Gigantisk 'boblebad' skal blæse plastforurening op til havoverfladen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gigantisk 'boblebad' skal blæse plastforurening op til havoverfladen

plast pgs
Gennem en lang slange med ventiler blæses bobler ud under vandet. Boblerne 'klæber' til plaststykker, der flyder under overfladen, og trækker dem med op. Herefter indsamles de og komprimeres. (Illustration: PGS)

Normalt opererer Petroleum Geo-Services’ (PGS) seismikskib med kraftige kompressorer, som sender trykluft ud for at kortlægge geologien under havbunden.

Men nu vil det norske selskab bruge de samme kompressorer til at blæse havenen plastforurening op til overfladen, hvor den kan indsamles.

Ifølge World Economic Forum (WEC) lander mindst 8 millioner ton plast i havene hvert år – det svarer til at tømme en skraldebil med plastaffald i havet hvert minut. Fortsætter den udvikling, vil der være mere plast end fisk i havene i 2050, vurderer WEC.

PGS assisterer til daglig verdens største olie- og gasselskaber.

Se en video af konceptet øverst i artiklen på TU.

Sådan fungerer konceptet

Projektet, som er på et meget tidligt stadie, går ud på at anvende to skibe, som sejler parallelt med hinanden: et seismikskib og et mindre skib.

Skibene er koblet sammen med en stor slange med ventiler (den sorte linje i videoen).

Slangen sænkes cirka 50 meter ned under vandet. Seismikskibets kompressorer sender derpå et kraftigt lufttryk gennem slangen, og luften kommer så ud i vandet gennem ventilerne.

Luftboblerne fæstner sig til plasten, som flyder under havoverfladen, akkurat som boblerne i kulsyreholdigt vand tiltrækkes af et sugerør. På den måde fragter boblerne plasten med sig op til overfladen.

»Man får en ‘champagneeffekt’. Vi tror, at der skal meget lidt til, før plasten begynder at bevæge sig opad. Tanken er at lave en opadgående strøm af små bobler, som tager den nærliggende plast med sig op,« forklarer Einar Nielsen, vicepræsident for specialprojekter i PGS, til TU.

Det er Einar Nielsen, der har udviklet konceptet.

Sådan kan kompressoren, som skal behandle plasten, ifølge PGS komme til at se ud. (Foto: PGS)

Samler plasten i pølser

På overfladen indsamles plasten af flydespærringer fæstnet i bagenden af begge skibe – på samme måde som flydespærringer til olieopsamling til havs (de gule linjer i videoen). Spærringerne danner en kegleformation, idet der ligger en processeringsenhed for enden (det grønne element i videoen).

Enheden indsamler og sorterer plasten for så at komprimere den i store ‘pølser’ ved hjælp af et stærkt, syntetisk materiale.

»Sådanne komprimeringssystemer eksisterer allerede,« fortæller Einar Nielsen.

Pølserne får GPS- og AIS-mærkning, og ved hjælp af nogle ekstra flydeelementer kan de drive rundt, mens skibene fortsætter indsamlingen. Når indsamlingen er færdig, henter skibene alle plastpølserne.

»Vi kan dække et ganske stort område på én gang. Skibene kan for eksempel trække spærringer med en bredde på 1,5 kilometer,« siger Einar Nielsen.

Ifølge PGS-afdelingslederen er det vigtigt at finde områder med nok affald.

»Sargassohavet er et potentielt område, hvor projektet kan testes,« siger Einar Nielsen.

Vil lave pilotprojekt

Han fortæller, at de fik ideen for et par år siden i forbindelse med opmærksomheden omkring blandt andet hollandske The Ocean Cleanup.

»The Ocean Cleanup er en god idé. Men samtidig kan det være en udfordring at vedligeholde sådanne systemer. Vi har set, hvordan husdyrindustrien har kæmpet med sine systemer under vanskelige vejrforhold. Vi har skibene, og de kan med enkle tiltag tilpasses konceptet,« siger Einar Nielsen.

PGS har ledig kapacitet på flere af sine skibe og forestiller sig at bruge et af disse skibe til et pilotprojekt.

»Vi må lave et pilotprojekt for at bevise, at konceptet fungerer,« siger Einar Nielsen.

Selskabet taler lige nu med forskellige virksomheder og institutioner om et muligt samarbejde.

Blandt andet har PGS kontakt med NTNU-centeret Centre for Autonomous Marine Operations and Systems (AMOS).

Trygve Kristiansen, professor ved Instituttet for marin teknik ved NTNU, synes, at projektet er både interessant og meningsfuldt:

»Det er et spændende projekt, som involverer marine kompetencer og teknologi,« siger han.

»Havet rummer mange mikroskopiske plaststykker, som ikke kan ses fra satellitter, eftersom de ikke flyder direkte på vandoverfladen. Dette koncept er værd at undersøge for at få plaststykkerne op til overfladen,« siger han.

En lang slange med ventiler forsyner havet med bobler. (Illustration: PGS)

Udfordring at få det til at blive rentabelt

Han ser flere udfordringer i projektet, blandt andet med at få det til at hænge sammen økonomisk.

»Her er man helt afhængig af at genbruge plasten, så der tilføres værdi ud over selve opsamlingen,« siger Trygve Kristiansen.

Einar Nielsen fra PGS siger, at de er afhængige af ekstern finansiering, men mener, at projektet ikke behøver blive særlig dyrt, eftersom skibene allerede findes.

»Det kan være, vi opdager, at det ikke er økonomisk rentabelt at gøre dette. Men man kan ikke altid lægge økonomiske beregninger til grund for alt. Vi opsamler affald fra gaderne, ikke fordi det giver økonomisk mening, men fordi man ønsker at have det rent og pænt omkring sig. Problemet er, at ingen rydder op på havet, fordi det ikke umiddelbart er i nærheden og dermed ikke generer os,« siger Einar Nielsen.

94 procent på havets bund

»Vi har ikke ambitioner om at blive et stort affaldsoprydningsselskab – men vi håber at kunne samarbejde med andre for at opnå viden, som kan løse problemerne med plast,« siger Einar Nielsen.

Det er usikkert, hvor meget af plasten PGS kan opsamle ved at blæse luft ud på 50 meters dybde. Ifølge en rapport fra det britiske konsulentfirma Eunomia ligger 94 procent af den totale mængde plast i havet på eller nær havets bund. Kun omkring 1 procent ligger ifølge Eunomia ved overfladen.

Artiklen er efter aftale oversat fra Teknisk Ukeblad.

Kommentarer (13)

Hvorfor besværer sig med at sejle rundt, istedet for at placere en konstant 'bobleslange' feks i Storebælt eller engelsk kanal, eller hvor det nu ville være effektivt og hvor der er en koncentration af den type plast man ønsker at indsamle.
Evt. Ville man kunne lægge indsamlings net i midten af en vindpark og så de her bobler rundt om, så er hele parken tilgængelig for ctw både og man renser tusindvis af kubikkilometer vand dagligt, ved hjælp af tidevand.

  • 2
  • 1

>>
Det er usikkert, hvor meget af plasten PGS kan opsamle ved at blæse luft ud på 50 meters dybde. Ifølge en rapport fra det britiske konsulentfirma Eunomia ligger 94 procent af den totale mængde plast i havet på eller nær havets bund. Kun omkring 1 procent ligger ifølge Eunomia ved overfladen.
<<

Hvis man tror at man på den måde kan forhindre mikroplasten til synke til bunds, skal man godt nok have mange pølseskibe sejlende på verdenshavene. Er det ikke bedre bare at koncentrere sig om at få stoppet tilførsel af ny plast? Gør mikroplasten stor skade på 3000 m dybde?

John Larsson

  • 2
  • 3

oliprisen er faldet og det første der bliver sparet på er det seismiske arbejde, så skibene faldbyder sig i øjeblikket, jeg sejlede med seismiske skibe fra 1974 til 1985 og allerede dengang gik vi til trykluft, ja da jeg startede foregik det med en coladåse dynamit, hvert 7 sekund, så gik vi til propangas explotioner og sidst trykluft, ja vi havde på mit skiv 4 , 1200 hk compressorer, der lavede 220 kg tryk, ja en helvedes masse luft, og ikke ufarligt, når et rør sprang på højtrykken så smdrede det alt omkring sig, nå videre nu er oliepriserne lave, skibene har ingen arbejde så der kommer op med denne ide, godt nok men jeg husker i gamle dage da brugte i 25 ton olie om dagen, det er nok mere i dag, så er det skal vi til at tænke, vil vi have plast i havet, eller forurening i luften, i øvrgt skal de kompressorer laves n del om da vi ikke behøver 200kg tryk, god ide men hvem skal betale

  • 1
  • 2