Gensaks giver studerende mulighed for at gøre store opdagelser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gensaks giver studerende mulighed for at gøre store opdagelser

Sådan fungerer CRISPR/Cas9. Illustration: MI Grafik

Engang var gensplejsning og analyse af organismer en ph.d.-opgave i sig selv, men nu kan førsteårsstuderende nærmest gøre store opdagelser på et semester.

Vidundermidlet er den berømte og berygtede gensaks Crispr/Cas9, som gør det muligt at identificere og udskifte gener i levende organismer og dermed give dem nye egenskaber – det man også kalder syntetisk biologi, syntesebiologi eller blot ’synbio’ alt efter institut og opgave.

På DTU Bioengineering eksperimenterer man med at gøre syntetisk biologi til en disciplin, hvor alle kan være med, fortæller adjunkt Jakob Blæsbjerg Hoof.

»Når fundingen bliver træg, så bliver man nødt til at gøre noget for at få flere hænder – og vi har jo en hel hær af dygtige studerende gående her, som vi kan mobilisere,« siger Jakob Blæsbjerg Hoof.

Nogle forskningsgrupper hos DTU Bioengineering har et særligt fokus på skimmelsvampe, som instituttet har mere end 30.000 stammer af i kælderen. Nogle af arterne er særdeles velkendte, mens der er mindre kendskab til andre arter.

Her ses en Aspergillus aculeatinus. De hvide kolonier viser, hvor Cas9 er lykkedes med at lave et brud, der ikke er repareret ordentligt. Genet, der koder for at syntetisere byggesten til det sorte sporepigment, er muteret og virker dermed ikke mere. Derfor er de hvide. Illustration: DTU Bioengineering

Og så er der de arter, som man absolut intet ved om endnu, men som potentielt kunne være nyttige til at producere højværdiprodukter såsom medicin. Potentielt mere nyttige end de organismer, forskerne arbejder med i dag.

»Det vil få stor betydning, at vi kan gøre ukendte stammer arbejdsklar hurtigt,« Jakob Blæsbjerg Hoof.

Nærbillede af de hvide kolonier i Aspergillus aculeatinus, som også er den første indikation af, at Crispr/Cas9-vektoren virker i denne svamp. Antallet af hvide kan fortælle lidt om relativ effektivitet i den pågældende svamp, men det kan variere, hvis man forsøger i et andet bagefter – bl.a. pga. den lille sekvens, forskerne bruger til at lede Cas9 derhen. Illustration: DTU Bioengineering

En af hans seneste grupper af studerende tog fat i nært beslægtede arter til den sortsporede Aspergillus niger, som findes både i jorden og indendørs, men som industrielt anvendes til at fremstille bl.a. citronsyre og enzymer. Disse arter var nemlig for nyligt blevet gensekventeret og dermed parat til Crispr/Cas9.

Resultat inden for en måned

Bachelorstuderende ved DTU Sara Christina Martinez fortæller, at hun hverken kendte meget til svampe eller Crispr/Cas9, før de gik i gang med projektet på DTU Bioengineering.

»Det gik dog hurtigt op for os, at teorien måske nok er avanceret, men det er et relativt nemt værktøj at arbejde med,« fortæller Sara Christina Martinez.

Gruppen arbejdede med 19 forskellige skimmelsvampe, og de brugte Crispr/Cas9 til hurtigt at undersøge, om de kunne slå specifikke genaktiviteter ud i svampene og dermed manipulere bruge dem som værter i senere projekter. Det lykkedes i de otte.

»Det var rigtigt fint at se, at selv om ingen før havde genmanipuleret disse svampe, så kunne vi afgøre inden for en måned, om en specifik art var manipulérbar. Det betyder, at man hurtigt kan træffe de rigtige valg og komme videre i sin forskning,« siger hun.

Tidligere, fortæller Jakob Blæsbjerg Hoof, kunne det tage rigtig lang tid – nærmest en hel ph.d. på tre år – at klargøre en ukendt skimmelsvamp til genmanipulation og igangsætte den forskning, man var interesseret i.

Læs også: Rumbiolog: Bakterier skal hjælpe astronauter med at leve på Mars

Her ses arten Aspergillus uvarum. Illustration: DTU Bioengineering

I projektet bruger de studerende enzymer til at åbne cellevæggen i organismen, og herefter bruges Crispr/Cas9 til f.eks. at indføre plasmider, opformeret i E. coli, i svampen. Overlever svampen herefter, og ændrer den sporefarve, er det første tegn på, at den vil være manipulérbar.

Udgangspunktet til succes er de relativt korte stykker af nukleotider, der definerer, hvor gensaksen klipper. Dem designer man til sit ønskede mål og bestiller dem over nettet til en overkommelig pris.

»Når de først kommer, og du har cellerne klar, kan du have resultaterne inden for en god uge,« understreger Sara Christina Martinez og fortsætter:

»Crispr/Cas9 har haft stor værdi for os som studerende, og måske kan vi endda nu i højere grad være med til at gøre nye opdagelser, der kan bruges fremadrettet.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først