Hvor meget steg vandet i bygden der blev hårdest ramt? Jeg har endnu ikke hørt nogle fortælle hvor meget vandet steg, og det er da en mangel.
Sent lørdag aften lokal tid blev bygden Nuugaatsiaq i Vestgrønland nær byen Uummannaq ramt af store oversvømmelser. Ifølge Grønlands Radio blev 11 bygninger skyllet i fjorden, der er flere kvæstede, og fire mennesker er fortsat savnet.
Oversvømmelsen skyldes en tsunami, og 7-8 minutter inden bygden blev ramt af oversvømmelsen, målte seismograferne i Grønland en kraftig rystelse på 4 på richterskalaen, fortæller Geus – de nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland til Ingeniøren.
Det kunne umiddelbart tyde på et jordskælv, men samtidig har øjenvidner set en stor fjeldside styrte i havet. Og nu ved Geus ikke, om det overhovedet var et jordskælv, som udløste fjeldskredet.
Ifølge seniorforsker og seismolog Tine Larsen fra Geus registrerede seismograferne i Grønland en meget kraftig rystelse umiddelbart inden, at bygden Nuugaatsiaq blev ramt af en tsunami:
»Ud fra signalerne vi har registreret på seismograferne, kan vi ikke sige med sikkerhed, om der var et jordskælv først og så et skred, eller der kom et skred, som ikke var forårsaget af et lille jordskælv.«
»Vi kan bare se, at der sker noget meget voldsomt, og vi kan også se tsunamibølgerne på vores billeder. Om det er startet af et jordskælv, kan vi endnu ikke afgøre,« siger Tine Larsen til Ingeniøren.
Antog man, at der kun var tale om et jordskælv, så var et skælv i størrelsen af lige omkring 4 på richterskalaen ikke i sig selv nok til at forårsage en tsunami, forklarer hun.
»Hvis en tsunami er udløst af et jordskælv, skal man typisk op over 7 på richterskalaen for, at jordskælvet flytter nok i processen til at bære en tsunami. Så dét at der kommer en tsunami i sig selv, fortæller os, at der må have været et skred, som jo også er observeret. Men signalerne er så komplekse, at vi ikke med sikkerhed kan afgøre, hvad der udløste skredet,« forklarer Tine Larsen.
Ifølge Arktisk Kommandos facebook-side styrtede et område på cirka 300 x 1100 meter i fjorden og udløste en flodbølge, som efterfølgende ramte kysterne på de omkringliggende øer og fjordsystemer.
Artiklen fortsætter efter Facebook-sidevisningen
I går gik Geus som led i beredskabet ind og holdt øje med, om der var mindre efterskælv i området, som der ofte er efter jordskælv.
»Og der gennemgår vi løbende data. I går havde der ikke været efterskælv, men selv hvis der ikke kommer efterskælv, kan det stadig være et jordskælv, der har udløst fjeldskredet,« siger Tine Larsen.
Der har også været forlydende om, at der har været yderligere fjeldskred, og det er Geus ved at tjekke op på – ved hjælp af billeder af fjeldsiden.
Samtidig overvåger inspektionsskibet Vædderen nu fjeldsiden ved Nuugaatsiaq, fordi man fortsat vurderer, at der kan være risiko for flere skred, så hele fjordsystemet stadig kan blive ramt af oversvømmelser og bølger, oplyser Geus og Grønlands Politi.
Alle indbyggere i Nuugaatsiaq og flere andre nærliggende byer i fjordområdet er blevet evakueret til de større byer Uummannaq og Aasiaat med hjælp fra Vædderen og et andet inspektionsfartøj, Einar Mikkelsen.
Hvor meget steg vandet i bygden der blev hårdest ramt? Jeg har endnu ikke hørt nogle fortælle hvor meget vandet steg, og det er da en mangel.
ikke hørt nogle fortælle hvor meget vandet steg
Det kan være de har mere travlt med at lede efter overlevende og trøste hinanden over chokket, end at udtale sig til youtube.
Bygden har godt 100 indbyggere. Den ligger næsten ud til havet, så et jordskælv i fjorden har næppe kunnet skabe tragt-effekt nok til en tsunami, men alt er muligt. https://www.google.dk/maps/place/N%C3%BBg%...
Tsunamien skyldes at en del af fjeldet styrtede i vandet. Det alene har skylden for tsunamien.
Tsunamien skyldes at en del af fjeldet styrtede i vandet
Ja, som artiklen nævner kræver et jordskælv normalt en styrke 7 for at sætte en tsunami igang. Det er som regel i åbent vand. Såfremt det var sket i bunden af en fjord kunne en lavere styrke i teorien have koncentreret en tilsvarende tsunami i fokuspunktet, men da bygden næsten ligger ved åbent hav, er det næppe muligt.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard