Geus: Trods grønlandske miner vil Kina fortsat kontrollere de sjældne jordarter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Geus: Trods grønlandske miner vil Kina fortsat kontrollere de sjældne jordarter

Illustration: Greenland Minerals and Energy

Selv om to fremskredne grønlandske mineprojekter hver især vil kunne producere de mængder af såkaldt sjældne jordarter, som den europæiske industri efterspørger, så vil de ikke kunne levere forsyningssikkerhed.

Det fremgår af en ny rapport, der som en del af EU-projektet Eurare er udarbejdet af Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) i samarbejde med det italienske ingeniørfirma D’Appolonia.

»Kineserne vil også sidde på udvindingen i fremtiden, selv om der skulle blive etableret en mine i Grønland, som i princippet kunne forsyne det europæiske marked uden om Kina,« siger centerleder Per Kalvig fra Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer ved Geus. Han har stået i spidsen for den såkaldte markedsundersøgelse.

Kina har siden 1990’erne siddet på markedet og står i dag for mere end 90 pct. af udvindingen af de sjældne jordarter – grundstoffer, som er uundværlige i en lang række højteknologiske produkter som permanente magneter og batterier.

Samtidig med at efterspørgslen er øget fra i alt 55.000 ton til 146.000 ton i perioden 1995 til 2015, er der sket en dramatisk ændring, så Europa i 2015 efterspørger markant mindre mængder (også i absolutte tal) end i 1995, og Japan efterspørger lidt mindre mængder. Kina er i dag både hovedproducent af og -efterspørger på de sjældne jordarters oxider. Illustration: MI Grafik

Den kinesiske dominans og landets politisk fastsatte eksportkvoter bekymrer imidlertid andre lande, som frygter forsyningsproblemer, og derfor er interessen stor for særligt to grønlandske mineprojekter i henholdsvis Kringlerne og Kvanefjeldet, der måske allerede i år kan indsende formelle ansøgninger om tilladelse til minedrift.

Når selv en produktion fra disse to lovende miner ikke vil kunne vriste Europa ud af den kinesiske dominans, skyldes det den meget vanskelige separationsteknik, der anvendes i produktionen, og den måde verdensmarkedet for sjældne jordarter er skruet sammen på, viser Geus-rapporten:

»Det er ikke noget problem at finde ressourcer, der kan udvindes, og behandlingen af mineralet er også relativt ligetil,« siger Per Kalvig:

»De store knaster opstår, når man skal separere de enkelte grundstoffer fra hinanden, og når man skal afsætte dem på markedet.«

Sammenblandede grundstoffer

Minedrift efter sjældne jordarter – der slet ikke er så sjældne i jordskorpen, som deres navn ellers antyder – er meget anderledes end minedrift efter kobber eller guld, da man samtidig udvinder omkring 15 grundstoffer, som kemisk set reagerer meget ens.

Det er separationsteknikken, der er det helt store problem. Den er både kostbar og rummer store miljømæssige udfordringer. På den baggrund kan det godt undre Per Kalvig, at man ikke er kommet meget længere med at finde gode separationsteknikker.

Australsk selskab har aftale med Kina

Det australske selskab Greenland Minerals and Energy (GME), der står for efterforskningen i Kvanefjeldet, har en aftale med det kinesiske selskab Shenghe, der bearbejder og separerer sjældne jordarter i Kina og Vietnam.

En del af de sjældne jordarter kan separeres i Grønland, men en stor del af produktionen fra Kvanefjeldet skal formodentlig sendes til udlandet til separation.

Et andet australsk selskab, Tanbreez, der har efterforskningstilladelse i Kringlerne, satser på en anden teknik, hvor den knuste malm skal behandles med syre.

»Det kan ske i et europæisk land, men det er ubeskrevet, hvad man så i givet fald skal gøre med restproduktet efter syrebehandingen,« siger Per Kalvig.

Forskellige bjergarter

Når metoderne er forskellige, skyldes det, at bjergarterne er forskellige. I Kvanefjeldet er der eksempelvis uran i malmen – det er ikke tilfældet i Kringlerne.

Når man står med de separerede grundstoffer, skal de sælges på markedet, hvor langt størstedelen købes af virksomheder i Kina, der producerer komponenter, der så derefter sælges til bl.a. den europæiske industri.

»Det er vigtigt at erkende, at der ikke er et europæisk marked, men et verdensmarked,« siger Erika Machacek fra Geus, der har været med til at lave den nye rapport.

Genanvendelse får større betydning

Det er i dag uvist, om malm fra Grønland og andre andre lande, der sendes til Kina for at blive oparbejdet, vil blive omfattet af de kinesiske eksporttilladelser.

Erika Machacek tilføjer, at genanvendelse af sjældne jordarter desuden vil få stigende betydning i forhold til i dag, hvor genanvendelse er næsten ikkeeksisterende.

De to Geus-forskere peger desuden på, at der ingen garanti er for, hvordan priserne på de sjældne jordarter vil udvikle sig i fremtiden. Inden for de seneste ti år er de hoppet op og ned. Det kan være et problem for et mineprojekt med en tidshorisont på 15-30 år.

Selv om tendensen i disse år er en stigende efterspørgsel på flere af de sjældne jordarter som f.eks. neodymium, praseodymium og dysprosium til permanente magneter, så er det ikke sikkert, at denne tendens vil fortsætte, da der forskes intenst i at lave permanente magneter uden disse grundstoffer.

Emner : Råvarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Naar man ser paa tegningn at 75% af de sjaeldne jordarter bruges i Kina, saa er det fordi Kina ikke vil eksportere dem.
Neodynium bruges i staerke permanente magneter som er noedvendige i vindmoeller og til motorer i elektriske biler. Kan fabrikanterne af disse produkter importere hvad der er noedvendigt for at producere i deres hjemland? Nej de kan faa lov til at koebe faerdige moterer og generatorer i Kina.
Derfor bruges 75% af produktionen i Kina.
Vi kan saa "glaede " os over at den forurenende produktion ligger I Kina. En af grundene til at Kina naesten har monopol er, at de kan producere billigere end i andre lande, hvor man ikke vil tillade den store forurening

en interessant artikel fra 2011 http://www.telegraph.co.uk/news/science/83...

  • 1
  • 0

@John Johanson
Artiklen her på siden siger heller ikke at de skulle være sjældne eller meget begrænset i antal.
Citat
"Minedrift efter sjældne jordarter – der slet ikke er så sjældne i jordskorpen, som deres navn ellers antyder".
Og fra faktaboks
"De samlede reserver skønnes at være nok til 500 års produktion. En meget stor del heraf findes i Grønland.".
De heder bare sjældne jordarter..Om det lige er 500 år eller 800 år der skulle være til er vel lidt hips om haps da det jo kun er et skøn..

  • 1
  • 1

Hatten af til Kina for den praksis. Et flot brud på Vestens udplyndring, hvor resten af verden kun fik lov til at grave råstofferne op, mens de gode indtægter fra forarbejdning og produktion blev i Vesten. Kina har lært lektien, så Grønland får da heller ingen lokale hightech-fabrikker ud af dette, der kunne opbygge og fastholde lokal veluddannet arbejdskraft. At det så er geopolitisk træls at Kina dygtigt har fået sat sig på kagen er en helt anden sag.

  • 1
  • 3

Da jeg boede i Kina læste jeg i China Daily for 5-6 år siden at kina beherskede produktionen af sjældne jordarter, OG at kina ville benytte sin monopolstilling til kun at forsyne firmaer der producerede i Kina.
Jeg tænkte at dette måtte give voldsomme reaktioner, MEN det tog mere end 8 måneder inden at problemet blev omtalt i en vestlig avis.
Der er vist nogen der er sløve i optrækket og som ikke kender til rettidig omhu.

  • 3
  • 0

Det kan fint være at Kina har teten på "sjældne jordarter" som er vigtige ingredienser i vindmølleindustrien, elektronik og i batterier, etc ... og for en sjælden gangs skyld kan det faktisk også være at kineserne ensidigt besidder den knowhow der skal til for at distribuere råvarerne til markedet ... men det kan næppe tage mange år at tappe den knowhow i fx Grønland ... tænk på at Kinas industrirevolution i starten blot var vestlig "copy cat" ... men uanset om vi har råvare til nok 100 år eller 2.000 år ... ja så bliver vi nød til at genbruge ... ellers skal vi lige pludselig importere dem fra Mars ... næppe en billig løsning i forhold til affaldssortering :D

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten