Genopstanden beton deler vandene
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Genopstanden beton deler vandene

Et nyt lagerhotel er på vej her på Prags Boulevard i København. Betonen fra den tidligere bygning på grunden nedknuses og anvendes som tilslag i den beton, der skal blive til den nye bygning. Foto: Lendager Arkitekter

Byggepladsen på Prags Boulevard 43 ligner umiddelbart ethvert andet standardbyggeri. Entreprenørens håndværkere er i gang med at støbe fundamenter og terrændæk til et nyt lager til Pelican Self Storage. Men betonen gemmer på en nyskabelse. I stedet for grus og sten er tilslagsmaterialet nedknust beton fra den bygning, der tidligere lå på grunden.

Genbruget giver flere fordele, forklarer arkitekt og adm. direktør Anders Lendager fra Lendager Group, som tegner og styrer byggeriet.

»Du sparer en masse transport ved at genbruge betonen på stedet. Det giver mindre forurening og færre udgifter til at køre materialer til og fra byggepladsen. Desuden er der en økonomisk besparelse, fordi du ikke skal købe grus og sten.«

Mindre behov for cement

Hvis det er højkvalitetsbeton, man river ned, kan man endda bruge mindre cement end ellers, fordi der er overskydende cement i den gamle beton, som endnu ikke er hydratiseret, argumenterer han.

Illustration af ARC’s kommende genbrugscenter i Sydhavnen i København, hvor bygherren gerne vil anvende genbrugsbeton i ringmuren. På grund af reglerne for anvendelse af nedknust beton som tilslagsmateriale kræver det dog en dispensation. Foto: ARC

Hans optimisme modsvares imidlertid af en vis skepsis i den danske betonbranche.

»Vi har tidligere prøvet at sælge genbrugsbeton, men der var ikke den store interesse for det. Desuden er vi bekymrede for, om genbrugsbeton vil have den samme lange levetid, høje styrke og høje kvalitet som almindelig beton. Har den eksempelvis kortere levetid, vil det betyde, at den ikke er nær så bære­dygtig som almindelig beton,« sagde formanden for brancheforeningen Dansk Beton, Niels Søndergaard-Pedersen, således under en debat om genbrug af beton på messen Building Green.

Frygt for større CO2-udledning

Brancheforeningens vægtigste argument imod brugen af genbrugsbeton er imidlertid, at det fører til mere CO2-udledning, fordi der skal bruges mere cement.

I tidligere forsøg med tilslag af nedknust beton har man følt sig nødsaget til at tilsætte mere vand end normalt for at gøre betonen lettere at arbejde med. Og når man tilsætter mere vand, skal man også tilsætte mere cement.

Men de tidligere projekter har ikke taget højde for, at nedknust beton suger meget mere vand end grus og sten, siger adm. dir. Peter Laugesen fra materiale- og test­specialisten Pelcon, som hjælper med at udvikle betonblandingen og teste prøverne på Pelican-byggeriet.

»Så tilsætter man mere vand og tænker, at der også er brug for mere cement. Men det har man faktisk ikke. Vores prøver dokumenterer, at vi opnår de ønskede styrker med samme cementindhold som ved almindelig beton,« siger han.

Trods betonbranchens skepsis ønsker flere bygherrer dog at bruge genbrugsbeton. Det gælder f.eks. Amager Ressource Center (ARC), der skal opføre en ny genbrugssta­tion i Sydhavnen i København.

»Vi skal bygge en relativt stor ringmur, og det ville være rigtig interessant, hvis vi kunne bygge den af genbrugsbeton. Når vi laver en livscyklusanalyse af projektets materialer, er det en af de ting, der rykker rigtig meget,« fortæller projektleder Theis Rasmussen.

På den gamle Grønttorvs-grund i Valby er der lignende overvejelser i gang. Der river developeren FB Gruppen de gamle haller ned for at kunne bygge boliger og erhverv.

Nedrivningen skaber omkring 100.000 kubikmeter betonaffald, hvoraf noget vil kunne genbruges som tilslag til nye fundamenter – men langt det meste vil skulle genbruges på anden vis, fortæller Jørgen Bidstrup fra rådgivningsfirmaet IngCon, der fungerer som bygherrerådgiver og udviklingspartner.

»Det mest miljørigtige ville være at nedknuse og sortere resten og lave ny beton til andre byggerier, men det vil dels kræve, at vi får lov til at lave en midlertidig betonfabrik på grunden, og dels at vi finder nogen, der vil drive den,« siger Jørgen Bidstrup.

FB Gruppen er i dialog med RGS90 om denne opgave, men en endelig aftale er ikke på plads.

Det går for langsomt

Selv om samarbejdet skulle blive en realitet, har man både på Grønttorvet og i Sydhavnen desuden det problem, at de mobile betonproduktionsanlæg, der er til rådighed, ikke kan producere med den hast, som entreprenørerne er vant til at modtage beton i.

»Vi bruger tit 60-70 kubikmeter i timen, og det mobile betonværk, som vi umiddelbart har fået data på, kan kun producere omkring 20,« siger Jørgen Bidstrup.

Det problem kan imidlertid løses med planlægning og koordinering, mener Anders Lendager:

»Det er klart, at hvis man er vant til, at der holder otte lastbiler fra Unicon klar, så kan et mobilt betonblandeanlæg ikke matche det. Men hvis man vil, så kan det lade sig gøre at støbe med genbrugsbeton. Det handler om planlægning og om at koordinere støbningen med sin entreprenør. Det er i hvert fald lykkedes for os.«

Er betonen god nok?

En anden udfordring er, hvad man så må bruge betonen til. Beton kategoriseres i forskellige miljøklasser fra ‘passiv’ til ‘ekstra aggressiv,’ alt efter hvor hård en påvirkning, den skal kunne tåle. Kun i passiv miljø­klasse, der omfatter eksempelvis konstruktion i indendørs, tørt miljø eller jorddækkede fundamenter i lav eller normal sikkerhedsklasse, må man ifølge de danske normer bruge genbrugsbeton som tilslagsmateriale. En af årsagerne er, at genbrugsbeton i tidligere forsøg har vist sig at være mindre frostbestandigt og have større tendens til at revne.

Eksperimenterne med genbrugsbeton med de rette kildematerialer har imidlertid vist, at genbrugsbetonen kan overholde styrke- og holdbarhedskrav i hvert fald op til klasse A, siger Peter Laugesen fra Pelcon:

»Kravet om, at man kun må bruge genbrugsbeton i passiv miljøklasse er et udtryk for, at man vil gå med både livrem, seler, gummistøvler og redningsvest.«

Men Theis Rasmussen fra ARC håber, at de på deres byggeri kan få dispensation til at bruge genbrugsbeton i den store ringmur, og samme forhåbning har Anders Lend­ager, som ud over Pelican-byggeriet arbejder på to projekter i Ørestad, hvor firmaet også vil bruge den genbrugsbeton, som er blevet udviklet på Pelican-projektet.

Anders Lendager tror så meget på ideen, at arkitektfirmaet har lavet et joint venture med Nymølle Stenindustrier A/S, som driver omkring 40 grusgrave i Danmark. Det fælles firma skal producere genbrugsbeton, og maskineriet er allerede indkøbt. Desuden forhandler Lendager Group med en betonelementproducent om at bruge genbrugsbeton.

Han håber at branchen nu kan samarbejde om at udvikle normer og standarder, så nedknust beton kan bruges i større omfang:

»Vi håber, at vores projekter kan vise vejen, og at andre kan samles om den samme vision.«

Så lav da en mur. Den halve af genbrugsbeton og den anden halve "nyt" beton. Muren skal laves så det bliver muligt at lave 25 x 2 i "hunderede" år i hver mur halvdel. I alt 50.000 prøver. Den der har taget prøve skal ikke være den der udfører blindtesten. Så ville I/vi have noget at forholde sig til.

  • 2
  • 0

Hvis bare det var så nemt...

Jeg forstår ikke helt dit regnestykke (25 x 2 x 100 år x 2 halvdele =10.000 ???), men en hovedpointe vedr. betonholdbarhed er: Hvad vil du måle på, og hvornår vil du have svaret? Som jeg læser dit oplæg (med risiko for at have misforstået det), så står vi om 100 år og 10.000 prøver senere og er blevet klogere, men det giver os jo ikke nogle svar, som vi kan bruge inden for en relevant fremtid.

I denne sammenhæng kommer vi ingeniørmæssigt lidt til kort, da kravene til beton delvist er baseret på, "hvad der i hvert fald virker" mere end på videnskab om hvorfor det virker og hvor meget der skal til.

Dertil kommer at beton har den forbaskede egenskab at det er tungt og inhomogent, så der skal meget til, for du kan udtage en repræsentativ prøve (bare betonmængden til prøvelegemer til styrkebestemmelse på de 10.000 prøver udgør 233 tons/ca. 100 m3). Dertil kommer det nødvendige volumen baseret på prøveudtagningsteori...

(I parentes bemærket er hovedparten af de almindelige betonprøvninger destruktive - så ny prøve = nye prøvelegemer => mere beton)

  • 2
  • 0

Hvis energien til produktion af cement kommer fra vindmøller, 42% i 2015 og stigende.
Så er Co2 udledningen pr beton enhed faldende, og da man bruger mindre volumen underlag til vejene, når det laves med brugt beton frem for råstoffet grus.

Er råstoffet grus så ikke bedre anvendt til nybyggeri?

  • 0
  • 0