Geotermi slår fejl i to ud af tre fjernvarmeanlæg

Til sammenligning kører almindelige kraftværker og atomkraftværker med kapacitetsfaktorer på 80 - 90 %.

@Holger Det er en sandhed med modifikationer i det danske og europæiske energisystem, hvor det oftere og oftere er sådan at kraftværker ligger stille i længere periode, når VE dækker behovet.

Allan: Du har delvis ret! - Kapacitetsfaktoren er en brøk, hvor tælleren er den årlige elproduktion og nævneren den energi, der ville produceres, hvis solcellerne leverede den nominelle effekt hele tiden. Jeg skrev, at de bidrager med el i 12-15% af tiden. Forskellen er meget lille. Mit solcelleanlæg har en kapacitetsfaktor på ca. 14%. - Så forskellen er næstens ens!!! Til sammenligning kører almindelige kraftværker og atomkraftværker med kapacitetsfaktorer på 80 - 90 %. Vindmøller: 40-50%.

Solceller fungerer fint, når solen skinner. Ialt bidrager de med el i 12-15% af tiden.

De har en kapacitetsfaktor på 12-15%. Det er noget helt andet.

Lad os kigge på to yderscenarier for, hvordan en kapacitetsfaktor på 12-15% kan fremkomme:

1. Hvis de kun bidrog 12-15% af tiden, men i denne tid til gengæld producerede med 100% af mærkeeffekten, skulle vi i de resterende 85-88% af tiden få strøm fra andre kilder eller fra lagring. En simpel opskalering af solcellerne ville ikke ændre på dette - vi ville blot få mere overskudsproduktion.

2. Hvis de i stedet til enhver tid - også om natten - bidrog med 12-15% af deres mærkeeffekt, kunne vi blot installere en mærkeeffekt på 8 gange behovet. Så ville vi have konstant produktion svarende til behovet.

Der er en kæmpeforskel på disse to scenarier. Din udtalelse om "12-15% af tiden", forudsætter scenarie 1, men den reelle sandhed er jo et sted midt i mellem scenarie 1 og 2: At de i de fleste af de lyse timer producerer med en eller anden procentdel af deres mærkeeffekt.

Kun eet omtales ret perifert.

Sønderborgs anlæg blev stoppet i december 2018 som følge af et højt modtryk i injektionsboringen på anlægget.

Sagen fra Viborg skræmmer os jo. Man kan være heldig at ramme første gang, men hvis ikke det sker, er der virkelig brug for skrappe kompetencer,

Endelig, kan man risikere at undergrunden ændrer sig, så anlægget pludseligt stopper?

Jeg vil ikke reklamere for atomkraft, men blot skrive et par ord om dansk optimisme:

1. Geotermi ser ud til at være problematisk.
2. Bølgeenergi er nu forsøgt i ca. 40 år, og en tidligere kendt fortaler for bølgeenergi konkluderede: Bølgeenergi-anlæg har tre store problemer: De kan ikke holde, de kan ikke holde, - og de kan ikke holde.
3. Vandkraft (i udlandet) viser sig ikke at være helt klimavenlig. Der udsender store mængder metan (fra oversvømmede træer, planterester og humus).
4. Kul, olie og naturgas dur naturligvis ikke.
5. Vindkraft leverer stort set ikke el i 100 dage og nætter hvert år. Men det ved politikerne ikke.
6. Solvarme fungerer faktisk ret godt, men har svært ved at levere el-energi.
7. Solceller fungerer fint, når solen skinner. Ialt bidrager de med el i 12-15% af tiden.
8. Biomasse kan levere delvis backup til vind og sol, og er som oftest næsten CO2-neutral, men Klimarådet påstår, at det er problematisk (!!!) at udnytte det.
9. Varme kan vi lagre et stykke tid, men el-lagring er i DK kun noget, man snakker om. Dog kan lande med bjerge og floder gemme el, men det er vand, de gemmer.
10. Og så er der ..... - Nå, nej, dette er jo ikke en reklame (;-) .

Ser dette er en Plus artikel - synd for borgerne i Ålborg.

I den trykte udgave nævnes at Thisted projektet i 2018 producerede 110 TJ varme, hvilket svarede til 0,1% af hele Danmarks produktion. Hvor stor en andel af Thisteds samlede fjernvarme produktion svare det til?

Citat: " Aalborg Forsyning vil derimod sende etableringen i udbud og selv stå for driften af anlægget.

»Vi kan etablere geotermisk varme billigere, når vi ikke har et afkastkrav fra et firma at skulle tage hensyn til. Og hvad angår driftsfasen, så vil vi sørge for, at vores medarbejdere følger med før og under anlægsfasen og lærer undervejs, så de kan skabe synergi resten af fjernvarmesystemet,« siger bestyrelsesformand Lasse Olsen. "

Ja - og virker det ikke - så sendes regningen til forbrugerne.

Havde man valgt en "bygge og drift løsning" - så var der en rådgiver der havde risikoen.

Håber bestyrelsen i Ålborg forstå det ansvar de påtager sig - et anlæg skal holde i 100 år - og helt ærligt - ingen forsyningsselskaber forstår denne teknik.

SUM - pas på Ålborg - en stor regning kan være på vej til jer ..... ;-)

• bare at omtale fejlramte projekter, og så fortsætte sangen fra de nye varme lande .....

Det havde været relevant at nøjagtigt uddybe hvad der gik galt i de famøse projekter. Kun eet omtales ret perifert. At citere en DTU professor for "mere professionalisme" er meget letkøbt.

Vi blev ikke klogere af denne artikel.