Lørdag aften lokal tid rullede en tsunami 100 kilometer gennem fjordsystemet ved Karratfjorden i Nordvest Grønland udløst af et fjeldskred. Bygden Nuugaatsiaq blev oversvømmet, huse suget ud i havet, og mindst fire mennesker er savnet.
Fjeldskreddet opstod på et cirka 2.000 meter højt fjeld og fra en højde af cirka 1.000 meter.
Beboerne er blevet evakueret i Nuugaatsiaq og flere små bygder i fjordområdet, og nu er myndighederne i Grønland ved at tage stilling til, hvad der skal ske. For der er stor risiko for et nyt fjeldskred bare to kilometer fra det første og i cirka samme størrelse, fastslår Geus – de nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland.
Desuden har fjeldet for få år siden også været udsat for et skred, og derfor er det ustabilt.
Geus har sammenlignet nye billeder af området efter fjeldskreddet med digitale 3D-billeder med høj detaljeringsgrad, som forskningsinstitutionen selv har optaget ved hjælp af helikopter i 2015 og 2016 i forbindelse med en geologisk kortlægning af Grønland. Og der kan man se en ny forkastning.
»Man må formode, at det, der har revet sig løs i forkastningen, har en størrelsesorden, som minder om fjeldskreddet i lørdags. Om det ender med at være en mindre del af det eller det hele, kan vi ikke sige noget om. Men der er risiko for, at et lignende skred vil indtræde og forårsage den samme størrelse flodbølge,« siger statsgeolog Stefan Bernstein, leder af Afdeling for Petrologi og Malmgeologi på Geus.
»Vi kan ikke sige, om der sker et nyt skred i morgen, om 20 år eller 100 år. Men med den viden, vi har nu, ved vi, at der har været et tidligere skred for under 10 år siden. Det betyder, at der ikke er fast klippe mere,« siger han.
Geus har fået nye billeder, som Forsvarets Arktisk Kommando har taget af fjeldvæggen efter skreddet i lørdags, og ud fra dem kan man se et område på næsten en kilometer i bredden, der er skredet cirka 50 meter ned. Desuden er det fuldstændig gennemfraktureret, og det var fjeldet ikke, da Geus selv tog billeder tidligere.
Forsætningen er formentlig opstået i forbindelse med fjeldskreddet lørdag aften, fordi det har sat rystelser i gang.
Den detaljerede kortlægning har også afsløret, at der tidligere har været et større fjeldskred i samme område. Det kan man se, når man sammenligner Geus’ billeder fra 2015 med Google Earth-billeder fra 2009.
Grunden til, at dét skred ikke har frembragt en tsunami, er måske, at det ikke alt sammen er styrtet i havet, og der derfor ikke har været nok materiale til at skabe en tsunami.
Konklusionen er altså, at der er uro i fjeldet, og uroen skyldes en kombination af mange forskellige faktorer.
Geus kan ikke sige, om fjeldskreddet kan kobles til klimaforandringer, men skreddet er sket på en sydlandsk fjeldside, som i sagens natur bliver udsat for store temperaturudsving året igennem, forklarer Stefan Bernstein:
»Om sommeren bliver fjeldsiden opvarmet til høje temperaturer, og det er ikke usædvanligt med cirka 20 grader på fjeldsiden, som suger varmen ind. Modsat om vinteren bliver den udsat for hård frost, og der er ingen sol – så temperaturen når ned på måske minus 30 grader. Det temperatursving på cirka 50 grader gør, at fjeldsiden naturligt er udsat for spændinger og derfor erosion.«
Der skal for eksempel bare hårfine sprækker til, før vand siver ind og udvider sig, når det fryser. Samtidig sker der udvidelser og sammentrækninger af bjergarten under temperaturskiftet.
Fjeldet består af cirka to milliarder år gamle metasedimenter; sedimenter, der er blevet aflejret på jordoverfladen, senere begravet og deformeret nede i Jordens undergrund og så via erosion bragt op til overfladen igen.
Der er tale om grove krystallinske (grovkornet) bjergarter med meget stor variation. Det viser blandt andet 3D-billederne med store skift mellem lyst og mørkt bjergmateriale.
Oveni har man lige nu overstået snesmeltningen, og derfor er hele området gennemvædet, og det har også en betydning for fjeldets (u)stabilitet.
Geus pointerer, at denne type fjeldskred er en hel naturlig nedbrydning af bjergkæder. På et eller andet tidspunkt vil fjeldsiderne bevæge sig ned på havniveau. Men hvornår det sker, er i meget stor udstrækning uforudsigeligt.
De fleste grønlændere ser ofte små fjeldskred. Specielt fra stejle vægge kan man høre, at der falder noget ned.
Mens fjeldskred altså er naturlige, er det usædvanligt, at der opstår tsunamier.
Men 21. november 2000 blev den heldigvis helt forladte kulmineby Qullissat ramt af en tsunami, der også skyldtes et stort fjeldskred, ved Paatuut på Nuussuaq-halvøen. Flodbølgen nåede over 100 meter ind over land og ødelagde byen.
Lørdagens fjeldskred betyder i øvrigt, at når Geus i juli rejser tilbage til Grønland for at genoptage kortlægningsprojektet med helikopter og skib, vil man tage tilbage til dét område for at dokumentere det nye skreds størrelse og risikoområdets udbredelse og volumen med nye detaljerede 3D-billeder.
Samtidig ændrer fjeldskreddet formentligt også dele af Geus’ sommerplaner på grund af hensynet til sikkerhed.
