Kloning af dyr til fremavling af 'effektive' eksemplarer er endnu i sin vorden i lande som USA, Canada, Brasilien og Argentina, men en ny genteknologi ved navn CRISPR kan være på vej til at fremskynde den udvikling.
CRISPR er et tre år gammelt genredigeringsværktøj, der gør det muligt at plukke gensekvenser ud af dna’et og indsætte nye stykker, og værktøjet har med succes været testet på f.eks. mus på Massachusetts Institute of Technology, hvor man har fjernet arvelige sygdomme.
Læs også: Forskere redigerer dna og kurerer mus for genetisk sygdom
Men i øjeblikket går udviklingen af CRISPR-teknologien så stærkt, at man bør overveje et midlertidigt totalt forbud mod brugen af værktøjet i forbindelse med kloning af dyr, mener formanden for Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik (EGE), også kendt som EU´s etiske råd.
»Den nye teknik vil gøre kloning og redigering af gener hos dyr meget nemmere. Den har potentiale til at fremskynde udviklingen voldsomt, før vi har taget ordentlig stilling til de etiske problemstillinger,« lød det fra EGE-formand Julian Kinderlerer på et debatmøde i Zoologisk Have for nylig med overskriften 'Bør fødevarer fra klonede dyr forbydes?'.
Etik-formand: Brug samme argument som med mennesker
Julian Kinderlerers holdning er en forlængelse af en holdning til CRISPR-teknologien, som for nylig blev fremført af ledende genforskere i Nature.
Det er nemlig forventningen i forskermiljøet, at verden om kort tid vil se de første publiceringer af videnskabelige artikler, især fra Kina, hvor forskere har brugt CRISPR-teknologien til at klippe og klistre i kimcellerne/kønscellerne hos menneskefostre med en præcision ned til sekvenser på kun ét bogstav. Fordi den mulighed nu foreligger og bliver mere tilgængelig, så er vi nødt til at tage stilling til de etiske dilemmaer og mulige bivirkninger, lyder det fra de kritiske forskere, herunder en af medudviklerne af CRISPR, Jennifer Doudna fra University of California.
Læs også: Nu kommer de første menneskefostre med redigerede gener
Men hvor Jennifer Doudna er åben for forsøg med CRISPR-teknologien på dyr, så mener Julian Kinderlerer, at dyr bør være omfatte af samme argument, som bliver brugt for et forbud mod brugen på menneskefostre.
CRISPR i ny udvikling
I dag bliver kloningsteknikker allerede brugt i avlsarbejdet i flere lande, herunder USA, hvor køer i Texas er blevet genmanipuleret i forbindelse med kloning, så de er resistente over for sygdommen Brucellosis, også kendt som Malta-feber eller Middelhavs-feber.
Læs også: Ny klippeteknologi vil revolutionere biotek
Sygdommen er især udbredt i Afrika og Asien, men også i enkelte europæiske lande, og bliver overført fra køer til mennesker, hvor den kommer til udtryk på et hav af ubehageligheder fra kronisk feber til død i to procent af tilfældene.
CRISPR-teknologien har potentiale til at gøre det nemmere at designe dyr med resistens, men åbner samtidig for andre redigeringer i arvemassen. Og så sent som i sidste uge offentliggjorde amerikanske forskere en videreudvikling af CRISPR-teknologien, hvor man bruger et mindre gen end tidligere til at kode det genredigerende enzym CAS9, der er centralt i CRISPR-teknologien. Den opdagelse gør CRISPR endnu mere anvendelig, fordi det hidtil har været en udfordring at få overført enzym og gen til modtagecellerne på grund af størrelsen.
Kloningsekspert: Teknikkerne er for ineffektive
Om CRISPR virkelig vil fremskynde kloning i landbruget må tiden vise, men både danske forskere og Landbrug og Fødevarer er enig om, at hvis kloning har en fremtid, så ligger den i avlsarbejdet og ikke i produktion af kød ved konstant kloning af samme dyr. I ihvertfald ikke med de alment udbredte teknikker, som f.eks. somatisk celle kloning.
»Dødeligheden er alt for høj, og kloningteknikkerne alt for dyre til, at det er realistisk i produktion langt ud i fremtiden, men vi er klar til at lade forskerne overbevise os,« lød det fra chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer Bruno Sander Nielsen på debat-mødet i Zoologisk Have
Men den danske professor Henrik Callesen fra Aarhus Universitet, der til daglig foretager kloning af grise, virkede ikke til at overbevise chefkonsulenten. Ifølge ham er aborter meget udbredte blandt klonede grise, og kun 60 til 80 procent er levende ved fødslen. Efter den første måned overlever kun 40 til 60 procent. Som hovedregel fører 100 klonede æg lagt i livmoderen på surrogatmødre kun til gennemsnitlig tre levende grise den første måned efter fødslen. Årsagen til den høje dødelighed er, at det klonede foster er svækket i livmoderen på grund af indgrebet.
»Teknikkerne er slet ikke tilstrækkelige stabile eller effektive til at kunne bruges i produktionssammenhæng. Jeg ser heller ingen tegn på det de næste fem til seks år ud i fremtiden. Men til avlsarbejde har kloning muligvis en større fremtid,« siger Henrik Callesen, der har været med til kloning af en del af de cirka 600 transgene grise, som er født på AU Foulum som led i forskning i blandt andet sygdomme, der giver åreforkalkning.
