Geologer finder 52 millioner år gammel forfader til kartoflen

52 mio. år gammel, forstenet frugt, der med sin alder er én af natskyggefamiliens ældste forfædre. Illustration: Professor i Geovidenskab, Peter Wilf, Pennsylvania State University

Med sine tydelige markeringer af stængler og bladnet er fundet af en mere end 52 mio. år gammel forstenet frugt med til at give indsigt i evolutionen af fødevarer som kartofler, tomat og aubergine. Med den ældgamle frugt i hænderne kan forskerne spore natskyggefamilien væsentligt længere tilbage i tiden.

Fossilet er fundet i Patagonien i det sydligste Sydamerika i en forstenet regnskov, der blev opdaget af geologer fra Pennsylvania State University. Et resultat, de sidenhen har præsenteret i en artikel i Science.

Forskerne mener, at frugten i fossilet er beslægtet med de dekorative ananaskirsebær og den sydamerikanske tomatillo, der under fællesnavnet physalis er kendetegnet ved at bære en bærlignende frugt omkranset af en papirtynd bladkapsel, som får frugten til at fremstå som en lille lanterne. I fossilet ses tydeligt det fine bladnet fra kapslen.

Udviklet på et superkontinent

Ifølge BBC har forskere indtil nu ment, at natskyggeplanten først blev udbredt med forskellige planteslægter, efter at Andesbjergene begyndte at rejse sig for godt 50 mio. år siden.

Men med fundet af en meget veludviklet lanternefrugt i det 52 mio. år gamle fossil mener forskerne fra Pennsylvania nu, at kartoflens forfader blev udbredt, mens Sydamerika stadig var en del af superkontinentet Gondwana. For med physalis som et af de yngre medlemmer i natskyggefamilien må kartoflen have eksisteret millioner af år tidligere end hidtil antaget.

På det tidspunkt var regionen, som i dag udgør Patagonien, væsentligt varmere, og forskerne håber ifølge BBC at finde flere lignende fossiler i samme område. Fund af fossile natskyggeplanter har indtil nu været begrænset til fund af frø og enkelte plantedele.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

før kartoflen fik lov at indgå i den daglige kost i Danmark. Først omkring 1800 begynder mange landbrugere at lade kartoflen indgå i produktionen. Det gav flere fordele for agerskiftet og ekstra fødemiddel til husdyr også. Kartoflen var dog kendt længe før, der var bare ikke nogen, der ville spise den og eje heller dyrke den.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten