Gift fra gulerødder hæmmer kræft

En naturlig svampegift fra grøntsager kan beskytte rotter mod tarmkræft, viser fynsk forsøg.

Ved dagligt at spise et kvantum gulerødder, der hos et menneske ville svare til omkring 400 gram, kan en rotte nedsætte sin risiko for at få kræft i tarmen. En dansk undersøgelse dokumenter er nu, at den kræfthæmmende virkning skyldes polyacetylenen falcarinol; et naturstof der dannes i mange planter, og som i større mængder er giftigt.

Med opdagelsen af at falcarinol i små koncentrationer kan have en forebyggende virkning er videnskaben kommet et skridt længere i sin kortlægning af, hvorfor det egentlig er sundt at spise frugt og grønt. En kortlægning der i disse år fører til, at gamle teorier bliver forladt, mens nye bliver stadig bedre underbygget.

Spis løs. Rodfrugter kan have en forbyggende virkning på kræft i tarmen. [foto: arkivfoto Illustration: arkivfoto

]

Den lovende effekt af falcarinol fremgår af et forsøg med 24 rotter, som er udført i samarbejde mellem forskere fra Danmarks JordbrugsForsknings Afdeling for Råvarekvalitet og Syddansk Universitet i Odense.

Resultaterne antyder, at mennesker kan opnå en kræfthæmmende effekt ved at spise ikke blot gulerødder, men også andre rodfrugter af skærmplantefamilien, såsom persillerod, pastinak og selleri. De indeholder nemlig alle falcarinol og beslægtede polyacetylener. Det samme gælder i øvrigt tomater, som er blevet angrebet af svampe.

»Falcarinol er en slags naturlig pesticid, som planten bruger til at beskytte sig mod især svampeangreb,« forklarer Lars Porskjær Christensen, kemiker og adjungeret professor ved Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Årslev på Fyn.

Ligesom mange andre bioaktive naturstoffer er falcarinol dog ikke helt uskadelig overfor mennesker, idet stoffet bl.a. kan fremkalde kontaktallergi.

Kendt fra ginseng

En naturlig svampegift fra grøntsager kan beskytte rotter mod tarmkræft, viser fynsk forsøg.

Falcarinol findes i relativt store mængder i ginseng, som i Kina har været kendt for at have forebyggende effekt på udviklingen af kræft i over 1.000 år.Efter japanske og koreanske forskere fandt frem til, at falcarinol kunne være en af hovedårsagerne til denne virkning, besluttede danske forskere at undersøge om samme mekanismer gjaldt for gulerødder, da den populære rodfrugt også er forholdsvis rig på stoffet.

I forsøget blev 8 af de 24 rotter fodret med en diæt tilsat ti pct. frysetørrede gulerødder med et naturligt indhold på 35 mikrogram falcarinol pr. gram.

Andre 8 rotter fik samme mængde ren falcarinol i en diæt uden gulerødder. De sidste 8 rotter var en kontrolgruppe, som hverken fik gulerødder eller ren falcarinol i foderet.

Alle 24 rotter fik induceret cancer med et stof, der giver kræft i tyktarmen.

Da rotterne efter 18 uger blev aflivet og undersøgt, viste der sig en signifikant forskel. Rotterne i kontrolgruppen havde flere tumorer i tarmen end de 2 x 8 rotter, der havde fået falcarinol i enten ren form eller indeholdt i gulerødder.

»Det vil kræve humane forsøg, hvis man skal sætte procenter på effekten. Men det er tydeligt, at resultatet ikke skyldes tilfældigheder,« siger Lars Porskjær Christensen om undersøgelsen, som han bl.a. lavede i samarbejde med Morten Kobæk-Larsen fra Biomedicinsk Laboratorium ved Syddansk Universitet.

Effekt af sekundære stoffer

En naturlig svampegift fra grøntsager kan beskytte rotter mod tarmkræft, viser fynsk forsøg.

Den fynske undersøgelse falder i tråd med en række andre forskningsresultater fra de seneste år, som viser, at planternes indhold af ganske små mængder såkaldt sekundære stoffer har stor betydning for frugt og grøntsagers evne til at mindske risikoen for at udvikle kræft.

Indtil for blot få år siden var det den almindelige opfattelse i forskerverdenen, at det var planternes indhold af antioxidanter, der var den primære årsag til deres forebyggende virkning på cancer. Men man er nu ved at forlade denne teori, og i stedet er andre stoffer kommet i søgelyset.

»Det drejer sig f.eks. om glucosinolater i kål, der i mange videnskabelige undersøgelser har vist en effekt på flere forskellige kræftformer, her­­under mave- og brystkræft. Et andet eksempel er limon, som ser ud til at øge niveauet af afgiftningsenzymer i leveren og dermed sænker niveauet af kræftfremkaldende stoffer i kroppen,« siger Lars Porskjær Christensen, som ser store perspektiver i den nye viden:

»Når man finder frem til præcis hvilke stoffer og hvilke koncentrationer, der har en gavnlig virkning, kan man gå efter at forædle sorter af grøntsager med det optimale indhold af disse stoffer og så at sige lave planter, som er naturlige functional foods,« lyder hans vision.

God grund til grønne vaner De nye forskningsresultater betyder på den anden side dog slet ikke, at antioxidanterne er blevet ligegyldige.

En naturlig svampegift fra grøntsager kan beskytte rotter mod tarmkræft, viser fynsk forsøg.

Der er god dokumentation for, at det er antioxidanter, der er afgørende for frugt og grønts forebyggende virkning overfor bl.a. hjerte- og karsygdomme. Blandt andet derfor er begejstringen for de nye opdagelser ikke helt uden forbehold i Kræftens Bekæmpelse:

»Det kan være udmærket at forædle frugt og grønt, så planterne får et optimalt indhold af de forebyggende stoffer. Men vi skal passe på, at vi ikke lægger hovedfokus der. Vi får fortsat mest ud af vores anstrengelser ved at inspirere folk til at spise mere frugt og grønt og øge tilgængeligligheden. For eksempel gennem ordninger med firmafrugt,« siger Morten Strunge Meyer, cand.brom. og projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Han peger også på, at folk der spiser mere frugt og grønt, har mindre tendens til fedme. Og da fedme i sig selv øger risikoen for kræft, er det godt at spise meget frugt og grønt, uanset indholdet af sekundære stoffer.