Giften på markerne skal være mindre giftig med ny afgift

Det skal være dyrere for landmændene at bruge de forurenende pesticider på markerne. Det er humlen af et nyt lovforslag, som regeringen efter planen vil præsentere inden for få måneder.

»De seneste 10 års borgerlige politik har været katastrofal. Landmændenes brug af sprøjtemidler er kun gået en vej, og det er op, op og op. V og K benyttede sig kun af frivillige aftaler med landbrugserhvervet, men enhver kan se, at princippet om frivillighed er slået fejl«, lyder det fra miljøminister Ida Auken (SF) i en pressemeddelelse.

Landmændenes brug af pesticider måles på behandlingshyppigheden. Det er en opgørelse over, hvor mange gange på et år et landbrugsareal kan sprøjtes med pesticider, hvis de anvendes i fastsatte standardmængder.

Tal fra Miljøministeriet viser, at behandlingshyppigheden er steget hen over de seneste ti år fra 2,07 i 2000 til 2,8 i 2010.

Differentieret model på vej

I det nye lovforslag arbejder man på en differentieret afgiftsmodel. Målet er at få landmændene til at bruge færre pesticider og benytte dem, der udgør den mindste miljø- og sundhedsbelastning.

»Der er behov for en helt ny strategi på pesticidområdet, hvor vi også har skarpere fokus på biodiversitet og beskyttelse af vores drikkevand,« siger Ida Auken.

Landbrugets interesseorganisation, Landbrug og Fødevarer, har tidligere selv været ude med forslag om, at man skulle indføre en differentieret afgift på sprøjtemidler.

Læs også: Landbruget: Smæk højere afgift på de giftigste sprøjtegifte

Miljøministeriets tal for sprøjtemidler:

  • Der blev i 2010 solgt i alt 3.891 tons aktivstoffer til sprøjtning af afgrøder samt 33 tons aktivstoffer til bejdsning af udsæd.
  • Ukrudtsmidler udgør langt den største del af landbrugets forbrug af pesticider, nemlig 72 procent. Resten af salget består af henholdsvis svampemidler (17 procent), vækstreguleringsmidler (9 procent) og insektmidler (1 procent).
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Roundup er en ikke-selektive og meget potent plantegift. Roundup bruges hvert år stort set på hver eneste m2 landbrugsjord. Desværre rammes vejkanter, hegn, diger, vandhuller og andre naturområder i nabolaget også. Hvis det hører op, er en del nået. Anna Bodil Hald

  • 0
  • 0

Roundup købes af private husejere og bruges her i langt større doser end landmændene bruger dem i. Derfor FORBYD roundup til salg for private. I det hele taget burde sprøjtegifte forbydes til husejere, da de ikke har været på kursus i brug af dem. Hvorimod landmænd hvert år skal på kursus i brug af diverse sprøjtegifte og har udstyr til at dosere giftene langt mere nøjagtigt en husejeren.

  • 0
  • 0

Hej Anna

Ved du at det er blevet forbudt at subharve fra i år? Så den eneste måde at reducerer kvik og tidsler er roundup, hvad er din løsning til at erstatte roundup når der heller ikke må harves? Hvorfor er det altid round up der kommer op i debatten, når det er et af de midler hvor forskerne ikke kan måle nogle påvirkninger på dyr.

  • 0
  • 0

Lars:

Er det ikke en sandhed med modificationer?? For du mener vel stubharvning når du skriver subharve!!

Her reglerne du henviser til: http://www.slf.dk/Nyheder/Nyhedsvisning.as...

Der står at du godt på stubharve, hvis du har haft eller skal have kartofler eller roer på jorden. Derudover er der nogle datoer for hvornår og i hvilke tilfælde du må stubharve.

  • 0
  • 0

Nu er det jo ikke så interessant at lægge fokus på glyphosat, da der er lagt op til en differentiering mht. miljø- og sundhendsbelastning sammen med gennerelt øget afgiftniveau. Men måske bliver harmløse stoffer som Jernfosfat, fri for afgift.

  • 0
  • 0

Hvorfor er der ikke mere fokus på udledninger af arsen og andre naturlige giftsstoffer fra naturens egen hånd som virkelig er livstruende og langt giftigere end de bagateller af rester fra landbrugets sprøjtning som feks glyphosat...

I det hele taget landbrugtes udledninger screenet for fortidens ophobninger i jordmasserne af langt giftige stoffer, er den ikke noget nær nul når man ser på hvad der når ned i drikkevandet og ikke de 'overflade' inspektionsbrønde som der til alle tider refereres til når de 'høje' koncentrationer af glyphosat trækkes frem..

  • 0
  • 0

Jeg er ikke klar over om Jernfosfat indgår i bekæmpelsesmiddelstatistikken, men det gør jernsulfat - jernvitriol. I en undersøgelse for 1 - 2 år siden viste det sig, at en meget stor del af privates brug af bekæmpelsesmidler var netop jernvitriol (anvendes mod mos) Jernvitriol er meget aggressivt. Pas på hud og øjne! men stoffet er i hvert fald uskadeligt for grundvandet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten