Gensaksen CRISPR kan nu også klippe i RNA
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gensaksen CRISPR kan nu også klippe i RNA

De to forskere, der hver kæmper om patentet på den revolutionerende CRISPR-teknologi, har nu uafhængigt af hinanden vist, at det er muligt at klippe og klistre i RNA.

Opdagelsen er afgørende af flere årsager.

For det første åbner RNA-redigering muligheder for at fjerne genetiske årsager til sygdomme uden at foretage permanente ændringer i generne.

I modsætning til dna, så er RNA nemlig ikke en lige så fast størrelse. RNA bliver konstant skabt ved kopiering af dna-koderne, og RNA bliver brugt til at udføre de opgaver, som generne koder for. RNA overfører informationer, hjælper med at skabe proteiner osv. Men RNA bliver skabt og forsvinder hele tiden. Så ændringerne forsvinder også. Det kan gøre det nemmere at tilpasse en ændring, så den bliver mest optimal.

»Problemet med dna-redigering er, at det er permanent. Det kan være en god ting, men hvad nu, hvis du laver en fejl?« siger Gene Yeo, der er professor i cellulær og molekylær medicin på University of California til Nature.

For det andet er en lang række sygdomme koblet til netop RNA og ikke selve generne. Og for det tredje har forskerne længe ledt efter en simpel metode til at studere RNA ved at indsætte markører, der ikke ændrer på cellens funktioner.

RNA-saks kan klippe fjender i stykker

Feng Zhang fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) har længe jagtet enzymer, der går specifikt efter RNA. Sidste år i oktober fandt hans gruppe enzymet C2c2, der bliver brugt af bakterier til at modstå infektioner.

Mange vira indeholder nemlig slet ikke dna, men kun RNA, som de inficerer celler med og får dem til at producere nye virus. Der er blandt andet tilfældet med hiv og polio.

Ved at bruge C2c2-ensymet i CRISPR-teknologien har Zhang - i en netop offentliggjort forskningsartikel i Science - vist, at han kan klippe og indsætte sekvenser i RNA hos bakterier. Det åbner mulighed for eksempelvis at få kroppens celler til at producere RNA, der klipper bestemte vira-RNA i stykker.

Forventningen er, at teknologien er mere præcis og nemmere at bruge end for eksempel metoder, der benytter RNA-interferens. Zhang vil også bruge teknologien til at indsætte fluorescerende markører på RNA for at studere dem nærmere.

Rival har redigeret i dyreceller

Zhangs metode bliver suppleret af hans rival, Jennifer Doudna fra University of California i Berkeley. Doudna og Zhang kæmper i retten om patentet på CRISPR, men hvor det i striden om CRISPR er Doudna, der har redigeret på bakterier, og Zhang, der har redigeret på dyreceller, så er det lige omvendt, når det gælder RNA-redigering.

Læs også: Analyse: Sådan kom to forskergrupper op at toppes om patentet på at klippe i vores dna

Doudnas forskergruppe har designet et kort nukleotid kaldet PAM, som forskerne bruger direkte i CRISPR-teknologien til at dirigere enzymet Cas9 hen til et ønsket sted på RNA, hvor et klip bliver foretaget.

Doudnas forskere demonstrerede RNA-redigeringen tilbage i marts på proteinerne ACTB, TFRC og CCNA2, og gjorde det muligt at overvåge RNA over tid.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten