Hvis ikke fortynding, hvad så?</p>
<p>Vi skal af med vores affald, restprodukter, og hvis vi ikke må sprede dem i naturen, hvad så?</p>
<p>Hvis vi opsamler dem og koncentrere dem, som vi fx gør med brugt brændsel fra atomkraft, så må vi ikke anbringe det noget sted.</p>
<p>Hvad gør vi så?

Man kunne jo starte med at sætte krav til producenterne, f.eks. at det kun at tilladt at producere stoffer, og materialer som kan genanvendes, genbruges, genudnyttes uden at der sker skade på naturen og miljøet.

Jamen hvad så med alle de produkter og materialer som ikke kan genanvendes, genbruges, genudnyttes på en natur- og miljømæssig rigtig måde?

Er de livsnødvendige, så kan staten give lov til produktion under særligt opsyn, hvis de ikke er livsnødvendige, men bare billigere at producere, så skal produkterne ikke fremstilles og/eller sælges i EU.

Renset spildevand fra de offentlige renseanlæg er alene reguleret med hensyn til kvælstof, fosfor og organisk stof. Alle ved dog godt, at spildevandet indeholder en masse metaller og miljøfremmede stoffer. Det danske system er bare ikke strikket sådan sammen, at myndigheden kræver, at renseanlægget skal fjerne alle disse stoffer. Det vil være en ret urimelig opgave. Er der problematiske stoffer, skal myndigheden finde dem i oplandet, og på en eller anden måde løse problemet her. Det samme gælder for det offentliges udledning af overfladevand fra veje og tage. Dette vand indeholder også masser af miljøfremmede stoffer.

Anderledes er det med udledninger af processpildevand. Her skal kommunen (eller MST) fastsætte grænser for udledningen af de miljøfremmede stoffer. For en række stoffer er der fastsat vandmiljøkvalitetskriterier. Og i miljøstyrelsens vejledning står, at når kommunen skal give en tilladelse til en udledning, og udledningen sker til et vandområde med god fortynding, kan vi gange vandmiljøkvalitetskriterierne med en faktor på 10 - 50.

Det interessante er ikke disse blandingszoner. Det interessante er i højere grad, om vandområderne overholder de fastsatte kvalitetskriterier.

Det ville klæde Ingeniøren, at rette søgelyset i denne retning i stedet for kommunernes gamle arkiver. Hvad bliver der faktisk ledt ud i dag? Og er grænserne rimelige og overholdt?

Hvis ikke fortynding, hvad så?</p>
<p>Vi skal af med vores affald, restprodukter, og hvis vi ikke må sprede dem i naturen, hvad så?</p>
<p>Hvis vi opsamler dem og koncentrere dem, som vi fx gør med brugt brændsel fra atomkraft, så må vi ikke anbringe det noget sted.</p>
<p>Hvad gør vi så?

Dit indlæg virker ret mystisk. Der er næsten ikke andet end gode alternativer til fortynding og det afhænger naturligvis af hvad det er man forsøger at komme af med men de mest oplagte er destruktion eller deponi.

Hvis det er grundstoffer man vil af med er der ingen økonomisk farbar vej udenom deponi og det kan være en fortrinlig løsning. Det er f.eks. det vi ender med at gøre med vores radioaktive affald uanset kilden.

Hvis det er organiske forbindelser man skal af med er forbrænding et oplagt alternativ til fortynding. Hvis der er grundstoffer i affaldet man ikke kan lide kommer man til at skulle deponere dem separat.

Vi er pinedød nødt til at stramme op omkring vores lemfældige omgang med - specielt havene - som "depot" for stoffer, vi ikke lige gider betale os fra at rense for.

Måske skulle man droppe kollektiv-formen, hver gang ansvar skal placeres, når der dukker kemikalier op i miljøet. Være mere præcis mht. ansvar og arbejdspålæggelse samt ressourcetildeling.

• Hvem er det især, der forurener?
• Hvem er det, der formodes til enhver tid at have det forkromede overblik og fuldstændig styr på disse forureninger?
• Hvilke af disse grupper er det, medier politikere og meningsdannere især peger anklagende på?
• Hvilke har flest ressourcer og mest tid?
• Hvilke er det, at politikerne over tid igen og igen især sparer på, omstrukturer eller udflytter hid og did - ikke for at understøtte opgaverne, men for at tækkes vælgerne?

Apropos strukturreformer: den mulige kongemager i FV 22, Lars 'Lilla' Løkke, har allerede udmeldt, at regionerne skal nedlægges og centraliseres under staten. Udover sundhed dermed også arbejdet med jord- og grundvandsforureninger (som også bidrager hist og her til blandingszonerne), generationsforureningerne inkl., klimasatsning, råstofindvinding mv. Løkke mener slet ikke, at en sådan strukturreform vil forstyrre arbejdet væsentligt. Jeg mener, at landspolitik på lige det punkt ligner en form for livslang, beskyttet værksted.

Vi skal stille krav om ændrede processer eller om nødvendigt forbud mod specifikke produktioner, hvis ikke producenten kan holde alle produktionsafledede reststoffer i et lukket kredsløb indenfor egen virksomhed. Det må være slut med, at få private mennesker kan tjene deres penge ved at ødelægge livskvalitet, helbred, biodiversitet, fertilitet og så videre for resten af os. Det er muligvis dyrere at sikre en cirkulær lukket proces. Men så må produktet enten blive dyrere at købe, eller udgå fordi efterspørgslen efter produktet med den reelle prissætning ikke er til stede. Den proces foregår hele tiden, over alt. Eksempelvis i den meget belastende modeindustri, hvor der i dag findes eksempler på nul-udledning af vand (og samtidig minimalt vandtræk på de naturlige ressourcer), nye måder at farve denim på som ikke forurener o.m.a. - og ja, nogle gange giver det dyrere jeans. men forbrugerne efterspørger i stigende grad certificerede rene produkter og vil gerne give mere. De andre kan vi hjælpe på vej ved hjælp af forbud. Det er meget enkelt.

Har det jo - med al ønskelig tydelighed - vist sig, at fortynding ikke er en farbar vej. Som det er nu, har vi måske - permanent - overskredet rimelige værdier for inhold af PFAS i hele naturen.

Vi er pinedød nødt til at stramme op omkring vores lemfældige omgang med - specielt havene - som "depot" for stoffer, vi ikke lige gider betale os fra at rense for.

Og i samme moment er vi lige så nødt til at se på, hvilke stoffer vi giver godkendelser til, samt revidere godkendelser på rigtigt rigtigt mange af de kemikalier, vi bruger i stor stil i dag.

Hvis ikke fortynding, hvad så?

Vi skal af med vores affald, restprodukter, og hvis vi ikke må sprede dem i naturen, hvad så?

Hvis vi opsamler dem og koncentrere dem, som vi fx gør med brugt brændsel fra atomkraft, så må vi ikke anbringe det noget sted.

Hvad gør vi så?