Giftige fluorstoffer i kosmetik overskrider kommende grænseværdi 95 gange
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Giftige fluorstoffer i kosmetik overskrider kommende grænseværdi 95 gange

Ifølge databasen Kemiluppen indeholder 150 ud af 12.000 kosmetikprodukter fluorstoffer Illustration: Bigstock

Når danske kvinder lægger makeup eller smører kroppen ind i bodylotion, risikerer de, at giftige fluorstoffer trænger ind gennem huden og efterfølgende ophober sig i kroppen. Her kan de medvirke til at forårsage sygdomme som brystkræft, hormonforstyrrelser og svækket immunforsvar.

Læs også: Rystet politiker til EU: Indfør straksforbud mod fluorstoffer

En rapport, som bl.a. Cowi udarbejdede for Miljøstyrelsen sidste år, viser, at 17 produkter indeholder en stribe forskellige fluorstoffer – også stoffer, som ikke fremgår af indholdsdeklarationen. Seks af produkterne overskred den foreslåede grænseværdi for den samlede mængde af en gruppe fluorstoffer, i det værste tilfælde med faktor 180.

»Det er under al kritik. De bliver jo smurt på huden og omkring øjnene,« lyder det fra Eva Bonefeldt- Jørgensen fra Aarhus Universitet. Hun er en af de danske professorer, som har forsket mest i fluorstoffernes skader på helbredet.

95 gange over ny grænseværdi

Rapporten fra Miljøstyrelsen finder ikke grundlag for at konkludere, at fluorstoffer i kosmetik i sig selv skader helbredet. Men rapporten blev vel at mærke udarbejdet, inden det europæiske organ for fødevare­sikkerhed, Efsa, i december sænkede den vejledende værdi for, hvor store mængder fluorstoffer vi kan tåle at indtage, uden at det går ud over helbredet – med en faktor 1.750.

Fluorstoffet PFOA optræder ikke på ingredienslisten i de undersøgte kosmetiske produkter. Alligevel overskrider det mest forurenede produkt, en concealer, en kommende grænseværdi for PFOA med faktor 95. Grænseværdien på 25 ng pr. gram træder i kraft i hele EU i juli 2020.

Forekomsten af PFOA og andre fluorstoffer, som ikke bliver deklareret af producenterne, skyldes bl.a., at nogle af de tilsatte stoffer nedbrydes til andre stoffer. Således viste en svensk undersøgelse sidste år, at en del af 31 undersøgte kosmetikprodukter indeholdt fluorstoffer fra andre end de 39 molekyler, der blev undersøgt. Netop indholdet af andre fluorstoffer, end dem der var deklareret, kom bag på ph.d.-studerende Lara Schultes fra Stockholms Universitet, som udførte undersøgelsen.

»Det viser, at kun forbud mod alle fluorstoffer i kosmetik vil virke,« siger hun.

Coop fjerner produkter fra hylderne

Ifølge Lara Schultes er der risiko for, at fluorstofferne trænger gennem huden, og en rapport fra Nordisk Ministerråd fremhævede tidligere i år særligt øjnene som sårbare.

Der er imidlertid meget få studier af, hvor stor en del af fluorstoffer der trænger ind i kroppen, og det undersøger forskerne i Stockholm nu nærmere.

Læs også: Analyse: Kæmpefejl sikrer forbud mod fluorstoffer

De resultater kan supermarkedskæden Coop dog ikke vente på. Fra 1. september skal det være slut med fluorstoffer i samtlige kosmetiske produkter i alle kædens butikker.

»Det er stoffer, som er skadelige, og som ikke nedbrydes. Så når der findes rigtig mange produkter, som ikke har stofferne i sig, benytter vi forsigtighedsprincippet,« siger kvalitetschef Malene Teller Blume.

150 ud af 12.000 produkter indeholder fluorstoffer

Forbrugerrådet Tænk Kemi er ved hjælp af databasen Kemiluppen ved at gennemføre en ny undersøgelse om fluorstoffer i kosmetik. Ifølge projektleder Stine Müller indeholder omkring 150 ud af 12.000 produkter i rådets database stadig fluorstoffer.

Så godt som alle produkter har kvinder som målgruppe. Det gælder særligt ansigtscremer, pudder og øjenskygge samt enkelte shampooer og balsammer.

Læs også: Bakterier skal producere bæredygtige fluorstoffer uden giftig kemi

Stofferne hjælper med at åbne huden for cremerne, lige­som nogle produkter udnytter, at de får huden til at se lysere ud, samtidig med at de skyer både fedt og vand. Endelig kan fluorstofferne hjælpe med at opretholde konsistensen.

»Det virker både skørt og helt unødvendigt at udsætte huden direkte for de her stoffer, når der findes mange kosmetikprodukter uden. Det er en af de lavthængende frugter, så lad os dog få dem væk,« siger Stine Müller.

Overrasket miljømediciner

Danmarks grand old man inden for miljømedicin, professor Philippe Grandjean, har dokumenteret fluorstoffernes skader på helbredet i mere end et årti, dog uden fokus på netop kosmetiske produkter.

»Jeg er overrasket over, at fluorstoffer overhovedet er i de produkter. Det lyder ikke, som om kosmetikvirksomhederne har tænkt sig ordentligt om. Vi har i mange år vidst, at de her stoffer er yderst persistente og giftige,« siger han.

Læs også: Leder: Tid til et opgør med de giftige fluorstoffer

Kosmetikindustriens brancheforening ønsker ikke at svare på Ingeniørens spørgsmål om fluorstoffer. Både Forbrugerrådet Tænk og Coop nævner L’Oreal som en af de producenter, der stadig benytter stofferne i flere produkter. Trods gentagne henvendelser er det ikke lykkedes Ingeniøren at få en kommentar fra L’Oreal.

Minister undersøger enegang

Miljøminister Jakob Ellemann Jensen (V) har bebudet, at han trods EU-regler på området vil under­søge, om Danmark kan gå enegang og forbyde fluorstoffer i pap og papir, som kommer i kontakt med fødevarer.

Læs også: Minister vil forbyde alle fluorstoffer i mademballage

Det lykkedes ikke at få ministerens forklaring på, hvorfor han har undladt at tage kosmetik med i samme ombæring, men chefen for ministeriets kemikaliekontor, Henrik Søren Larsen, oplyser i et skriftligt svar, at Danmark har rejst problemstillingen i EU. Han fremhæver, at reglerne for kosmetik er totalharmoniserede.

»Miljø- og Fødevareministeriet har ikke viden nok til at dokumentere, at flere af de fluorerede stoffer udgør en risiko i kosmetiske produkter end de forbindelser, hvor der allerede er EU-forbud på vej,« skriver kontorchefen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Godt og på høje tid at få fokus på den slags nok så alvorlige miljøproblemer i stedet for opgejlede pseudoproblemer, som kun har til formål at få skovlen under selvejerlandbruget og det frihedsorienterede samfundssystem til fordel for socialistiske demagogers kollektiviserede, p-pille-økologiske ”paradis”.

Ingeniøren kunne passende fortsætte interviewrunden med at ringe til en række kvindelige politikere på venstrefløjen og spørge, hvilke kosmetikprodukter de besudler deres legemer med, før de stiller sig frem og hælder vand ud af ørerne om landbrugets forbrug af ”farlige” plantenæringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler.

  • 5
  • 23

Østbirk Vandværk har opkøbt jordene omkring vandværket for at undgå sprøjtegift i vandet. Men de aner selvfølgelig heller ikke hvad de gør, ligesom alle de boringer der er blevet lukket på grund af sprøjtegifte selvfølgelig bare skulle fortsætte. Hum hum ...

  • 6
  • 4

Når sådanne stoffer er til stede i kosmetik, men ikke er på en ingrediensliste, så skyldes det at ingredienser i EU er defineret som bevidst tilsatte stoffer. Med andre ord urenheder og teknisk uundgåelige stoffer er ikke inkluderet på ingredienslister (det tog ikke lang tid at slå op) og der er ingen grund til at være chokeret over deres manglende tilstedeværelse.
(https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN...)

Jeg ved selvfølgelig ikke hvilket spørgsmål I har stillet Phillipe Grandjean, men selv rapporten i bruger til grundlag har en del konklusion som lyder:

Alt i alt må det på basis af de opstillede meget konservative scenarier og de nul-effekt-værdier som anvendes regulatorisk i EU vurderes, at de målte koncentrationer af PFCA i kosmetiske produkter i sig selv ikke udgør en risiko for forbrugerne. En risiko kan dog ikke helt udelukkes i det mest konservative scenarie, hvis flere kosmetiske produkter indeholdende PFAS anvendes samtidig - dette meget konservative scenarie vurderes dog ikke at være særligt realistisk

Derudover er fluorstoffer så bredt et begreb at jeg skammer mig på ingeniørens vegne for at kontribuere til kemofobien som hersker i det danske samfund. Skriv da som minimum perfluoralkyl stoffer som faktisk var emnet for kortlægningsrapporten (https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/20...)

  • 2
  • 0

Nu er artiklen om kosmetik og ikke om et fungicid der mest bruges som biocid i maling og træbehandling. Selvom malingen jo kan kaldes kosmetik for træværk.
Kan ikke se nogen kobling til vandværker eller landbrug i forbindelse med kosmetik.

  • 2
  • 0

Kunne du ikke lige fortælle: hvor boringen/boringerne ligger, hvor meget jord man har opkøbt, og hvad de pågældende jordarealer har været benyttet og aktuelt benyttes til.

Nå, det kunne eller ville du så ikke. Så må man jo selv prøve.

”Østbirk Vandværk forsyner 864 forbrugere med drikkevand. Vandet bliver hentet i vandværkets tre boringer, der alle er beliggende ved vandværket på Nordre Ringvej.”

På den anden side af vejen, sydvest for vandværket på Nordre Ringvej 2, ligger byen Østbirk. Det bymæssige område grænser altså helt op til boringerne, hvis placeringer kan ses hos GEUS: Østbirk Vandværks boringer.

I stedet for at fokusere ensidigt på landbrugets brug af kemikalier skulle man måske hellere bekymre sig om bysamfundets brug af træbeskyttelsesmidler og alskens andet, som ikke har noget med landbruget at gøre.

Angående opkøb af jord kan man læse følgende i beretningen ved generalforsamlingen den 20. marts 2013: ”Loven omkring beskyttelseszoner ved boringer er ændret fra at være 10 meter til at skulle være 25 meter. ØV arbejder i øjeblikket på at håndhæve denne bestemmelse. Et af initiativerne der arbejdes på, er køb af jord fra de naboer, der ligger under 25 meter fra boringerne. Der forhandles om køb af knap 6.000 m² jord til en samlet pris omkring 200.000,- kr.”

Og så var der også noget med, at man gerne ville etablere et solcelleanlæg: ”Et bestyrelsesmedlem har foreslået at ØV undersøger muligheden for at etablere et solcelleanlæg omkring vandværket. Formålet skulle især være at ØV derved, om ikke helt så næsten, kunne blive CO2 neutral. Målet er ligeledes at kunne producere strøm til stort set eget forbrug.”

  • 1
  • 1