Genoplivning af mammutten kan bremse global opvarmning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Genoplivning af mammutten kan bremse global opvarmning

Da den sidste mammut tog sit sidste åndedrag, betød det ikke blot, at det store pattedyrs gang på jord havde nået sin afslutning, men også at Jorden tog et skridt mod varmere tider. Det skriver nature.com.

Mammuttens død forandrede naturen nord for den 50. breddegrad på den nordlige halvkugle fra græsenge til mosbegroet land. Det skete, fordi de store dyr i deres storhedstid bevægede sig over tundraen og i deres færden væltede træer og spredte græsfrø gennem deres gødning. Forandringen fra sne- og græseng til snefyldt og mosset tundra frigiver kuldioxid i atmosfæren, hvilket er med til at skabe klimaforandringer.

At genskabe mammutten vil derfor bremse klimaforandringerne ved at omskifte landskabet til græsenge, mener nogle forskere. Der er dobbelt så meget kuldioxid i tundraen som i alle verdens skove lagt sammen, siger George Church fra Harvard University.

Ikke kun en fascinerende zoo

Mere end 300 forskellige typer af pattedyr, fugle, reptiler og padder er forsvundet siden år 1500. Flere af disse kan have en betydning for planetens økosystem. Heriblandt altså mammutten.

Med gen-teknologierne af i dag skal vi til at tænke over muligheden i at genskabe nogle af dyrene. Flere forskere mener dog, at man kun skal gøre det, hvis det vil betyde noget i et større perspektiv og ikke blot handler om at skabe en fascinerende zoologisk have.

Alle dyr i et økosystem har en funktion, nogle mere essentielle end andre og nogle funktioner delt af flere forskellige arter. Men så er der også dem, der har en funktion, som er unik eller som kun deles af få arter. Det er det, der er vigtigt at kortlægge og reflektere over, inden man begynder at sætte forhistoriske dyr i verden.

Genteknologi, tilbageavl eller kloning

Der er flere forskellige måder at genskabe de uddøde arter på. Den nyeste metode er selvfølgelig gennem genteknologi. Her kan forskere tage et genom fra et uddødt dyr og så kombinere det med det genetisk nærmeste nulevende dyr.

Gennem for eksempel CRISPR kan man udskifte de relevante gener fra det uddøde dyr til den nulevende art og implantere hybrid-genomet i en livmoder - eller en kunstig livmoder. Det genskaber ikke en eksakt kopi af den uddøde art, men nærmere en moderne version af et dyr, der er skabt til at ligne og opføre sig som dets uddøde slægtninge. Det er blandt andet det, man vil prøve med mammutten ved for eksempel at udstyre asiatiske elefanter med mere voluminøs kropsbehåring.

En anden mulighed er kloning. Her vil forskerne tage en bevaret celle fra en nyligt uddødt dyr - ideelt før den sidste i arten er død af praktiske årsager - og udtrække kernen. De ville så sætte kernen ind i en ægcelle fra en nær slægtinge-art og implantere ægget i en livmoder på et lignende dyr.

Det har man faktisk allerede gjort i 2007 med en ged, der skulle føde en Pyrenean ibex, men ungen levede kun i syv minutter på grund af en genetisk lungefejl. Kloning kan med tiden give os en genetisk identisk kopi af nogle arter, men det vil være begænset til dyr, hvor vi har velbevarede celler med en intakt kerne. Mammutten kan altså ikke blive genskabt gennem kloning.

Om nogle af ovenstående muligheder kan defineres som en genskabelse af arten - det kommer an på definitioner.

Mange faldgruber, før dyrene kan være selvkørende

Men selv hvis forskerne finder ud af at kombinere gener, så det ligner den uddøde art, er målet ikke nået. Først skal man få hybridcellen til at gro i en livmoder og håbe på, at generne vil gå i harmoni. Derefter skal fosteret overleve, indtil det skal fødes, overleve fødslen og derefter have en velfungerende krop.

Det næste bliver så, om dette dyr opfører sig ligesom den oprindelige art, når det bliver opfostret af en moderne slægtning. Og hvis man endelig kommer så langt, skal den også være i stand til at kunne reproducere sig selv, og denne reproduktion skal også være fertil.

Der er altså mange udfordringer i at få uddøde arter til at indgå i et moderne økosystem. Men alt dette regner forskerne med at have løst inden for en tiårig tidsramme.

Farligt at ændre paradigme til, at man 'bare' kan genskabe

Andre forskere fra for eksempel University of California, Santa Barbara (UCSB) mener, at projektet med at genindføre uddøde arter i økosystemet ikke er helt gennemtænkt. Douglas McCauley fra UCSB mener, at man kan sammenligne det med en midaldrende mand, der gerne vil tilbage i gymnasiet, fordi det var fedt, men når vedkommende så står der, er det ikke det samme længere.

Verden er forandret, og vi har ingen anelse om, hvordan en forhistorisk genskabt art vil påvirke økosystemet, mener McCauley. Så giver det i hvert fald mere mening at se på en nyligt uddød art, mener han.

Det største problem med denne udviklingen mod at kunne genskabe uddøde arter er dog ifølge McCauley, at det kan resultere i, at man ikke længere vil tage udryddelse af for eksempel af skov eller arter så alvorligt. Vi kan jo bare genskabe dem, vil mange tænke, mener McCauley.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Disse store dyr æder en masse planter, som giver en masse metan.
Når 5% tab fra biogas kan modvirke klimagevinsten, tør jeg slet ikke tænke på hvad mammutter gør.
Klimaet er en dårlig undskyldning for et sikkert interessant forsøg for forskerne, men det kan jo bruges til alt nu om dage.

  • 5
  • 6

Den menneskelige påvirkning af naturen er enorm, så enorm at den har indledt en ny geologisk tidsalder, og opbruger jordens råstofressourcer inden for få generationer. Et stort antal dyre og plantearter er uddøde.

Mange ressourcer bruges på at afbøde den menneskelige påvirkning, og dette er en af mange. Men det er klart at når den har været uddød så længe som mamutten er at betragte som en invasiv art hvis den bliver genskabt. Da man ikke genskaber hele økosystemer kan konsekvenserne være uoverskuelige. Dog tror jeg mammutbestanden kan kontrolleres da de er så store.

Specielt med mindre dyr skal man være meget forsigtig, man må formode at uddøde dyr af logiske årsager nok ikke er så formeringsstærke at det har de store konsekvenser men man ved aldig.

Men det er da vildt facinerende og har en vis Jurassic Park appel over sig.

  • 1
  • 1

Mammuttens død forandrede naturen nord for den 50. breddegrad på den nordlige halvkugle fra græsenge til mosbegroet land. Det skete, fordi de store dyr i deres storhedstid bevægede sig over tundraen og i deres færden væltede træer og spredte græsfrø gennem deres gødning.

Var det fordi at Mammutterne døde, at isen trak sig tilbage? Eller døde Mammutten fordi isen trak sig tilbage og de kunne ikke overleve i det nye klima...

  • 4
  • 0

Den menneskelige påvirkning af naturen er enorm, så enorm at den har indledt en ny geologisk tidsalder, og opbruger jordens råstofressourcer inden for få generationer.

@ Erik Martino Hansen

Hvis mennesket forsvandt fra jordens overflade i dag, vil der gå få uger før dyrene har vænnet sig til vi er væk, og dyrene vil indtage storbyerne. Efter få år, er veje og parker vokset til med planter. Om 200-300 år er samtlige bygninger (med få undtagelser) styrtet i grus. Om 1.000 år er der knap nogle tegn på vi overhoved har eksisteret tilbage.

Vi har været her i max. 200.000 år.
Jorden er cirka 4.500.000.000 år gammel, og forventes stadig at eksistere om 4.000.000.000 år.

I de første 195.000 år gjorde vi ikke den store forskel i jordens økosystem.

Vi kommer max. til at gøre et "enormt" indtryg på jordens økosystem i 1 / 1.900.000 - del af jordens historie. Det er 0,000052631%.

  • 1
  • 1

Vi kommer max. til at gøre et "enormt" indtryg på jordens økosystem i 1 / 1.900.000 - del af jordens historie.

Sludder - der er selvfølgelig varende følgevirkninger af vores påvirkning - i værste fald ender vi med at gøre jorden ubeboelig for alt andet end nogle få hårdføre bakterier (utilsigtet geoforming). Og de arter vi udrydder, kommer jo ikke tilbage (uden videre) og dermed har vi ændret den kommende udvikling på jorden - uanset om vi selv er her eller ej i fremtiden.

mvh Flemming

  • 2
  • 3

Hvis man satsede på, at mennesket blev mindre og mindre. Noget i retning af nogle nye pygmæer så ville vore behov for materialer, føde og vand også mindskes og der ville måske så være plads til dyrearter i reservater, som vi i dag indrager til fødevare fremstilling

Biler, fly og boliger ville ikke kræve så megen energi og materialer og vor fødebehov ville også mindskes.

I dag bygge man boliger med 230cm til lofter. Tænk hvis man kunne nøjes med 180 cm :)

Jeg har lige været i Italien, hvor jeg har mødt mange ikke særligt høje personer, blandt andet mange Japanske og kinesiske turister (slæbende med kuffert og blikket rettet mod iPhonen) og i Indien og Japan må man erkende, at man rager godt op over gennemsnittet.

  • 1
  • 1