Geus: Europas skifereventyr kan ligge under havbunden

Geus: Europas skifereventyr kan ligge under havbunden

Der er op til 90 pct. chance for, at der kan produceres skifergas i Danmark, vurderer Geus på baggrund af nye kort. Der kan ligge et stort potentiale offshore.

Det ligner lidt den gamle fingerplan for København, blot med kun to fingre, når reservoirgeolog Niels Schovsbo viser de nyeste kort over skiferformationerne i Danmark.

Grønne nuancer viser, hvordan alunskiferen ligger i to lange spor som et stort ‘V-tegn’, der breder sig ud fra København mod henholdsvis Nordjylland og Vestjylland.

»I udgangspunktet har vi skifer med et stort potentiale for især gas i Danmark. De bedste steder er tykkelsen af skiferlagene og indholdet af det organiske materiale på niveau med de bedste steder i USA,« siger Niels Schovsbo, der er ekspert i skiferformationer og arbejder for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus.

Kortet viser de steder, hvor der er alunskifer i Danmark og i hvilke dybder. Ikke mindst er der mange steder offshore, hvor der kan være forekomster af kulbrinter. Jo dybere skiferen ligger, desto ringere mulighed for gas og olie. Samtidig må skifer- lagene heller ikke ligge for højt, så siver gassen væk. (Kilde: Geus)

Indtil videre er der dog ikke meget ‘Victory’ over skifergassen i Europa. Tværtimod er skifergas blevet et ualmindeligt hedt emne de seneste år, hvor tilhængerne har talt om store indtægter, job og forsyningssikkerhed, mens modstanderne har frygtet for en opbremsning af den grønne omstilling og skader på miljø og drikkevand.

Især risikoen for drikkevandet vækker frygt mange steder, også i Danmark. Det gælder ikke mindst i Nordsjælland og Nordjylland, hvor det franske energiselskab Total sammen med statens olieselskab, Nordsøfonden, søger efter gas og for Nordjyllands vedkommende planlægger at lave den første prøveboring efter skifergas på dansk grund næste år.

Gå offshore!

Men måske kan der være en løsning for Danmark og det øvrige Europa ved at lægge produktionen af skifergas offshore frem for på land, anfører Niels Schovsbo:

»Storbritannien har meget store reserver på lavt vand og allerede licenser til skifergasefterforskning tæt ved kysten. Den store fordel ved at gå offshore vil være, at du undgår diskussionen om grundvandsressourcer, og det vil formentlig gøre det lettere at etablere produktion i Europa,« siger han.

Også Rumænien og Bulgarien overvejer at etablere skifergasproduktion ud for deres kyster i Sortehavet. Endelig kan der ligge et potentiale i Nordsøen og i Middelhavet, fremhævede chefen for Europa-Kommissionens energikontor, Phillip Lowe, i et interview med magasinet Natural Gas Europe i denne uge.

En af de mest erfarne i den danske oliebranche, Nordsøfondens direktør, Peter Helmer Steen, er enig i, at der på sigt kan ligge et potentiale for at udvikle skifergasindustrien offshore – også herhjemme.

»I sig selv er skifergasproduktion stort set identisk med, hvad vi gør i forvejen i kalkfelterne i Nordsøen. Desuden er kildebjergarten til den olie og gas, vi henter op derude, en skiferformation,« siger Peter Helmer Steen.

Han understreger dog, at offshoreproduktion ikke kan betale sig i øjeblikket, fordi indvinding af skifergas kræver betydeligt flere boringer end konventionel gas. Dermed er det lige nu for dyrt offshore, hvor boringer er langt dyrere end på land, fremhæver han.

»Teknisk kan det sagtens lade sig gøre. Kunsten bliver at få produktionsraten op, så man får mere ud af de enkelte brønde og på den måde kan holde udgifterne nede. Det er tidligere gjort i Nordsøen, hvor man har øget indvindingsgraden markant, blandt andet med frakturering, som også anvendes i skiferlag,« siger Peter Helmer Steen.

Det vil kræve en teknologisk udvikling, som der hidtil ikke har været behov for, og som derfor ikke har fundet sted. I USA, hvor skifergas og -olie har revolutioneret energiforsyningen, er der masser af kulbrinter onshore, især i Midtvesten, hvor der også er større afstande end i Europa og på mange måder mindre offentlig modstand.

Samtidig vil skifergasproduktion offshore i Danmark kræve, at der har været brønde på land, som har dokumenteret, at der er olie eller gas i det, man kalder kommmercielle mængder, fremhæver Niels Schovsbo.

»Du er nødt til at have viden om de reelle forhold i reservoirer for at kunne overføre det til offshore. Det er kun prøveboringer, der kan give den viden,« sige Niels Schovsbo.

Geologien spiller puds

Olie og gas dannes af rester af dyr og planter, der ikke er nedbrudt ved iltning og rådnet bort i forbindelse med, at de er blevet aflejret eksempelvis på havbunden, forklarer Niels Schovsbo. Over millioner af år dannes nye lag oven på aflejringerne, der trykker slammet og det organiske materiale ned. Samtidig hæver presset og dybden temperaturen til mellem 60 og 200 grader, hvor der dannes olie og gas.

Men den danske geologi spiller os et andet puds, der gør det svært at vide, om der er kommercielle forekomster af gas i de danske skiferlag. Over geologisk tid betyder bevægelser i undergruden, at skiferlagene bevæger sig op og ned og bliver sprækket i stykker og forkastninger. Det kan få gassen til at sive fra skiferen, og da Shell ikke fandt gas i Skåne, var årsagen, at skiferen lå for højt, så gassen var sivet væk.

Umiddelbart ser det ud til, at skiferlagene i Danmark ikke har bevæget sig så højt op som i Skåne og i hvert fald har ligget dybere i længere tid. Gassen burde med andre ord stadig være fanget i skiferen, uddyber han.

»Vi har viden fra et par danske boringer, der gik gennem forskellige skiferlag og havde et højt niveau af organisk materiale, samt fra seismiske analyser. Den viden siger os, at der burde være op mod 90 procent chance for, at der kan produceres gas fra danske skiferlag et eller andet sted i Danmark, inklusive offshore-områder. Det er derfor, vi har inkluderet offshore på kortet, selv om al skifergasproduktion i dag er på land,« siger Niels Schovsbo.

Danmarks første boring

På land vil det også blive, hvis Total og Nordsøfonden finder gas ved den kommende prøveboring i Nordjylland, som faktisk ikke er første gang, der søges efter skifergas på dansk grund.

Det gjorde det lille amerikanske selskab Shuepbach Energy allerede i 2009 på Midtsjælland, men de kom aldrig så langt som til at bore, før ballade i Frankrig og Schweiz fik selskabet til at trække sig fra Europa.

Dermed vil Totals projekt i Nordjylland være første gang, der bores efter skifergas i den danske undergrund, og set fra Niels Shovsbos geologiske stol er prøveboringen afgørende. Lige nu aner ingen, hvordan de faktiske forhold i den danske del af undergrunden er, når det gælder gassproduktion fra skiferformationer.

»Det er fra prøveboringer, vi virkelig får viden om den danske geologi. Seismik er kun en lille del af billedet, og derfor er det klart, at det vil have stor værdi med den slags data. Vi håber det lykkes at få nye data frem,« siger Niels Schovsbo.

Skifergas

Produktprisen 2013 Skal Danmark udnytte skifergassen i undergrunden eller ej? Beslutningen kræver indsigt i tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Ingeniøren dækker emnet hele vejen med artikler og debatmøde. Følg hele skifergas-dækningen her

Kommentarer (14)