Gensplejsede svin kan spare miljøet for tonsvis af fosfor

I en staldbygning lidt uden for den canadiske by Guelph tuller et halvt hundrede smågrise og voksne svin rundt i deres små stier. Tilsyneladende er dyrene helt almindelige eksemplarer af Yorkshire-racen.

Men hvis man tager lidt af Guelph-svinenes spyt og analyserer det, vil man opdage noget sensationelt: Modsat spyt fra alle andre svin indeholder det enzymet fytase.

På grund af fytasen er disse svin i stand til at udnytte foderets indhold af fosfor langt bedre end andre grise. Dermed kan de skåne miljøet for udledning af meget af den fosfor, som er et af miljøproblemerne ved moderne svineproduktion. Især i ferskvand kan fosfor, der kommer ud i miljøet med svinegylle, give stor opblomstring af giftige alger og andre problemer.

Læs også: Derfor er Enviropig bedre til at omsætte fosfor

Ifølge DMU stod husdyrgødningen i 2009 for langt den største tilførsel af fosfor til landbrugsarealerne, nemlig 46.000 ton. Samme år var der dog for første gang omtrent balance mellem den fosfor, der blev tilført, og den, der forsvandt med afgrøden.

Enviropig, som de nye patenterede svin er blevet døbt af deres skabere på University of Guelph, har ved hjælp af gensplejsning fået deres kromosomer beriget med et gen fra E. coli-bakterier, som koder for dannelse af fytase. Samtidig er der indsat et gen fra mus, der fungerer som såkaldt promotor og får fytase-genet til at arbejde i cellerne i svinenes spytkirtler.

Det er første gang, at et landbrugsdyr er blevet gensplejset med produktion for øje. Tidligere gensplejsninger på svin har udelukkende været til medicinske forsøg, bl.a. forskning i Alzheimers sygdom.

»I foderafgrøder som hvede, byg og majs er over halvdelen af fosforen bundet som fytat, der ikke kan nedbrydes og udnyttes som næringsstof af almindelige svin og derfor tabes til miljøet. Men enzymet fytase kan nedbryde fytat, så ved at danne fytase kan svinene forøge udnyttelsen af fosfor med op til 65 procent,« fortæller en begejstret Cecil W. Forsberg, professor emeritus og en af hovedarkitekterne bag Enviropig.

Skeptiske forbrugere

Der skal dog en lang godkendelsesprocedure til, inden canadiske eller for den sags skyld danske landmænd kan sætte Enviropigs ind i stalden. Både miljø- og sundhedsmyndigheder skal sige ja til de nye transgene svin, og dernæst skal det beskedne antal dyr i stalden uden for Guelph formere sig til mange tusinde. Indtil nu har forskerne søgt de nødvendige godkendelser i Canada og USA.

»Der vil formentlig gå mellem fem og ti år, før Enviropig kan komme ud på markedet her,« vurderer Cecil W. Forsberg.

Selv om teknikken virker, er det langtfra sikkert, at den har en fremtid på markedet, for kød fra gensplejsede svin er ikke noget hit blandt de europæiske forbrugere, siger Peter Sandøe, professor i bioetik ved KU Life:

»Personligt har jeg ingen skrupler ved at gensplejse dyr, hvis det ikke går ud over deres sundhed eller velfærd. Men blandt forbrugerne og i den offentlige debat er der meget stor modstand mod det.«

Han peger på, at der eksisterer to andre metoder til at løse fosfor-problemet:

»Man kan tilsætte foderet enzymer, eller man kan gøre noget ved planterne, så deres fosfor-forbindelser lettere nedbrydes i svinenes fordøjelsessystem. Hvis man vil have forbrugerne til at acceptere Enviropig, skal man kunne argumentere for nytteværdien, og for at der ikke er bedre alternativer. Og det bliver nok svært,« mener Peter Sandøe.

Desuden tvivler han på, om forskerne i Guelph har gennemtænkt, hvordan de gensplejsede grise skal krydses ind i den samlede svinebestand:

»Danske slagtesvin er jo et kryds mellem tre højt forædlede svineracer. Det vil være en meget krævende og omkostningstung proces at få miljøgrisens gener lagt ind i det normale avlsarbejde,« påpeger Peter Sandøe.

Alene af den grund forventer han, at danske landmænd vil være skeptiske over for Enviropig, hvis den på et tidspunkt søger mod danske stalde.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tror jeg konverterer til at være vegetar - og hvis planteverdenen også bliver inficeret med disse "geniale opfindelser", så står den på det store spring ud fra storebæltsbroen - vil helt seriøst ikke leve i en sådan verden...

