Gensaksen Crispr bringer forskerne tilbage i tiden

Illustration: McGovern Institute for Brain Research at MIT

Det er blevet muligt at efterprøve evolutionsteorien ved brug af genklippemetoden Crispr, skriver nature.com.

På University of Chicago i Illinois laver de forsøg med denne metode. Her har palæontologen Neil Shubin observeret, at når han og hans team har klippet i en zebrafisks dna ved hjælp af Crispr, så den mangler forskellige kombinationer af hox13-gener, udvikler fiskene ikke traditionelle finner. Det bliver nærmere noget, der minder om finne-fingre med samme slags knogle, som man møder i pattedyrs fingre og tæer.

Det overraskede Shubin, fordi han indtil videre havde troet, at den slags ben og knogler i fødder og fiskefinner er helt forskellige og har en forskellig evolutionær udvikling. Det skal nu gentænkes.

Ingen af fiskene dannede dog regulære fødder eller tæer, blot noget der kunne være begyndelsen til det.

Kvalificerede gæt kan efterprøves

Forsøg med andre arter, hvor man har sat hox-generne ud af funktion, viser, at det forandrer udviklingen af specialiserede lemmer såsom antenner eller kløer, har Arnaud Martin, biolog på George Washington University i Washington DC, fundet ud af.

Han mener, at Crispr kan bruges på alle levende organismer. Han har selv prøvet på krebs.

Indtil videre har forskerne hovedsageligt sat gener ud af funktion eller tilføjet nye, som f.eks. grønt fluorescerende protein, som gør det nemmere at følge udviklingen, fordi proteinet er selvlysende.

Det næste skridt er at være mere præcis i sin ændring af specifikke gener. Det kunne blandt andet være at forandre dna-sekvenser, som har indflydelse på, hvor og hvornår et gen er aktivt, og som måske har bidraget til evolutionære forandringer såsom pattedyrs lemmer.

Man kunne også foretage et kvalificeret gæt på, hvordan et dna-kæder fra forhistoriske overgangsskabninger så ud og så indsætte det i nulevende dyr via Crispr, siger forskeren Bhart-Anjan Bhullar, Yale University in New Haven, Connecticut. Sidste år brugte hans team kemikalier til at moderere gener i kyllinger, for at finde ud af, hvordan udviklingen af rovøglers mund og næse blev til de fuglenæb, vi ser i dag.

Emner : CRISPR
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der bliver for alvor krig, hvis nogen prøver at adfærds (kærligheds) modificere mig :)

  • 0
  • 0

@ Jørgen Pallesen

Halvdelen af en befolkning vil altid være under middel begavede og den samme detalje gælder intelligens.

Mennesket har da i høj grad et freds og et kærligheds gen.....de går da i krig for at forsvare det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten