Gensplejset dansk græs skal give mindre komøg i vandmiljøet

Nyt superfoder til køer skal sikre, at køerne kan nøjes med mindre portioner og dermed ikke belaster vandmiljøet så meget.

Danske DLF-Trifolium, som er verdens største producent af græs- og kløverfrø, er i fuld gang med at udvikle en gensplejset type rajgræs med en markant højere næringsværdi for kvæg end traditionelle græssorter.

»Det betyder, at en ko skal have mindre kraftfoder for at give den samme mængde mælk. Det vil være en stor fordel for miljøet, for koen vil udskille færre næringsstoffer til omgivelserne,« siger DLF-Trifoliums udviklingsdirektør, Klaus K. Nielsen.

Komøg og urin, som køerne udskiller på markerne, og fordampning af ammoniak fra gylle forurener i dag åer, søer og andre naturområder med kvælstof. Det er den forurening, man vil nedbringe.

Fruktan stimulerer organismer i koens vom

For andet år i træk skal 18 linjer af den nye gensplejsede græsart til sommer dyrkes i blot to kvadratmeter store parceller på et forsøgsareal ved St. Heddinge på Sjælland.

I forsøgsplanterne er det lykkedes Klaus K. Nielsen og hans medarbejdere at indsætte et sæt gener, som stammer fra løgplanter, og som koder for høj produktion af sukkerstoffet fruktan.

I tidligere drivhusforsøg har det vist sig, at græsserne med de indsatte gener fra løg producerede to-tre gange så meget fruktan som traditionelt rajgræs. Også i det første år med markforsøg var fruktanindholdet højere.

I koens vom giver fruktan næring til de mikroorganismer, der omsætter græssets andre bestanddele - proteiner og fibre - til gavn for koen.

»Når mikroorganismerne får mere fruktan, kan de omsætte en større del af de næringsstoffer, som koen indtager. Dermed behøver koen ikke æde så meget, og så ryger der mindre næring ubrugt ud i den anden ende,« siger Klaus K. Nielsen.

Mangler at dokumentere effekt

Adskillige udfordringer skal dog løses, inden en fruktanrig GM-græssort kan markedsføres. Hele processen kan meget vel komme til at vare ti år eller mere, vurderer Klaus K. Nielsen.

Seniorrådgiver Gøsta Kjellsson fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet mener heller ikke, at noget er sikkert endnu:

»Det er muligt, at vi vil se den positive effekt på miljøet. Men vi har ikke set dokumentation for det endnu.«

Selv om der fortsat er tekniske hurdler, der skal klares, vil de politiske udfordringer formentlig vise sig at være de største.

GMO kan spredes med pollen

Generelt er det på grund af politisk modvilje mod GMO svært og langsommeligt at komme igennem med en ansøgning om kommerciel dyrkning i EU. Når ansøgningen drejer sig om gensplejset rajgræs, kan de politiske problemer vise sig at blive ekstra store.

Med pollen kan de indsatte gener nemlig spredes til vildt rajgræs i naturen og til de traditionelt dyrkede sorter, som er på alle græsmarker - også på økologiske, hvor GMO er bandlyst.

På det beskedne forsøgsareal ved St. Heddinge er problemet løst ved, at græssets blomsterstængler enkeltvis klippes ned med en saks, inden de blomstrer. En umulig løsning ved dyrkning i kommerciel skala.

»For at vi kan komme videre, er det derfor nødvendigt med klare politiske udmeldinger og med klare regler for afstande mellem markerne. Desuden skal der sættes grænseværdier op for GMO-indhold i konventionelt og økologiske græsfrø,« påpeger DLF-Trifoliums udviklingsdirektør.

Risici for rådyr og hjorte

Gøsta Kjellsson fra DMU vurderer, at en spredning af GMO-græs i agerlandet og andre omgivelser næppe kan undgås på længere sigt, og at afstandskravet til økologiske marker med kløvergræs skal være mindst 200 meter. Og meget mere hvis der er tale om økologisk græs til frøavl.

Ifølge Gøsta Kjellsson kan der måske også være en risiko for, at spredning af græs med højt fruktanindhold i naturen kan føre til sygdom hos klovbærende dyr, såsom rådyr og andre hjortearter.

»Vi ved, at heste kan få sygdom i hovene, hvis der er for meget fruktan i foderet. Det skal undersøges, om der er samme risiko for andre dyr, inden der eventuelt gives tilladelse til dyrkning,« siger seniorrådgiveren fra DMU.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men kasper, du er nødt til at skære problemet ud i pap.

Vil komøjet forene mere, som der står i overskriften eller vil det forurene mindre, som der står i teksten?

  • 0
  • 0

Optimering af foderafgrøder med henblik på bedre udnyttelse og mindre næringsstofforurening er en rigtig fornuftig anvendelse af molekylærbiologiske metoder. Som bekendt har vi lidt problemer med at holde algevæksten i ave og græsset væk fra de stumper hede der er bevaret hist og pist. Men det er klart man ikke vil tillade en GM-afgrøde med et betydeligt potentiale til at sprede sig til vilde slægtninge. Det kan jeg også dårligt tro at DLF-Trifolium går og forstiller sig. Besøger man deres hjemmeside vil man da også kunne konstatere at de er involveret i forskning som netop sigter imod at få hånd i hanke med græsarternes reproduktion: http://www.dlf.dk/Foraedling_forskning/Bio...

(Under overskriften "Kontrolleret blomstring i græs")

Hvis det lykkes dem at lave en græs med både forbedret kulhydrat indhold og kontrolerbar blomstring kan såsæden produceres under passende kontrolerede forhold og afgrøden kan så dyrkes i årevis ude på markerne uden at blomstre og derfor uden at sprede sit arvemateriale.

  • 0
  • 0

Med pollen kan de indsatte gener nemlig spredes til vildt rajgræs i naturen og til de traditionelt dyrkede sorter, som er på alle græsmarker - også på økologiske, hvor GMO er bandlyst.

Afgræsningsgræs blomstrer ikke, men der kan blive et problem ved høbjergning. Køer fodres efter ydelse, hvis der er mere kulhydrater og mindre protein i det nævnte græs, så skal foderplanen ændres så proteinmængden passer - altså ingen speciel virkning på kvælstoftabet. At kømøg skulle forurene vandløbene lyder som en vittighed, ingen køer græsser i vandløbene. Kokasserne bliver på markerne, hvor de tørrer ud og nedbrydes af diverse organismer samt gøder afgrøden. Der bliver produceret et hav af gode skrivebordsideer til, hvorledes man "skåner" naturen. For Trifoleum ligger der sikkert et ønske om at markere sig - altså et godt "brand".

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Køer fodres efter ydelse, hvis der er mere kulhydrater og mindre protein i det nævnte græs, så skal foderplanen ændres så proteinmængden passer - altså ingen speciel virkning på kvælstoftabet.

Her er lidt om mekanismerne bag den forventede reduktion i kvælstof udledning:

http://www.jstage.jst.go.jp/article/jgam/4...

Det handler om at reducere ammoniak produktionen, som jo er ansvarlig for meget af den luftbårne kvælstofudledning der havner i vandet, på hederne og alle vegne. Jeg tør ikke sige hvordan virkningen vil være hvis man tilfører mere protein fra en anden kilde så forholdet mellem kulhydrater og protein holdes konstant. Det må vist komme an på en nærmere undersøgelse. Der er jo også forskel på kulhydrater...

  • 0
  • 0

I en skuffe i Miljøministeriet ligger der en ikke offentliggjort rapport fra om de såkaldte invasive arter. Miljøministeren og hans embedsværk kaster håndklædet i ringen overfor de invasive arter som, Bjørneklo, Dræbersnegle, Dræbergopler, Japansk Pileurt,m.m. Sidst er der fundet Paryktang , som kommer fra Stillehavet i de indre danske farvande, ja selv i Odense Fjord. De invasive arter kan ikke stoppes, nu tales der meget om dræbersnegle, Ha, hvad med dræber bier. I Arizona har en sværm af dræberbier angreb en mand og hans far. Charlie Paskey, 39, blev stukket mere end 300 gange af den afrikanske honningbi og døde på stedet, mens hans far blev indlagt og overlevede. Insekterne, kendt som "dræberbier", er meget aggressive, og nedstammer fra bier, der blev introduceret i Sydamerika fra Afrika i 1950'erne. Den er at finde i både syd og nordamerika i dag. Fæles for ovennævnte er at de er dog til at se, men kan ikke udryddes. Men hvad med Genetisk modificerede organismer GMO? Er det en ko der er genmodificerede er det ikke noget problem, viser der sig at skuffe forventningerne, destrueres den. Og så er det problem løst. Men jo mindre GMO’en er, jo større er problemet, en ko er immervæk nemmere at spotte i landskabet en lidt pollen for slet ikke at tale om endnu mindre organismer. Selv Gøsta Kjellsson, som er kritisk, vil åbenbart ikke skrive at gmo græs ikke høre til i naturen, det vil med usvigelig sikkerhed brede sig og så er der sket en uoprettelig skade på naturen.

  • 0
  • 0

Hej Claus,

Det handler om at reducere ammoniak produktionen, som jo er ansvarlig for meget af den luftbårne kvælstofudledning der havner i vandet, på hederne og alle vegne.

Tak for linket. Jeg håber man følger det op herhjemme. En god del af ammoniakken opløses af luftens vanddamp og føres over store afstande. Det størte Nh4+ nedfald her i landet kommer fra udlandet. Ser man på DMUs målinger falder en del ammonium ned i nærheden af kilden, men såvidt jeg kan se af deres målinger, så er der et meget beskedent bidrag blot et par km. fra f.eks. en svinefarm. Det væsentligste i denne sammenhæng er hvordan fodereffekten på dyrene bliver, det skal afdækkes ved fodringsforsøg. Der er sikkert en rebound-effekt som man ser ved klimatiltag. Landbrugets andel af den samlede N-belastning er ret beskeden i forhold til de øvrige kilder og andelen er faldende. Uden man ser en målelig effekt på vandmiljøet. Carl-Erik, hestes proteinbehov er en del mindre end malkekvæg og de stiller andre krav til proteinkvaliteten - d.v.s. forholdet mellem aminosyrernes fordeling. Jeg tror ikke det omtalte græs vil give nogen målelig forskel på ammoniakudledningen.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Selv Gøsta Kjellsson, som er kritisk, vil åbenbart ikke skrive at gmo græs ikke høre til i naturen, det vil med usvigelig sikkerhed brede sig og så er der sket en uoprettelig skade på naturen.

Det kommer da an på hvor stort held man har med at udvikle teknikker til at styre reproduktionen, som jeg tidligere har omtalt. Hvis græsset ikke blomstrer uden meneskelig indblanding vil det jo ikke sprede sig ukontrolleret. En anden ting man skal huske er at kulturplanter (herunder GMO) i reglen har et mindre potentiale til at blive invasive arter end vilde planter. Flere af vores invasive plantearter er faktisk vilde planter der er bragt hertil som haveplanter. F.eks. kæmpebjørneklo. Landbrugsafgrøder ser man i reglen ikke sprede sig fordi det er forædlet til at opfylde vores behov, ikke til at klare sig i naturen. Det er bagrunden for at "ukrudet" hurtigt får overtaget hvis vi ikke passer vores marker og haver. Man skal selvfølgelig stadig lave en risikovurdering af hver enkelt GMO, ja egentlig burde man måske riskovurdere alle nye sorter! Men der er altså nogle biologiske mekanismer som i almindelighed favoriserer de vilde planter.

Landbrugets andel af den samlede N-belastning er ret beskeden i forhold til de øvrige kilder og andelen er faldende.

Hej Per Hvis vi ser på luftbårne kvælstof belasning, som er et særligt problem for f.eks. de næringsfattige naturtyper, mener jeg ikke vi kan komme uden om landbruget. Trafik, energiproduktion mm. leverer lidt under halvdelen i form af kvælstofilter, mens landbruget leverer resten i form af ammoniak, hvis man skal tro dmu: http://www2.dmu.dk/Pub/MB12.pdf Inden for energi produktionen har man så vidt jeg ved haft meget fokus på at fjerne kvælstofilter (NOx i de kredse) fra røgen. Landbruget har også gjort meget med overdækkede gylletanke mm. Men vi skal længere ned.

  • 0
  • 0

Jeg er mere bekymret for om f.ex. heste overhovedet kan tåle at spise det.

Der står i artiklen at heste ikke kan tåle "for meget" fruktan i foderet, så det må vist tolkes som et næppe. Så må man jo begrænse brugen til f.eks. køer og får...

  • 0
  • 0

Jammen John vi har da forbedret så godt som alle de planter vi dyrker. Det har stået på i årtusinder og ingen kan redegøre for de genetiske ændringer der lavet. Gys... I årtier har forædlingen endda til dels forgået med hjælp fra bestråling og div. mutagene kemikalier uden der har været det store ballade om det. Mig bekendt må sådanne sorter sågar bruges i økologisk landbrug. Det eneste man er bange for er mærkeligt nok forædling hvor man faktisk ved hvilken ændring der bliver lavet.

  • 0
  • 0

Det er ikke småting man kan forestille sig at der er risiko ved.

Tænk hvis nu fruktangræs-generne spredes til græsserne i naturen og hjortene så bliver syge af at spise græsset i naturen, siger senirorrådgiveren i DMU, og jeg kan tilføje ...

Tænk hvis græsserne i naturen allerede indeholder fruktaner? Det gør de. Tænk hvis græsarterne i naturen nogle dage indeholder meget høje koncentrationer af fruktaner og andre dage meget mindre. Hvad sker der så med rådyrene og de andre hjortearter? Åbenbart ingenting, for når græsset i naturen er udsat for tørke bliver der meget højere indhold af fruktan end ellers i græsset - og om morgenen er indholdet helt anderledes end senere hen på dagen.

Tænk hvis hjortene spiste et løg eller en jordskok, en mælkebøtterod, en solsikke eller en cirkorierod (en indført og forvildet planteart), som alle er propfulde af fruktaner?

Eller tænk på risikoen ved at sådanne fruktanbomber bredte sig naturen. Nogle har allerede bredt sig! De smukke blåblomstrede crkorieplanter og mælkebøtterne er der allerede - og tankevækkende nok er mælkebøtten en af de eneste planter i naturen, hvor afkommet ikke er et produkt af de gensplejsningsprocesser, der normalt foregår under pollen- og ægcelledannelsen (frødannelsen).

Mælkebøtten, som sammenlignet med de gensplejsede fruktan-græsser, er en ren fruktanbombe, er således en apomiktisk art, hvor frø-afkommet er kloner af moderplanten.

Folk, der mener, at gensplejsning ikke hører hjemme i naturen, har således i mælkebøtten en plante, der lever op til idealerne om den gensplejsningsfrie natur.

Her burde man måske også bekymre sig om, at den almindeligt forekommende jordbakterie, Agrobacterium, på tværs af artsbarriererne og uden nogen som helst godkendelse, formodentlig tillader sig at gensplejse mælkebøtten og overføre bakteriegener til mælkebøtteplanten - og som det sker i massevis af andre planter omdanner dele af planten til en genteknologisk fabrik, der begynder at producere de artsfremmede opinstoffer (som ellers mest kendes fra blæksprutter).

Både hjorte og økologiske køer, ja, selv noget så unaturligt som mennesker, kommer på den måde jævnligt til at spise - ikke bare gensplejsede plantematerialer, men også artsfremmede stoffer.

Så måske hører end ikke mælkebøtten hjemme i naturen ... Agrobacterium, der har specialiseret sig i at udføre gensplejsning på tværs af arterne, kan umuligt høre hjemme i den gensplejsningsfrie natur.

Eller tænk hvis hjortene spiser en knop af en rødgran, en ædelgran eller en bjergfyr, som er indførte arter og som indeholder tusindvis af gener (og nye stoffer), som er indført i den danske natur. Eller tænk hvis et rådyr spiser lidt af en af de eneste hjemhørende vilde danske nåleplanter, takstræer, ja, så dør rådyret sikkert ret hurtigt. En hest skal i hvert fald ikke spise ret meget af en taksplante før den dør ...

Fra en seniorrådgiver i en seriøs statsinstitution som DMU forventer jeg en kompetent, kvalificeret og afbalanceret kommentar til et projekt som dette og ikke bare noget fuldstændigt naivt og løst funderet tankespind.

Hvilken rolle mener DMU mon ellers man skal spille i denne sammenhæng?

  • 0
  • 0

Hej Claus,

vis vi ser på luftbårne kvælstof belasning, som er et særligt problem for f.eks. de næringsfattige naturtyper, mener jeg ikke vi kan komme uden om landbruget. Trafik, energiproduktion mm. leverer lidt under halvdelen i form af kvælstofilter, mens landbruget leverer resten i form af ammoniak, hvis man skal tro dmu: http://www2.dmu.dk/Pub/MB12.pd....pdf

jeg kender diverse publikationer, hvor man finder mellem 2-5 kg N/ha atmosfærisk nedfald i hedeområder. Det har da en virkning, men den er ret beskeden. DMU har ikke rigtig styr på kvælstofregnskabet, men i publikationen ser det ud til at en årelang diskussion med DMU omsider bærer frugt - for første gang har man fundet ud af at blågrønalger leverer et væsentlig bidrag til N-balancen. Riemann afslog i det den trykte udgave at diskutere det for et par år siden - han mente ikke der var blågrønalger i havet - eller i Mariager Fjord i 1997!! Jeg har altid ment, at DMU selv vil "opfinde" blågrønalgernes bidrag efter i årevis at have negligeret det. DMU mangler regnskabet fra det ammoniak, der fordamper fra planter - det lægges blot oveni landbrugets bidrag, selv om naturarealer er en stor kilde. Men ammoniak fra landbruget er et problem, der let kan løses ved at gå tilbage til den gamle landbrugsskik - at udbringe husdyrgødning om efteråret. Så slipper man for lugtgener og ammoniakudslip - til gengæld siver der lidt mere nitrat ud om foråret, hvor det afgasser inden sommer. Et eksempel på, hvordan miljøbevægelser stiller sig i vejen for en rationel løsning.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Ja Per, jeg skrev bevidst "hvis man skal tro DMU" for jeg tænkte nok nogen ville have indvendinger mod deres beregninger. Jeg tror det vil føre for vidt her at komme til bunds i alle hjørner af kvælstofkredsløbet, som jeg da heller ikke vil forgive at kende til fingerspidserne. Der dog lige et par ting jeg bliver nødt til at tage op. Blågrønalgerne... De har givetvis en betydning i vandmiljøet, men jeg tror ikke rigtigt på at det giver et nævneværdigt bidrag til den luftbårne ammoniak over land. Jeg kan ikke helt gennemskue om du har en anden opfattelse eller om det bare var et sidespor? Mht. landbrugets andel i forhold til naturlige kilder vil jeg henlede din opmærksomhed på figur 5-8 i DMU rapporten. Her kan man, med alle forbehold for troværdighed, se hvordan en ændring en i gyllespredningspraksis fra 1990 til 2000 har flyttet gevaldigt rundt på de sæsonmæssige udsving på ammoniak koncentrationen i luften (der ses også et glædeligt samlet fald). Til de mængder man ser flytte på sig skal så lægges de mere konstante udslip fra staldene. Mht. hvor meget atmosfærisk nedfald der afsættes er DMU oppe på 10-15 kg pr ha (fig. 5-10) hvilket skulle være 10 gange så meget som for 100 år siden, men jeg vil da gerne læse dine kilder? Det nuværende nedfald skulle være lige omkring "tålegrænsen" for heder, højmoser mv. men når jeg bevæger mig rundt ovennævnte steder ser jeg lyngen og revlingen kæmpe en hård kamp med græsset. Så mon ikke vi er lidt over tålegrænsen?

  • 0
  • 0

Der står i artiklen at pollen fra gmo græsset vil spredes til omgivelserne, både naturen og andre marker som økologiske. Det er da absurt at tro at 200 meter er nok som afstand!!

GMO marker bør være spærret inde i kæmpe drivhuse så de ikke forstyrrer naturen.

Der står også at hjorte og andre klovdyr og hovdyr, som heste, får sygdomme i hovene eller klovene af for meget fruktan. Køer er klovdyr, så de vil naturligvis begynde at lide af samme, det er bevidst dyremishandling!!! Og bør bestemt ikke tillades!!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten