Gensplejsede petunia er solgt ulovligt i Danmark

I USA har denne Petunia – African Sunset – vundet priser på grund af sin smukke røde farve. Forædlingen har dog været ulovlig med brug af GMO, og den er lige blevet forbudt. I Danmark er det orangefarvede Petunia, der er blevet forædlet med genmodificering. Illustration: F.D. Richards/Flickr (CC BY SA 2.0)

Da myndighederne i Finland for nylig fik øje på orangefarvede blomster på potteplante-arten Petunia, spærrede de øjnene op. For farven er ikke naturligt forekommende i arten.

Efterfølgende analyser har vist, at planteforædlerne – sandsynligvis uvidende – har fået hjælp af genmodificering til at udvikle de orange sorter.

Planterne kommer blandt andet fra virksomheder i Tyskland og Holland, men samtidig har en dansk distributør også solgt stiklinger videre. Og danske kunder har også kunnet finde dem i butikkerne.

Nu har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i Danmark påbudt den danske distributør at destruere planterne, og samtidig er salget af stiklinger stoppet. Ligesom de andre EU-lande gør det i deres lande.

Risikoen for spredning i naturen betyder nemlig, at planter med GMO skal godkendes i EU, ellers er dyrkning, salg og markedsføring af dem forbudt.

Første sag med potteplanter i Danmark

Der er tale om markedsføring af fem ulovlige orange Petunia-sorter i Danmark.

»Sagen er usædvanlig, for vi har ikke oplevet markedsføring med genmodificerede prydplanter før i Danmark,« siger Kim Holm Boesen, chefkonsulent og teamleder i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i enheden Miljø og Biodiversitet.

Han fortæller, at styrelsen blev orienteret om sagen på et komitémøde i EU i slutningen af april, og så gik styrelsen i gang med at afklare den danske forbindelse.

Handlede i god tro

Distributøren vidste ikke, at der var tale om ulovlig forædling. Og firmaet har hjulpet med adresselister på købere, så der kunne udtages planter til prøvetagning med mere.

Læs også: Danmark skal beslutte sig for, om Crispr/Cas9 er GMO

Derfor kommer der heller ingen bøde, men derimod en opfølgende kontrol hos virksomheden.

Og lige nu venter Danmark svar fra Tyskland og Holland på, om der er flere kanaler til markedsføring af genmodificerede Petunia i Danmark.

Usikkert hvordan GMO’en stammer fra

Man ved endnu ikke, hvor GMO’en kommer fra. Der er gisninger om, at det er noget, der er udviklet for mange år siden gennem forskning.

»Forædlingen er sådan i dag, at du gerne må krydse to planter og udvikle en tredje plante. Og forædlerne har måske set en Petunia på markedet, der lignede det, de gerne vil forædle sig frem til,« forklarer Kim Holm Boesen.

»Og så har de krydset den med en anden og fået en ny sort ud af det. Men de har måske ikke vidst, at den oprindeligt havde fået indsat et gen, som gjorde den orange,« siger han.

Ingen risiko for dansk natur

Der er ifølge DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi – ingen risiko for, at de genmodificerede Petunia-planter kan sprede deres gener i den danske natur.

Læs også: Kan man tage patenter på naturen - eller blot opdage den?

For Petunia kan ikke etablere sig vildt i det kolde, danske klima, ligesom arten ikke har nogen vilde slægtninge i Danmark. Og derfor kan planterne roligt bortskaffes gennem dagrenovation.

Det er dermed en lidt anderledes sag end i 2015, hvor Danmark oplevede en anden sag med utilsigtet forurening med GMO. Der var det en rapsplante fra Frankrig, der som led i et markforsøg var blevet dyrket på tre mindre markarealer á 30 kvadratmeter.

Marker med rapsplante med GMO

Det viste sig, at planten var inficeret med 0,39 procent genmodificeret OXY-235-raps fra Bayer CropScience.

Læs også: Ulovlig GMO-raps destrueret på danske forsøgsmarker

Eftersom rapsen ikke var godkendt til dyrkning på europæiske marker af EU’s fødevareagentur Efrsa, blev planten slået ned med glyphosat for at sikre, at den ikke spredte sig i naturen.

Ligesom med Petunia-sagen anede den danske modtager dengang heller ikke, at der var tale om ulovlig GMO.

EU’s varslingssystem virker

Det tidligere tilfælde blev også som Petunia-sagen formidlet gennem EU-komiteens aftalte varslingssystem.

»Det her viser, at det europæiske system virker. Når vi får mistanke, undersøger vi det i de respektive lande og informerer hinanden,« siger Kim Holm Boesen.

Styrelsen har både orienteret branchen om sagen i en faglig meddelelse, og fødevare- og miljøministeren har orienteret Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

USA har også grebet ind

Efter at EU-systemet har opdaget sagen, har den bredt sig til USA, fordi flere genmodificerede sorter også er eksporteret over Atlanterhavet.

Det gælder blandt andet den prisvindende sort African Sunset, der altså er ulovlig. Men den er ikke solgt i Danmark.

I tirsdags krævede USA’s landbrugsministerium Department of Agriculture (USDA), at alle amerikanske blomsterdistributører destruerer genmanipulerede Petunia i orange, rød og lilla.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det farligt at den er orange? Hvad er det for egenskaber ved planten der gør den farlig? Er det bare det sædvanlige religiøse GMO hysteri. "Religiøse" her ikke anvendt som et skældsord, men en som en konstatering af det verdenssyn der ligger på GMO-modstanden.

  • 14
  • 16

Tja hvis man er religiøs fordi man er i mod, så er man vel også religiøs hvis man er for? og hvis man anser religion som tro, så er videnskaben inden for gensplejsning vel netop tro! fordi man ikke kender udfaldet....

  • 18
  • 3

I artiklen står der intet om indsættelse af gen, men blot at det sandsynligvis er fremkommet med gen-manipulation. Når der ikke står noget om det i artiklen det hentes fra, skal der ikke digtes videre. Det kan ligeså godt være at der er slukket for nogle gen-stumper, eller simpel mutationsforædling. Der har været lavet mange forsøg med planten. Når de forbyder planten, kunne de godt skrive hvilket gen der er tale om. http://blogs.discovermagazine.com/d-brief/... http://www.nytimes.com/1991/08/03/business...

  • 4
  • 1

"planter med GMO skal godkendes i EU, ellers er dyrkning, salg og markedsføring af dem forbudt."

Vi har love der siger at den skal GMO planter skal godkendes. Det er denne GMO blomst ikke, derfor må den ikke distribueres eller sælges i EU. Mere kompliceret er det ikke.

  • 22
  • 4

Vi har love der siger at den skal GMO planter skal godkendes. Det er denne GMO blomst ikke, derfor må den ikke distribueres eller sælges i EU. Mere kompliceret er det ikke.

Ved du ved hvad. Det er simple fakta som jeg tror vi alle godt forstår. Men jeg ved godt at, det er et kendt retorisk kneb at fremhæve simple kendgerninger, som andre bare tager for givet, med indledningen "som min ærede modstander undlader at gøre opmærksonm på....".

Det interessante er. Hvorfor forbyder man et produkt, ikke ud fra produktets egenskaber, men ud fra de metoder der er anvendt til at designe produktet? Er det religiøst vanvid eller er det ikke?

  • 9
  • 8

Tja hvis man er religiøs fordi man er i mod, så er man vel også religiøs hvis man er for?

Der er forskel på at ville vurdere et produkt på dets egenskaber, og så at ville vurdere et produkt på hvilken metode, der er anvendt til at designe det helt uden hensyn til produktets egenskaber. Det første er helt klart ikke religiøst vanvid. Er det andet?

og hvis man anser religion som tro, så er videnskaben inden for gensplejsning vel netop tro! fordi man ikke kender udfaldet....

Ved gensplejsning ved man jo netop præcist hvilke genændringer der foretages, i modsætning til ved traditionel forældning. Religiøs tro har iøvrigt noget at gøre med holdninger der ikke er baseret i fysisk rationalitet. Tro har intet at gøre med risikovurdering.

  • 4
  • 11

Mere kompliceret er det ikke.

Så burde det være en bagatel at oplyse hvilket gen der er overført. Ellers er det Erasmus Montanus om igen. Altså simpelt bevis for at det er GMO. Trækker firmaet blomsten fordi det er for dyrt at bevise det ikke er, eller er det fordi det er GMO-oprindelse? Vi er ikke blevet klogere.

  • 4
  • 2

Tidligere idag tissede jeg i naturen, hvorved jeg har spredt mit DNA. Nu må vi så håbe at der ikke opstår muterede planter og dyr, med mine (dårlige) egenskaber! GMO er fremtiden, både for planter, dyr og mennesker, hvad enten det hedder, avl, CRISPR, eller noget tredie! Vi kan ikke stoppe det, uopfinde det, og hindre det.

  • 6
  • 14

Tro har intet at gøre med risikovurdering.

Mener du at en 'vurdering' ikke har noget med 'tro' at gøre?

Findes debatten ikke bl.a. fordi der ikke er ført (kan føres) videnskabelige beviser for GMO ikke påvirker den naturligt frembragte fauna mv.i en uheldig retning?

Hvis videnskaben kan frembringe beviser for ufarligheden, så vil jeg såmænd gerne støtte GMO.

At nogen 'vurderer' at det ikke er farligt, er ikke betryggende nok for mig.

  • 6
  • 3

Det interessante er. Hvorfor forbyder man et produkt, ikke ud fra produktets egenskaber, men ud fra de metoder der er anvendt til at designe produktet? Er det religiøst vanvid eller er det ikke?

Man har indført loven ud fra et forsigtighedsprincip. Det er jeg meget glad for. Jeg ville ønske man havde gjort det samme med PCB, DDT, Asbest, Thalidomid, osv.

Men det syndes du måske også ville have været religiøs vanvid?

Vi har loven. Hvis nogen mener den er forkert, så start den demokratiske process for at få den ændret/afskaffet. Indtil det er gjort skal den overholdes. Det er virkelig så simpel.

  • 9
  • 2
 "Ved gensplejsning ved man jo netop præcist hvilke genændringer der foretages, i modsætning til ved traditionel forældning".

Ja man kender generne, men kender man udfaldet/virkningerne? Hvis du sætter gener fra en fisk ind i en blomst kan du så garantere at det ikke har utilsigtede virkninger?? Der er vel en årsag til at man passer på og sætter forholdsvis strenge regler op?

Bortset fra det giver det ikke nogen mening at udvikle nye arter, når man ikke kan finde ud af at passe på de gamle. Det er lige så logisk åndsvagt som når nogen foreslår at vi skal terreforme mars så vi kan bo der når jorden er lagt øde.

  • 6
  • 1

Hvis videnskaben kan frembringe beviser for ufarligheden, så vil jeg såmænd gerne støtte GMO. At nogen 'vurderer' at det ikke er farligt, er ikke betryggende nok for mig.

Birger, i traditionel forædling udveksles tusinder af gener, i GMO kun nogle få. Hvis du spiser GMO-planter, så vil generne omsættes på præcis samme måde som det har gjort gennem tiderne. Hvis man tisser i naturen, så vil generne ikke forurene naturen som en debattør mente, planterne optager ikke DNA, men kun visse mineralstoffer, der kan ioniseres. Alle kan med rolig samvittighed spise GM-petunierne, også de GM-afgrøder der er modificerede til at producere de giftstoffer, som nogle planter har udviklet evnen til at beskytte sig mod visse skadedyr.

At forbyde planter med en særlig farve synes at tangere hysteri, men de kommer ind under den eksisterende lovgivning. Derfor må de (desværre) ikke dyrkes her i landet. Men de må sikkert genre importeres. Prøv en grænsebutik.

  • 6
  • 7

Hvis videnskaben kan frembringe beviser for ufarligheden, så vil jeg såmænd gerne støtte GMO.

At nogen 'vurderer' at det ikke er farligt, er ikke betryggende nok for mig.

Man kan aldrig bevise at noget er ufarligt. det gælder med alt her i verden. Det gælder for nye plantearter frembragt ved traditionel forædling.

Med traditionel forædling venter man på mutationer (speeder evt mutationshastigheden med bestråling) med den egenskab man ønsker, hvorefter denne mutation opformeres. Dette sker uden man overhovedet aner, hvad det er for genændringer der foresager mutationen, og uden nogen form for risikovurdering. Hvordan er det mere sikkert end en specifikt planlagt genændring?

  • 4
  • 2

At alle der er begejstrede for, og energisk anpriser og forsvarer GMO og andre af moderne landbrugs quickfix, aldrig har søgt at garanterer ufarlighed eller påståede fordele. Hverken transnationale patentejere, forskere, grossister, producenter eller detailhandlere har udtrykt ønske om at tegne en forsikring der forsøger at holde forbrugere og miljø skadesløs! Så meget tror de alligevel ikke på deres dødsikre produkt.

  • 7
  • 4

Mon ikke historien har bevist "ufarligheden" i de fleste af de nævnte, og andre produkter?

Desværre har historien også bevist farligheden i mange produkter, som forsigtighedsprincippet ikke har fanget/omfattet.

Det er jo lisom hele pointen. Farlighed og ufarlighed kan kun risikovurderes ikke bevises. Men evidens kan opbygges historisk. Hvis man forbyder alt nyt, fordi man ikke kan bevise at det er ufarligt, så stopper vi enhver udvikling. Bemærk at dette gælder for enhver genændring, uanset om det er frembragt ved traditionel forædling eller mere målrettet via GMO. Er der endelig en forskel på de to metoder, så må den falde ud til GMO's fordel. Da man her rent faktisk ved hvilken genændringer der er foretaget.

  • 4
  • 2

Først en lille detalje: 100 % sikkerhed bygger på et tankespind og kan aldrig opnås. Lige meget hvad så er der en risiko som vi prøver at formindske – indenfor rimelighedens grænser. Fx tager du ikke en skudsikker vest på inden du går ned med et brev til postkassen.

Kampen mod GMO har ofte nået til absurde resultater. Skidt med lidt farvede blomster. Men årligt går over 100 000 børn ind i voksenlivet som blinde fordi nogle selvetablerede grønne har forhindret brug af GMO til gylden ris. Mere: se http://wp.me/p1RKWc-eo Her og også andre steder hviler der et tungt ansvar på de professionelle nej-sigere.

  • 5
  • 4

Jeg er ikke bekymret over om GMO produkter er spiselige eller ej.

Det som bekymrer mig er kompleksiteten i det vi piller ved og de konsekvenser vi ikke kan gennemskue, hvis en GMO afgrøde/plante forvilder sig ud i naturen og ændrer på balancer.

Vi har set i mange tilfælde, at mennesket i godhedens navn, har foretaget ændringer i naturen, for senere at erkende at det har haft uheldige konsekvenser andre steder i fødekæden. Vi er i mine øjne ikke kloge nok til at gennemskue afhængighederne - endnu, hvis vi nogensinde bliver det.

Noget andet er vurderingerne.

Hvem fremlægger (al?) data og hvem skal vurdere? Hvem er uafhængig? Hvem råber højest?

Se fx. på GW debatterne og de lejre som modarbejder hinanden. Der viftes overalt med videnskabelige data og mistænkeliggørelse af modstandernes argumenter.

Hvem skal man tro på? Det videnskabelige flertal eller de færre modstandere?

På mig virker det temmelig kaotisk. Både GW og GMO.

Det lyder osse logisk, at gensekventering kun er en forsimpling af traditionel forædling.

Men der er vel den forskel, at i traditionel forædling, så er det emnet som skal acceptere en ændring, hvorefter man fremelsker egenskaben.

Ved GMO tvinger du en ændring ind, som emnet ikke kan afvise, hvilket det måske ville have gjort, ved traditionel forædling.

Jeg synes der er rigtig meget at være bekymret om, for en forsigtigper som mig.

  • 4
  • 0

Kampen mod GMO har ofte nået til absurde resultater. Skidt med lidt farvede blomster. Men årligt går over 100 000 børn ind i voksenlivet som blinde fordi nogle selvetablerede grønne har forhindret brug af GMO til gylden ris.

Og det er helt sikkert at det ikke er hr Thorkil Søes regnestykker der er absurde! Hvor mange millioner blinde har "nogle selvetablerede grønne" på samvittigheden? På 30 år bliver det til 3 millioner, burde vi ikke skillinge sammen og sende et hold advokater i struben på de onde grønne?

  • 3
  • 1

Erik Bresler

@ Erik Bresler I stedet for at afvise problemet om modstand mod Gylden Ris, foreslår jeg at du sætter dig ind i tilgængelige oplysninger. Fx https://en.wikipedia.org/wiki/Golden_rice Mangel på vitamin A er ikke et problem i Danmark, men det er let as se at se at på globalt plan er det et stort problem. Langt over 100 000 dør. De er måske de heldige - De får fred i deres grav.

  • 3
  • 1

Langt over 100 000 dør.

Det er uacceptabelt men som jeg forstår WHO er problemet en usund kultur samt mangel på modermælk og de rigtige grøntsager. Det er vanskeligt at se hvor GMO-ris passer ind i det billede.

Vores eget land er heller ikke særlig sundhedsorienteret vi giver støtte til de mest usunde fødevare og ender med at dø for tidligt efter et liv med for mange sygedage på grund af det vi med et alt for venligt ord kalder livsstilssygdomme. De kan være: Overvægt, blodprop i hjertet og hjernen, forhøjet blodtryk, kræft, diabetes, Knogleskørhed, slidgigt o.s.v. Måske skulle vi overveje også at hjælpe os selv, og dele de sparede sundhedsudgifter med de dårligst stillede U-lande så de kunne slippe for tvivlsomme GMO quickfix. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaand...

  • 0
  • 4

@ Erik Bresler

udokumenterede anprisninger

Nu er det så snedigt at WordPress giver mig oplysninger om hvad der er klikket ind på. (Det, der vises med gult) Således kan jeg se at du ikke har forsøgt at se mine forsøg på dokumentation. På grundlag af dette er det naturligt at betegne din kritik som udokumenterede anprisninger.

  • 1
  • 2

Jeg er ikke bekymret over om GMO produkter er spiselige eller ej.

Det som bekymrer mig er kompleksiteten i det vi piller ved og de konsekvenser vi ikke kan gennemskue

Det er nemlig ganske ligegyldigt, om et par hundretusinder eller et par millioner eller et par milliarder skulle dø af et evt. uheld med en ny, men giftig GMO-afgrøde. Så siger vi blot "Vi beklager dybt", og det problem er væk - i hvert fald et par generationer senere.

I de senere år har vi fået stadig større indblik i genoverførsel mellem arter, uden at vi forstår fænomenet.

Det er den virkelige risiko ved at indsætte artsfremmede gener, at de spredes og ændrer vort livsgrundlag. Risikoen er lille, men i mange andre sammenhænge er vi uvillige til at tage langt mindre risici.

  • 4
  • 1

.......så dygtige vi bliver efterhånden. Vi kan gensplejse colibakterier til at lave de skønneste mediciner, vi er verdensmestre der i her i landet. Vi kan også lave katalysatorer der kan de forunderligste ting i kemien, det er vi også de bedste til og tænk enzymer, der kan erstatte de naturlige, som er svære at udvinde, tjener vi også en del på. Osteløbe til oste fremstilling. Enzymer til til andre fødevare fremstillinger, øl foreksempel, samt til snavs fjernelsesenzymer i vaskepulver.

Jeg skal så ikke undlade at pege på reagensbørn der også er et kunstprodukt af vor udvidede dygtighed, der medfører at gener der bestemt ikke burde videreføres bliver det.....usmart men dygtigt.

Men når man så poder et farvegen ind i en potteplante, der ikke kan overleve vinteren i fri natur, så bryder helvede løs......Der burde være et obligatorisk kursus på DTU, hvor man lærte at sondre... Det virker som om, her på siderne, at ingeniører åbenbart er uddannet som maskinstormere frem for at træffe modne tekniske vurderinger

  • 2
  • 6

Hej.

Thorkil Søe. Jeg har læst din interessante artikel om Greenpeace, gensplejset GMO og Den Gyldne Ris, som du linker til i et indlæg. Det var spændende læsning. Ligeledes har du og jeg - så vidt som jeg husker - skrevet mere om emnet til hinanden i 2 private breve til hinanden. Det var et fint brev, som du havde skrevet. Jeg tror, det var dig, som jeg skrev breve med, men måske husker jeg forkert. Så undskyld hvis jeg tager fejl af dig og en anden. Så vidt, som jeg husker, har jeg iøvrigt læst andre af dine spændende artikler på din hjemmeside.

Jeg anerkender, at du ved meget om relevante problemstillinger visse steder i Afrika, da du har været der i længere periode eller perioder. Jeg har ikke været i Afrika og har derfor ingen erfaring på det felt. Min viden er af teoretisk karakter.

Dele af GMO-modstanden er nok hysterisk. Jeg tror nemlig, at en betydelig del af gensplejset GMO i plante/ og dyrebrug er harmløst for miljø, grise, køer og mennesker. Det er der en eller flere meget store undersøgelser, som tyder på. Jeg har bl.a. læst konklusionerne på sådan en stor undersøgelse, som så på meget forskning. Derfor kan det også nemt tænkes, at den gensplejsede gyldne ris er uskadelig for miljø og mennesker. Og den gyldne ris med betacaroten / vitamin A vil jo kunne løse meget af - eller det hele af - det store og alvorlige problem med mangel på vitamin A visse steder i verden.

Jeg går ind for gensplejset GMO i plantebrug, hvor de gensplejsede egenskaber er øget modstandsdygtighed overfor tørke, for meget varme, for meget kulde, for meget regn og for meget salt. Flere af disse ting er nok gode i en verden, der måske for øget opvarmning af den globale temperatur. Klimaforandringer. Muligvis er der også ca. 5 andre gensplejsede egenskaber, som jeg vil kunne gå ind for, hvis jeg kendte dem. Derfor skrev jeg også fornylig til partierne Enhedslisten og Alternativet og sagde, at økologisk landbrug har et problem, hvis det i fremtiden vil forbyde al gensplejset GMO.

Men ellers er jeg modstander af al anden gensplejset GMO i dyre- og plantebrug. Og derfor er jeg også modstander af den gyldne ris. Denne gule/orange ris vil nemlig kunne bane vejen for meget anden GMO, som jeg ikke bryder mig om.

THorkil, måske er der meget gensplejset GMO i dyre- og plantebrug, som er skadeligt at spise. Du mener vist det modsatte. Men det er ikke usandsynligt, at årtiers daglig brug af meget GMO kan være skadeligt for mennesker. Det er ihvertfald min egen vurdering. Jeg har uddannelser og kurser indenfor sundhed og ernæring.

Jeg mener, at industrien, producenter m.m. af GMO-dyr, GMO-planter og dyr, der får GMO-foder, skal sætte GMO-mærker på varerne over hele verden.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Smørhul ( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten