Geotermi-anlæg hænger på millionregning efter ubrugelige undersøgelser

En ekstraregning på 25 millioner kroner har ramt det første kommercielle anlæg i Danmark, som skal hente varme op langt nede fra undergrunden og sende den ud i radiatorerne.

Det skyldes, at selve boringer til det geotermiske anlæg, som Sønderborg Fjernvarme står for, er blevet cirka 25 procent dyrere end budgetteret. Hele anlægget lander dermed på en pris lige under en kvart milliard kroner.

Ekstraregningen skyldes, at der langt fra var de lag med varmt vand til stedet i undergrunden, som fjernvarmeværket havde håbet og troet.

2,5 kilometers dybde nåede boreriggen ned i, inden Sønderborg Fjernvarme gav op. Nu nøjes det geotermiske anlæg med 48 grader varmt vand. (Foto: Sønderborg Fjernvarme) Illustration: Sønderborg Fjernvarme

Allerede i forbindelse med den seismiske kortlægning af undergrunden i 2007 stod det klart, at det varme vand ikke kunne hentes op direkte under fjernvarmeværket.

Til gengæld viste de seismiske undersøgelser flere vandførende lag fire kilometer fra værket. Det øverste med kun 34 grader varmt vand og med en tykkelse på 100 meter skulle være i 900 meters dybde. Det rigtigt interessante var dog de lag, som undersøgelserne viste i godt to kilometers dybde, fordi vandet der ville være 64 grader varmt.

Måtte opgive i 2,5 kilometers dybde

Men da prøveboringerne endelig kom i gang, var der hverken varmt vand i 900 meters dybde eller i to kilometers dybde.

»Vi fandt det aldrig. Vi måtte opgave, da vi kom ned i 2,5 kilometers dybde, fordi riggen ikke var designet til at bore dybere,« fortæller direktør Steffen Moe, Sønderborg Fjernvarme.

Derimod fandt værket under boringerne vand i 1,2 kilometers dybde, hvor det er overraskende varmt, 48 grader. Det skyldes muligvis, at nærliggende saltformationer er med til at hæve temperaturen.

Alligevel bliver det ikke muligt at få anlægget over en kapacitet på 10 megawatt. Det er højere end værkets minimumsgrænse på seks MW, men et stykke fra forhåbningen til de dybe lag, som var helt oppe på 16 MW.

Kortere holdbarhed

Samtidig holder boringerne kortere tid. Det skyldes, at der bliver boret skråt ned til de vandførende lag i to boringer. Det varme vand pumpes gennem den ene, og det kolde vand fra anlægget pumpes dernæst tilbage i laget i den andet.

Da vandet nu pumpes op fra 1.200 meter i stedet for godt to kilometers dybde, bliver der ikke så stor afstand mellem boringerne, 700-800 meter frem for over 1,2 kilometer. Dermed vil den kolde tunge vand hurtigere bevæge sig hen til boringen med det varme vand.

»Men vi har affaldsvarme, som dækker vores behov om sommeren, så vi skal kun bruge geotermi om vinteren. Derfor forventer vi, at anlægget kan benyttes i mange år,« siger Steffen Moe.

Dong: Vi var optimistiske i starten

Fjernvarmedirektøren understreger, at »forudsætningerne fra de seismiske undersøgelser ikke holdt«.

»Problemet er, at vi stolede på dem,« siger Steffen Moe.

Han afviser alligevel at kalde det geotermiske projekt i Sønderborg for en fiasko.

»Det havde været en fiasko, hvis vi ikke var nået over 6 MW. Nu er det nærmere en succeshistorie på trods, og vi får ikke en dyrere varmepris, end vi har nu, hvor vi producerer kraftvarme på affald og gas,« siger fjernvarmedirektøren.

Han tilføjer dog, at varmeprisen var blevet endnu lavere med et flisfyret anlæg, men sådan et må Sønderborg Fjernvarme ikke etablere.

Sønderborg Fjernvarmes geotermiske anlæg blev anlagt sammen med Dong Energy. Efter energigiganten har trukket sig helt ud af geotermi, har Sønderborg Fjernvarme underskrevet en hensigtserklæring om at købe Dong ud af projektet ved at betale selskabet nøjagtig lige så mange penge, som det havde investeret.

»Når man tænker på sådan noget (projektet i sønderborg, red.), er man måske meget optimistisk i starten. Vi har haft forskellige scenarier, og det kunne være gået både bedre og dårligere. Det bedste scenarie ville være, hvis vi havde fundet vand på den dybere formation af sandsten, men vi fandt på en højere oppe, hvor temperaturen er noget lavere« siger Anna-Lena Jeppsson, chef for de affalds- og biomassefyrede kraftværker, som geotermi hører under hos Dong.

Nye boringer efter varmt vand kommer til at vente

Der findes i forvejen kun to geotermiske anlæg i Danmark, et i Thisted og et på Amager. Der er begge etableret under forsøgsordninger med offentlig støtte. Det har Sønderborg Fjernvarme ikke modtaget.

Steffen Moe, der også er formand for Dansk Fjernvarmes arbejdsgruppe om geotermi, forudser på baggrund af erfaringerne fra Sønderborg, at der ikke kommer mere klimavenlig varme fra undergrunden, før vilkårene for fjernvarmeselskaberne er ændret.

Fjernvarmeselskaberne er nødt til at kræve en forsikringsaftale, som lægger loft over deres udgifter eller varmeprisen, hvis en geotermisk boring viser sig at være en nitte.

»Vi må tage staten i ed, hvis det ikke kan gøres til en rimelig pris,« siger Steffen Moe.

Han opfordrer andre fjernvarmeværker til at vente med at bore efter varmt vand, til en forsikringsordning er på plads, og skønner, at det vil vare mindst et halvt år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fjernvarmeselskaberne er nødt til at kræve en forsikringsaftale, som lægger loft over deres udgifter eller varmeprisen, hvis en geotermisk boring viser sig at være en nitte.

Sådan en forsikring er garanteret ikke billig..og hvem mon skal betale den i sidste ende? Et godt gæt vil jo være forbrugerne.

  • 0
  • 0

Hvor er det dog latterligt at Dong kan gå ind i sådanne et projekt helt risikofrit.. Hvis projektet var gået efter forhåbningerne så havde de scoret kassen, og når det går mindre godt så får de bare deres penge tilbage igen. Det svarer til at en aktie man har købt, aldrig bliver mindre værd end købsprisen. WIN WIN..

  • 1
  • 0

Henrik Rathje Geotermi kræver vel man billedligt talt lever på en Vulkan, og dette burde vel også gælde for DONG :-) og der er trods alt ikke megen vulkan ved bo ovenpå oceaner af S A L T. Nå, det blev trods alt ikke et dansk forsøg på Projekt MOHO! Energistyrelsen og det her, Vorherre Bevares! Medmindre nogen ved hvad som ligger dybere end det der saltlag.

  • 0
  • 0

Selve vandet i systemet er ikke et problem som Karsten skriver - det findes der tekniske løsninger for.

Nej - Problemet ligger i at boringerne sker ned gennem alle jordlagene. Disse borehuller er ikke tætte og der kan reelt strømme overfladevand direkte fra overfladen og ned til grundvandet uden den filtrering der netop sker i jordlagene. Indtil der er nogen der tør og kan garantere, at der ikke kan ske en kortslutning af vand fra overflade til grundvand via borehuller til geo-termi, så vil jeg til enhver tid påstå at geotermi er den største trussel der eksistere mod vores rene grundvand.

  • 0
  • 0

I artiklen bliver angive nogle MW tal hhv. 6 MW 10 MW og 16 MW

Men er de tal ydelsen af geotermisk varme eller ydelse af det geotermiske anlæg ? For det er ikke det samme. Normalt er forholdet mellem drivvarme til absorptionsvarmepumpen og den geotermiske varme 1 til 0,7.

Hvis vi nu antager at der er tale om geotermisk varme så syntes det alligevel som en høj pris for varmen. Som jeg lige kunne regne ud så koster varmen det sammen som solvarme med sæsonlagring. Og det er jo trods alt noget mere vær at have varmen tilrådighed i et lager så det ikke behøver at være grundlast.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten