Gensplejsede celler afslører narko

Hudceller fra den sydafrikanske sporefrø har fået indsat et gen, der koder for den receptor, som hos mennesker reagerer med morfin, herorin, codein og andre opiater. Når cellekulturens næringsvæske indeholder opiat, trækker cellernes mørke farvekorn sig sammen, og cellerne bliver blege. Det elegante er, at testen fungerer for en hel stofgruppe, og at man observerer en fysiologisk reaktion, som den sker hos mennesker. Man kan altså screene nye syntetiske præparater eller naturstoffer hentet f.eks. fra urskovens planter og meget hurtigt, uden brug af dyreforsøg, få en indikation af, om de har effekt på mennesker.

Nogle frøer, bl.a. sporefrøen Xenopus laevis kan ændre deres hudfarve. I stærkt sollys bliver de lysere, og de kan også benytte farveskiftet til camouflage. Det sker ved, at mørkebrunt farvepigment, melanin, i såkaldte melanophorer, enten trænges sammen i små korn nær cellens midte eller spredes ud i hele cellen. Samuel Svensson på Linköpings universitet gensplejsede hudcellerne ved at tilføre DNA efter, at have givet dem elektrisk stød, som åbner huller i cellemembranerne.

Det indførte DNA koder for en såkaldt G-protein-receptor. G-receptorerne skaffede deres to opdagere en Nobelpris i 1994. Disse proteiner sidder i cellemembranerne og binder sig til hormoner, duftstoffer, feromoner, smagsstoffer, m.m. og er derfor helt essentielle komponenter i cellernes aktivitetsstyring. Svenssons DNA kodede for den humane opiat-receptor. Frøcellernes receptor, som får dem til at samle farvekornene, er også en G-receptor, og de genmanipulerede celler trækker pigmenterne ind i centrum, når man tilfører væske med blot ganske små mængder opiat. Nogle få nanogram stof pr. mL er nok, fortæller Annika Karlsson, som også er med i forskerteamet, der har udviklet den nye test.

Ved indsplejsning af andre receptorer kan man udvikle tests for alle mulige stoffer, som menneskelige celler reagerer på via en G-proteinreceptor. Frøcellerne kan masseproduceres, og man kan derfor på kort tid screene store antal stoffer i mikroarrays, hvor farveændringen i væskebrøndene med cellerne let udmåles automatisk. Teknikken er detaljeret omtalt i artiklen "Biosensing of opioids using frog melanophores" i tidsskriftet Biosensors and Bioelectronics, Vol.17,p.331-5,2002

(Kilde: New Scientist, p.21, 2.3.02)