Geus ønsker sig millioner til at screene grundvandet – Aarhus-forskere er allerede i gang
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Geus ønsker sig millioner til at screene grundvandet – Aarhus-forskere er allerede i gang

Illustration: tang90246/Bigstock

Grundvandet skal ikke længere kun undersøges for 40 forskellige stoffer. I stedet skal man søge bredt ved hjælp af en såkaldt non-target-screening.

Det vil både SF og Socialdemokratiet foreslå miljøministeren på et møde i forligskredsen bag pesticidaftalen fra 2017, som finder sted torsdag eftermiddag.

Geus, der i dag i forvejen er den statslige faglige rådgiver for grundvand, har vist interesse for opgaven, mod at få otte millioner kroner til et HRMS-analysesystem – High Resolution Massespektrometer – og 1,5 millioner kroner årligt de første tre år til at udvikle metoden og drifte systemet, så al viden om stoffer bliver stillet gratis til rådighed for myndigheder og private virksomheder.

Men i sommer fik Aarhus Universitet (AU), der i dag har myndighedsopgaven med overvågning af overfladevand og natur, faktisk 777.934 kroner fra Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram til at udvikle den – ifølge AU – præcis samme non-target-screeningsmetode, som Geus også vil i gang med. Forskellen er dog bare, at AU i forvejen har brugt penge på massespektrometret.

»Spild af ressourcer«

Mens Københavns Universitet allerede for snart 20 år siden gik i gang med at udvikle metoden i forbindelse med blandt andet olieforurening, har Aarhus Universitet været i gang i nogle år med vand, og seniorforsker Martin Hansen fra Institut for Miljøvidenskab blev ansat for halvandet år siden for netop at udvikle non-target-screeningsmetoden.

Læs også: Danmark kan gå forrest med banebrydende screeningmetode af grundvandet

»Jeg synes, at det ville være fjollet at give penge til præcis den samme opgave igen. Om det er grundvand, overfladevand, fugl eller fisk er sådan set underordnet. Det ville være spild af ressourcer, og så må man jo se på, hvad de offentlige myndigheder som Miljøstyrelsen allerede har bevilget,« siger Martin Hansen til Ingeniøren.

Som Ingeniøren tidligere har skrevet, kender Geus udmærket til, at både AU og Københavns Universitet også er i gang med den samme analysemetode. Det faktum fremhæver statsgeolog på Geus Claus Kjøller i en mail til Ingeniøren som en fordel:

»AU’s projekt bygger overordnet på samme analysemetode, som vi har foreslået at udvikle til grundvand, og vi synes kun, at det er glædeligt, at der er flere forskergrupper, der arbejder med udviklingen af non-target-screeninger i forhold til pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvand.«

»Som vi ser det, er det en metode, som mange vil komme til at arbejde med og bidrage til udviklingen af – jo flere der er om dette arbejde, jo hurtigere vil metoden kunne finde anvendelse inden for grundvandsområdet. Og det er det, der i vores optik er det væsentlige,« skriver Claus Kjøller.

Geus: Faglig rådgiver bør have teknologien

Geus har i et notat i sommer og på et møde i Miljø- og Fødevareministeriet fremhævet, at det er vigtigt at have funktionen liggende ét fast sted. Man nævner også, at det er vigtigt at sikre, at metoden bliver holdt ved lige, samt at bibliotekerne med de særlige standarder for stoffer og nedbrydningsmidler, bliver udbygget og stillet gratis til rådighed for alle.

Læs også: Pesticid-mareridt: Vi finder forurening af drikkevandet fem gange oftere på bare et år

Det fastholder Geus i samme mail:

»Som den statslige fagrådgiver inden for grundvand, mener vi, at det er væsentligt, at vi behersker nye metoder som non-target-screening, i takt med at de udvikles. Herved kan vi sikre, at implementering af sådanne metoder i forvaltningen gennemføres på det bedst mulige faglige grundlag,« skriver Claus Kjøller.

»Via vores engagement i både grundvandsovervågningen og varslingsprogrammet for udvaskning af pesticider (VAP) samt vores generelle ekspertise inden for pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvand, kan vi endvidere sikre en målrettet og relevant udvikling af metoden,« fortsætter han.

»Endelig vil en forankring af udviklingsarbejdet på Geus sikre den fremtidige vedligeholdelse og opdatering af de udviklede, frit tilgængelige 'biblioteker'. Dette vil være til gavn for alle interessenter – herunder andre forskergrupper og kommercielle laboratorier,« skriver han.

AU: Internationalt samarbejde løser meget

Det er bare præcis det samme, som Aarhus Universitet vil, påpeger universitetet. Og i øvrigt mener Martin Hansen, at internationalt samarbejde vil kunne løse meget:

»Der er forskergrupper verden over, der udvikler bioinformatiksværktøjer, der kan hjælpe os med at identificere stoffer i de meget omfattende data, der bliver genereret i massespektrometret.«

Læs også: Danmark fortynder sig ud af pesticidproblemet - er det tid til at rense vandet?

»Og det med bibliotekerne er ikke så kompliceret som så. Data kan ligge i skyen, og andre lande er også i gang, så der ligger allerede rigtig meget data, som man kan begynde at sammenholde med vores data. Og databaserne indeholder standarder for flere hundredtusinde stoffer,« siger Martin Hansen.

»Spørgsmålet er, om man skal lave en dansk database? Der findes sikkert allerede data på laboratorier i dag, og dem kunne man sikkert også lægge sammen. Men lige nu ligger der allerede meget offentligt tilgængeligt,« siger han.

DTU: Fornuftigt at komme i gang

På Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU Miljø vil professor Hans-Jørgen Albrechtsen ikke forholde sig til, hvilke danske institutioner med myndighedsbetjening, der eventuelt skal stå for en non-target-screening af drikkevandet.

Professoren mener dog, at det er fornuftigt at gå i gang med en sådan screeningsmetode:

»Jeg synes, at det er den rigtige vej at gå. Det er fornuftigt at kigge bredere, så man kan finde ud af, hvad der er de væsentlige problemer, i stedet for at vi bruger en masse krudt på noget, som måske forekommer i meget lille koncentration,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Viden skal anvendes

Professoren pointerer, at det er vigtigt, at følsomheden i målemetoden er så god, at man reelt kan måle de relevante koncentrationer, for grænseværdierne for pesticider er meget lav i grundvandet.

Læs også: Minister: Danmark skal ikke rense drikkevandet

»For ellers bliver det mere en analyseudviklingsøvelse, som sikkert også er relevant, men som ikke løser nogen problemer. Og så er det ikke nok at monitorere. Man skal også være indstillet på at gøre noget ved det, man detekterer. For patienten bliver jo ikke rask, fordi vi måler temperaturen med et endnu bedre termometer,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

I den forbindelse peger han på desphenyl-chloridazon, der er et nedbrydningsmiddel efter stoffet chloridazon, der blev forbudt i Danmark i 1996. I sommeren 2017 blev stoffet fundet i grundvandet ved et tilfælde, og er siden fundet mange steder.

»Når man forbyder et stof, fordi der er en risiko for, at det vil gå i grundvandet, så er det mærkeligt, at man ikke samtidig vil monitere for, om det er tilfældet,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen med henvisning til, at man her reelt sad med en viden om et muligt problem.

SF og S: Vigtigt at komme i gang

I oktober spurgte SF’s Trine Torp ministeren om Geus’ metode. Og på dagens møde foreslår hun, at man går videre med metoden på en eller anden måde. Det samme ønsker Socialdemokratiet, siger Lea Wermelin, bæredygtighedsordfører og medlem af Folketingets miljø- og fødevareudvalg til Ingeniøren:

»Vi skal sætte midler af til et langt bedre overvågningsprogram end det, vi har i dag. Og så må vi få afdækket, hvordan vi gør det. Der er måske allerede noget i gang, og så må vi bruge de offentlige muskler til at få det her til at fungere.«

Læs også: SF vil sikre penge til totalscreening af grundvandet

»Det med at sidde på hænderne og sige, der nok er nogle universiteter og laboratorier, der finder på noget er ikke særlig ambitiøst for vores drikkevand. Derfor, må vi gå ind og sige, at det er en prioritet for vores drikkevand at få lavet en bred screening for pesticider og nedbrydningsstoffer,« siger Lea Wermelin til Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, nu bides hundene!
Pesticidkoncentrationer i grundvand er normalt lavere end i organismer, jord, affald og overfladevand, og analyserne er dermed generelt vanskeligere at lave. Det betyder at AU's generelle forspring på miljøanalyseområdet og apparater ikke er så afgørende, og for at få tilstrækkelig kapacitet skal de sikkert også have et massespektrometer mere. GEUS har et bedre kendskab til grundvandsområdet og bedre kendskab til hvordan, hvor og hvornår prøverne skal tages, og hvad resultaterne betyder. Til gengæld skal deres kemikere først oplæres, udvikle metoder og indkøre det nye massespektrometer, og det tager lang tid, og mange problemer kan opstå undervejs. Det vil betyde, at det har lange udsigter med analyseresultater, og at AU hurtigere kan vise nogle resultater, hvis deres kapacitet ellers er tilstrækkelig til nye opgaver ovenpå den travlhed de allerede har, hvad man kan tvivle på.
Umiddelbart ville det mest rationelle være et samarbejdsprojekt mellem AU og GEUS om oprettelse af et nyt fælles laboratorium med det nye massespektrometer placeret på AU, hvor der allerede er et internationalt anerkendt analysekemisk fagligt miljø.

  • 3
  • 0