Giftekspert: Roundup-stof er mindre giftigt end bordsalt

Giftekspert: Roundup-stof er mindre giftigt end bordsalt

Salt og kaffe er mere giftigt for mennesker end glyphosat, der er hovedingrediensen i sprøjtemidlet Roundup. Vi skal hellere bekymre os om insektgifte, lyder det fra dansk ekspert i Roundup. Også Miljøstyrelsen og andre eksperter kalder glyphosat for uskadeligt.

Danskerne kan roligt drikke løs af vandhanerne, selvom rester af verdens mest brugte sprøjtemiddel, Roundup, er fundet i grundvandet. Og selvom stoffet også er fundet i fødevarer og kan ende på spisebordet, så skal vi heller ikke bekymre os. Aktivstoffet glyphosat i Roundup er nemlig så ugiftigt et stof, at både bordsalt og kaffe er mere skadeligt for mennesker.

»I forhold til kaffe, rødvin, bordsalt, tøj med kemikalier, cigaretrøg, konserveringsmidler og bromerede flammehæmmere, så er glyphosat ikke værd at bekymre sig om. Hvis vi endelig skal bekymre os om noget, så er glyphosat langt, langt ude på min bekymringsskala,« lyder det fra lektor Nina Cedergren fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU), der har forsket ti år i Roundups effekter på planter og underviser i brugen af pesticider.

Ifølge hende er Roundup hverken kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller forstærker såkaldte cocktaileffekter. Stoffet er heller ikke farligt for vandmiljøet i de koncentrationer, det findes i.

»Selvfølgelig er alle kemikalier farlige, hvis du indtager det i tilstrækkeligt store mængder. På samme måde som du dør af kaffe, hvis du drikker for meget. Men du skal altså drikke direkte af flasken med Roundup, før du risikerer at tage skade,« siger Nina Cedergren.

Grund til bekymring alligevel

Alligevel er hun bekymret for fundet af glyphosat i drikkevand, som Ingeniøren har skrevet om de seneste uger.

»Fundet af glyphosat tyder på, at der er makroporer og gamle rodgange i jorden, som fungerer som motorveje til transport af stoffer til grundvandet. I princippet risikerer vi, at de virkelig farlige stoffer som f.eks insekticider, der binder sig til fine partikler, også kan ende i grundvandet. Og det skal vi bekymre os om. Men glyphosat i sig selv skal vi altså ikke være bange for,« siger Nina Cedergren.

Masser af utroværdige rapporter om Roundup

Samme melding kommer fra professor Jens Carl Streibig fra Det Biovidenskabelige fakultet på KU, samt Miljøstyrelsens eksperter, der løbende vurderer troværdigheden i det væld af internationale undersøgelser, der viser, at Roundup er farligt. Dem er der nemlig rigtig mange af, men endnu har Miljøstyrelsens eksperter ikke set en rapport, der har givet grund til bekymring.

»Vi vurderer alle undersøgelser fra virksomheden og andre kilder vi får kendskab til, vi ser om data er troværdige, og om undersøgelserne er lavet på et ordentligt laboratorium. Og indtil videre tyder intet på, at glyphosat udgør en risiko for hverken mennesker eller dyr,« siger kontorchef i Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen.

Heller ikke Nina Cedergren har set en troværdig rapport, der for alvor stempler Roundup som et skadeligt produkt for dyr og mennesker.

»Der har været forsøg, som viser, at haletudser udvikler sig dårligt, hvis de er påvirket af Roundup. Men i forsøgene havde man anbragt dem i en opløsning af Roundup, der var helt urealistisk høj i forhold til, hvad man ville finde i virkeligheden. Og det er ikke overraskende, at man kan finde skadevirkninger ved et stof, hvis man blot påvirker organismer med tilstrækkeligt høje koncentrationer,« siger Nina Cedergren.

Hjælpestoffer har vist sig problematiske

Ifølge Nina Cedergren er det oftest hjælpestofferne i Roundup, der mistænkes for at være skadelige og ikke selve aktivstoffet glyphosat. Hjælpestofferne bruges blandt andet til at sænke pH-værdien eller overfladespændingen, for at glyphosat bedre kan trænge ind i ukrudtsplanten og slå den ihjel.

Tidligere brugte producenten af Roundup, Monsanto, cellegifte som hjælpestoffer. Blandt andet brugte de et stof, der viste sig at destabilisere cellemembranerne i gællerne hos fisk. Men det stof er efterhånden udfaset i Danmark.

I Miljøstyrelsen bliver hjælpestofferne også løbende vurderet, og heller ikke her mener man, der er grund til bekymring.

»De færdige plantebeskyttelsesmidler vurderes også, og de kan give irritation af hud og øjne ved direkte kontakt med midlet. Og nogle kan være problematiske i vandmiljøet, når de er koncentrerede,« siger Lea Frimann Hansen.

I øjeblikket er hendes folk i samarbejde med tyske kollegaer i gang med at vurdere en ny kritisk rapport om Roundup. Rapporten er skrevet af en international forskergruppe og udgivet i juni med titlen 'Roundup and birth defects - Is the public being kept in the dark?'.

På samme måde vurderer og revurderer miljøstyrelser over hele verden løbende risikoen ved Roundup og glyphosat. Og i USA er miljøstyrelsen nået til følgende konklusion:

Hvis et menneske gennem hele sit liv udelukkende indtager mad fra marker sprøjtet med glyphosat, og pesticidresterne i maden er på et maksimalt niveau, så er der stadig ingen skadelige effekter.

»Vi skal ikke bekymre os om glyphosat«

Heller ikke på DTU Fødevareinstituttet syntes man, at der er særlig grund til at bekymre sig om glyphosat.

En undersøgelse fra 1998 til 2003 af sprøjtemidler brugt i Danmark viste, at glyphosat godt nok ligger på femtepladsen over de sprøjtemiddelrester, som danskerne indtager mest af. Men tager man med i regnestykket, at glyphosat er meget lidt giftigt, så ender det ikke engang på instituttets liste over de 20 mest skadelige sprøjtemidler for mennesker.

»Så det er ikke glyphosat, vi skal bekymre os om,« konkluderer også seniorrådgiver i afdelingen for fødevarekemi på DTU Fødevareinstituttet Anette Petersen.

Men er det så overhovedet ingen grund til at være bekymret for Roundup?

Jo. Lyder det korte svar fra forskerne. Der dukker nemlig hele tiden ny viden op om især hjælpestofferne. Og brugen af Roundup i blandt andet USA er også så voldsom, at økosystemerne omkring markerne bliver påvirket, fordi planter i naturen bliver slået ihjel af eller udvikler resistens over for sprøjtemidlet.

»Men i Danmark burde vi ikke bekymre os om Roundup. Vi burde hellere kigge på de tre procent af vores pesticidforbrug, der består af insekticider. Her findes der nemlig stoffer, som er giftige for både dyr og mennesker i lave doser, og som indgår i meget bekymrende cocktaileffekter,« siger Nina Cedergren.

Kommentarer (143)

Ja, udtaler de sig egentlig så forskelligt, som det kan se ud til, når journalisterne hhv. Djursing og Bredsdorff citerer dem?

Jeg har vanskeligt for at se de store forskelle. Det virker hovedsaligt, som et resultat af det tågeslør, moderne journalister bruger i så rigt omfang, når de skal (mis)bruge deres adgang til meningsdannelsen:
"Det er ikke min påstand, det er en eksperts".
- Derefter udvælger de passende citater trukket ud af sammenhængen, og fortier resten.

Tydeligt kommer viljen til manipulation det dog frem, når Bredsdorff ("giftprofessoren" som Okkels kalder ham) udnævner folk i interesseorganisationen DANVA til at være "eksperter".

Nogle - både blandt "eksperter" og debattører - opfatter nærmest den danske lovgivning om, at indholdet i råvand af stoffer, der indgår i pesticider (og husk nu, at definitionen "pesticider" ikke går på stoffet, men på anvendelsen) ikke må være højere end 0,1 mikrogram per liter som en urokkelig naturlov.
De er jo da f.eks. nødt til at erklære glyfosat som en fare for grundvandet, hvis der er registreret fund i boringer.

Dette helt uafhængigt af, at det
- ikke er giftigt,
- ikke har hormonvirkning,
- ikke har langtidsskadelige effekter af noget slags,
- kun kan komme ned i dybe boringer, hvis den ikke er beskyttet godt ved anlæggelsen,
- ikke kan optræde i det vand, der sendes ud i rørene, fordi det binder sig til partikler, der vil blive stoppet i de simple sandfiltre, der findes i alle offentlige vandværker.

  • Er det så mærkeligt, at "meningmand" bliver bange for "disse stoffer" fordi han får det indtryk, at "eksperterne" ikke har styr på deres farlighed?

  • Hvorfor er der få eller ingen artikler om de enorme økonomiske, miljømæsssige, sundhedsmæssige og sultbekæmpende fordele, der er ved disse stoffer?

Mvh Peder Wirstad

  • 1
  • 1

Og selvom stoffet også er fundet i fødevarer og kan ende på spisebordet, så skal vi heller ikke bekymre os. Aktivstoffet glyphosat i Roundup er nemlig så ugiftigt et stof, at både bordsalt og kaffe er mere skadeligt for mennesker.

Skal vi ikke bare være enige om at hvis en virksomhed gør at der strømmer koffein eller salt ind i grundvandet, så vil det også være et problem? At lave denne giftighedssammenligning er at helt misse pointen med hvad problemet er.

Nu vi er i gang med at være absurde så lad mig dyppe en edderkop i din kaffe hver gang du tager en tår. Giftighed er der ikke noget af, så det er helt ok.

Det korte af det lange er at vi har rent grundvand og at en industri derefter forurener det. Det handler ikke om at vi alle dør som fluer (eller planter) hvis vi drikker vandet.

  • 2
  • 1

Thomas Green:

Nu vi er i gang med at være absurde så lad mig dyppe en edderkop i din kaffe hver gang du tager en tår. Giftighed er der ikke noget af, så det er helt ok.

Det korte af det lange er at vi har rent grundvand og at en industri derefter forurener det. Det handler ikke om at vi alle dør som fluer (eller planter) hvis vi drikker vandet.

At dømme efter dine tidligere indlæg er jeg ikke i tvivl om, at det er det, det drejer sig om for dig: - Følelser.
- Det gør det jo også, når vi ikke spiser hunde som kineserne eller når muslimer og jøder ikke spiser gris osv. - så det er der ikke noget lugubert i.

Det kan imidlertid ikke være videnskabens opgave at støtte op om disse subjektive meninger ved at kalde "det uønskede" for giftigt eller sundhedsskadeligt i biologisk betydning.

I lande som Danmark er der da heldigvis også fri anledning til at købe de produkter, man vil have - rationelt eller irrationelt begrundet.
- Religiøst betingede forbud mod det ene eller det andet kan den enkelte frit indføre i sit eget hus, mens det i vore lande er på vej ud i den nationale lovgivning.

Mvh Peder Wirstad

  • 1
  • 1