Danskerne kan roligt drikke løs af vandhanerne, selvom rester af verdens mest brugte sprøjtemiddel, Roundup, er fundet i grundvandet. Og selvom stoffet også er fundet i fødevarer og kan ende på spisebordet, så skal vi heller ikke bekymre os. Aktivstoffet glyphosat i Roundup er nemlig så ugiftigt et stof, at både bordsalt og kaffe er mere skadeligt for mennesker.
»I forhold til kaffe, rødvin, bordsalt, tøj med kemikalier, cigaretrøg, konserveringsmidler og bromerede flammehæmmere, så er glyphosat ikke værd at bekymre sig om. Hvis vi endelig skal bekymre os om noget, så er glyphosat langt, langt ude på min bekymringsskala,« lyder det fra lektor Nina Cedergren fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU), der har forsket ti år i Roundups effekter på planter og underviser i brugen af pesticider.
Ifølge hende er Roundup hverken kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller forstærker såkaldte cocktaileffekter. Stoffet er heller ikke farligt for vandmiljøet i de koncentrationer, det findes i.
»Selvfølgelig er alle kemikalier farlige, hvis du indtager det i tilstrækkeligt store mængder. På samme måde som du dør af kaffe, hvis du drikker for meget. Men du skal altså drikke direkte af flasken med Roundup, før du risikerer at tage skade,« siger Nina Cedergren.
Grund til bekymring alligevel
Alligevel er hun bekymret for fundet af glyphosat i drikkevand, som Ingeniøren har skrevet om de seneste uger.
»Fundet af glyphosat tyder på, at der er makroporer og gamle rodgange i jorden, som fungerer som motorveje til transport af stoffer til grundvandet. I princippet risikerer vi, at de virkelig farlige stoffer som f.eks insekticider, der binder sig til fine partikler, også kan ende i grundvandet. Og det skal vi bekymre os om. Men glyphosat i sig selv skal vi altså ikke være bange for,« siger Nina Cedergren.
Masser af utroværdige rapporter om Roundup
Samme melding kommer fra professor Jens Carl Streibig fra Det Biovidenskabelige fakultet på KU, samt Miljøstyrelsens eksperter, der løbende vurderer troværdigheden i det væld af internationale undersøgelser, der viser, at Roundup er farligt. Dem er der nemlig rigtig mange af, men endnu har Miljøstyrelsens eksperter ikke set en rapport, der har givet grund til bekymring.
»Vi vurderer alle undersøgelser fra virksomheden og andre kilder vi får kendskab til, vi ser om data er troværdige, og om undersøgelserne er lavet på et ordentligt laboratorium. Og indtil videre tyder intet på, at glyphosat udgør en risiko for hverken mennesker eller dyr,« siger kontorchef i Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen.
Heller ikke Nina Cedergren har set en troværdig rapport, der for alvor stempler Roundup som et skadeligt produkt for dyr og mennesker.
»Der har været forsøg, som viser, at haletudser udvikler sig dårligt, hvis de er påvirket af Roundup. Men i forsøgene havde man anbragt dem i en opløsning af Roundup, der var helt urealistisk høj i forhold til, hvad man ville finde i virkeligheden. Og det er ikke overraskende, at man kan finde skadevirkninger ved et stof, hvis man blot påvirker organismer med tilstrækkeligt høje koncentrationer,« siger Nina Cedergren.
Hjælpestoffer har vist sig problematiske
Ifølge Nina Cedergren er det oftest hjælpestofferne i Roundup, der mistænkes for at være skadelige og ikke selve aktivstoffet glyphosat. Hjælpestofferne bruges blandt andet til at sænke pH-værdien eller overfladespændingen, for at glyphosat bedre kan trænge ind i ukrudtsplanten og slå den ihjel.
Tidligere brugte producenten af Roundup, Monsanto, cellegifte som hjælpestoffer. Blandt andet brugte de et stof, der viste sig at destabilisere cellemembranerne i gællerne hos fisk. Men det stof er efterhånden udfaset i Danmark.
I Miljøstyrelsen bliver hjælpestofferne også løbende vurderet, og heller ikke her mener man, der er grund til bekymring.
»De færdige plantebeskyttelsesmidler vurderes også, og de kan give irritation af hud og øjne ved direkte kontakt med midlet. Og nogle kan være problematiske i vandmiljøet, når de er koncentrerede,« siger Lea Frimann Hansen.
I øjeblikket er hendes folk i samarbejde med tyske kollegaer i gang med at vurdere en ny kritisk rapport om Roundup. Rapporten er skrevet af en international forskergruppe og udgivet i juni med titlen 'Roundup and birth defects - Is the public being kept in the dark?'.
På samme måde vurderer og revurderer miljøstyrelser over hele verden løbende risikoen ved Roundup og glyphosat. Og i USA er miljøstyrelsen nået til følgende konklusion:
Hvis et menneske gennem hele sit liv udelukkende indtager mad fra marker sprøjtet med glyphosat, og pesticidresterne i maden er på et maksimalt niveau, så er der stadig ingen skadelige effekter.
»Vi skal ikke bekymre os om glyphosat«
Heller ikke på DTU Fødevareinstituttet syntes man, at der er særlig grund til at bekymre sig om glyphosat.
En undersøgelse fra 1998 til 2003 af sprøjtemidler brugt i Danmark viste, at glyphosat godt nok ligger på femtepladsen over de sprøjtemiddelrester, som danskerne indtager mest af. Men tager man med i regnestykket, at glyphosat er meget lidt giftigt, så ender det ikke engang på instituttets liste over de 20 mest skadelige sprøjtemidler for mennesker.
»Så det er ikke glyphosat, vi skal bekymre os om,« konkluderer også seniorrådgiver i afdelingen for fødevarekemi på DTU Fødevareinstituttet Anette Petersen.
Men er det så overhovedet ingen grund til at være bekymret for Roundup?
Jo. Lyder det korte svar fra forskerne. Der dukker nemlig hele tiden ny viden op om især hjælpestofferne. Og brugen af Roundup i blandt andet USA er også så voldsom, at økosystemerne omkring markerne bliver påvirket, fordi planter i naturen bliver slået ihjel af eller udvikler resistens over for sprøjtemidlet.
»Men i Danmark burde vi ikke bekymre os om Roundup. Vi burde hellere kigge på de tre procent af vores pesticidforbrug, der består af insekticider. Her findes der nemlig stoffer, som er giftige for både dyr og mennesker i lave doser, og som indgår i meget bekymrende cocktaileffekter,« siger Nina Cedergren.
