Vi er nemlig heller ikke interesserede i giftige hormoner. Gåden er så hvor det kommer fra.
Et bemærkelsesværdigt fund af det giftige og for længst udgåede hormon diethylstilbestrol i et dansk slagtesvin er en gåde for myndighederne.
»Vi har afprøvet alle eventualiteter, selv dem, vi har anset som de mest usandsynlige årsager. Og vi har ikke kunnet finde noget som helst. Vi kan simpelthen ikke sige, hvor det kom fra,« siger specialkonsulent hos Fødevarestyrelsen Tim Petersen.
Det tilbagekaldte kød blev sendt til Fjernøsten og diverse europæiske destinationer, herunder Sverige, hvor har sagen har sat røre i vandene. Flere svenske politikere har været ude og kritisere dansk svineproduktion og opfordret til at svenskerne køber svensk kød i stedet.
Læs også: Hormonfund i dansk gris er et mysterium
»Vi har også med hjælp fra Sundhedsstyrelsen undersøgt, om det kunne komme fra medicin fra et sort marked og om der kunne være mulighed for forurening i medicinske produkter,« forklarer han.
»Stoffet bliver ikke brugt nogle steder mere, så det er virkelig meget besynderligt, hvor det kommer fra,« siger Tim Petersen.
Fødevarestyrelsen har ingen erfaring med dette stof, da det er mange år siden, det var i brug. Det er ikke blevet brugt siden 1980’erne. Men i sidste uge dukkede det altså op i en rutinemæssig stikprøve fra et slagtesvin i Nordjylland. Fødevarestyrelsen har derefter taget prøver af både foderstoffer, gylle og vand fra den pågældende svinefarm.
En hel dagsproduktion fra slagteriet blev kaldt hjem og er blevet destrueret, selvom stoffet ikke blev fundet i kødet.
»Vi går automatisk ud fra at DES også er i kødet, når vi finder det i urinen. Desuden er al kødet fra den aktuelle dagsproduktion på cirka 10.000 svin trukket tilbage.«
»Fødevarestyrelsen har været ude og efterprøve alle tænkelige og, synes vi selv, utænkelige årsager til fundet, herunder også, om stoffet kunne komme fra et af de mennesker, der har været i kontakt med grisen. Heller ikke den vej, har vi fundet nogen spor,« slutter Tim Petersen.
Vi er nemlig heller ikke interesserede i giftige hormoner. Gåden er så hvor det kommer fra.
Du behøver ikke at takke svenskerne:
"Ved en rutinekontrol, som Fødevarestyrelsens rejsehold foretog, fandt de rester af stoffet diethylstilbestrol, dagligt kaldet DES, i en gris’ urin på et Danish Crown-slagteri i Sæby i Nordjylland"
Jeg var ikke opmærksom p¨å at det faktisk var danske myndigheder der har fundet skidtet. Alligevel er det godt at det blev fundet inden kødet blev spredt for alle vinde.
Tror jeg går over til at købe mit kød i Tyskland indtil synderen er fundet - eller spiser kalkunkød.
Kunne være interessant at se hvordan de analyserer det. Det har stået skrevet at de har genanalyseret prøven, men måler de det eks ved HPLC vil jeg mene det ikke er nok, da må man spike urinprøven med DES for at se om det findes på chromatogrammet på det sted man mener det bør ligge. Om de bruger HPLC ved jeg ikke, det er en glimrende metode, men man skal være påpasselig med den.
Vi er faktisk slet ikke interesseret i svinekød fra svin som ikke har gået frit omkring og i særdeleshed ikke svin som æder GMO-produkter.
Så I min optik, DES-hormon eller andre hormoner, intet af den slags hører hjemme i dansk kødproduktion.
At fravælge dansk svinekød på denne baggrund er da noget af en overreaktion. Hormonet er fundet i urinen fra ét svin - ikke i kødet. Alligevel har man destrueret hele dagsproduktionen fra slagteriet. Uden at regne på tallene tør jeg godt gætte på, at det er mange gange farligere at køre til Tyskland for at købe svinekød, end det er at spise et kilo dansk ditto. Og det gælder også hvis du bor i Padborg...
industri svinekød er ikke værd sætte tænderne i
Giftigt hormon i dansk gris umuligt at spore
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard