Geus: Europas skifereventyr kan ligge under havbunden

Der er op til 90 pct. chance for, at der kan produceres skifergas i Danmark, vurderer Geus på baggrund af nye kort. Der kan ligge et stort potentiale offshore.

Det ligner lidt den gamle fingerplan for København, blot med kun to fingre, når reservoirgeolog Niels Schovsbo viser de nyeste kort over skiferformationerne i Danmark.

Grønne nuancer viser, hvordan alunskiferen ligger i to lange spor som et stort ‘V-tegn’, der breder sig ud fra København mod henholdsvis Nordjylland og Vestjylland.

»I udgangspunktet har vi skifer med et stort potentiale for især gas i Danmark. De bedste steder er tykkelsen af skiferlagene og indholdet af det organiske materiale på niveau med de bedste steder i USA,« siger Niels Schovsbo, der er ekspert i skiferformationer og arbejder for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus.

Kortet viser de steder, hvor der er alunskifer i Danmark og i hvilke dybder. Ikke mindst er der mange steder offshore, hvor der kan være forekomster af kulbrinter. Jo dybere skiferen ligger, desto ringere mulighed for gas og olie. Samtidig må skifer- lagene heller ikke ligge for højt, så siver gassen væk. (Kilde: Geus)

Indtil videre er der dog ikke meget ‘Victory’ over skifergassen i Europa. Tværtimod er skifergas blevet et ualmindeligt hedt emne de seneste år, hvor tilhængerne har talt om store indtægter, job og forsyningssikkerhed, mens modstanderne har frygtet for en opbremsning af den grønne omstilling og skader på miljø og drikkevand.

Især risikoen for drikkevandet vækker frygt mange steder, også i Danmark. Det gælder ikke mindst i Nordsjælland og Nordjylland, hvor det franske energiselskab Total sammen med statens olieselskab, Nordsøfonden, søger efter gas og for Nordjyllands vedkommende planlægger at lave den første prøveboring efter skifergas på dansk grund næste år.

Gå offshore!

Men måske kan der være en løsning for Danmark og det øvrige Europa ved at lægge produktionen af skifergas offshore frem for på land, anfører Niels Schovsbo:

»Storbritannien har meget store reserver på lavt vand og allerede licenser til skifergasefterforskning tæt ved kysten. Den store fordel ved at gå offshore vil være, at du undgår diskussionen om grundvandsressourcer, og det vil formentlig gøre det lettere at etablere produktion i Europa,« siger han.

Også Rumænien og Bulgarien overvejer at etablere skifergasproduktion ud for deres kyster i Sortehavet. Endelig kan der ligge et potentiale i Nordsøen og i Middelhavet, fremhævede chefen for Europa-Kommissionens energikontor, Phillip Lowe, i et interview med magasinet Natural Gas Europe i denne uge.

En af de mest erfarne i den danske oliebranche, Nordsøfondens direktør, Peter Helmer Steen, er enig i, at der på sigt kan ligge et potentiale for at udvikle skifergasindustrien offshore – også herhjemme.

»I sig selv er skifergasproduktion stort set identisk med, hvad vi gør i forvejen i kalkfelterne i Nordsøen. Desuden er kildebjergarten til den olie og gas, vi henter op derude, en skiferformation,« siger Peter Helmer Steen.

Han understreger dog, at offshoreproduktion ikke kan betale sig i øjeblikket, fordi indvinding af skifergas kræver betydeligt flere boringer end konventionel gas. Dermed er det lige nu for dyrt offshore, hvor boringer er langt dyrere end på land, fremhæver han.

»Teknisk kan det sagtens lade sig gøre. Kunsten bliver at få produktionsraten op, så man får mere ud af de enkelte brønde og på den måde kan holde udgifterne nede. Det er tidligere gjort i Nordsøen, hvor man har øget indvindingsgraden markant, blandt andet med frakturering, som også anvendes i skiferlag,« siger Peter Helmer Steen.

Det vil kræve en teknologisk udvikling, som der hidtil ikke har været behov for, og som derfor ikke har fundet sted. I USA, hvor skifergas og -olie har revolutioneret energiforsyningen, er der masser af kulbrinter onshore, især i Midtvesten, hvor der også er større afstande end i Europa og på mange måder mindre offentlig modstand.

Samtidig vil skifergasproduktion offshore i Danmark kræve, at der har været brønde på land, som har dokumenteret, at der er olie eller gas i det, man kalder kommmercielle mængder, fremhæver Niels Schovsbo.

»Du er nødt til at have viden om de reelle forhold i reservoirer for at kunne overføre det til offshore. Det er kun prøveboringer, der kan give den viden,« sige Niels Schovsbo.

Geologien spiller puds

Olie og gas dannes af rester af dyr og planter, der ikke er nedbrudt ved iltning og rådnet bort i forbindelse med, at de er blevet aflejret eksempelvis på havbunden, forklarer Niels Schovsbo. Over millioner af år dannes nye lag oven på aflejringerne, der trykker slammet og det organiske materiale ned. Samtidig hæver presset og dybden temperaturen til mellem 60 og 200 grader, hvor der dannes olie og gas.

Men den danske geologi spiller os et andet puds, der gør det svært at vide, om der er kommercielle forekomster af gas i de danske skiferlag. Over geologisk tid betyder bevægelser i undergruden, at skiferlagene bevæger sig op og ned og bliver sprækket i stykker og forkastninger. Det kan få gassen til at sive fra skiferen, og da Shell ikke fandt gas i Skåne, var årsagen, at skiferen lå for højt, så gassen var sivet væk.

Umiddelbart ser det ud til, at skiferlagene i Danmark ikke har bevæget sig så højt op som i Skåne og i hvert fald har ligget dybere i længere tid. Gassen burde med andre ord stadig være fanget i skiferen, uddyber han.

»Vi har viden fra et par danske boringer, der gik gennem forskellige skiferlag og havde et højt niveau af organisk materiale, samt fra seismiske analyser. Den viden siger os, at der burde være op mod 90 procent chance for, at der kan produceres gas fra danske skiferlag et eller andet sted i Danmark, inklusive offshore-områder. Det er derfor, vi har inkluderet offshore på kortet, selv om al skifergasproduktion i dag er på land,« siger Niels Schovsbo.

Danmarks første boring

På land vil det også blive, hvis Total og Nordsøfonden finder gas ved den kommende prøveboring i Nordjylland, som faktisk ikke er første gang, der søges efter skifergas på dansk grund.

Det gjorde det lille amerikanske selskab Shuepbach Energy allerede i 2009 på Midtsjælland, men de kom aldrig så langt som til at bore, før ballade i Frankrig og Schweiz fik selskabet til at trække sig fra Europa.

Dermed vil Totals projekt i Nordjylland være første gang, der bores efter skifergas i den danske undergrund, og set fra Niels Shovsbos geologiske stol er prøveboringen afgørende. Lige nu aner ingen, hvordan de faktiske forhold i den danske del af undergrunden er, når det gælder gassproduktion fra skiferformationer.

»Det er fra prøveboringer, vi virkelig får viden om den danske geologi. Seismik er kun en lille del af billedet, og derfor er det klart, at det vil have stor værdi med den slags data. Vi håber det lykkes at få nye data frem,« siger Niels Schovsbo.

Skifergas

Produktprisen 2013 Skal Danmark udnytte skifergassen i undergrunden eller ej? Beslutningen kræver indsigt i tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Ingeniøren dækker emnet hele vejen med artikler og debatmøde. Følg hele skifergas-dækningen her

Kommentarer (14)

Bla. den 15. marts blev et borested uden grundvand også foreslået her på ing.dk ( se link ovenfor )

Interessant kan det være at Læsø, Asaa, Hirtshals mm også kan være relevante boresteder. Man kan vist bore 5-10 km ud under havet hvis skifergas lagene ligger er mindre dybt. (se kort)

Det kan blive interessant at se om foroffentlighedsfasen og den vedtagne store VVM, vil kunne indeholde alternative boresteder i Hjørring og Brønderslev kommune. Skifergas og VVM er jo ligeglade med tilfældige kommune grænser, så disse relevante boresteder skal nok med i både foroffentlighedsfasen og VVMén.

  • 0
  • 0

Bare fordi der er tilgængelig fossile brændsler er det vel ikke ensbetydende med at vi bør bruge dem??? Det ville være rart hvis der en dag var nogen som fandt et stort olielager og sagde: "Det lader vi sgu ligge, ellers kommer vi jo aldrig igang med en grøn omstilling"...

  • 6
  • 7

Som det fremgår på kortet er der reserver nord for København relativ tæt ved overfladen. Da der også er store trafikale udfordringer med at få biltrafikken ud til det nye udviklingsområde i Nordhavn, kunne man jo anlægge en eller to brede veje og Metro tracheer i området, når man har udvundet den tilgængelige skifergas :)

  • 2
  • 1

Jeg synes det lyder uhyggeligt....
Jeg mener bare, nu er der lejlighedsvis målt op mod 400 ppm CO2 i atmosfæren, så er det ikke tid til at vente på skadevirkningerne af det vi allerede har gjort viser sig, inden vi sætter turbo på at være de sidste mennesker på jorden.
Ikke at det er et emne jeg ved noget om :-)

  • 0
  • 2

Tidligere materiale vedr. skifergas synes at have indeholdt kort der viser sammenhæng mellem skifergas lag i DANMARK og SVERIGE. De nye "polerede" kort synes at have undladt dette. Hvorfor dette Geus ?

I Sverige er der også debat om skiferlag og skifergas. Bla. på (di.se) er der fokus på flere del emner om skifergas mv.
"
Ett annat sätt som riskerar att frigöra alunskifferns tungmetaller och radioaktiva ämnen är att utvinna så kallad skiffergas. Metoden kallas för hydraulic fracturing eller fracking och har trots sin korta historia redan medfört stora miljöproblem i form av förstörda vattentäkter och landskap där den tillåts, exempelvis i USA.
"
Ligeledes er der interessante artikler om "skifergas"på "mandag morgen"

Ligeledes ser ing.dk på nogle artikler fra USA, hvor en række miljø og myndigheds udfordringer er i kritiske fokus. Måske kommer der en artikel på ing.dk ud af det.

Byrådet i Frederikshavns Kommune, har godkendt tidsplanen for foroffentlighedsfasen, hvor man bla. kan komme med forslag til alternative boresteder. Voerså havn er foreslået som et sted hvor der vist ikke er grundvands udfordringer, ligesom borerør mm mm vil kunne sejles til borestedet, i stedet for via de små veje der "langt ude på landet".

Kære Geus:
1. Vil i venligst samle og forklar om de skifergas kort der findes for det danske og svenske nærområde ? 2. Vil i venligst samle viden om og oplyse om de tungmetaller og radioaktive niveauer der kendes fra nordiske skiferlag ? SU .... HASTER. (hvis foroffentlighedsfasen skal have værdi, må vi vide hvad der kan komme op af et skifergas hul)

  • 0
  • 1

Re. boresteder ved KBH. Her kunne også kystnære/havne arealer være en ide.

Måske kunne man lokalt i kommunerne se på områder hvor man måske gerne ville have en ny "mini havn".
Hvis der findes skifergas,så kommer der til at stå en container, hvis ikke, så kunne havnen måske overgå til kommunen.

  • 0
  • 0

Har du en bedre plan, Sofie, eller troller du bare? Jeg er tilfældigvis 100% enig med Anders, der har en passende og klog pointe. Jeg kan bygge en case op, men altså kun overfor folk der er villige til at kigge på argumenter, og holder sig fra den slags kommentarer. Olien skal blive i jorden, det er da klart (og slet ikke dumt).

  • 1
  • 2

Fra artiklen:

"»Det er fra prøveboringer, vi virkelig får viden om den danske geologi. Seismik er kun en lille del af billedet, og derfor er det klart, at det vil have stor værdi med den slags data. Vi håber det lykkes at få nye data frem,« siger Niels Schovsbo."

Hvorfor håber Niels Schovsbo at de får nye data? Dermed håber han i sidste ende også at skiffergas projektet gennemføres. Det troede jeg var en politisk beslutning - en beslutning der må være op til det danske folk på demokratisk vis. Vi løber nogle betydelige risici ved skiffergas udvinding, og det er ikke på sin plads at en "neutral" organisation som GEUS pludselig håber at der gennemføres prøveboringer.

Personligt håber jeg at man IKKE får gennemført en prøveboring, men lader hele projektet ligge. Vi har ikke råd til dette her. Vi er efter min mening langt bedre tjent med alternativet, der under alle omstændigheder er uundgåeligt, eftersom gassen/olien slipper op før eller siden. Det eneste der betyder noget i den sammenhæng er, hvordan vores land, miljø og undergrund ser ud til den tid.

  • 2
  • 2

Jeg tror du har ret Jakob Garde, GEUS har mistet sin neutralitet.

GEUS er nu en part der gerne vil have en boring.

Et spørgsmål kunne være, hvor længe har de arbejdet for at få en boring.

Et andet kunne være, kan vi have tillid til de gasmængde vurderinger de arbejder på.

  • 0
  • 1

Citat: Total
"
Vores problem lige nu er, at man står med et resultat, hvor man ikke har fundet problemer, og nu skal vi så igennem en proces, der skal kompensere for de problemer, som ikke er der"
Henrik Nicolaisen, projektkoordinator Total (16.05.2013)
"
http://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas...

En forundersøgelsesfase betyder også at alternative boresteder kan foreslås og her kunne det jo være at der kom et forslag til et borested der ikke indeholdt store grundvandsproblemer.

Hvis Total kan give en 100 % garanti for at der ikke opstår grundvandsproblemer ved det påtænkte borested ville det være rart, hvis ikke, så kunne foroffentlighedsfasens nok kommende grundvandsfrie boresteder måske være en fordel for DK, selvom det forsinker Total lidt.

Total må huske på, at selvom Total har været i Nordjylland i snart 2 år, så er der andre der har været der længere. Danmark har ikke brug for en "dum smart" løsning vedr. skifergas, vores demokrati har givet en ramme at arbejde inden for, så også alle "sten" kan blive vendt, og det bør de blive.

Det skal være et håb at ingeniører, andre faggrupper og borgere vil deltage i foroffentlighedsfasen som starter d. 12 juni og varer til 10 juli, således vi får gode spørgsmål og indsigtsfulde undersøgelses områder, således vores demokrati kommer til at træffe beslutninger på et så oplyst grundlag som muligt.

Oplysninger om denne VVM del (foroffentlighedsfasen) findes på Frederikshavns kommunes hjemmeside.

  • 0
  • 0