Mvh Rune

  • 0
  • 0

Enzymet produceres af et kendt enzymfirma, idet det indgår i foderproduktionen. Så miljøgevinsten er knap så udtalt. Den eneste forskel vil være at enzymproduktionen bliver overflødig. Besparelsen i fytase-tilsætningen skal altså være større end merprisen ved indkrydsning af denne evt. beskyttede egenskab. Derudover må jeg tilslutte mig Peter Sandøes vurdering.

  • 0
  • 0

...bliver menneskehedens undergang. 7mia nu, og den dag fosfaten slipper op er vi vel 10mia. Det bliver ikke sjovt.

  • 0
  • 0

.naar fosforet ikke kommer ud i miljöet med svinegyllen, saa kommer det vel bare ud noget senere, altsaa efter at svinene er blevet spist.

Men selvfölgelig, da vi jo eksporterer en väsentlig del af svineködet, bliver de danske farvande da i det mindste aflastet for den del af fosforet.

Eller er det maaske näste gang vores tur - til at blive genmodificeret?

  • 0
  • 0

Eller er det maaske näste gang vores tur - til at blive genmodificeret?

Generne kommer fra mus og bakterier, så det bliver interessant hvad Prof. Peter Sandøe vil mene om det.

  • 0
  • 0

Rune Kristensen:

Tror jeg konverterer til at være vegetar - og hvis planteverdenen også bliver inficeret med disse "geniale opfindelser", så står den på det store spring ud fra storebæltsbroen - vil helt seriøst ikke leve i en sådan verden...

Mvh Rune

@ Rune Kristensen Kommentarerne i et teknisk/videnskabeligt site som dette er beregnet til at komme med oplysninger, der uddyber emnet i en artikel - evt. stille uddybende spørgsmål.

Du burde vel kraftigt overveje, om din kommentar udgør andet end en stemme mod GMO. Meningsmålinger er nyttige og foretages også om dette emne, så du burde indse, at en enkelt eller nogle få "stemmer" her er værdiløse som meningsmåling - og saboterer derved bare en konstruktiv debat.

Vi lever desuden i en fri verden, hvor det er frit for enhver at vælge sin mad. Nogen bliver jo også kvalme ved tanken om at spise hund, gris, snegle osv. - uden at personlige udmeldinger om det har særlig interesse i denne sammenhæng.

Jeg er da helt enig med Sandø i, at dette ikke repræsenterer en produktionsløsning, da man i så fald måtte have mange arter med samme genmodifikation, så man kan lave hybrider og udnytte hybridfrodigheden. - Genmodificerede planter, der ikke kræver fytase i foderet er en langt bedre løsning, og vil desuden forbedre folkesundheden, idet den fytinsyre, der er i kornet, går sammen med især calsium og danner saltet fytat, der er uopløselig og foruden fosfor også binder f.eks. jern og zink.

Jeg er en af dem, der har lidt under det, idet jeg elskede rå havregryn, da jeg var barn. Havre er et af de få kornarter, der overhovedet ikke indeholder fytase - selv ved tilberedning - hvorved jeg led af kraftig anemi i mine barndomsår - hvilket dog gjorde, at jeg fik en helt eventyrlig stor lungekapacitet, da det var som at leve i 4000 meters højde.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0
  • Genmodificerede planter, der ikke kræver fytase i foderet er en langt bedre løsning, og vil desuden forbedre folkesundheden, idet den fytinsyre, der er i kornet, går sammen med især calsium og danner saltet fytat, der er uopløselig og foruden fosfor også binder f.eks. jern og zink.

Kineserne godkendte fytasemajs i 2009. http://www.youtube.com/watch?v=bMpdii_ycA4

Danske forskere har udviklet fytasehvede og fytasebyg, men så længe europæiske forbrugere skærer alle GMO over én kam, kommer de ikke i produktion.

hvornår mon fosfatprisen overstiger smertegrænsen ?

http://www.indexmundi.com/commodities/?com...

  • 0
  • 0

Nu er lateral gen-transfer noget der forekommer ganske normalt i naturen. Godt nok er det for eukaryoter begraenset til de naere slaegtninge (der er et nutidigt eksempel med nogle europaeiske mus som ellers er adskilt med 1.5 mio aar og som ikke synes at faa avlsdygtigt afkom men det er alligevel lykkedes naturen at avle hybriderne tilbage i arten), men for bakterier er det ganske almindeligt (jeg mener at der er en beregning der viser at E. coli har vaeret udsat for en succesfuld lateral gentransfer ca hver 100'000. aar). Mitochondrier, chloroplaster og plastider er tre eksempler paa meget succesfuld lateral gentransfer.

At du synes det er ulaekkert... Helt aerligt, fabrikssvinehold er ulaekkert. Taenk paa skuldersaar naeste gang du spiser flaeskesteg.

  • 0
  • 0

Endnu engang et problem der har rod i den produktionsform man bruger, som er den økonomiske model presset ned over dyrkning af fødevarer. Hvis man ikke producerede svin på samlebånd, så at sige, kunne man lave meget mere diversitet i fodret og ville slet ikke have samme problem i samme omfang.

I stedet symptom behandler man og forsøger at tilpasse en sund gris til et sygt produktions apparat, hvilket er direkte klamt!

Vi må snart lære at problemer skal løses ved roden, også selv om fru. Hansen så ikke kan købe svinekam hver dag i Netto til en tyver halvkiloet.

En af løsningerne på dette problem kan naturligvis være at producere færre animalske fødevarer, men samtidig med at verdens befolkning stiger, ses også en stigning i antallet af mennesker, der efterspørger kød.

Men er det et reelt problem?

Vi smider i dag så mange hundrede tusind tons mad ud fordi det ikke når at blive solgt, som med fordel kunne "skæres fra" produktionen i Danmark og flyttes til steder i verden hvor der er mangel på kød.

Men uha nej ikke snakke om sådan noget økonomisk uholdbart noget da!!

Hvis ikke vi producerede til et Økonomisk apparat der bare i Danmark smider omkring 540.000 tons fødevarer ud om året, ville produktions forholdene nok se lidt anderledes ud og dermed kunne man skabe balance i forholdene.

Problem løsning ja tak, symptom behandling nej tak.

Omkring fosfor: http://www.planteforskning.dk/temaer/fosfor

  • 0
  • 0

hvornår mon fosfatprisen overstiger smertegrænsen ?

Ressourcerne udtømmes ved en verdens-befolkning på 10mia. Samtidig er det slut med mange andre ressourcer. Det bliver en urolig tid.

  • 0
  • 0

Han peger på, at der eksisterer to andre metoder til at løse fosfor-problemet:

»Man kan tilsætte foderet enzymer, eller man kan gøre noget ved planterne, så deres fosfor-forbindelser lettere nedbrydes i svinenes fordøjelsessystem. Hvis man vil have forbrugerne til at acceptere Enviropig, skal man kunne argumentere for nytteværdien, og for at der ikke er bedre alternativer. Og det bliver nok svært,« mener Peter Sandøe.

Der har været debatteret reduceret jordbehandling som en del af løsningen af fosfor (og mange andre!) problemer i landbruget. Et sundt mikroliv i produktionsjorden er måske ligefrem betinget af netop reduceret, altså pløjefri jordbehandling.

Kan denne vej vise sig at være en realistisk løsning for flere af landbrugets udfordringer, her og globalt?

  • 0
  • 0

Jeg kan fint se det gode i at binde fosfaten i grisen, hvis det er der behovet for fosfor ligger. Men som jeg opfatter situationen, så bruger landmændene at tilføre fosfat til marken for at øge kornudbyttet, ikke for specifikt at ændre grisens tilvækst - så set i det lys skal fosfor tilbage på marken, så den importerede tilførsel kan reduceres. Næste spørgsmål angående fosfor rejser sig så når/hvis det lykkes at bringe mere over i grisen - Hvor går det fosfor hen ? Hvor meget fra henholdsvis knogler og kød (vores afføring) bliver genbrugt i den plante produktion, hvor det efterspørges, som vækst fremmer.

Med en fortid i slam kompostering mener jeg vores samfund bortkaster alt for store mængder fosfat til deponi fordi det bliver bundet i en aske sammen med diverse tungmetaller, fra alt muligt andet i kloaksystemet. Asken ses ikke som en fosfor-resource og gøres som sådan ikke til genstand for genoprensning, selv om jeg husker fosfat-indhold oppe omkring de 30%. Til sammenligning ligger rå-fosfat på 40-50% fosfat. Nogle vil nok hævde at alt slam går på mark, men det er langt fra tilfældet. Fra min tid i branchen modtog anlægget jeg var på 300.000 tpa og jeg ved at f.eks. Lynetten fik afbrændt store mængder slam på andre anlæg og den aske gik med sikkerhed ikke på mark.

Med fosfor , som en begrænset resource synes jeg, at det er her vi burde lægge den tekniske fokus i den her sag og det kommer slet ikke frem i artiklen.

  • 0
  • 0

Mange opgiver, at fosforproduktionen vil "peake" om ca. 40 år.

YARA (det tidligere Norsk Hydro) opgiver dog, at der er kendte reserve til mellem 300 og 400 år - det er blot dyrere at udvinde. Der behøves dog ikke at være nogen konflikt mellem disse to tal, da "det billige" fosfor er udtømt inden kort tid, hvorfor forbruget vil gå ned, da det så bliver muligt at erstatte med andre stoffer og genvinde det fra f.eks. aske og organisk affald.

Folk, der er optaget af "menneskets uvisse fremtid" - og det bør man selvfølgeligt være - gør ofte den fejl, at de prioriterer tiltag for en sikker fremtid foran normale økonomiske "love".

Det er vigtigt at forstå, at det ikke er muligt at "redde" fremtiden fra en mangelsituation, før den opstår og dermed hæver prisen på stoffet, så det er økonomiskt at genvinde, udvinde det på dyrere måder, optimere brugen osv.

I dette tilfælde kunne man dog hjælpe vores efterkommere på en billig måde ved f.eks. at deponere fosforrig aske i samme deponi, så det kan graves op og genvindes, når det er økonomiskt (da vil også metoderne til at fjerne uønskede tungmetaller være bedre udviklet). - Ja man kunne i dag spare penge ved at deponere selve slammet i store nedgravede lufttætte deponier. Da kunne man dræne det i mange år for methan, og man ville deponere store mængder CO2, der ikke blev sluppet ud før man gravede det op og genvandt de værdifulde gødningsstoffer. (Husk på, at halveringstiden for CO2 i atmosfæren er omkring 30 år, så en udsættelse virker). - I det hele taget burde man separere al vådorganisk affald på en billig måde og deponere det på denne måde. Det er bl.a. gjort i USA - bare for gassens skyld - men når CO2-fordelen indregnes, vil det være den suverænt billigste måde at opnå en CO2-gevindst på - og så samtidigt bevare den fremtidige mulighed for at genvinde gødningsstoffer.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Ifølge DMU stod husdyrgødningen i 2009 for langt den største tilførsel af fosfor til landbrugsarealerne, nemlig 46.000 ton.

  • DMU og landbrug skal tages med forbehold - et grundigt forbehold. De har tidligere medregnet fosforudledningerne fra brinkerosionerne til landbrugets!. At fosfor fra husdyrgødning tegner sig for den største del i landbruget er en mangeårig gammel "nyhed".

Hvor meget fosfor, der udledes fra landbrugsjord er velkendt og veldokumenteret. Tallene kan finde i prof. Aslyngs lærebøger, hvor det fremgår af drænvandsundersøgelserne. Et typisk tal for P-udledning fra landbrugsarealer ligger på ca. 50 g P/ha/år. Nogle få gram mindre fra naturarealer. Fosforproblemet i det danske vandmiljø stammer fra kilder udenfor landbruget - ikke fra gamle synder fra landbruget som Bo Riemann påstod i en udtalelse til "Ingeniøren".

Bortset fra DMUs amatørmæssige optræden som landbrugseksperter, så lyder det spændende med grise med fytase-gener. Det kan spare på fosfortilskud til grise, der får byg. En anden vej man kunne gå er at gensplejse byg, så fosfor i kornet kan udnyttes af alle normale grise.

Inden man falder i begejstring over disse muligheder, skal man dog sikre sig, at svinene leverer varen m.h.t. slagtekvalitet, foderforbrug, konstitution etc. Det afgøres kun ved grundige forsøg.

@Vermund, faktisk tilføres man ikke fosfor for at øge udbyttet, men man tilfører fosfor for at vedligeholde jordens indhold af plantetilgængeligt fosfor! Der er sjældent de store merudbytter for stigende P-tilførsler i gødningsforsøg. Fosfor har desuden andre effekter i jorden end den at være et plantenæringsstof, f.eks. gælder det på rå og sur jord.

@Peder, tak for den interessante oplysning om YARAs bud på P-ressourcer. Det bekræfter mine formodninger. Der er f.eks. meget uran bundet til fosfor, det er man ved at interessere sig for. Hvis man udvinder uran sammen med fosfor, vil der sikkert være basis for rentabel fosforproduktion fra mindre lødige forekomster. Der er masser af fosfor - det er alene et spørgsmål om pris!

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten