Gigantisk brint-satsning skal udnytte sydeuropæisk solskin

Illustration: mr. Smith / BigStock

Solen skinner meget i Spanien, og derfor er det udset til at blive et af de steder, hvor der over de næste 10 år skal opføres 95 GW solceller. Det er næsten ti gange så stor kapacitet som fra den kommende danske energiø i Nordsøen.

Energien fra de mange solceller skal bruges til at fremstille 3,6 millioner ton brint om året ved hjælp af 67 GW elektrolysekapacitet.

Det blev annonceret i sidste uge, da 30 europæiske virksomheder efter to års forberedelse, gik ud med projektet HyDeal Ambition.

Ud over selve produktionen af brint, skal der også arbejdes med lagring og transport af brint.

Thierry Lepercq, der har deltaget i flere solcelleselskaber og været vicedirektør for den franske energigigant Engie med ansvar for innovation, siger, at initiativet “udgør et komplet industrielt økosystem, der dækker hele den grønne brintværdikæde og er resultatet af to års forskning, analyse, modellering og undersøgelser af kontrakter og finansiering med det formål at muliggøre produktion og levering af konkurrencedygtigt grønt brint i Europa ”.

Første brint i 2022

Det forventes, at den første brint vil blive produceret i 2022 med energi fra et solcelleanlæg på op mod 10 GW.

Det skal frem mod 2030 udbygges med flere anlæg, både i Spanien og andre områder i Frankrig, Italien og Tyskland og prisen for brint forventes at nå ned omkring 1,5 euro/kg. Aftagerne af den grønne brint bliver både energisektoren, industrivirksomheder og inden for transport.

Blandt de 30 deltagere i projektet er virksomheder som italienske Falck Renewables og franske Qair, der begge udvikler projekter inden for vedvarende energi.

Elektrolyseenehder kan komme fra McPhy Energy og transport af brint kan leveres af operatører fra Spanien, Tyskland, Italien og Frankrig.

Ørsted med i konkurrent

HyDeal Ambition er ikke det første store europæiske brint-initiativ. Danske Ørsted deltager i et tilsvarende konsortium kaldet Hydrogen Catapult, som også har planer om at udnytte solcelle-strøm til brintproduktion.

Her er det planen, at der allerede i 2026 skal stå 25 GW grøn elektrolysekapacitet klar til at producere brint til en pris på cirka 1,65 euro/kg.

Investeringen vil løbe op i 680 mia. kroner og skabe 120.000 jobs.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vægtmæssigt skal der bruges 9 gange så meget vand, og Spanien kan godt døje med tørke.

Er der nogle tanker om at udnytte den ilt der dannes sideløbende? Man hører kun om brinten, selvom ilt vel også har en værdi.

  • 3
  • 9

Vægtmæssigt skal der bruges 9 gange så meget vand, og Spanien kan godt døje med tørke

måske kunne havvand bruges?:

Den nemmeste måde at fremstille hydrogen ved hjælp af elektricitet er, som i dette forsøg, ved elektrolyse. Her sender man jævnstrøm gennem et kar med vand. Vandet skal være elektrisk ledende, så derfor tilsætter man fortyndet svovlsyre, fortyndet natriumhydroxid, saltvand eller lignende

https://www.experimentarium.dk/klima/forso...

  • 6
  • 6

"prisen for brint forventes at nå ned omkring 1,5 euro/kg"

Det lyder fantastisk. Det er 30 øre/kWh før tab. Hvis halvdelen går tabt, så er vi på 60 øre/kWh. Lige til at fylde hullerne i produktionen fra vores vindmøller.

  • 12
  • 2

Vægtmæssigt skal der bruges 9 gange så meget vand, og Spanien kan godt døje med tørke.

Er der nogle tanker om at udnytte den ilt der dannes sideløbende? Man hører kun om brinten, selvom ilt vel også har en værdi.

Metallet Bor er et fremragende brændstof der giver over 50MJ per kg ved forbrænding. Problemet er at det brænder uhyrligt varmt og kræver en iltprocent over 40. Hvis ilten kommer fra hydrolyse er der ingen kvælstof ,bye,bye NOx og flydende ilt er størrelsesordener nemmere end flydende brint.

http://www.thesciencecouncil.com/index.php...

https://www.power-eng.com/nuclear/boron-a-...

  • 2
  • 10

Metallet Bor er et fremragende brændstof der giver over 50MJ per kg ved forbrænding

fint...og hvor megen (proces)energi fordrer dets oparbejdning??:

Grundstoffet bor er et halvmetal, der findes i små mængder i meteoroider, men kemisk ikke-bundet bor findes ellers ikke naturligt på Jorden. Det er meget svært at producere bor industrielt på grund af forurening fra carbon eller andre grundstoffer...

https://da.wikipedia.org/wiki/Bor_(grundstof)

  • 17
  • 1

De steder med meget sol mangler pudsigt nok også vand. Jeg ville være lidt usikker med saltvand (hav), man rsikerer vist at få klor.

  • 4
  • 6

Brændes brinten af igen fås vand, og så gentages processen. Så vandforbruget behøver ikke blive påvirket og det er helt rent, næsten for rent.

  • 1
  • 6

Jeg kunne ikke lade være med at regne på det. Spanien er ikke så tørt som man tror, selv om det har ørken er der også områder med meget regn. Det overraskede mig, at gennemsnitsnedbøren var 650 mm om året, men det er altså det officielle tal. Når man ganger det med arealet (506.000 km2), får man en årlig nedbør på 329 milliarder tons.

Men vandet skal jo være tilgængeligt på det rigtige sted. Der kan man for eksempel bruge en flod som Duoro, der udleder 700 m3 vand til Atlanterhavet i sekundet. Det er 60 millioner tons om dagen.

Jeg tror, at spanierne kan finde det nødvendige vand.

  • 13
  • 0

det bliver nok en anelse 'besværligt' (læs: dyrt!) at få vanddampen opsamlet/fortættet og vandet returneret til elektrolyseanlægget! ;)

I et strøm til strøm-anlegg så ville det gå. I fremtiden vil en ha kraftverk som bruker brenselceller til å produsere strømmen når det ikke blåser. Vannet fra brenselscellen må lagres. Når det er overskudd av strøm lages hydrogen for lagring ved elektrolyse (input strøm og vann). Fascinerende system, vann og støm inn og vann og strøm ut! Å bruke dette vannet er vel ikke veldig viktig da en normalt har lett tilgang på vann.

  • 2
  • 2

"prisen for brint forventes at nå ned omkring 1,5 euro/kg"

Det lyder fantastisk. Det er 30 øre/kWh før tab. Hvis halvdelen går tabt, så er vi på 60 øre/kWh. Lige til at fylde hullerne i produktionen fra vores vindmøller.

PtX baseret på solcellestrøm til 6-8 øre/kwh i Spanien.

vs

PtX baseret på Statstøttet Dansk havvind og Energi Ø til 30 øre/kwh.

Den Danske løsning er kun 4 gange så dyr...........

Gad om nogen ville lave den "geniale" Danske løsning, hvis de skulle lave den for deres egne penge ?

PtX til strøm 60øre/kwh lyder umiddelbart tiltalende, men hvis vi regner baglæns på batterier og siger det samlede tab op/afladning er på 20%.

Så må energiprodution+batteri samlet koste 50øre/kwh (50+20%=60). Hvis energien koster 15 øre/kwh så er der 35 øre tilbage til batteriet.

Hvis vi grundet diverse kun får brugt 3500 cycles i batteriets levetid må batteri prisen maksimalt være 1225,-/kwh reelt brugt. ca 200 USD/kwh.

Det er 100 USD/kwh for et batteri rated til 7000 cycles.

Der snakkes om 55 USD/kwh batterier rammer vejene indenfor få år.

Fremtiden for PtX tilbage til strøm, ser ikke lys ud.

  • 6
  • 1

"Her er det planen, at der allerede i 2026 skal stå 25 GW grøn elektrolysekapacitet klar til at producere brint til en pris på cirka 1,65 euro/kg."

EnToyota Mirai 2021, som kører på fuel cells, har ca 5 kg brint i tanken og kan køre ca 500 km på en optankning. Det vil give en pris på 60 kr ca for en optankning. Ganske pænt at man kan køre 100 km for ca 12 kr.

Men der er noget der ikke rimer. Artiklen omtaler to projekter med

a) 25 GW "grøn elektrolysekapacitet" (hvad det så end betyder ?) til en pris på 660 milliarder kr. Her får man ingen oplysninger om årlig produktion.

b) 60 GW "grøn elektrolyskapacitet" med en årlig produktion på 3,6 millioner ton brint- Her får man ingen oplysninger om prisen på anlægget.

Antager man at der er nogenlunde samme pris per GW "grøn elektrolysekapaciet" og nogenlunde samme produktion per GW "grøn elektrolysekapacitet" får man en årlig indtægt for anlægget på 25 GW "grøn elektrolysekapacitet" på

25/60x3.600.000.000 kgx1,65 (Euro/kg)x7,5 (DKK/Euro) = 18,5 milliarder kroner per år.

Dvs. 18,5 milliarder kr i årlig indtægt skal betale drift, vedligehold, forrentning og afskrivning af en investering på 660 milliarder kr? Samtidigt med at det skaber 120.000 jobs, som også skal finansieres løbende?

Gad vide om man drømmer...

  • 4
  • 7

EnToyota Mirai 2021, som kører på fuel cells, har ca 5 kg brint i tanken og kan køre ca 500 km på en optankning.

Toyota Miraii 2021 kan køre 850km på en fuld tank. https://electricvehicleweb.in/photos-produ...

Det vil give en pris på 60 kr ca for en optankning.

Da jeg var inde på circle k, for at tanke add blue var der besøg på brintstanderen, helt ny miraii men den gamle 2020 model, han sagde at de ikke gav standerprisen men at en fuld tank kostede 70kr, så tænker at Toyota har lavet en særlig deal med evergreen her.

Når du sætter priser på brint er det vel ved 4bar, tænker det er 12% dyrere ved 700bar, plus en eller anden omkostning til standeren.

  • 0
  • 0

Det har længe været undervejs men er nu ved at være en realitet.

Brint produceret direkte ved højtemperatur leveret af atomreaktorer.

https://www.world-nuclear.org/information-...

Kinesere, koreanere og japanere har gennem lang tid udviklet højtemperatur reaktorer. Her kan man udnytte en stejlt stigende effektivitet ved direkte omdannelse af vand til brint - man får ca 3 gange større effektivitet ved 1000 grader C procestemperatur sammenlignet med 750 grader C.

De kan levere brint til ca 10 kr per kilo med en rentesats på 10% til investor forventer man!

"The economics of hydrogen production depend on the efficiency of the method used. The IS cycle coupled to a modular high temperature reactor is expected to produce hydrogen at about $2.00/kg. The oxygen byproduct also has value. General Atomics earlier projected $1.53/kg based on a 2400 MWt HTR operating at 850 °C with 42% overall efficiency, and $1.42/kg at 950 °C and 52% efficiency (both 10.5% discount rate). Such a plant could produce 800 tonnes of hydrogen per day. "

Kineserne f. eks. har nu en modulær højtemperatur generation IV reaktor (heliumkølet) som kan levere procesvarmen, hvis man bruger varmen til brint - (i stedet for som nu at producere eliktricitet eller varme)

https://www.world-nuclear-news.org/Article...

Hvorfor kan Ingeniøren ikke skrive lidt om den mulighed?

  • 1
  • 7

EnToyota Mirai 2021, som kører på fuel cells, har ca 5 kg brint i tanken og kan køre ca 500 km på en optankning.

Toyota Miraii 2021 kan køre 850km på en fuld tank. https://electricvehicleweb.in/photos-produ...

Det vil give en pris på 60 kr ca for en optankning.

Da jeg var inde på circle k, for at tanke add blue var der besøg på brintstanderen, helt ny miraii men den gamle 2020 model, han sagde at de ikke gav standerprisen men at en fuld tank kostede 70kr, så tænker at Toyota har lavet en særlig deal med evergreen her.

Når du sætter priser på brint er det vel ved 4bar, tænker det er 12% dyrere ved 700bar, plus en eller anden omkostning til standeren.

Jeg citerer bare fra folk der har prøvet den i praksis. Tanken kan rumme 5 kg mod teoretisk 7 kg ca. Og man kan køre ca 80-100 km på 1 kg brint (som ganske rigtigt kan være kompromeret mere eller mindre, men energien man får ud af det i motoren afhænger vist kun af hvor mange kilo man bruger, så derfor taler man om pris og kapacitet per kg brint) - men det afhænger meget af kørsel - hvis man akcellererer meget eller kører op ad bakke siges det man får meget lavere mileage. Toyota giver i Californien gratis brint for de første 15.000 miles - så man har nok lavet noget tilsvarende her i landet. Andre steder har jeg set folk tale om priser på ca 100 kr per kg brint i udlandet.

  • 1
  • 4

NVJ

25/60x3.600.000.000 kgx1,65 (Euro/kg)x7,5 (DKK/Euro) = 18,5 milliarder kroner per år.

Dvs. 18,5 milliarder kr i årlig indtægt skal betale drift, vedligehold, forrentning og afskrivning af en investering på 660 milliarder kr? Samtidigt med at det skaber 120.000 jobs, som også skal finansieres løbende?

Gad vide om man drømmer...

Ros for at være i tvivl om at du drømmer.

Vi kan så bekræfte at det gør du.

3.6 millioner tons brint solgt til €1.65/kg giver et dækningsbidrag på DKK44.5 milliarder årligt, der nok skal kunne forrente et anlæg til 660 milliarder over en 20 årig periode, hvor brintledninger, solceller, elektrolyse og brintlagre iøvrigt vil være intakte.

Hvis de kombinerer med agrovoltaics og vindmøller samt Stiesdal lignende stenlagre som udnytter spildvarmen, så får Spanien dramatisk lavere energiregning.

120.000 jobs af 750.000 vil koste projektet 10.8 milliarder i anlægsfasen, men der skal næppe 120.000 beskæftigede til at rense celler, skifte paneler og invertere eller til at holde øje med at brint forbindelsen og lagererne fungerer efter hensigten.

Hele pointen med brint er at det er billigere at flytte og lagre, og så kan man acceptere at omdannelse frem og tilbage koster.

Spanien er en af de mange lande kloden rundt som på egen jord teoretisk har plads til at producere hele klodens totale primære energi med vedvarende energi, så i Europæisk perspektiv giver det virkeligt god mening at have en stor del af sin energiproduktion indenfor grænserne. EU brugte før UK forlod EU 20% af sin udgift til import på fossil energi, og de penge går i stor udstrækning til autokratiske regimer, der ikke deler EU værdier.

  • 3
  • 1

NVJ

Hvorfor kan Ingeniøren ikke skrive lidt om den mulighed?

Nu burde du kunne forstå at der sandsynligvis kommer brint til markedet baseret på vedvarende energi til €1.65kg leveret.

Der er 33kWh i et kilo og de bedste elektrolyse anlæg er på +80%. Seneste 2GW solcelle anlæg kostede $0.013/kWh, men her er der jo tale om et gigantisk udbud, så prisen går med overvejende sandsynlighed under €0.009/kWh eller meget tæt på KK fuel indkøbspris.

Det der er spændende er at nu kommer sol og vind i direkte konkurrence.

Havvind skal ikke helt ned på samme lave kWh pris for at være konkurrencedygtig, da kapacitetsfaktoren er dobbelt op og udgiften til PTX anlæggene derfor er lavere pga. højere kapacitetsfaktor for dem.

Derudover kan vi konstatere at vedvarende brint efter det spanske projekt vil koste meget tæt på verdensmarkedsprisen for brint fra subventioneret fossil energi, og vil være billigere end brint fra subventioneret fossil energi med CO2 capture og storage.

  • 4
  • 1

Michael Mortensen

PtX baseret på Statstøttet Dansk havvind og Energi Ø til 30 øre/kwh.

Den Danske løsning er kun 4 gange så dyr...........

Der er ikke statsstøtte til Dansk havvind fremover, men derimod investeringstilsagn til Energiø.

Og hvor i alverden har du 30 øre/kWh fra?

Det er totalt usandsynligt at havvind bliver dyrere.

Derudover peger du jo selvfølgeligt på noget væsentligt.

Spanien kan teoretisk producere hele klodens samlede primære energibehov indenfor egne grænser og EU skulle forlængst have lukket helt ned for brug af fossiler på EU jord. Signalet skulle have været helt klart og utvetydigt som i ulovligt at bruge, ulovligt at producere og ulovligt at importere efter fastlagt dato. Og i den mellemliggende periode skulle der selvfølgeligt have været en carbon tax inklusive tredieparts audit på alle varer som EU importerer.

Mht. vindindustrien svage konkurrenceposition, så er industrien simpelthen nødt til at fremlægge om de kan og vil investere i at kunne konkurrere på PTX.

PTX bliver fremtidens foder og mad kilde og det bliver sådan vi kan ende giftigt GMO landbrugs kræftagtige spredning og dermed returnere land til naturen og bevare de sidste lommer af vild natur.

Landvind mange steder er billig nok til at kæmpe med solceller, men havvind skal som du er inde på gøre op med sig selv om de vil det her eller ej.

  • 3
  • 3

NVJ

25/60x3.600.000.000 kgx1,65 (Euro/kg)x7,5 (DKK/Euro) = 18,5 milliarder kroner per år.

Dvs. 18,5 milliarder kr i årlig indtægt skal betale drift, vedligehold, forrentning og afskrivning af en investering på 660 milliarder kr? Samtidigt med at det skaber 120.000 jobs, som også skal finansieres løbende?

Gad vide om man drømmer...

Ros for at være i tvivl om at du drømmer.

Vi kan så bekræfte at det gør du.

3.6 millioner tons brint solgt til €1.65/kg giver et dækningsbidrag på DKK44.5 milliarder årligt, der nok skal kunne forrente et anlæg til 660 milliarder over en 20 årig periode, hvor brintledninger, solceller, elektrolyse og brintlagre iøvrigt vil være intakte.

Du må lige læse hvordan jeg beregner de 18,5 milliarder i årlig indtægt. Som gælder for anlægget med 25 GW "grøn elektrolyse" - der kender man nemlig anlægsprisen 660 milliarder kr, som står i artiklen. Men man ved ikke hvad det producerer årligt.

For det andet anlæg med 67 GW "grøn elektrolysekapoacitet" ved man nok hvad det producerer pr år - men kender ikke anlægsprisen.

Jeg har som der står i mit indlæg skaleret ved at antage samme produktion af brint og anlægspris per GW "grøn elektrolysekapacitet"

Det giver så de 18,5 milliarder kr i indtægt (mere korrekt 16,6 milliarder kr, jeg brugte tallet 60 i stedet for 67 GW i skaleringen) og ikke de 44,5 milliarder kr som du påstår.

Det kan jo aldrig betale forrentning, vedligehold, drift og afskrivninger af 660 milliarder kr.

Antager man levetid på 20-30 år vil det alene ved en rentefod på 0 jo give afskrivning på 22-33 milliarder kr.

Skal man have en normal forrentning på lad os sige 5% over 30 år skal man jo betale ca 43 milliarder kr i afdrag per år gennem 30 år.

Det går jo aldrig - med udgifter til vedligehold og drift oveni.

Men lad os nu se om du har tal for hvor meget anlægget som producerer 3,6 millioner ton brint om året med en 67 GW "grøn elektrolysekapacitet" koster? Kan du finde det- det står ikke i Ingeniørens artikel og heller ikke i referencen til projektet..... ? Måske er det en sand sensation?

  • 2
  • 3

NVJ Der regnes med 86% konversionseffektivitet fra strøm til brint i 2030 og 80% fald per GW elektrolyse kapacitet.

Den globale gennemsnitspris for hydrogen er mindre end €1.65, så projektet tager en premium pris eller regner med at subsidier til fossil energi og eller fossil energi salgspriser stiger.

Energien fra solcellerne sælges som nævnt til ca. €0.009/kWh, så energiinputtet er ca. €0.37/kg, så resten af de €1.65/kg går til drift og vedligehold samt CAPEX til brint ledninger og brint elektrolyse og vandforsyning.

  • 0
  • 1

Det der er spændende er at nu kommer sol og vind i direkte konkurrence

Der er ikke ændret ved at 2/3 af energien går tabt ved processen el -> brint -> el. Da brinten er produceret på sol så kan brinten naturligvis ikke konkurrere med sol. Det er ligemeget hvad 3 gange billigere at bruge strømmen direkte. Brinten skal derfor primært udfylde huller i produktionen fra sol og vind.

  • 5
  • 0

Brint lavet på sol vil udkonkurere el fra sol fordi den i sig selv er et lagermedie, og dermed et langt bedre og mere fleksibelt produkt.

Brint vil få sin egen infrastruktur som ikke vil afhænge af elkablers spidsbelastning Det ville blive for dyrt at udbygge elnettet til en hvilket som helst Nu efterspørgsel.

Miraii 2021 kører 152km på et kg brint. Sært at der er danskere med erfaring i en bil der indtil videre kun er solgt i Japan.

  • 0
  • 7

Mirai 2021 klarer 650 km på en tank (ikke 850 km som ellers oppgitt i andre innlegg her).

Du bliver ved med at skrive Miraii 2021 og henvise til specifikationer fra Mirai 2015-2020, det er vidt forskellige biler med hver deres specifikationer.

At speciikationerne er så meget bedre i Miraii 2021 modellen viser hvor meget der er sket med elektrisk fremdrift power elektronik og fuell cell på kun 6 år, Toyota er nødt til at at lægge afstand til Hyundai Nexo, det er en æres sag.

  • 0
  • 0

Og man kan køre ca 80-100 km på 1 kg brint (som ganske rigtigt kan være kompromeret mere eller mindre, men energien man får ud af det i motoren afhænger vist kun af hvor mange kilo man bruger

Ganske rigtigt, fuell cell ser kun på hvor mange gram brint den får tildelt, det jeg talte om var prisen på rå brint leveret i rør, når du skal bruge hvad der svarer til 12% af energi indholdet i brinten for at komprimere til 700bar, så må prisen på det finere slutprodukt være højere end på rå brint leveret på rør.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten