Giganterne dyster i verdens største havmøllepark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Giganterne dyster i verdens største havmøllepark

Illustration: Ørsted

Når Ørsted og partnere torsdag indvier rekordstore Walney Extension-havmøllepark på 659 MW i Det Irske Hav, så er der på flere måder tale om en rekord-park:

Ud over den samlede størrelse så anvender havmølleparken de til dato største kommercielt tilgængelige havmøller med en effekt på henholdsvis 7 og 8 MW; man har to forskellige vindmølletyper installeret i samme park, og så markerer parken en kommerciel premiere for Siemens’ 7 MW Direct Drive havmølle.

Læs også: Dong lægger op til vindmølle-battle på verdens største havmøllepark

Og selvom Ørsted nu kan teste de to giganter op mod hinanden i drift, så var det faktisk pure nødvendighed, der gjorde, at der kom vindmøller fra to af de førende havmølleleverandører i spil.

Det forklarer Peter Rom Poulsen, bygningsingeniør og Ørsteds projektleder på parken. Han har arbejdet med den siden 2014.

Læs også: Dong får ja til givtig havmøllepark: 1,42 kr. pr. kWh

»Med meget kort tid fra investeringsbeslutning i 2015 til de første vindmøller skulle snurre i sensommeren 2017, turde vi ikke løbe an på, at ét selskab kunne levere alle vindmøllerne, og derfor valgte vi løsningen med to leverandører,« forklarer han.

Hver fabrikat sin transformerstation

Konkret har Siemens Gamesa leveret 47 stk. af 7 MW-møllen med en rotordiameter på 154 meter, og MHI Vestas har bidraget med 40 stk. 8 MW-møller med en rotordiameter på 164 meter.

De to fabrikater er tilsluttet hver sin offshore-transformer, så man præcis kan aflæse, hvad vindmøllerne producerer. I hver transformerstationer transformeres strømmen fra 34 kV til 220 kV og transporteres til land via to separate kabler: Her tilsluttes de begge én transformerstation, der igen kobler parken til National Grids 400 kV-net.

Læs også: Siemens vil spare transformerplatformen til havmøllerne

De to offshore transformere er også indbyrdes forbundet, så man ved fejl kan udnytte, at der er to kabler til land.

»Vi holder især øje med availability på de to vindmølletyper – altså hvor stor en del af tiden vindmøllerne er driftsklare. Det er noget, som fabrikanterne giver garantier for, men jeg kan ikke afsløre tallet,« siger Peter Rom Poulsen.

Peter Rom Poulsen har været projektleder på Walney Extension-havmølleparken i Det Irske Hav. Illustration: Ørsted

1,5 GW i Det Irske Hav

Ørsted har efterhånden bygget mange havmølleparker, især i det britiske område – alene fire parker i samme område i Det Irske Hav. Sammen med den aktuelle, Walney Extension, er den samlede kapacitet på parkerne 1,5 GW, og de kan levere strøm til 1,2 mio. britiske hjem. Parkerne driftes og vedligeholdes alle fra et center i den samme by, Barrow.

For projektleder Peter Rom Poulsen har det især været det store spring i vindmølle-størrelse – fra 3,6 MW-møller på det sidste projekt til 7-8 MW i dette – der har givet nye udfordringer i dette projekt:

Læs også: GE udvikler verdens største havvindmølle på 12 MW

»Store vindmøller med 70-80 meter lange, relativt lette vingeblade gør vingeinstallationen på havet til en krævende opgave, selvom der hele tiden udvikles nyt hjælpeudstyr til opgaven. Samtidig bliver monopæl-fundamenterne meget store - de er 55 meter høje og vejer hver 650 ton, hvortil kommer et overgangsstykke, der er 30 meter højt og næsten lige så tungt. Det kræver store kraner og installationsfartøjer,« forklarer han og tilføjer, at man til projektet har hyret et af de allerstørste installationsfartøjer, Sea Jack Silla.

Læs også: Vindmølle-pæl tåler dybde på 25 meter – nej 60 meter er muligt

Montage af vindmøllevinger på Walney Extension. Illustration: Ørsted

På det specifikke site har man ydermere måttet tage højde for tidevand med syv meters forskel på ebbe og flod og indrette sig i forhold til en miljøtilladelse, der kun tillader installationsarbejde i sommerperioden.

40 kontrakter at holde styr på

Som projektleder skulle Peter Rom Poulsen også have styr på de 40 store og mange små kontrakter, som så stort et byggeri omfatter. Det er kontrakter på levering, på installation, på kabler, på offshore- og onshore-transformatorstationer og meget mere:

»For mig er det spændende at arbejde med leverandørerne om at optimere hele projektet, hvilket alle jo får glæde af,« siger han.

Læs også: Dong Energy vinder kontrakt på verdens største havmøllepark

Han er i det hele taget meget tilfreds med projektets forløb, fordi det holder sig indenfor de rammer, man havde aftalt, når det gælder økonomi og tidsplan.

Og så synes han, at det er rart at medvirke til noget, der er så visuelt som en havmøllepark:

De to typer vindmøller står i hver sin afdeling af parken: Siemens-møllerne i det grønne område og MHI Vestas i det blå område. Illustration: Ørsted

Læs også: Vestas udvider stort i Nakskov og på Lindø

»Det er også utrolig rart, at vindmølleindustrien og havmøllerne har kunnet tage over efter værftsindustrien her i Danmark,« siger han.

Den ypperste viden til stede

Peter Rom Poulsen tilføjer, at det også er rart at arbejde i et firma, hvor man ved, at man besidder den ypperligste viden på offshore-vindkraft:

»Jeg ved, at når vi sidder til møde i den her virksomhed, så er der ikke noget rum i hele verden, hvor der er samlet så meget viden om offshore-vindkraft som netop her,« siger han.

Læs også: Regeringens 800 MW-havmøllepark bliver en dværg i europæisk sammenhæng

Hvor meget Ørsted i alt har investeret i Walney Extension er en hemmelighed, men ifølge en investorpræsentation har Ørsted i gennemsnit betalt 20 mio. DKK pr. MW havvindkapacitet (inflationskorrigerede 2015-priser) for sine seneste seks parker.

Naceller til Siemens Gamesa 7 MW-vindmølle. Illustration: Ørsted

Investeringen inkluderer dog ikke transmissionsledninger, som selskaberne selv skal bygge i Storbritannien.

[aid:210774|Sådan har størrelsen på havvindmøller udviklet sig siden 1991, hvor den første havmøllepark blev etableret i Vindeby ud for Lollands nordvestkyst.]

UK er verdens største marked for havvind med over 7.000 MW installeret, hvoraf Ørsted har installeret godt halvdelen.

I 2020 og 2022 skal Ørsted opføre to gigant-parker, Hornsea 1 og 2 på tilsammen 2600 MW.

Sådan har størrelsen på havvindmøller udviklet sig siden 1992, hvor den første havmøllepark blev etableret. Illustration: Ørsted
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fordi det er mere ambitiøst, og ja jeg ved godt der kommer en 0,8GW park, men hvorfor ikke lige kaste de sidste 200 MW oven i.

Jeg tænker man vil kunne spare nogle etablerings udgifter og få nogle stordriftsfordele, hvis man har større parker, i stedet for de mindre "klatparker" hist og her, men du har selvfølgelig ret i, at det overordnede og lokale elnet skal kunne trække det, men det kan vel også løses.

  • 1
  • 2

Fordi det er mere ambitiøst, og ja jeg ved godt der kommer en 0,8GW park, men hvorfor ikke lige kaste de sidste 200 MW oven i.

Enig. Lad os få løftet ambitionsniveau. 0,8 GW møllepark strækker ingen vegne om man vil reducere bål i fjernvarmeregi.

Fjernvarme har varmebehov på 135 PJ, møllepark på 0,8 GW kan producere ca 11,5 PJ.

Datalagre samt elbilernes komme, lægger beslag på al VE for nuværende, lægges opvarmning oveni, så er den helt gal.

Om ønsket er VE, så skal der stilles møller op i mængder, det kan ikke gå stærkt nok.

  • 10
  • 1

@Flemming Rasmussen

Det er nemlig sandt, har nogen spurgt sig selv hvor alt det træflis egentligt kommer fra som vi importere, og ikke mindst hvilke konsekvenser det har på de skove og naturområder det bliver produceret i?

Jeg kunne godt frygte, at visse lande er fuldstændig ligeglade, og nu bare lugter penge, og så sidder vi her i Danmark og har så god samvittighed. Importeret træflis er ikke vejen, og afbrænding af div. er ej heller det optimale, så hvorfor ikke stile og gå efter det optimale!

Hvis der endelig skal bruges biobrændsler, så bør de være produceret i Danmark, og ikke importeres, det handler vel også om, at være selvforsynende, det synes jeg er et vigtigt paramenter i sig selv!

  • 3
  • 2

Er der nogen der ved hvad fx en 8 MW mølle koster med fundament og opstilling?
ja, og også gerne prisen på nettilslutning.

Jeg bilder mig ind at møller kan lave strøm for under 40 øre for en KWh, og så er det jo bare med at komme i gang med at stille mange flere op, sælge strømmen billigt så den udkonkurrer mest mulig fossil energi, og så stille endnu flere møller op.

Meeen, hvorfor i alverden betaler englænderne så 1,24 Kr. for en KWh?
Vi taler big money her, der er ingen der betaler 1,24 for en vare der fås andre steder for 0,40.

Skal der tilskud til for at strømmen kan laves for 0,40?
Jeg ved godt det gør en forskel om nettilslutningen regnes med, men ikke så meget.

  • 1
  • 1

Jeg tænker man vil kunne spare nogle etablerings udgifter og få nogle stordriftsfordele, hvis man har større parker, i stedet for de mindre "klatparker" hist og her, men du har selvfølgelig ret i, at det overordnede og lokale elnet skal kunne trække det, men det kan vel også løses.


Al kan løses, der er ingen tekniske problemer i at have en vindpark på 1 GW, frem for en på 0,8 GW... Men to parker på 500 MW tilsluttet to forskellige steder i nettet, giver mere forsyningssikkerhed end en på 1 GW... Det giver også en bedre fordeling af produktionen og mindre tab i nettet (med mindre at forbruget er stort nok til at aftage produktionen lokalt). Men ja, det er billigere at bygge parken samlet på et sted... Stordriftsfordelene er jeg mere i tvivl om, da parkerne oftes styres og overvåges fra et samlet kontrolcenter langt fra parkerne... Og som man kan se i Irland, så kan en park blive så stor at der alligevel opsættes forskellige vindmøller fra to forskellige leverandører... Det må alt andet lige, minimerer fordelen ved at opfører en stor samlet park...

  • 3
  • 0

Er der nogen der ved hvad fx en 8 MW mølle koster med fundament og opstilling? ja, og også gerne prisen på nettilslutning.Jeg bilder mig ind at møller kan lave strøm for under 40 øre for en KWh, og så er det jo bare med at komme i gang med at stille mange flere op, sælge strømmen billigt så den udkonkurrer mest mulig fossil energi, og så stille endnu flere møller op.Meeen, hvorfor i alverden betaler englænderne så 1,24 Kr. for en KWh?
Vi taler big money her, der er ingen der betaler 1,24 for en vare der fås andre steder for 0,40.Skal der tilskud til for at strømmen kan laves for 0,40?
Jeg ved godt det gør en forskel om nettilslutningen regnes med, men ikke så meget.

Priserne på møllerne (eksklusive nettilslutning) er jo en hemmelighed...Men alligevel ikke så godt bevaret, som man gerne ser det. Der står jo i artiklen at de sidste 6 havmølleparker opført til en pris på 20 millioner kr. per MW installeret energi (her ses bort fra nettilslutning igen).
Det betyder da at man slet ikke kan hamle op med atomkraft, som jo opføres i stor stil mange steder i verden i øjeblikket. Møllerne har en levetid på 25 år - de nye atomkraftværker har en levetid på 60-80 år. Så man kan sagtens sælge atomkraftværker til en pris på 70 milliarder kroner per MW, som med afskrivninger og drift vedligehold mm. vil svare til en havvindmølle med 20 millioner per installeret MW (ligeledes med vedligehold etc) De nye akraftværker sælges langt billigere. Man finder priser på 15 øre per kWh for Sydkoreanske kratværker - og tilsvarende for kinesiske.

Det er derfor ikke så underligt at man skal have store tilskud - ligesom solceller herhjemme, der fornyligt er blevet promoveret i Ingeniøren af diverse debattører og en journalist. Man siger at solceller vil være konkurrencedygtige i private hjem med et tilskud på 2 kr per kWh 2025 ….(som er det beløb man sparer ved selv at producere strøm der ikke er afgiftsbelagt, som den strøm man køber på nettet) - eller måske har jeg misforstået det glade budskab , som man skal lede en del efter artiklerne for at forstå hvad konkurrencedygtigheden egentlig består i. Men det er jo forståeligt. Man kan jo ikke udbasunere at det er meget dyr energi, når den nu er fredhellig.

  • 3
  • 10

Jeg tror at du skal have nye batterier i din lommeregner... Hvis vindmøller koster 20 millioner kr/MW, hvordan får du det så til at svare til 70 milliarder kr/MW for atomkraft :)

Åh jeg har snart gentaget det så mange gange uden at det tilsyneladende er trængt igennem.

  1. Akraft har en effektiv produktion 90% af tiden - vindmøller 50% af tiden.
  2. levetiden er 3 gange længere for Akraft end for vindmøller
  3. Vindmøller kræver ekstra tiltag for at opbevare eller sikre tilstrækkelig energi når vinden ikke blæser. Det gør Akraft ikke. Altså fordyrende - ligesom nettilslutning til havvind mm. koster dyrt . Alt dette er ikke oplyst i artiklen - eller nemt at finde andre steder. Det vogtes som en militær hemmelighed.
  4. Bare forskellen i amortiseringsydelsen er betragtelig. Ved en kalkulationsrente på 2% skal der præsteres 2 gange mere i årlig ydelse for vindmøller, når man antager 25 års levetid for vindmøller og 75 år for Akraft. Ved 4% er det 1,5 gange dyrere for vind. Tager man hensyn til effektivitetsfaktoren er den 0,9/0,5 = 1,8 større for Akraft (se 1. ovenfor)
  5. Altså kan man regne sig frem til en faktor 21,8 = 3,6 større omkostning for vind ved 2% rente. tilsvarende 1,51,8 = 2,7 ved 4% rente.
  6. Jeg har indregnet alle andre omkostninger som ligeværdige for vind og Akraft - ca 30% af amortiseringsomkostningerne for vedligehold, drift, dekommissionering.

    Se f. eks.

http://www.world-nuclear.org/information-l...

for tal med en glimrende gennemgang af de totale udgifter og giver konkrete tal fra for eksempel Korea og Kina. De slår jo havvvind og alle mulige andre teknologier med hestelængder.

Hvis havvind koster 20 millioner per installeret 1 MWe er det derfor ligetil at se at Akraft kan konkurrere meget let ved priser på 60-70 millioner per MWe installeret. Afhængigt af renten, som man slet ikke ser diskuteret i disse projekter for havvind, der jo lever fedt af tilskud og støtteordninger. Ganske utroligt at man i Ingeniøren ikke tager fat i den slags beregninger!

  • 3
  • 9

levetiden er 3 gange længere for Akraft end for vindmøller


@Niels
Vindmøller har bevist 25+ år i levetid ved alm vedligehold..
Det ældste Akraft værk kommer næste år op på 50 år næste år, hvis man inkluderer de 3 år det stod slukket grundet raperation.
https://www.swissinfo.ch/eng/business/olde...

Både vindmøller som A-kraft har løbende forbedret deres designlevetid.
Jeg tvivler at Akraft kan forbedre levetiden med 3 år hver gang vindmøller forbedres med 1 år.

  • 5
  • 1

Det ældste Akraft værk kommer næste år op på 50 år næste år, hvis man inkluderer de 3 år det stod slukket grundet raperation.
https://www.swissinfo.ch/eng/business/olde... vindmøller som A-kraft har løbende forbedret deres designlevetid.

Jeg taler om de nye Akraftværker som installeres. De er designet til at have levetid på 60-80 år.

Man snakker endda om at producere værker med 100 år eller endnu mere i næste generation...det tror jeg ikke kan opnås med vindmøller. Har aldrig hørt om den slags for vind.

Her er lidt uddrag af hvad kineserne kan i dag. (1 CNY er det samme som en dansk krone)

Se

http://www.world-nuclear.org/information-l...

"In mid-2015 the NEI published figures from the Institute for Energy Research (IER) report The Levelized Cost of Electricity from Existing Generation Resources, including the finding that nuclear energy had the lowest average costs of electricity for operating facilities. For new plants, it showed nuclear at just over $90/MWh, compared with coal almost $100/MWh and gas just over $70/MWh.
The China Nuclear Energy Association estimated in May 2013 that the construction cost for two AP1000 units at Sanmen are CNY 40.1 billion ($6.54 billion), or 16,000 Yuan/kW installed ($2615/kW) – about 20% higher than that of improved Generation II Chinese reactors, but likely to drop to about CNY 13,000/kW ($2120/kW) with series construction and localisation as envisaged. Grid purchase price is expected to exceed CNY 0.45/kWh at present costs, and drop to 0.42 with reduced capital cost."

Dvs. en pris per installeret MWe på 13 millioner kroner for de nyeste værker. Bemærk at jeg taler om MWe (MW elektrisk energi) - og ser bort fra at der er store gevinster ved at udnytte spildvarmen, som jo mindst er af samme størrelse som den elektriske energi fra Akraftværker

Russerne f. eks. bruger spildvarmen i Skt. Petersborg til fjernvarme - det giver så meget ekstra gevinst at vind og sol ikke har en chance. Eller man kan bruge varmen ved højere temperaturer i næste generations værker til direkte brint fremstilling, alternativt som smelteværker i samkørsel med elektricitetsproduktion. Her kan sol og vind heller ikke konkurrere.

  • 3
  • 9

Jeg kender ikke tallene.
Men, mon ikke det er forholdsvis billigt at udskifte hat med generator og vinger, på et eksisterende tårn og fundament?

Vindmøller designes til 20-25 års levetid. Det er nok ikke billigt at udskifte dele til havs vil jeg tro. Fundamentet designes også til levetiden, så det er nok begrænset hvad man kan få ud af at udskifte dele af vindmøllen. Jeg tror det vælter regnestykket hvis man har ret meget af den slags "vedligehold" som risiko ved havvindmøller.

For A-kraft sker der måske udskiftninger af mindre komponenter og man vil nok som ved nuværende A-kraftværker satse på at levetidsforlænge eksisterende værker. Det er meget billigere end at bygge nyt.

Her er nogle tal med Levelized Costs of Energy for A-kraft - det kan Vind ikke hamle op med.

"The OECD Nuclear Energy Agency’s (NEA's) calculation of the overnight cost for a nuclear power plant built in the OECD rose from about $1900/kWe at the end of the 1990s to $3850/kWe in 2009. In the 2015 report Projected Costs of Generating Electricity, the overnight costs ranged from $2021/kWe in South Korea to $6215/kWe in Hungary. For China, two comparable figures were $1807/kWe and $2615/kWe. LCOE figures at a 3% discount rate range from $29/MWh in Korea to $64/MWh in the UK, at a 7% discount rate from $40/MWh (Korea) to $101/MWh (UK), and at a 10% rate $51/MWh (Korea) to $136/MWh (UK)."

Så hvorfor ikke købe koreansk A-kraft teknologi, vi har jo ikke noget mod at købe biler fra den kant af verden (PHK f. eks. (for nye læsere: Poul Hanning Kamp) vil jo helst ikke købe på gr. a. f. eks. underbetalt arbejdskraft når det gælder A-kraft lyder undskyldningen for at få plads til en passende VE teknologi med sol og vind i DK - og vi har jo "for længst forpasset chancen" for A-kraft i DK i øvrigt efter denne herres udsagn :-))

  • 2
  • 10

Så hvorfor ikke købe koreansk A-kraft teknologi, vi har jo ikke noget mod at købe biler fra den kant af verden (PHK f. eks. (for nye læsere: Poul Hanning Kamp) vil jo helst ikke købe på gr. a. f. eks. underbetalt arbejdskraft når det gælder A-kraft lyder undskyldningen for at få plads til en passende VE teknologi med sol og vind i DK - og vi har jo "for længst forpasset chancen" for A-kraft i DK i øvrigt efter denne herres udsagn :-))


Fordi prisen vil være en helt anden når vi skal have anlæg i størrelsesordnen 25-500 MW af hensyn til vores forsyningssikkerhed... Og prisen vil være abnorm, da de jo skal være etableret inden for få år af hensyn til vores målsætning om 100 % VE inden 2035... Og til sidst at udnyttelsesfaktoren (hvilket svare til kf) kommer til at ligge nede omkring 30-40 % pga. variation i forbrug og backup... Dertil kommer alle omkostningerne ved siden af, som skal afholdes af os alle (statsligt kontrolorgan, statsligt beredskab osv)...

Men først er der jo lige en befolkning der skal overtales, da vi tros alt stadig lever i et demokratisk samfund...

Jeg tror at du skal have nye batterier i din lommeregner... Hvis vindmøller koster 20 millioner kr/MW, hvordan får du det så til at svare til 70 milliarder kr/MW for atomkraft :)

Åh jeg har snart gentaget det så mange gange uden at det tilsyneladende er trængt igennem.


Læs dit indlæg igen og læg mærke til hvor du har skrevet "millioner" og "milliarder". Der er ca. en faktor 1000 i forskel... :)

  • 6
  • 1

Fordi prisen vil være en helt anden når vi skal have anlæg i størrelsesordnen 25-500 MW af hensyn til vores forsyningssikkerhed... Og prisen vil være abnorm, da de jo skal være etableret inden for få år af hensyn til vores målsætning om 100 % VE inden 2035... Og til sidst at udnyttelsesfaktoren (hvilket svare til kf) kommer til at ligge nede omkring 30-40 % pga. variation i forbrug og backup... Dertil kommer alle omkostningerne ved siden af, som skal afholdes af os alle (statsligt kontrolorgan, statsligt beredskab osv)...

Hvorfor vil prisen "være anderledes når vi skal have anlæg i størrelsen 25-500 MW"? Det er da netop den slags kommercielle anlæg der er tale om som koster 13 millioner DKK per MWe i Kina og lidt mere i Korea. Tror du måske jeg snakker om anlæg på 1 MWe?

Tilsvarende citeres der fra

http://www.world-nuclear.org/information-l...
LCOE priser på el til 20 øre per kWh ved 3% kalkulationsrente. 26 øre per kWh ved 5% kalkulationsrente. For koreanske værker.
LCOE inkluderer alle faktorer gennem levetiden for værkerne. LCOE er en meget vigtig faktor når man opgiver priser - også for VE.

  • 1
  • 9