Gensaksen CRISPR giver nye våben til kræftramtes T-celler

T-cellerne i kroppens immunforsvar taber ofte kampen til kræftceller, fordi angriberne er alt for udspekulerede: De skjuler sig og slukker for kroppens immunforsvar, som det passer dem. Men nu har amerikanske forskere fundet en metode, der skal give T-cellerne ny ammunition og et bedre forsvar.

I forskernes laboratorium på University of Pennsylvania vil de klippe i celler i en prøve fra 18 patienter, der slet ikke har reageret på andre behandlinger mod deres sygdomme, som er alt fra modermærkekræft til kræft i knoglemarven, muskler og bindevæv. Når cellerne er groet klar til kamp, sprøjter forskerne dem ind i patienterne og håber på det bedste.

Slut med at slukke for T-cellerne

Den første ændring udstyrer T-cellerne med en slags sporingsenhed, der gør, at T-cellerne bedre kan opdage angriberne. Sporingsenheden er en receptor, der detekterer proteinet NY-ESO-1, som sidder på de fleste typer kræft, men ikke på raske celler. Samtidig foretager forskerne en ændring af T-cellens primære receptor, der gør sporingen af NY-ESO-1 endnu mere effektiv.

Den sidste ændring er en forsvarsmekanisme. Når T-celler angriber kræftceller, svarer kræftcellerne typisk igen ved aktivere proteinet PD-1 på T-cellen. Den handling slukker simpelthen for T-cellen. Men med genredigering fjerner forskerne nu kræftcellernes mulighed for at røre ved tænd-sluk-mekanismen PD-1.

Det store spørgsmål: Kan CRISPR klippe præcist nok?

De amerikanske forskere gør brug af flere ændringer, der er blevet testet hver for sig i andre forsøg. Eksempelvis er medicin, der blokerer PD-1 proteinet allerede en lovende vej inden for kræftbehandling med immunterapi.

Det revolutionerende nye er ikke, at genredigering bliver foretaget på mennesker. Det er allerede sket i forsøg med teknologier som TALENS og ZFN (Zinc Finger Nuclease). Men det er første gang, at forsøg sker med hele tre ændringer i generne på en gang, og netop den mulighed er blevet nemmere med CRISPR, der allerede er i gang med at revolutionere hele området for redigering af gener.

Det helt store spørgsmål er dog om CRISPR vil klippe præcist nok. Et problem med CRISPR har nemlig været, at immunforsvaret selv fjerner de redigerede celler, fordi snittene er upræcise.

Forskerne fra University of Pennsylvania har dog lavet forsøg med at redigere i T-celler i laboratoriet, og her så de kun en upræcis skæring i ét ud af 148 gener.

Grønt lys kræver flere godkendelser

Godkendelsen til de kliniske forsøg kommer fra Den rådgivende komité for rekombinant dna (RAC) under Det Nationale Sundhedsinstitut (NIH). Godkendelsen af de kliniske forsøg var ikke uden en vis skepsis, fordi den videnskabelige rådgiver på forsøget, immunologen Carl June og University of Pennsylvania har økonomiske interesser på spil, og så har de en skidt forhistorie. I 1999 døde en ung mand, Jessie Gelsinger, netop under et forsøg med genterapi på selvsamme universitet.

Det var dog en enig bestyrelse i RAC, der godkendte forsøgene, men før det grønne lys skinner helt klart, skal forskerne indhente godkendelser fra etiske råd og U.S. Food and Drug Administration, FDA, som godkender medicin og fødevarer i USA.