Giftige ftalater skyller ind over grænserne fra Asien

Mens Europa har sendt den mest sundhedsskadelige plastblødgører på porten, står den stadig for 60 procent af forbruget i Fjernøsten. Og produkterne har foreløbig fri adgang til butikkerne.

Det mest hormonforstyrrende ftalat, DEHP, er fortsat til stede i produkter i de danske butikker i massivt omfang.

Et nyt notat fra Miljøstyrelsen konkluderer godt nok, at det europæiske forbrug af DEHP, der også er den bedst undersøgte plastblødgører, styrtdykker. DEHP er et af fire ftalater, som Danmark vil forbyde, og de fire står nu tilsammen kun for 10 procent af blødgørerne i den PVC, som bliver produceret i Europa.

Problemet er bare, at det ikke beskytter de danske forbrugere. For i Fjernøsten udgør alene DEHP 60 procent af forbruget, konstaterer Miljøstyrelsen.

'Dette er specielt relevant, idet en meget stor del af produkter og delkomponenter på det europæiske marked stammer fra Asien,' skriver styrelsen.

Der er ingen særlige restriktioner på DEHP, så længe det er produceret uden for Europa. Det var netop en af årsagerne til det planlagte danske forbud mod de fire blødgørere, som ifølge de danske myndigheder er sundhedsskadelige selv i små koncentrationer.

Læs også: Minister udskyder phthalatforbud i to år

Forbuddet, som nu er udskudt i to år til 1. december 2015, vil gøre det ulovligt at sælge produkter med over 0,1 vægtprocent af de fire blødgørere i, uanset hvor i verden de er fremstillet.

Forbuddet blev imidlertid udskudt, efter at mange brancheforeninger begyndte at undersøge konsekvenserne. Det gik op for dem, at de fire ftalater indgår i et utal af delkomponenter. De mente ikke, at de kunne nå at bede leverandører, underleverandører og underleverandørers leverandører om at omstille produktionen i tide.

Det kommende danske forbud mod de fire ftalater bygger på undersøgelser af, at de smitter af fra plastsandaler, viskelædere og sexlegetøj.

Coop gik så vidt som til at hævde, at danskerne ikke ville kunne købe en eneste computer, hvis forbuddet blev håndhævet. Det afviser fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr dog i et svar til Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen.

Læs også: Phthalat-forbud kan tvinge danskerne til at købe computere i udlandet

'Jeg er uenig i påstanden om, at det vil være umuligt at sælge en eneste computer, hvis ftalatforbuddet træder i kraft som planlagt. Nogle producenter, eksempelvis Dell, har meldt ud, at de vil være i stand til at levere computere uden ftalater,' skriver hun.

Derfor giver forbuddet alligevel store udfordringer for eksempelvis leverandører af hårde hvidevarer. De anslår, oplyser miljøministeren, at op til 90 procent af deres produkter skal ændres.

Hun afviser, at hun lader hensynet til industrien stå over beskyttelsen af børn og gravide, som er særligt udsat for skader af ftalaternes hormonforstyrrende effekter.

Læs også: Cocktaileffekt får minister til at forbyde fire phthalater

'Der er her tale om stoffer, som er blevet brugt i mange år, og som findes i rigtig mange produkter, der indeholder PVC. Derfor kommer det også til at tage en årrække, førend ftalaterne er ude af alle de produkter, som vi allerede har købt og omgiver os med i dagligdagen,' skriver hun til Per Clausen.

'Et forbud vil derfor under alle omstændigheder kun sænke udsættelsen for de fire ftalater i takt med, at produkter og varer, der allerede er i brug, udskiftes med nye produkter uden de fire ftalater,' tilføjer ministeren.

EU's videnskabelige rådgiver-komité, Risk Assessment Committee, under kemikalieagenturet Echa har underkendt den videnskabelige begrundelse for det danske forbud mod de fire ftalater. De står i forvejen på en såkaldt kandidatliste. Det betyder, at de vil blive forbudt at anvende i produktion inden for Europas grænser 21. februar 2015, med mindre Echa giver særlig tilladelse.

Læs også: Enig europæisk fag-komité underkender dansk phthalat-forbud

Kommentarer (1)

Det kan da ikke undre at produkter produceret UDENFOR EU indeholder stoffer som ellers er forbudt i produktionen i EU.
Der er reelt kun en måde at løse det problem på.
Forbyd import af produkter som indeholder stoffer som vi ikke selv ønsker i produktionen.
Som sidegevinst kan det endda være at nogle ting ligefrem kan svare sig at producere i EU fremfor i Østen.

  • 9
  • 1