Gensplejsning og bioethanol bør gå hånd i hånd

Gensplejsede planter, der både kan producere eftertragtede kemikalier eller medicinske aktivstoffer og bagefter anvendes til bioethanol, dét er fremtiden for produktion af biobrændsler i Danmark.

Sådan lyder det provokerende fra Birger Lindberg Møller, når man spørger ham om Danmarks rolle som producent af bioethanol.

»Hvis vi med fordel skal producere bio­etha­nol her i Danmark, skal det være på basis af helt andre planter end dem, vi kender i dag. Men det tror jeg desværre ikke står klart for folk,« siger han.

Han mener, at der er behov for enten at udvikle nye kulturplanter eller raffinere de allerede kendte – gerne ved hjælp af gensplejsning – så man får planter, der giver meget højere udbytte.

Kornafgrøder har den ulempe, at planten selv skal udvikle strukturer, der kan bære akset. Jo større akset bliver, jo mere energi bruger planten til at holde sig oprejst og ikke vælte omkuld i regn og blæst. Rodafgrøder har derimod den store fordel, at planten ikke selv skal bære udbyttet, der blot ligger som en knold i jorden uden de store omkostninger for planten.

»Rodafgrøder vil derfor blive helt centrale i fremtidens produktion af bioenergi,« siger han og tilføjer, at hvis de var gensplejsede og kunne producere nyttestoffer, før de bliver til bioethanol, ville det være endnu bedre.

Cassava og kartofler

Gensplejsede planter, der både kan producere eftertragtede kemikalier eller medicinske aktivstoffer og bagefter anvendes til bioethanol, dét er fremtiden for produktion af biobrændsler i Danmark.

I Danmark har vi kartoflen, i troperne og subtroperne cassava som mulige afgrøder til produktion af bioethanol. Cassavaplanten er ifølge Birger Lindberg Møller en ideel afgrøde til biomasseproduktion, fordi den giver et meget stort stivelsesudbytte per hektar og samtidig er meget modstandsdygtig over for tørke.

»Cassava kan desuden vokse i områder, hvor jord og klimatiske forhold gør det umuligt at dyrke korn og andre landbrugsafgrøder. Ved f.eks. at begynde at dyrke cassava i Sydeuropa og i det Sydlige USA kunne man undgå dilemmaet mellem brug af god landbrugsjord til produktion af enten fødevarer eller bioenergi,« siger Birger Lindberg Møller.

Han fortæller, at for at udnytte cassavaplantens store potentiale til produktion af bioenergi har Department of Energy i USA netop iværksat et forskningsprogram til godt 60 mio. kroner, hvor alle cassavaplantens gener bliver sekventerede. Den viden, et sådant program ­giver, vil være til stor gavn for udvikling af højtydende cassavaplanter. Dyrkning af cassava er på tilsvarende vis sat på dagsordenen i Sydøstasien.

Så Danmark vil komme til at konkurrere med industrier i andre Vestlige lande, der råder over biomasse til meget lavere priser end i Danmark.

»Som jeg ser det, vil det mest rationelle derfor være at udnytte energien i restmaterialet ved at brænde det af i vores kraft-varme-værker, som det sker for tiden,« siger han.

Og med de danske lønomkostninger og med den generelt gode danske landbrugsjord er dyrkning af f. eks. foder til svin en bedre forretning i Danmark end produktion af biobrændsler, med mindre brændslerne modtager massive subsidier.

Dilemmaet

Gensplejsede planter, der både kan producere eftertragtede kemikalier eller medicinske aktivstoffer og bagefter anvendes til bioethanol, dét er fremtiden for produktion af biobrændsler i Danmark.

Det er en standende indvending i debatten om biobrændsler, at landbrugsjorden skal anvendes til produktion af afgrøder til mennesker og ikke til brændstof til transportsektoren.

Stillet over for den indvending siger Birger Lindberg Møller, at vi globalt set har fødevarer nok i dag, men vi har et fordelingsproblem, der betyder, at hvert ottende menneske hver dag går sultent i seng.

»Hvis bioenergiproduktion for alvor vinder indpas, vil det føre til stigende fødevarepriser med alle de destabiliserende effekter, vi kender i verden allerede i dag. Det er derfor vigtigt, at der udvikles planter, som dels giver større udbytte per arealenhed, end vi kender i dag, og også planter der kan dyrkes på arealer, der i dag ikke udnyttes. Det kræver f.eks. salttolerante planter eller planter der tåler lange tørkeperio­der eller store temperaturudsving. Sådanne planter kan opnås enten ved udnyttelse af den naturlige variation, der er mellem enkeltplanter og klassisk forædling ved gensplejsning.«

Hans drøm er, at fremtidens produktion af bioenergi kan opnås ved brug af andre arealer end dem, der kan produceres fødevarer på. Planteforskerne har således meget store opgaver foran sig.

Produktionen af bioenergi er allerede højt på dagsordenen. Men en fortsat positiv udvikling på området kræver intensiv forskning.

Én måde at opnå en rentabel produktion af bioenergi på kunne opnås, hvis man både brugte planterne til bioethanol og brugte dem til det, som nogle har kaldt "grønne fabrikker, der producerer nye ønskværdige stoffer.

»Det kan opnås med gensplejsning i planternes centrale kulstofskifte. Så kan planterne f.eks. producere aromastoffer og pigmenter til fødevareindustrien, medicinsk aktive stoffer eller finkemikalier, der kan anvendes til kemisk syntese af en række andre stoffer,« siger Birger Lindberg Møller.

Disse stoffer vil kunne erstatte stoffer, der ellers fås fra den petrokemiske industri. Vi har nu metoderne til rimelig hurtigt at undersøge hvilke indholdsstoffer, der findes i en given plante. Kombineret med den øgede genetiske viden, vi har om planter, bliver det lettere og lettere at beslutte sig til, hvilke gener der skal sættes ind i en plante for at ændre dens profil af indholdsstoffer til noget mere værdifuldt.

»Se, det ville give værditilvækst. Plantematerialet, der høstes, bruges først som udgangsmateriale til isolation af disse nye ønskværdige stoffer. Restmængden bruges så til fremstilling af bioenergi. Så kører det,« lyder rådet fra modtageren af Danmarks største forskerpris 2007.