Gensplejsede svin kan spare miljøet for tonsvis af fosfor

I en staldbygning lidt uden for den canadiske by Guelph tuller et halvt hundrede smågrise og voksne svin rundt i deres små stier. Tilsyneladende er dyrene helt almindelige eksemplarer af Yorkshire-racen.

Men hvis man tager lidt af Guelph-svinenes spyt og analyserer det, vil man opdage noget sensationelt: Modsat spyt fra alle andre svin indeholder det enzymet fytase.

På grund af fytasen er disse svin i stand til at udnytte foderets indhold af fosfor langt bedre end andre grise. Dermed kan de skåne miljøet for udledning af meget af den fosfor, som er et af miljøproblemerne ved moderne svineproduktion. Især i ferskvand kan fosfor, der kommer ud i miljøet med svinegylle, give stor opblomstring af giftige alger og andre problemer.

Ifølge DMU stod husdyrgødningen i 2009 for langt den største tilførsel af fosfor til landbrugsarealerne, nemlig 46.000 ton. Samme år var der dog for første gang omtrent balance mellem den fosfor, der blev tilført, og den, der forsvandt med afgrøden.

Enviropig, som de nye patenterede svin er blevet døbt af deres skabere på University of Guelph, har ved hjælp af gensplejsning fået deres kromosomer beriget med et gen fra E. coli-bakterier, som koder for dannelse af fytase. Samtidig er der indsat et gen fra mus, der fungerer som såkaldt promotor og får fytase-genet til at arbejde i cellerne i svinenes spytkirtler.

Det er første gang, at et landbrugsdyr er blevet gensplejset med produktion for øje. Tidligere gensplejsninger på svin har udelukkende været til medicinske forsøg, bl.a. forskning i Alzheimers sygdom.

»I foderafgrøder som hvede, byg og majs er over halvdelen af fosforen bundet som fytat, der ikke kan nedbrydes og udnyttes som næringsstof af almindelige svin og derfor tabes til miljøet. Men enzymet fytase kan nedbryde fytat, så ved at danne fytase kan svinene forøge udnyttelsen af fosfor med op til 65 procent,« fortæller en begejstret Cecil W. Forsberg, professor emeritus og en af hovedarkitekterne bag Enviropig.

Skeptiske forbrugere

Der skal dog en lang godkendelsesprocedure til, inden canadiske eller for den sags skyld danske landmænd kan sætte Enviropigs ind i stalden. Både miljø- og sundhedsmyndigheder skal sige ja til de nye transgene svin, og dernæst skal det beskedne antal dyr i stalden uden for Guelph formere sig til mange tusinde. Indtil nu har forskerne søgt de nødvendige godkendelser i Canada og USA.

»Der vil formentlig gå mellem fem og ti år, før Enviropig kan komme ud på markedet her,« vurderer Cecil W. Forsberg.

Selv om teknikken virker, er det langtfra sikkert, at den har en fremtid på markedet, for kød fra gensplejsede svin er ikke noget hit blandt de europæiske forbrugere, siger Peter Sandøe, professor i bioetik ved KU Life:

»Personligt har jeg ingen skrupler ved at gensplejse dyr, hvis det ikke går ud over deres sundhed eller velfærd. Men blandt forbrugerne og i den offentlige debat er der meget stor modstand mod det.«

Han peger på, at der eksisterer to andre metoder til at løse fosfor-problemet:

»Man kan tilsætte foderet enzymer, eller man kan gøre noget ved planterne, så deres fosfor-forbindelser lettere nedbrydes i svinenes fordøjelsessystem. Hvis man vil have forbrugerne til at acceptere Enviropig, skal man kunne argumentere for nytteværdien, og for at der ikke er bedre alternativer. Og det bliver nok svært,« mener Peter Sandøe.

Desuden tvivler han på, om forskerne i Guelph har gennemtænkt, hvordan de gensplejsede grise skal krydses ind i den samlede svinebestand:

»Danske slagtesvin er jo et kryds mellem tre højt forædlede svineracer. Det vil være en meget krævende og omkostningstung proces at få miljøgrisens gener lagt ind i det normale avlsarbejde,« påpeger Peter Sandøe.

Alene af den grund forventer han, at danske landmænd vil være skeptiske over for Enviropig, hvis den på et tidspunkt søger mod danske stalde.