Giftige fluorstoffer i høje koncentrationer fundet i det danske grundvand

Fire ud af 16 steder fandt Miljøstyrelsen niveauer af fluorstoffer i grundvandet, der var over den tyske grænseværdi. (Grafik: Orbicon)

Fluorstoffer som PFOS og PFOA er fundet i høje koncentrationer i grundvandet flere steder i Danmark. Eksperter kræver handling nu.

Grundvandet flere steder i Danmark er så forurenet med giftige og forbudte fluorstoffer, at koncentrationerne langt overstiger de grænseværdier, der findes i vores nabolande.

Det afslører en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Miljø­styrelsen, udført af ingeniørvirksomheden Orbicon, der især har fundet stofferne PFOS og PFOA under øvelsespladser til brand­bekæmpelse.

»Det ser ikke godt ud. Der er tale om ret høje koncentrationer. I f.eks. USA og Tyskland, hvor der har været tilsvarende forureninger, som har spredt sig til drikkevandet, har man set markant forhøjede niveauer af fluorstoffer i blodet hos mennesker,« siger kemiker ved DTU Fødevareinstituttet Xenia Trier, der i flere år har arbejdet med disse stoffer.

Ifølge Miljøstyrelsen er det første gang, myndighederne har tjekket grundvandet for fluorstoffer, der ophobes i kroppen og bl.a. giver hormonforstyrrelser, skader på immunforsvaret og øget risiko for kræft.

(Klik for at forstørre)

Baggrunden for den danske undersøgelse er stigende international opmærksomhed og igangværende undersøgelser i Norge og Sverige, der har ført til lukning af adskillige drikkevandsboringer – især i nærheden af netop brandøvelsespladser.

Der findes ikke danske grænseværdier for stofferne i drikkevand, og Miljøstyrelsen har ikke vurderet, om de høje koncentrationer udgør en trussel. En lang række førende danske og udenlandske eksperter er dog bekymrede, fordi koncentrationen af PFOS og PFOA flere steder er ti gange højere end de tyske grænseværdier for drikkevand.

»Hvis jeg boede i nærheden af sådanne områder, ville jeg meget gerne vide, om mit drikkevand var forurenet,« siger Xenia Trier.

Amerikansk ekspert: 'Et wake-up call'

Ingeniøren har også forelagt den amerikanske forsker Andrew Lind­strom, der vurderer sundhedseffekter af stoffer for det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur, EPA, de danske resultater. Han ser resultaterne som et wake-up call:

(Klik for at forstørre)

»Myndighederne bør klart igangsætte yderligere undersøgelser for at sikre sig, at drikkevandet ikke har samme koncentrationer. For det vil være bekymrende,« siger han.

I Danmark har fluorstoffer især været brugt på militære områder eller flyvepladser. Stofferne er også brugt i tæppeindustrien, hos producenter af lak og maling samt til imprægnering af tøj, papir og læder.

10 ud af 16 undersøgte steder har Miljøstyrelsen fundet fluorstoffer i grundvandet. Tre steder var koncentrationen omkring 1.000 ng/l, hvilket er ti gange højere end Tysklands grænseværdi og langt over den amerikanske grænseværdi.

»Men drikker du forurenet vand over længere tid, skal grænseværdien sættes 100-1.000 gange lavere for at undgå sundhedsfare, fordi stofferne ophober sig i kroppen,« siger Andrew Lindstrom og henviser til danske undersøgelser udført af Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

Philippe Grandjean sad nemlig med i det fagudvalg hos de europæiske fødevaremyndigheder, EFSA, der fastsatte grænseværdier for indtagelsen af fluorstoffer i 2008. Men grænseværdierne var baseret på rotteforsøg, der siden har vist sig at undervurdere sundhedsfaren.

»Nye data tyder på, at grænseværdierne for PFOS og PFOA er mindst 100 gange for høje. De angivne grænser for vand er fastsat ud fra de samme data som EFSA’s og er også for høje,« siger han.

I dag er enkelte fluorstoffer blevet forbudt herhjemme, blandt andet PFOS til brandslukning, men en lang række stoffer findes stadig enten i produkter eller bliver løbende frigivet fra jorden.

Kommentarer (24)

Det må ifølge 95% af Ing.dk`s kommentatorer være landbrugets skyld!!!! Så sandelig ikke pga. bymennesker og industri!

  • 2
  • 32

Jeg vil da i første omgang meget gerne vide, hvor det er fundet.

Så kan man altid senere se på, hvordan forureningen er opstået, hvordan man undgår yderligere forurening og hvordan man håndterer den eksisterende forurening.

@Jan H. Sørensen: Kommentaren ovenfor var vist tiltænkt Ekstra Bladets læserkommentar site, ikk'

  • 15
  • 1

det håber jeg så sandligt ikke, der står klar og tydeligt i teksten at det er nær øvelsespladser til brand­bekæmpelse også militære områder og flyvepladser.
og med det sløseri de holder sig i militæret når det gælder farlige stoffer så er det ikke så underligt at de fandt utrolig høje grænseværdier, den enste måde vi kan spare penge på, er at al træning hos militæret skal forgå virtuelt med vr-briller på :)

  • 0
  • 3

  • disse forureninger med kemiske stoffer fra industrien er nogle frygtelige punktkilder, der selvfæøgelig truer vores drikkevand. Det samme er gamle lossepladser, renserigrunde etc. Men det skal jo ikke tage opmærksomheden bort den virkelig alvorlige og tikkende bombe - nemlig landbrugets voldsomme forbrug af husdyrgødning, kunstgødning og ikke mindst pesticider. INGEN ved hvor alvorlig denne forurening vil blive i fremtiden. Forsigtighedsprincippet må tages i brug.
  • 3
  • 7

Det er naivt at tro, at vi kan have grundvand uden kemiske aftryk af det samfund vi lever i. Det er bare et spørgsmål om at lede...og så have analysemetoder som er tilstrækkeligt sensitive.

Men man kan spørge sig selv, når vi er nede i mikrogram pr liter, om man så virkelig tror på, at det kan udgøre en risiko? Det er de færreste stoffer, i hvert fald når det gælder de menneskefremstillede, som virker i de koncentrationer. Sidder der mon en kemiker et sted derude, som lige kunne regne ud, hvor mange molekyler vi taler om pr. liter? - eller på anden måde kan visualisere mængden?

  • 4
  • 10

at finde klor-floucarbon forbindelser i grundvand. Det har i mange år været brugt til at datere vandets alder, se fx denne artikel i Ingeniøren: http://ing.dk/artikel/forurening-fastslar-.... Det er vel en smule naivt at tro, at hvis blot man udskifter klor med fluor, bliver alting godt? Men nu kan man jo så bruge de nye forbindelser til at datere grundvand med....

  • 2
  • 9

ikke mindst pesticider


Måske skulle du i stedet sige: "Mindst pesticider". Disse findes i endnu lavere mængder end de andre stoffer vi taler om (fordi der er udviklet meget følsomme analysemetoder), og pesticider er de mest gennemtestede stoffer der findes.
Der er langt flere datakrav til pesticider, end der er til fx lægemidler. Til gengæld er mange andre kemiske stoffer dårligt undersøgt. Mht. grænseværdier i vand, er de fleste sat ud fra sundhedsmæssige kriterier - eller ud fra hvor lille en mængde man kan finde. Alle pesticider har således en fælles lav grænseværdi i vand på 0,1 mikrogram, svarende til 100 nanogram pr. liter. Det betyder, at selvom grænseværdien overskrides, skal man drikke mange hundrede liter vand hver dag, hele livet, for overhovedet at nærme sig det acceptable daglige indtag.

  • 6
  • 10

Men man kan spørge sig selv, når vi er nede i mikrogram pr liter, om man så virkelig tror på, at det kan udgøre en risiko?

Botulinum toxin is a protein and neurotoxin produced by the bacterium Clostridium botulinum.[1][2] It is the most acutely lethal toxin known, with an estimated human median lethal dose (LD-50) of 1.3–2.1 ng/kg intravenously or intramuscularly and 10–13 ng/kg when inhaled.

Selvom du har en begrænset forestillingsevne, så må du kunne se at hvis man har stoffer der kan slå dig ihjel med ca. 100-150 ng, så er der nok også stoffer der kan skade dig selvom den daglige dose er lidt mindre. Dette er jo netop tilfældet med drikkevand.

  • 9
  • 1

Men jeg siger tak for det høflige svar.
Pointen er jo netop, at botulinumtoksin ikke er noget mennesker har fundet på! Og iøvrigt er LD-50 ved indtagelse af botulinumtoksin med fx drikkevand 100-1000 gange lavere, end den er ved direkte indsprøjtning i organismen.
Så lad os sige, at LD-50, konservativt sat, er 100 ng/kg for mennesker, indtaget i vand. Det svarer så til indtag af en liter vand pr. kg, hvis vandet indeholder 0,1 mikrogram/l. Dvs dødelig dosis for et barn på 10 kg er 10 liter vand (vi ser lige bort fra, at indtagelse af vand i de mængder i sig selv er dødeligt).
Hvis vi sammenligner med selv de allermest giftige pesticider, så har de LD-50 værdier der måles i mg/kg. Det giver en forskel i giftigheden på minimum faktor 10.000.....
Iøvrigt er nikotin ca. lige så giftigt som de giftigste pesticider - det har pesticidvirkning, og har været brugt som pesticid, indtil det blev forbudt, fordi det var for farligt at anvende. Men det er stadig lovligt at indtage via tobak, og den hygiejniske grænseværdi for nikotin i luft ligger på 0,5 mg/kubikmeter - bare for lige at sætte tingene i perspektiv....

  • 10
  • 4

Glemte at fortælle, hvis der skulle være nogen som ikke ved det, at botulinum toksin produceres af bakterien Clostridium botulinum, helt naturligt. Det er det giftigste stof man kender, og ved indtagelse kan det give dødelig "pølseforgiftning" (det er for at undgå det, at man tilsætter nitrit til pølser).
Men botulinum toksin bruges også som et lægemiddel, og som et anti-rynkemidel, hvor det indsprøjtes direkte i huden - her må man håbe, at den der laver disse behandlinger er god til at regne ;-)

  • 8
  • 4

Jeg tror, du bliver nødt til at fremhæve, at ironi kan være anvendt, for det er vist ikke gået op for mange.

  • 1
  • 0

Hvis vi sammenligner med selv de allermest giftige pesticider, så har de LD-50 værdier der måles i mg/kg. Det giver en forskel i giftigheden på minimum faktor 10.000.....

Beklager hvis tonen var lige skarp nok - det virkede ikke som om du helt havde forstået at små ting kan være farlige.

Ja. Ovenstående har du selvfølgelig ret i. Det tager bare ikke hensyn til den akkumulerende effekt. Jeg er godt klar over jeg selv bragte LD50 på banen som eksempel på at små mængder kan have en stor effekt. De akkumulerende effekter er det der gør drikkevandssituationen alvorlig fra mit perspektiv. 10.000 dage = ca 30 år. Og så er der jo sundhedseffekter der viser sig ved selv ret små doser (væsentlig mindre end LD50). Det til sammen gør at der KAN være et problem. Det er ikke det samme som, at der er et problem, men du kan ikke afvise det uden at undersøge det nærmere. Jeg kender ikke de pågældende specialister på området, men noget kunne tyde på at der er et problem.

  • 2
  • 2

  • 5
  • 1

Nicolai: Jeg er helt med på, hvad du mener. Men det giver ikke mening at tale om "akkumulerede effekter", når vi taler om så små mængder, at der ikke er nogen påvirkning overhovedet.
Vi kan godt blive enige om, at det ikke er klogt at ryge, hvis man har sit helbred kært. Men det er dog ikke pga. nikotinen, men alle de sundhedsskadelige stoffer i røgen.
Jeg forsøger blot at relatere debatten til ting som folk godt ved. Ofte er vi jo mest bange for det vi ikke ved noget om. Ellers var der fx aldrig nogen som ville sætte sig ind i en bil....
Og, jo, da jeg selv er toksikolog, og har arbejdet med bl.a. pesticider og risikovurdering, vil jeg mene, at jeg ved hvad jeg taler om ;-)

  • 5
  • 5

Men det giver ikke mening at tale om "akkumulerede effekter", når vi taler om så små mængder, at der ikke er nogen påvirkning overhovedet.

Skal det forstås sådan at du A) ikke mener at de små daglige bidrag akkumulerer i vores organisme eller skal det forstås sådan at B) de små bidrag aldrig akkumulerer til noget der kan have en skadevirkning? Det er to forskellige ting.

Som jeg har forstået det, så findes der en række af stoffer som stille og roligt opkoncentrerer og giver skadevirkning efterhånden som de opnår tilstrækkelig koncentration. De mængder jeg har set i de tabeller var som jeg husker det i pg/kg/dag.

  • 2
  • 0

Og, jo, da jeg selv er toksikolog, og har arbejdet med bl.a. pesticider og risikovurdering, vil jeg mene, at jeg ved hvad jeg taler om ;-)

Spørgsmålet er nok ikke om man ved hvad man taler om, men mere hvilke måde man bruger den viden man har. Hvis man har arbejdet med at få godkendt sprøjtegifte, så har man nok en tilgang til sit fagområde. Hvis man har arbejdet med de følgevirkninger selvsamme sprøjtegifte har haft på mennesker og dyr, så er ens tilgang til sit fagområde nok væsentligt anderledes.

  • 4
  • 2

jo, der findes stoffer som akkumulerer pga. deres kemiske egenskaber. Jeg har ikke studeret ovennævnte fluorstoffer, så jeg ved ikke om de akkumulerer. Uanset om de gør, vil de mængder der er til stede i drikkevand, næppe kunne udgøre en livstidsrisiko.

  • 3
  • 4

Du skal være undskyldt idet du tilsyneladende ikke kender de skrappe godkendelsesprocedurer for pesticider. En toksikolog er en toksikolog, uanset hvilken side af skrivebordet man arbejder. Data / fakta kan ikke ændres. Det ville da være katastrofalt, om siden af skrivebordet skulle afgøre, hvordan data bliver tolket! Du kan jo selv gå ind og kigge på hvad myndighederne mener (EFSA, US-EPA). Desuden hedder det ikke sprøjtegifte.....

  • 3
  • 5

En toksikolog er en toksikolog, uanset hvilken side af skrivebordet man arbejder. Data / fakta kan ikke ændres.

En advokat er en advokat, uanset hvilken side af skrivebordet man arbejder. Data / fakta kan ikke ændres.... og alligevel har man valgt at have både en forsvarer og en anklager i en retsag.

Jeg er ikke medlem eller kender af Greenpeace, men jeg er ret sikker på at deres toksikologer ikke er enige med Cheminovas toksikologer om herligheden og effekterne af Cheminovas produkter.

  • 4
  • 1

En advokat er ikke videnskabeligt uddannet og er som sådan ligeglad med hvad der er sandt - her gælder det bare om at kunne komme med de rigtige argumenter.

Greenpeace bruger iøvrigt jurister til at fremlægge deres påstande, så dem giver jeg ikke meget for. Jeg har ikke talt om herligheder eller effekter af produkter. Det er noget helt andet. Det jeg har talt om er manglen på effekter i (meget) små doser.

Det er derfor jeg udtaler mig om livstidsrisiko ved meget små doser, uden at kende produktet. Fordi verden (naturligt) er fyldt med "giftige stoffer", er mennesket i stand til at håndtere mange forskellige kemiske stoffer. Det gør vi hver dag, hver time, hvert minut. Både stoffer som tilføres gennem føden (det kan være naturlige pesticider i planter), og stoffer som dannes ved kemiske processer i kroppen, enten af kroppen selv, eller af bakterier.

Min viden betyder, at jeg sover roligt om natten, selvom jeg spiser konventionelle fødevarer, og drikker vand fra min egen boring. Derimod drikker jeg meget lidt alkohol, jeg ryger ikke, og jeg er ikke overvægtig. Det er nemlig den slags som faktisk slår folk ihjel. Men de fleste mennesker vil åbenbart hellere gå og bekymre sig om en masse hypotetiske risici, og så ignorere det som er farligt.

  • 4
  • 3