Genoplev metrobyggeriet – 2015: Sandet er den største udfordring for metroboringerne under København
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Genoplev metrobyggeriet – 2015: Sandet er den største udfordring for metroboringerne under København

Hidtil har tunnel­boremaskiner Eva og Minerva i cirka 25 meters dybde arbejdet sig gennem kilometervis af kalk under København. Men nu møder parret nye udfordringer under det københavnske byliv, for maskinerne er netop brudt igennem til strækningen mellem Nørrebroparken og Øster Søgade, hvor undergrunden skifter til sand.

»Det er klart vores største udfordring,« siger Simon Taylor, der er tunnelprojektchef i Metroselskabet.

Metroholdet har tidligere boret i sand i udlandet, men man har aldrig boret i sand i så stor skala før i Danmark – og under alle omstændigheder følger der med den sandede undergrund en større risiko for, at undergrunden over metroboringerne synker.

»Selv små afvigelser kan have større betydning i sand, fordi sand kan flyde,« forklarer Simon Taylor – i modsætning til det hårde kalk, tunnelboremaskinerne har arbejdet i indtil nu, som næsten står af sig selv.

I værste fald kan skred i undergrunden skabe så store sætninger, at det forårsager revner i bygningers facader. Eller som Simon Taylor udtrykker det:

»Der er ikke plads til sjusk.«

Millimeterpræcis overvågning

Metroselskabets underentreprenør SMT har da også følere overalt i nærheden af boreområderne for at holde øje med eventuelle forandringer:

»Vi måler på alle bygninger rundt på strækningen, så hvis en bygning bare giver sig én millimeter, ved vi det,« siger Simon Taylor.

Metroselskabet har for længst fået tegnet et kort over undergrunden ved hjælp af 503 prøveboringer – nogle nye og andre gamle.

Med det kort i hånden har metroholdets ingeniører med Simon Taylor i spidsen regnet på, hvor mange millimeter, undergrunden vil give sig, afhængigt af hvor meget kalk og jord, man graver ud.

Undergrunden må ifølge beregningerne synke op til 10 millimeter – synker den mere, begynder alarmklokker til at ringe. Ifølge Simon Taylor er de 10 millimeter dog en mere end rigelig sikkerhedsforanstaltning:

»Ikke engang mit skur i bag­haven ville reagere på 10 millimeter,« siger han.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Trykkammer i fronten

Ud over overvågningen af bygninger over jorden bliver der også holdt øje med, hvad der sker under jorden:

»Vi vejer al den jord, vi graver op, så vi ved, om vi holder os inden for vores beregninger og målinger,« forklarer Simon Taylor.

Hvis der bliver gravet mere jord op, end hvad beregningerne tillader, kan det skyldes, at boremaskinens tryk er for lavt.

Den forreste ende af tunnelboremaskinen, som borer og suger jord, har et tryk på cirka 2,5 bar, afhængigt af hvor dybt der bores.

Trykket i boremaskinen sikrer, at der ikke suges for meget jord op og er særligt vigtigt, når man arbejder i det drilske sand. For ved en kalkboring kan kalket uden problemer stå selv i en periode, og man kan slukke for trykket, hvis der er brug for eftersyn eller reparation af borehovedet.

Det går ikke ved en sandboring, og dermed skal der lægges ekstra tid ind, hvis borehovedet skal repareres, mens der arbejdes i sand.

Alle, der skal arbejde i den forreste del af tunnelboremaskinen, skal nemlig igennem et trykkammer, før de går om bag boremaskinens trykvæg – og igennem samme kammer, når de skal fra borehovedet og tilbage ud i tunnelen.

»Der er sat tid af til vedligeholdelse og eventuelle reparationer, når vi arbejder i den blødere undergrund,« forsikrer Simon Taylor og tilføjer, at borearbejdet fra Nørrebroparken til Nørrebro Station er gået efter planen på trods af de sandede udfordringer.

Cityringen er cirka halvt udboret nu og forventes at stå klar til brug i 2019.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten