Geoengineering kan skabe orkaner eller tørke på modsatte halvkugle
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Geoengineering kan skabe orkaner eller tørke på modsatte halvkugle

Illustration: NASA

Igen er udledningen af CO2 begyndt at stige, og de fleste fagfolk og eksperter er enige i, at den grønne omstilling går for langsomt, hvis vi skal nå målene i Paris-aftalen samt afværge katastrofale konsekvenser af klimaforandringerne. En temperaturstigning under 1,5 grader i 2100 synes allerede uden for rækkevidde.

Læs også: Dyster klimaprognose: 1 procent chance for at holde global opvarmning på 1,5 grader

Derfor undersøger forskere muligheder for at afbøde klimakonsekvenserne på anden vis.

Geoengineering findes i mange former. En af de mere plausible og omdiskuterede er en variant af Solar Radiation Management (SRM), hvor kloden nedkøles ved hjælp af aerosoler i stratosfæren kaldet Stratospheric Aerosol Injection (SAI). Ny forskning kaster nu lys på endnu et problematisk aspekt ved sådan en løsning, der stiller yderligere krav om international koordination og regulering.

Hvis indsatsen for at nedkøle jordkloden ved hjælp af aerosoler fokuseres enten over eller under ækvator, kan det nemlig begrænse forekomsten af uønskede vejrfænomener i nogle regioner på bekostning af andre.

Mens orkanplagede Caribien kan reddes for mange årlige hændelser, hvis aerosoler udsendes udelukkende på den nordlige halvkugle, så er prisen tørke i Afrikas Sahelregion og dele af Indien. Vinderne og taberne skifter fortegn i det modsatte scenarie.

»Denne forskning understreger endnu en gang farerne ved ensidig geoengineering, som muligvis viser sig at være attraktivt for individuelle aktører, men medfører indbyggede risici andre steder. Derfor foreslår vi øjeblikkelig udrulning af regulering på området,« konkluderes der i forskningsartiklen.

Imiterer vulkanudbrud

Den kreative og risikofyldte løsning på verdensbefolkningens afhængighed af fossile brændsler er inspireret af store vulkanudbruds nedkølende effekt på klimaet. Når svovldioxid bliver udspyet i – eller kunstigt tilført – stratosfæren danner det i kombination med vand aerosoler af svovlsyre, der reflekterer Solens stråler, og køler atmosfæren og jordoverfladen.

Den kunstige tilførsel er hidtil hypotetisk, men tidligere store vulkanudbrud giver et praj om klimaeffekterne, og hvilken rolle den geografiske placering af foretagendet spiller. Placering er væsentlig, tyder resultater af denne og tidligere undersøgelser på.

Læs også: Global nedkøling: Vandpumper i Arktis eller førerløse skibe med kunstige skyer?

Aerosolerne kan spredes over hele jordkloden, men det sker ikke automatisk. For at sprede aerosolerne ‘symmetrisk’ skal svovldioxid udsendes i over 23 kilometers højde syd for den 15. nordlige breddegrad eller nord for den sydlige. Bevæger man sig væk fra denne zone og ned i højde, så bliver fordelingen asymmetrisk og aerosolerne ender hovedsageligt i stratosfæren over den ene halvkugle, hvilket så også giver asymmetriske klimaeffekter.

Tropernes skybælte centralt

Klimaeffekterne, der bliver undersøgt, hænger sammen med Den Intertropiske Konvergenszone. Det er et lavtryksbælte, der omkranser Jorden og bevæger sig op og ned langs længdegraderne omkring Ækvator i takt med årstiderne. Zonens placering er afgørende for både orkandannelsen i Atlanterhavet og nedbørsmængden i troperne.

En konstant årlig udsendelse af svovldioxid på den nordlige halvkugle vil ændre de tropiske havoverfladetemperature og dermed rykke den intertropiske konvergenszonen mod syd. Det giver en betydelig opbremsning i orkandannelsen i Atlanterhavet, men vil også mindske nedbøren i Sahelregionen i Afrika – der ligger lige syd for Sahara-ørkenen – samt dele af Indien. Mere end blot modellerne bakker dette op.

Læs også: Geoengineering gør lige så meget skade som global opvarmning

I 2013 kædede forskere tre af de fire værste tørker i Sahel sammen med forudgående vulkanaktivitet, og store vulkanudbrud i det 20. århundrede har mindst to gange rykket Den Intertropiske Konvergenszone mod modsatte halvkugle. Samtidig steg frekvensen af orkaner i Atlanterhavet efter vulkanudbrud i Katmai (1912) og El Chichón (1982), der ligger på den sydlige halvkugle.

Frygten er, at individuelle lande vælger at benytte metoden lokalt på grund af de positive konsekvenser, det kan medføre i visse regioner, har hovedforfatteren til undersøgelsen, Anthony Jones, udtalt til mediet Carbon Brief:

»Metoden er forholdsvist billig, og der er meget få, hvis nogen, eksisterende instanser, som kunne afskrække individuelle aktører fra at gøre det eller sanktionere dem for de skadelige konsekvenser.«

Harvard-forsøg i luften næsten år

Næste år er det planen, at en gondol med både sensorer, propeller og en last bestående af blandt andet svovldioxid, aluminumoxid og kulsur kalk bæres op i stratosfæren af en ballon over byen Tucson i den amerikanske delstat Arizona. Forskere fra Harvard står bag forsøget, som blandt andet Bill Gates hjælper med at finansiere.

Forskerne vil måle, hvordan de forskellige partikler reflekterer sollyset, hvordan de spreder og samler sig, og hvordan de reagerer med andre kemiske forbindelser i atmosfæren.

Det lyder harmløst, men nogle mener, at selv det er et skridt for langt. Spørgsmål, om hvorvidt man overhovedet bør kigge i retning af geoengineering blev diskuteret på en konference om emnet i Berlin sidste måned, hvor mediet Carbon Brief var til stede.

Læs også: Klima-panel: Geoengineering kan - måske - virke

Blandt andet forskeren bag Harvards kommende udendørsforsøg, David Keith, var med, og han udtalte, at en kombination af geologisk CO2-lagring, SRM og nedskæring af CO2-udledningen har potentiale til at skabe et mere sikkert klima.

»Nu er den centrale politiske udfordring at lære så meget om SRM som muligt, da løsningen både er potentielt brugbar og potentielt farlig, mens den uden tvivl vil blive hypet og misbrugt af dem, som modsætter sig CO2-nedskæringer,« udtalte han sig til konferencens pressemeddelelse.

Andre, som forskeren Ben Kravitz fra Pacific Northwest National Laboratory i USA, udtalte, at Paris-målene bliver ekstremt svære at nå uden brug af SRM. Derfor er udendørs forsøg afgørende for at finde ud af, om det overhovedet er en mulighed.

Bør man overhovedet forske videre?

Den tyske miljøorganisationen Heinrich Böll kritiserede derimod Harvard-forsøget for at være en ‘glidebane’ mod mere risikable SAI-forsøg i fremtiden. Kritikere af metoden har blandt andet fokuseret på de direkte medfølgende risici som ændrede nedbørsmønstre og svovldioxids påvirkning af ozonlaget.

Kritikken forstummer dog ikke dér. En anden kritik som blandt andet den australske forsker Clive Hamilton er proponent for lyder, at menneskeheden umuligt vil kunne imødegå klimaforandringernes bagvedliggende problem – en stigende koncentration af CO2 i atmosfæren – hvis først en billig og let symptombehandling bliver tilgængelig.

Man bør slet ikke forske på området, mener australieren, blandt andet på grund af de utallige spørgsmål, der endnu mangler svar. Et af dem er, hvordan både forskning og en potentiel brug af metoder som SAI skal reguleres og styres.

FN har tidligere udstedt et foreløbigt ikke bindende forbud mod geoengineering, men teknikker som SRM blev nævnt i seneste IPCC-rapport, hvor der blev opfordret til yderligere forskning.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man skulle tro, at vi havde lært af tidligere menneskeskabte katastrofer, men så skulle ej være.

Geoengineering - en teknologi, som man kun har erfaringer med i den helt lille målestok - risikerer nu at skabe en ny og spændende klimakatastrofe.

Hvem ved, måske løser det overbefolkningsproblemet en gang for alle?

Skal man gøre noget fornuftigt ved CO2niveauet, er uddragelse nok vejen frem.

  • 2
  • 4

At prøve at udbedre indbildte problemer med metoder man ikke kender omfanget af, er værre end at vente og se. Et af eksemplerne er det generelle forbud mod DDT.
Nu vil man "reparere" klimaet, som man dårligt nok ved hvordan fungerer.
Husk på at man seriøst overvejede at fjerne isen i Arktis med atombomber for at undgå en tænkt/forudset istid.
Denne lille video kunne være lavet i går, blot hedder det nu Global Warming eller klimaændring.
https://realclimatescience.com/2017/11/197...
Sådanne indbildte kommende katastrofer og deres simple løsninger tager fokus væk fra de reelle her og nu problemer, som altid er næsten umulige at løse, fordi de kræver arbejde og indsats her og nu, og ikke løses med konferencer og gode intentioner.

  • 3
  • 7

En løsning for at mindske solindfaldet til vore klode: kunne være et skygge bælte omkring hele jordkloden i fx 300 km's højde.
Bredden på bæltet kunne i første omgang blot være modulart på fx 10m.
Bæltet kunne måske med fordel være opbygget som solceller, som kunne give et godt biddrag til vores energiforsyning.
Skal der mere skygge til for at holde temperaturen nede, eller er der behov for mere energi, så udbygges bredden på bæltet.
Selvfølgelig skulle bæltet være i samme plan som ækvator, hvor vores solindfald er størst.

  • 1
  • 5

Husk på at man seriøst overvejede at fjerne isen i Arktis med atombomber for at undgå en tænkt/forudset istid.

Interessant ... Du skriver desværre ikke hvormår de overvejelser fandt sted.

Jeg mindes at der var fire gange så mange forskningsartikler for 40 år siden som omtalte CO2´s ødelæggende opvarmning end artikler der talte om istid.

Så det "seriøse" må skyldes medierne der gav istiden en ekstrem eksponering af sensationshensyn. Det skyldes ikke forskerne.

  • 3
  • 3

Jeg har ikke fundet den om atombomberne, men John Holdren har været aktiv på begge sider.
In-depth Holdren analysis can be found in these posts:

John Holdren on Global Cooling (Part I in a Series on Obama’s new science advisor, ‘Dr. Doom’) (December 30, 2008)

John Holdren on Global Warming (Part II in a series on Obama’s new science advisor) (December 31, 2010)

John Holdren on Mineral/Energy Depletion (Part III in a series on Obama’s new science advisor) (January 2, 2009)

Og så denne detalje:
"Dr. Holdren, now a physicist at Harvard, was one of the experts in natural resources whom Paul Ehrlich enlisted in his famous bet against the economist Julian Simon during the “energy crisis” of the 1980s. Dr. Simon, who disagreed with environmentalists’ predictions of a new “age of scarcity” of natural resources, offered to bet that any natural resource would be cheaper at any date in the future. Dr. Ehrlich accepted the challenge and asked Dr. Holdren, then the co-director of the graduate program in energy and
resources at the University of California, Berkeley, and another Berkeley professor, John Harte, for help in choosing which resources would become scarce.

In 1980 Dr. Holdren helped select five metals — chrome, copper, nickel, tin and tungsten — and joined Dr. Ehrlich and Dr. Harte in betting $1,000 that those metals would be more expensive ten years later. They turned out to be wrong on all five metals, and had to pay up when the bet came due in 1990."

Siden da har ingen katastrofeprædikanter accepteret væddemål om deres forudsigelser.

Det var i løbet af 70'erne der taltes om istider. Senere kom (A)GW, med mennesket som skyldig, og så blev der lagt i kakkelovnen.
Uddragene og andre fra artiklen: https://wattsupwiththat.com/2017/11/27/dra...

  • 0
  • 1

Jeg vil gerne vædde om hvorvidt havene stiger eller falder ...

Og vædde om hvorvidt klodens gennemsnitstemperatur stiger eller falder.
Jeg holder jo altså på at begge dele stiger.

Men ellers en absolut god historie - som dog får mig til at tænke lidt over hvorfor priserne falder - der er nogle meget ubehagelig ting omkring børnearbejde i Afrika for nogle metallers vedkommende.

  • 0
  • 0

Jeg vil gerne vædde om hvorvidt havene stiger eller falder ...

Og vædde om hvorvidt klodens gennemsnitstemperatur stiger eller falder.
Jeg holder jo altså på at begge dele stiger.


Alt viser at havene stiger som de har gjort lige så længe vi har målt, så det vædder jeg ikke om, om det så er 20 eller 50 år frem (så er jeg sgu nok død).
Med temperaturen er jeg noget usikker. Der er forskere der mener den kan begynde at falde, eller flade meget ud. Den smule forcing man beregner er ingenting i forhold til kulden nede i dybhavet.
Hvis "varmen" gemmer sig dernede og kommer op til os, så bliver vi meget kolde i røven.

  • 0
  • 1

Skal vi mennesker få has på klimaforværringen, dersom den reelt er menneskeskabt, skal vi handle lokalt.

Vi må som de mennesker vi er, selv træde i karakter og tage ansvar som de levende mennesker vi er og handle derud fra lokalt.

Vi mennesker kan ikke træde frem som nogle ideologiske rollefigurer, for det ender altid i skudder mudder, fordi de ideologiske rollefigurer er bundet til nogle ideologiske drejebøger, som i store træk er modsætninger til hinanden.

Træder vi mennesker i stedet for i karakter, og påtager os vort ansvar, som de levende mennesker vi er, da vil vi kunne gøre noget i fællesskab, fordi det er vores - menneskehedens liv det handler om og ikke de ideologiske drejebøger og deres ideologiske skuespil.

Vi mennesker bliver nødsaget til at påtage os selv ansvar, i stedet for at lægge det over på de ideologiske rollefigurer og dermed vise os selv, at vi som de levende mennesker vi er, vitterlig kan påtage os ansvaret for vores egen, vores medmenneskers og andre livsvæsners eksistens her på Jorden.

Kan og vil vi mennesker ikke påtage os det ansvar og derved træde i karakter som de levende mennesker vi er, ja, så er vi mennesker faktisk ikke egnet til fortsat at eksistere.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten