Genværktøj kan være gamechanger for kloning af kød
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Genværktøj kan være gamechanger for kloning af kød

Kloning af dyr til fremavling af 'effektive' eksemplarer er endnu i sin vorden i lande som USA, Canada, Brasilien og Argentina, men en ny genteknologi ved navn CRISPR kan være på vej til at fremskynde den udvikling.

CRISPR er et tre år gammelt genredigeringsværktøj, der gør det muligt at plukke gensekvenser ud af dna’et og indsætte nye stykker, og værktøjet har med succes været testet på f.eks. mus på Massachusetts Institute of Technology, hvor man har fjernet arvelige sygdomme.

Læs også: Forskere redigerer dna og kurerer mus for genetisk sygdom

Men i øjeblikket går udviklingen af CRISPR-teknologien så stærkt, at man bør overveje et midlertidigt totalt forbud mod brugen af værktøjet i forbindelse med kloning af dyr, mener formanden for Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik (EGE), også kendt som EU´s etiske råd.

»Den nye teknik vil gøre kloning og redigering af gener hos dyr meget nemmere. Den har potentiale til at fremskynde udviklingen voldsomt, før vi har taget ordentlig stilling til de etiske problemstillinger,« lød det fra EGE-formand Julian Kinderlerer på et debatmøde i Zoologisk Have for nylig med overskriften 'Bør fødevarer fra klonede dyr forbydes?'.

Illustration: MI Grafik

Etik-formand: Brug samme argument som med mennesker

Julian Kinderlerers holdning er en forlængelse af en holdning til CRISPR-teknologien, som for nylig blev fremført af ledende genforskere i Nature.

Det er nemlig forventningen i forskermiljøet, at verden om kort tid vil se de første publiceringer af videnskabelige artikler, især fra Kina, hvor forskere har brugt CRISPR-teknologien til at klippe og klistre i kimcellerne/kønscellerne hos menneskefostre med en præcision ned til sekvenser på kun ét bogstav. Fordi den mulighed nu foreligger og bliver mere tilgængelig, så er vi nødt til at tage stilling til de etiske dilemmaer og mulige bivirkninger, lyder det fra de kritiske forskere, herunder en af medudviklerne af CRISPR, Jennifer Doudna fra University of California.

Læs også: Nu kommer de første menneskefostre med redigerede gener

Men hvor Jennifer Doudna er åben for forsøg med CRISPR-teknologien på dyr, så mener Julian Kinderlerer, at dyr bør være omfatte af samme argument, som bliver brugt for et forbud mod brugen på menneskefostre.

CRISPR i ny udvikling

I dag bliver kloningsteknikker allerede brugt i avlsarbejdet i flere lande, herunder USA, hvor køer i Texas er blevet genmanipuleret i forbindelse med kloning, så de er resistente over for sygdommen Brucellosis, også kendt som Malta-feber eller Middelhavs-feber.

Læs også: Ny klippeteknologi vil revolutionere biotek

Sygdommen er især udbredt i Afrika og Asien, men også i enkelte europæiske lande, og bliver overført fra køer til mennesker, hvor den kommer til udtryk på et hav af ubehageligheder fra kronisk feber til død i to procent af tilfældene.

CRISPR-teknologien har potentiale til at gøre det nemmere at designe dyr med resistens, men åbner samtidig for andre redigeringer i arvemassen. Og så sent som i sidste uge offentliggjorde amerikanske forskere en videreudvikling af CRISPR-teknologien, hvor man bruger et mindre gen end tidligere til at kode det genredigerende enzym CAS9, der er centralt i CRISPR-teknologien. Den opdagelse gør CRISPR endnu mere anvendelig, fordi det hidtil har været en udfordring at få overført enzym og gen til modtagecellerne på grund af størrelsen.

Kloningsekspert: Teknikkerne er for ineffektive

Om CRISPR virkelig vil fremskynde kloning i landbruget må tiden vise, men både danske forskere og Landbrug og Fødevarer er enig om, at hvis kloning har en fremtid, så ligger den i avlsarbejdet og ikke i produktion af kød ved konstant kloning af samme dyr. I ihvertfald ikke med de alment udbredte teknikker, som f.eks. somatisk celle kloning.

»Dødeligheden er alt for høj, og kloningteknikkerne alt for dyre til, at det er realistisk i produktion langt ud i fremtiden, men vi er klar til at lade forskerne overbevise os,« lød det fra chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer Bruno Sander Nielsen på debat-mødet i Zoologisk Have

Men den danske professor Henrik Callesen fra Aarhus Universitet, der til daglig foretager kloning af grise, virkede ikke til at overbevise chefkonsulenten. Ifølge ham er aborter meget udbredte blandt klonede grise, og kun 60 til 80 procent er levende ved fødslen. Efter den første måned overlever kun 40 til 60 procent. Som hovedregel fører 100 klonede æg lagt i livmoderen på surrogatmødre kun til gennemsnitlig tre levende grise den første måned efter fødslen. Årsagen til den høje dødelighed er, at det klonede foster er svækket i livmoderen på grund af indgrebet.

»Teknikkerne er slet ikke tilstrækkelige stabile eller effektive til at kunne bruges i produktionssammenhæng. Jeg ser heller ingen tegn på det de næste fem til seks år ud i fremtiden. Men til avlsarbejde har kloning muligvis en større fremtid,« siger Henrik Callesen, der har været med til kloning af en del af de cirka 600 transgene grise, som er født på AU Foulum som led i forskning i blandt andet sygdomme, der giver åreforkalkning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis DNA-et indeholder en gensekvens hvis eneste betydning er at forårsage en given sygdom, kunne det virke oplagt at prøve at fjerne den.
Men er det så simpelt? Kan der i stedet være tale om genmønstre som har en funktion som er ukendt eller som vurderes til at kunne undværes, og som uheldigvis, måske pga. beskadigelse, også medfører sygdom?

Og hvis generne bare skal fjernes, hvordan ville cellen selv ønske at gøre det - blot kassere gensekvensen og sætte strengen sammen igen, eller ville der også skulle omrokkeres på de gener der beholdes? Kan man være sikker på, at der ikke klippes andet i stykker?

Når teknikken derudover bruges til andre ændringer i arvemassen som fx indsættelse af gener der skulle medfører diverse forbedringer, er det for mig at se, ligesom med kendte fremstillinger eller forsøg på fremstillinger af GMO-er, en gambling med arvemassen som højst sandsynligt medfører forringelser.

Desuden burde nyt afkom skabes på en mere naturlig måde end ved kunstig indførsel af fosterceller.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten