Geus: Overhængende risiko for nyt fjeldskred i Grønland

På billedet har Geus tegnet ind, hvor fjeldskreddet skete lørdag aften, og hvor det nye risikoområde er. Der er cirka 2000 meter mellem områderne. Illustration: GEUS

Lørdag aften lokal tid rullede en tsunami 100 kilometer gennem fjordsystemet ved Karratfjorden i Nordvest Grønland udløst af et fjeldskred. Bygden Nuugaatsiaq blev oversvømmet, huse suget ud i havet, og mindst fire mennesker er savnet.

Fjeldskreddet opstod på et cirka 2.000 meter højt fjeld og fra en højde af cirka 1.000 meter.

Beboerne er blevet evakueret i Nuugaatsiaq og flere små bygder i fjordområdet, og nu er myndighederne i Grønland ved at tage stilling til, hvad der skal ske. For der er stor risiko for et nyt fjeldskred bare to kilometer fra det første og i cirka samme størrelse, fastslår Geus – de nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland.

Desuden har fjeldet for få år siden også været udsat for et skred, og derfor er det ustabilt.

Sammenlignet med 3D-billeder

Geus har sammenlignet nye billeder af området efter fjeldskreddet med digitale 3D-billeder med høj detaljeringsgrad, som forskningsinstitutionen selv har optaget ved hjælp af helikopter i 2015 og 2016 i forbindelse med en geologisk kortlægning af Grønland. Og der kan man se en ny forkastning.

Læs også: Geus: Uklart, om jordskælv udløste grønlandsk tsunami

»Man må formode, at det, der har revet sig løs i forkastningen, har en størrelsesorden, som minder om fjeldskreddet i lørdags. Om det ender med at være en mindre del af det eller det hele, kan vi ikke sige noget om. Men der er risiko for, at et lignende skred vil indtræde og forårsage den samme størrelse flodbølge,« siger statsgeolog Stefan Bernstein, leder af Afdeling for Petrologi og Malmgeologi på Geus.

»Vi kan ikke sige, om der sker et nyt skred i morgen, om 20 år eller 100 år. Men med den viden, vi har nu, ved vi, at der har været et tidligere skred for under 10 år siden. Det betyder, at der ikke er fast klippe mere,« siger han.

Det var i dette fjordområde, at et fjeldskred lørdag aften udløste en tsunami, der oversvømmede bygden Nuugaatsiaq og ramte et par andre bygder i mindre grad. Beboerne i de små bygder er evakueret til de større byer Uummannaq og Aasiaat med hjælp fra inspektionsskibene Vædderen og Einar Mikkelsen. Vædderen overvåger lige nu fjeldvæggen. Illustration: Geus

Forsætningen er porøs

Geus har fået nye billeder, som Forsvarets Arktisk Kommando har taget af fjeldvæggen efter skreddet i lørdags, og ud fra dem kan man se et område på næsten en kilometer i bredden, der er skredet cirka 50 meter ned. Desuden er det fuldstændig gennemfraktureret, og det var fjeldet ikke, da Geus selv tog billeder tidligere.

Læs også: Norsk fjeld stabiliserer sig måske alligevel

Forsætningen er formentlig opstået i forbindelse med fjeldskreddet lørdag aften, fordi det har sat rystelser i gang.

Den detaljerede kortlægning har også afsløret, at der tidligere har været et større fjeldskred i samme område. Det kan man se, når man sammenligner Geus’ billeder fra 2015 med Google Earth-billeder fra 2009.

Grunden til, at dét skred ikke har frembragt en tsunami, er måske, at det ikke alt sammen er styrtet i havet, og der derfor ikke har været nok materiale til at skabe en tsunami.

Billedet er lidt uskarpt, men viser, hvordan forsætningen er gennemfraktureret. Forsætningen var ikke på de billeder, som Geus selv har optaget fra helikopter i 2015 og 2016, ligesom fjeldet var sammenhængende. Illustration: Arktisk Kommando

Ustabilitet i fjeldet

Konklusionen er altså, at der er uro i fjeldet, og uroen skyldes en kombination af mange forskellige faktorer.

Læs også: Spektakulær vindslæde viser vej til klimavenlig klimaforskning

Geus kan ikke sige, om fjeldskreddet kan kobles til klimaforandringer, men skreddet er sket på en sydlandsk fjeldside, som i sagens natur bliver udsat for store temperaturudsving året igennem, forklarer Stefan Bernstein:

»Om sommeren bliver fjeldsiden opvarmet til høje temperaturer, og det er ikke usædvanligt med cirka 20 grader på fjeldsiden, som suger varmen ind. Modsat om vinteren bliver den udsat for hård frost, og der er ingen sol – så temperaturen når ned på måske minus 30 grader. Det temperatursving på cirka 50 grader gør, at fjeldsiden naturligt er udsat for spændinger og derfor erosion.«

Der skal for eksempel bare hårfine sprækker til, før vand siver ind og udvider sig, når det fryser. Samtidig sker der udvidelser og sammentrækninger af bjergarten under temperaturskiftet.

To milliarder gamle metasedimenter

Fjeldet består af cirka to milliarder år gamle metasedimenter; sedimenter, der er blevet aflejret på jordoverfladen, senere begravet og deformeret nede i Jordens undergrund og så via erosion bragt op til overfladen igen.

Læs også: Jordskælv annullerer kystsikring: Havbunden løftet flere meter

Der er tale om grove krystallinske (grovkornet) bjergarter med meget stor variation. Det viser blandt andet 3D-billederne med store skift mellem lyst og mørkt bjergmateriale.

Oveni har man lige nu overstået snesmeltningen, og derfor er hele området gennemvædet, og det har også en betydning for fjeldets (u)stabilitet.

Fjeldskreddet skete i et ret udbredt fjordsystem i Grønland med stejle fjeldsider op til 2.000 meters højde, fjordene er meget dybe – nogle steder 1.000 meter – og bygden Nuugaatsiaq ligger på en ganske lille halvø, hvor der ikke er så dybt. Når en flodbølge så bevæger sig gennem vandet på stor vanddybde og når ind på lavere dybde, rejser vandet sig. I grafikken viser Geus, hvordan fjeldskred udvikler sig til en tsunami. Illustration: Grafik fra Geus

En naturlig nedbrydning af fjeldet

Geus pointerer, at denne type fjeldskred er en hel naturlig nedbrydning af bjergkæder. På et eller andet tidspunkt vil fjeldsiderne bevæge sig ned på havniveau. Men hvornår det sker, er i meget stor udstrækning uforudsigeligt.

De fleste grønlændere ser ofte små fjeldskred. Specielt fra stejle vægge kan man høre, at der falder noget ned.

Mens fjeldskred altså er naturlige, er det usædvanligt, at der opstår tsunamier.

Men 21. november 2000 blev den heldigvis helt forladte kulmineby Qullissat ramt af en tsunami, der også skyldtes et stort fjeldskred, ved Paatuut på Nuussuaq-halvøen. Flodbølgen nåede over 100 meter ind over land og ødelagde byen.

Rejser tilbage i juli og optager nye 3D-billeder

Lørdagens fjeldskred betyder i øvrigt, at når Geus i juli rejser tilbage til Grønland for at genoptage kortlægningsprojektet med helikopter og skib, vil man tage tilbage til dét område for at dokumentere det nye skreds størrelse og risikoområdets udbredelse og volumen med nye detaljerede 3D-billeder.

Samtidig ændrer fjeldskreddet formentligt også dele af Geus’ sommerplaner på grund af hensynet til sikkerhed.

Sådan ser der ud på fjeldsiden, hvor skreddet skete lørdag aften. Illustration: Arktisk Kommando - https://www.facebook.com/JointArcticCommand/
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Desuden har fjeldet for få år siden også været udsat for et skred, og derfor er det ustabilt." Jeg ville da tro at et skred stabiliserede det, fordi det løse så var væk.

Jeg forstår godt meningen, men det lyder bare lidt selvmodsigende, når man tænker lidt over det.

Kender "man" f.eks. risikoen for et (mega)skred på de Kanariske øer? Det er skam ikke i fare for der har ikke været skred i umindelige tider!

  • 3
  • 4

Det vil være oplagt i dette tilfælde at bruge syntetisk apertur radar interferometri, hvor man sammenkører billeder taget med et vist tidsinterval. Denne metode kan afsløre forskydninger i jordskorpen ned til under 1 centimeter. Se f.ex. https://en.wikipedia.org/wiki/Interferomet... De europæiske Sentinel-1A og -1B satellitter i Copernicus systemet er perfekte til formålet, og radarsatellitterne er uafhængige af vejrlig og dagslys. Det ved de udmærket i GEUS, men det er lidt underligt, at det ikke nævnes i artiklen. Pudsigt nok står der ikke noget som helst om jordskreddet og tsunamien i Grønland på GEUS' egen hjemmeside http://www.geus.dk/

  • 1
  • 0

Det er sikkert ret ufremkommeligt, men i og med, at der ikke rigtig er nogen i fare i nærheden længere, kunne man så tænkes at sætte det i gang med en sprængning af en art, så man ikke skulle have folk evakueret i x antal år uden at ane hvornår der sker noget?

Jeg mener man gør det i nogle lande f.eks. for at beskytte veje, men det er nok i mindre øde områder.

  • 1
  • 0

en sprængning af en art

Jeg tror ikke på, at minører vil have noget at gøre med at anbringe sprængladninger på den fjeldside, selv ikke engang hvis de kunne gøre det hængende i en hoist fra svævende helikopter. Der ville være risiko for at vibrationer fra rotoren ville få dele af fjeldsiden til at skride, men måske netop kun dele af fjeldsiden.

Men hvad nu hvis man kunne få kanonen på Vædderen til at pege i den rigtige retning, og man derpå lavede et par skydeøvelser over vandret sigte...

  • 1
  • 1

Forsætning...

Jeg har et billed fra august 2016 som jeg selv tog af stedet, der er forsætningen til stede og synlig på billedet.

  • 0
  • 0

Men hvad nu hvis man kunne få kanonen på Vædderen til at pege i den rigtige retning, og man derpå lavede et par skydeøvelser over vandret sigte...

Her taler man om et skred på måske en million tons fjeld, granaterne fra Væderens kanon vejer 6 kg, det flytter næppe ret meget i det spil. Skal man foretage en effektiv sprængning kræver det at man bore huller i fjeldet, mange huller, til flere hundrede ton sprængstof, i praksis urealistisk.

Men i praksis er der så mange skred udsatte fjelde i Grønland, at den eneste realistiske løsning er at flytte bebyggelserne væk fra vandkanten, og op i sikker højde. Efter Dansk målestok er det et overskueligt antal bygninger der skal flyttes, mange af de større byer ligger på kysten, hvor der umiddelbart ikke er den store risiko for skred induceret tzunami.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten