Genoplev metrobyggeriet – 2012: Danmarkshistoriens mest overvågede anlægsarbejde
Denne artikel blev oprindeligt bragt den 16. marts 2012. Den bringes igen i forbindelse med Metro Cityringens åbning den 29. september 2019.
Når to enorme tunnelboremaskiner til oktober begynder at gnave sig vej i en 15,5 kilometer lang ring 30-40 meter under Københavns inderste kerne, bliver alt omkring dem nøje overvåget.
Forklaringen er, at Cityringens stationer, skakte og tunneler bliver boret og anlagt langt under grundvandsspejlet. Og vandet må ikke kunne strømme ind i de underjordiske konstruktioner, ligesom arbejdet ikke må tørlægge fundamenterne under hovedstadens historiske huse. Sker det, bryder de egetræspæle, som middelalderbyens bygninger trygt har hvilet på i århundreder, nemlig sammen.
De vibrationer, som boremaskinerne kan medføre i husene i de to døgn, som det typisk vil tage dem at passere en ejendom, vil derimod højst føles generende, men udgør ikke nogen risiko for bygninger, fastslår Metroselskabet.
Det altafgørende mål for Metroselskabet er altså at holde grundvandet oppe.
Det har Cowi, sammen med Arup og Systra, fået ansvar for. Det var også Cowi, der var rådgiver, da den eksisterende metro blev anlagt. Men byggeriet af Cityringen er mere kompliceret. Hvor den eksisterende metro næsten udelukkende er anlagt i stabil københavnerkalk, befinder kalken i Cityringens nordlige del sig så dybt nede, at tunnelboremaskinerne her i stedet kommer til at arbejde sig igennem en porøs undergrund af ler, sand og grus, hvor grundvandet strømmer frit.
Fire stationer bliver anlagt i sand- og gruslag. En af dem på Rådhuspladsen. Her bliver stationen anlagt i bunden af Rådhusdalen, der er en 100 meter bred fordybning i kalklagene under Rådhuspladsen. For at begrænse indstrømning af vand til byggegruben bliver der støbt ekstra lange, afskærmende betonvægge helt ned i kalken.
Online-monitorering
For at sikre, at byens huse bliver stående, og at de hverken revner eller bliver skæve, overvåger Cowi grundvandsstanden online i anlægsfasen.
»Der har i god tid inden byggefasen været installeret loggere i 120 pejlerør i boringer og brønde under byens snævre gader og stræder. Pejlerørene er udstyret med telemetri-vandstandsmålere. Målerne er programmeret til at måle grundvandsniveauet en gang i timen døgnet rundt,« fortæller civilingeniør Helen Berger, der er hydrogeolog hos Cowi.
En gang i døgnet bliver i alt 2.800 målinger sendt til serveren hos Cowi. Er det nødvendigt, kan Helen Berger fra kontoret programmere udstyret til at måle eller indsende data hyppigere.
Det altafgørende er, at udstyret er trådløst og kører på batteri:
»Det ville være en uoverkommelig opgave at skulle ud og tappe data manuelt fra så mange pejlerør - og dyrt at trække lange forsyningskabler til pejleboringerne. Og så er det en stor fordel at have data online,« fastslår Helen Berger.
Monitoreringen af grundvandsniveauet skal køre i mindst 10 år. Den begyndte tre år før byggestart, hvor Metroselskabet samlede referencedata for den naturlige vandstand og variationer betinget af ændringer i vandindvinding, nedbør, utætte kloakker og - i tilfælde af, at en boring står tæt på eksempelvis havnen - af tidevand.
For at undgå fejlfortolkninger har selskabet desuden valgt at supplere overvågningen af vandstanden omkring en grundvandssænkning med simultan overvågning i masterboringer, som står så langt væk fra grundvandsanlægget, at grundvandsspejlet ikke bliver påvirket af pumpningen.
Ved at sammenligne vandstanden i kontrolboringer omkring grundvandssænkningen med niveauet i de regionale masterboringer, kan man trække den naturlige variation ud af målingerne og dermed regne ud, hvor stor en del af variationen der kan stamme fra grundvandssænkningen.
Artiklen fortsættes efter grafikken
Laserovervågede prismer
Det er også flere år siden, Metroselskabet begyndte at overvåge huse på udvalgte områder nær metroens linjeføring og stationer. Monitoreringsprogrammet indeholder et automatisk system, der i realtid måler eventuelle bevægelser.
Igen udgør målingerne referencegrundlag for de målinger, som entreprenørkonsortiet Copehagen Metro Team (CMT) skal udføre i fremtiden. Så under hele byggeperioden fortsætter systemet med at operere og fungere som en validering af CMT's detailovervågning omkring de enkelte byggegruber.
CMT's opgave med at anlægge Cityringen omfatter nemlig design og implementering af et målesystem, der ikke bare monitorerer grundvand, bygninger og miljø, men også jordens bevægelse over tunnelboremaskinen.
Bygningsovervågningen sker med et automatisk tredimensionelt realtime-system, hvor stationer måler på prismer, der er monteret på bygningsfacader. Prismerne er synlige for et fikseret apparat på byggepladsen, som med laser overvåger og registrerer eventuelle bevægelser i prismet. Bevæger prismet sig, er det, fordi bygningen, som det er monteret på, har bevæget sig.
For at sikre, at vibrationer ikke medfører sætninger, bliver vibrationernes omfang overvåget. Inden vibrerende arbejde begynder, monteres geofoner eller sensorer på udvalgte steder på udvalgte bygninger. Geofonerne måler vibrationer i tre retninger og er koblet til en datalogger. De data bliver analyseret, og nærmer de sig kritiske niveauer, overvåges der kontinuerligt med en tilkoblet alarm.
Jordens bevægelse bliver monitoreret ved bl.a. installation af måleinstrumenter som inklinometre og extensometre. Et inklinometer er en slags tilt-sensor, der måler hældning af noget i forhold til tyngdekraften. Et ekstensometer måler små længdeforandringer i legemer, der udsættes for stræk.
Samtlige instrumenter bliver sluttet til et måle- og alarmsystem, hvor Metroselskabet til enhver tid kan se status på målingerne.
Denne artikel blev oprindeligt bragt den 16. marts 2012. Den bringes igen i forbindelse med Metro Cityringens åbning den 29. september 2019.
