Gensplejsede planter laver flerumættede fedtsyrer

Færre hjerte-kar-sygdomme, færre gigttilfælde og spiseolier med et enormt potentiale i form af mængder af flerumættede fedtsyrer. Det er perspektiverne, efter at britiske forskere har skabt en gensplejset plante, der producerer de ernæringsmæssigt meget eftertragtede flerumættede fedtsyrer.

Forskere på Bristol University i england anført af den kinesisk fødte plantebiolog Baoxiu Qi har skabt om ikke sensation så i hvert fald enorm opmærksomhed, efter at det er lykkedes at få en gensplejset plante til at danne flerumættede fedtsyrer i bladene.

I en artikel i juni-nummeret af bladet Nature Biotechnology beskriver forskergruppen, hvordan det er lykkedes dem at indsætte meget langkædede omega-3 og omega-6 fedtsyrer fra to alger og en svamp i modelplanten gåsemad (Arabidopsis). Ophobningen af fedtsyrer i planten repræsenterer et gennembrud i forskningen efter alternative og vedvarende kilder til erstatning for fiskeolier. Dermed er vejen banet for fremtidige generationer af sundere grøntsager og andre fødevarer.

Omega-3 og omega-6

Færre hjerte-kar-sygdomme, færre gigttilfælde og spiseolier med et enormt potentiale i form af mængder af flerumættede fedtsyrer. Det er perspektiverne, efter at britiske forskere har skabt en gensplejset plante, der producerer de ernæringsmæssigt meget eftertragtede flerumættede fedtsyrer.

Baoxiu Qi siger til Ingeniøren, at resultaterne har skabt »temmelig meget positiv opmærksomhed fra medier og offentlighed«:

»Det afgørende her og nu er, at det for første gang er lykkedes at få en «højerestående plante» til at producere flerumættede fedtsyrer.«

Der er tale om fedtsyrer af typen EPA (eicosapentaensyre) og AA (arachidonsyre), også kaldet omega-3 og omega-6 fedtsyrer, som begge er kendt for sandsynligvis at reducere hjerte-kar-sygdomme og gigttilfælde, således som det er registreret i befolkninger, der spiser mange fisk.

Baoxiu Qi siger, at forsøgsplanterne indeholdt 15 mg omega-3 og 30 mg omega-6 pr. 100 gram plantedele, og at de doser i sig selv er for små til at udgøre et nævneværdigt kosttilskud. Derfor kunne det være interessant at sætte det sæt gener ind i frøene fra en afgrøde, der bruges til spiseolie. Det ville være et afgørende næste skridt:

»Resultaterne er også interessante, fordi mange af de fisk, der ellers indeholder især omega-6, i dag er forurenede med kviksølv, PCB og dioxin (jvf. sild og laks fra Østersøen, red.). Derfor ville en helt ren spiseolie med stort indhold af flerumættede fedtsyrer have et enormt interessant potentiale, ikke mindst for vegetarer,« siger hun.

Udover forureningen i fiskene er priserne på fisk også på vej op i takt med, at fiskebestandene er på vej ned, hvilket gør Baoxiu Qis forskning yderligere relevant.

Desværre er forskningsbevillingen til projektet udløbet. Baoxiu Qi har forladt Bristol University og arbejder nu på Bath University, men søger fortsat midler til sin forskning.

På Landbohøjskolen er den umiddelbare kommentar fra ernæringsforskeren, bromatolog Tine Tholstrup, en hjertelig grinen:

»Det var da helt utroligt!«

Hun er meget overrasket over, at det er lykkedes at få en plante til at danne disse langkædede fedtsyrer. Men hun mener, at indholdet af fedtsyrer i de oliefattige blade i sig selv er for ringe til at være rigtigt interessante.

»Men hvis man kunne få frø, der indeholdt flerumættede fedtsyrer, ville det for mig at se være rigtigt interessant. Derudover synes jeg, at resultaterne er imponerende og spændende. Det er dygtigt gjort.«

Færre drivhusgasser

Færre hjerte-kar-sygdomme, færre gigttilfælde og spiseolier med et enormt potentiale i form af mængder af flerumættede fedtsyrer. Det er perspektiverne, efter at britiske forskere har skabt en gensplejset plante, der producerer de ernæringsmæssigt meget eftertragtede flerumættede fedtsyrer.

En sideeffekt ved gensplejsede planter med flerumættede fedtsyrer er, at kvæg, der fodres med dem, udvikler mindre metangas i deres fordøjelsessystem. Metan er en kraftig drivhusgas, og i et land som f.eks. New Zealand udgør metangas 40 pct. af landets samlede udslip af drivhusgasser.

»Jeg mener faktisk, at det er et alvorligt anliggende. Når føde gærer i dyrs mavesæk, produceres der brint, der reagerer med kulstof og danner metan, men fedtsyrerne blokerer delvist for metanproduktionen, og dyrene prutter derfor mindre.

Derfor er der perspektiver i at fodre kvæg og andre husdyr med afgrøder, der indeholder flerumættede fedtsyrer,« siger Baoxiu Qi. u

Mere på ing.dk/ugens-avis

Læs Ingeniørens tema