Giftigt stof fra maling og fuger siver ud i danske farvande

Miljøgiften klorerede paraffiner, der i stor stil sidder i maling og fuger i danske bygninger, får lov til at sive ud i naturen, selv om det er ekstremt giftigt for fisk og muslinger.

De klorerede paraffiner blev brugt som erstatning for en anden miljøgift, PCB, der blev forbudt i danske bygninger i 1970'erne. Klorparaffiner er derimod brugt helt op i halvfemserne til blandt andet at blødgøre fuger og gøre maling brandhæmmende.

Tusindvis af ton

Nogle af de klorerede paraffinerne er muligvis kræftfremkaldende. Derfor skal fugemasse og maling, der indeholder stofferne, behandles som farligt affald. Det sker bare ikke, fordi der ikke er krav om at finde frem til stoffet.

»Få leder efter klorerede paraffiner. De dukker oftest op som bifangst i analyser efter PCB,« fortæller Niels Trap fra rådgiverfirmaet Golder Associates.

Han var førsteforfatter på en rapport om problematiske stoffer i byggeaffald, som Miljøstyrelsen udgav i 2006. Den indeholder et afsnit om klorerede paraffiner. Ifølge rapporten blev der alene i 1992 brugt 426 ton af miljøgiften i maling og en mindre mængde på 38 ton i fugemasse.

Der findes intet samlet overblik over, hvor mange ton klorerede paraffiner, der sidder i de danske bygninger. Men ud fra rapporten fra Miljøstyrelsen kan det konkluderes, at der er tale om tusindvis af ton.

»Og der er stor sandsynlighed for, at vi undervurderede brugen i fugemasse,« siger Niels Trap i dag.

»Overhovedet ikke styr på affaldet«

Den nye viden skyldes de analyser, som i dag bliver gennemført for at finde PCB i fuger. I 25 procent af de prøver, hvor der ikke er PCB, finder firmaet Dansk Miljøanalyse i stedet klorerede paraffiner.

Det er sandsynligvis kun toppen af isbjerget. For brugen af klorerede paraffiner toppede først, efter PCB var forbudt. Fugerne i de bygninger tager ingen systematiske prøver af.

»Der er overhovedet ikke styr på byggeaffald med klorerede paraffiner,« siger laboratorieleder Kristoffer Kampmann fra Dansk Miljøanalyse.

»Det kan udgøre et stort miljøproblem, men vi kender ikke det nøjagtige omfang af det, fordi det ikke er undersøgt,« tilføjer han.

De klorerede paraffiner ryger blot ud sammen med de materialer, som maling og fugemasse er bundet til. En del går til almindelig affaldsforbrænding, andet til genbrug, og andet igen til deponi.

Fælles er, at det ikke giver garanti for, at stoffet bliver uskadeliggjort. I stedet får store mængder klorerede paraffiner lov til at forurene naturen, og en del havner til sidst i de danske farvande.

»Vi kan ikke lukke øjnene«

Københavns Kommune har blandt andet fundet klorerede paraffiner under ombygningen af Industriens hus, skriver avisen Bygtek.

»Det er et byggeri fra perioden, efter at PCB blev forbudt. En del af fugerne måtte udtages og bortskaffes som farligt affald,« siger tilsynsførende Jonny Hansen til avisen.

Tidligere mistænkte kommunen ikke nye bygninger, men nu er der kommet nye boller på suppen.

»Vi kan ikke lukke øjnene for klorparaffiner. De er her, og vi vil også føje dem til listen over stoffer, som man kontroller for,« siger Jonny Hansen til Bygtek.

Næppe problem med sundhed i bygningerne

PCB fordamper til omgivelserne, så en bygning kan være sundhedsskadelig at opholde sig i. Dansk Miljøanalyse har kun fundet frem til én undersøgelse på verdensplan af klorerede paraffiner i indeluften. Den er fra Sverige, og koncentrationerne var ikke tilstrækkeligt høje til at give skader på helbredet ved indånding.

»Indeklimaet er ikke undersøgt for klorerede paraffiner, men personligt vurderer jeg det ikke til at være noget problem,« siger Kristoffer Kampmann, Dansk Miljøanalyse.

Han fastslår, at der er lige så skrappe krav til arbejdsmiljøet, når bygningerne indeholder klorerede paraffiner, som hvis der er tale om PCB. Det betyder, at håndværkerne skal iføres fuld beskyttelse. Det kan fordyre renoveringer og nedrivninger.

Kandidat til listen over verdens farligste miljøgifte

Klorerede paraffiner er opdelt i tre kategorier: Kortkædede, mellemlangkædede og langkædede. De kortkædede, som udgør halvdelen af alle klorerede paraffiner i prøverne fra Dansk Miljøanalyse, er bedst undersøgt.

De står på listen over stoffer, som står foran at komme med i Stockholm-konventionen. Konventionen omfatter verdens farligste miljøgifte, som er karakteriseret ved at nedbrydes langsomt. Mellem dem er PCB.

Ligesom PCB ophober de klorerede paraffiner sig i fødekæden, når de er optaget af muslinger og fisk. Derigennem kan de havne i vores kost.

Ifølge et notat fra Dansk Miljøanalyse er der målt 1.000 gange så høj koncentration af klorerede paraffiner på bunden af havet end i de højere vandlag.

Forskerne på Danmarks Miljøundersøgelser har ingen paratviden om skadevirkningerne af klorerede paraffiner. En hurtig søgning i den videnskabelige litteratur udført for Ingeniøren viser dog, at de blandt andet er fundet i modermælk i Storbritannien og ørred i Great Lakes i USA.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Tyskere omdanner vindmøllers vinger til cement", kan man læse om. Sandheden er, at når man støder på ordet "byggevarer", da er det dygtigt kamufleret giftigt affald. Årsagen er, at sådant kan konkurrere på pris, billigere at indkøbe og omforme til noget der ligner at være brugbart, end at skaffe ægte. En tilfældig mursten af beton, anbragt til salg i en butik, hvad er den lavet af? Et godt spørgsmål.

Mursten: Hvis de skal være ægte, skal de laves af ler, som for længe siden er forsvundet, brugt til mursten i gamle dage. Ler aflejres hele tiden, men ikke i ret mange mængder, som er årsagen til, at ler er kostbart. I stedet brænder man mursten af hvad som helst af bras som man evner at skaffe meget billigt, og det billigste er forurenet jord.

Cementpulver, genbrugs-beton, meget er af tvivlsom oprindelse. Hvis man vandrer i en butik der sælger "byggevarer": Der er intet til salg der er uden giftstoffer i. Problemet er, at ægte byggevarer er meget mere kostbare, end vi kan forestille os. Skatter, afgifter, moms, er årsagen til høje priser, og også de store afstande fra Danmark til steder i verden hvor der er ægte materialer at kunne få. Man kan sagtens bygge af ægte materialer, men kun hvis man bygger i stor skala, for da kan transporterne betale sig, det kræver dog viden, man skal personligt rejse omkring i verden og stå og pege, sikre sig at materialerne bliver anbragt i forseglede skibscontainere, for ellers bliver varerne ombyttet mens man vender sin ryg til. Hvis man begynder med at forhandle om pris, og undlader at sige til sælgeren at man vil kontrollere at man rent fatisk får den rigtige vare med sig, da risikerer man at blive myrdet. Ægte gode varer, er særdeles stjældne, og de er kun anbragt synlige, som blændværk. Hvis man insisterer på at få det med sig hjem, da skader man sælgeren stort, derfor den enorme vrede, hvis man har styrke til at insistere. Køber pas på.

I gamle dage så huse meget mærkelige ud, synes de fleste velsagtens i moderne tid. Kunsten var dog, den gang, at bygge et hus af materialer der ikke var beskyttede af giftstoffer. Man behøvede et tagudhæng, for at beskytte imod fugt fra regn, og man behøvede samtidig at opnå en tilstrækkelig mængde af belysning, for at beskytte imod skyggers fugt, og man behøvede at anvende mange musefælder i hvert hus, for sådan var det typisk, at der var fangst hver eneste dag. Jeg har oplevet, som barn, at der var en levende frø i en skål med mælk, der stod i et utæt køkkenkammer, der var ikke en gang et køleskab. Spyfluer, værste helvede at leve sammen med, og også almindelige fluer, og behov for at nedhænge fluepapir, som man nu og da bliver indfiltreret i, jeg kan skrive under på, at gamle dages huse, de normale, ikke var dejlige at leve i. Men, de var muligvis sundere at leve i, på visse måder. I gamle dage var problemet især halvrådne madvarer, for mange bakterier. Det optimale er et gammeldags hus, så klogt bygget at der ikke er mus og insekter, samt med køleskab og fryseboks og varme og lys.

Sunde mursten er en fysisk umulighed i dag, fordi ler er forsvundet, men beton er muligt, fordi man kan anvende ægte cement og ægte renvasket grus og sand. Man kan desuden anvende ægte kalk. Hvis man tilføjer nogle rustfrie armeringsjern, og glasruder, og mineraluld, og tynde plader af rustfrit stål til diverse, og rustfrie vandrør, så har man alt hvad man behøver, for at kunne bygge sig et hjem der er helt fri for giftstoffer. Der er intet behov for bløde fuger, den slags snyd er kun nødvendigt i byggerier der er svindel: unøjagtigheder og en alt for skrøbelig konstruktion.

Resultatet bliver en slags kunstig grotte. Det er udansk. Det virker primitivt, og der runger som i en fabrik. Jeg har ofte anbefalet at man ophænger ægte tæpper på vægge for at lyddæmpe, desværre er "ægte tæpper" blevet en sjældenhed, og mange af de tæpper der sælges, er propfyldte med insektgifte, en pest af bringe ind i et hjem. Møbler, der normalt bidrager med lyddæmpning, man kan typisk ikke længere købe møbler, uden at de er propfyldte med giftstoffer. Flader af træ, består typisk af savsmuld med limstoffer, samt overflader af nogle endnu mere ukendt kemiske stoffer.

Ekstra gulve af træ, oven på beton, og paneler af træ, er en brugbar måde til at få sig en lyddæmpning, desuden luner flader af træ og er bløde i forhold til sten, en sikrere verden. Sundt træ, man skal reelt investere i teak, hvis man vil have træ der ikke indeholder kunstige giftstoffer. Der findes mange eksotiske træarter som vi kalder for ædeltræ, mange af dem er naturligt giftige, teak er vistnok et af de mindst usunde. Dele af stammerne indeholder så tilpas megen olie i træet, at træet er temmelig holdbart, en frihed for at behøve at anvende imprægnering og maling og lak. Det meste "ædetræ" der er til salg som "byggevarer", er farvet billigt møgtræ. Mange arter af møgtræ er smukt, problemet er at sådant er skrøbeligt, behøver at blive forstærket af noget, og det er desuden ikke holdbart, behøver at blive beskyttet af noget.

Hvis man vandrer ind i en netop nybygget bygning, der kun består af beton og kalk, helt tom, da mærker man sundheden, en forbløffelse, at der er vel nok dejligt. Den fornemmelse forsvinder straks, når stedet er indflyttet med møbler og alverdens, værd at bemærke. Et sundt byggeri er slet ikke nok, der skal også være et sundt interiør, som koster katastrofalt.

Ud af alt dette, er der en morale: Sørg for en heftig vedvarende luftudskiftning, altså ventilation. Det fjerner ikke sygdommen, men det dæmper.

  • 0
  • 0

Carsten har da en pointe? Man behøver ikke at være underfrankeret, for at forlange dokumentation.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten