Genoplev metrobyggeriet – 2009: Sådan sikres Marmorkirken mod at styrte i grus
Denne artikel blev oprindeligt bragt den 27. februar 2009. Den bringes igen i forbindelse med Metro Cityringens åbning den 29. september 2019.
Sekantpæle af armeret beton ned i københavnerkalken og et afvandingssystem, der holder grundvandsspejlet konstant, mens stationsskakt og tunnelrør etableres.
Det er nogle af de teknologier som Metroselskabet vil tage i brug for at sikre Marmorkirken i forbindelse med etableringen af en ny metrostation umiddelbart foran det 250 år gamle københavnerklenodie. 
Cityringen ultrakort
Men ingeniørernes beregninger har ikke gjort videre indtryk på Marmorkirkens menighedsråd eller på Dansk Folkepartis Søren Krarup, der frygter, at kirken vil styrte i grus. Borgergruppen "Nej, til metro ved Marmorkirken" har derfor stillet et alternativt forslag, hvor metrostationen spejlvendes, så linjeføringen og stationen kommer til at ligge i Store Kongensgade.
Men ifølge Magnus Heunicke, trafikordfører for Socialdemokraterne, vil den løsning betyde nye undersøgelser, som i sidste ende vil udskyde projektet med to år og fordyre det med en halv milliard kroner.
Spørger man Metroselskabets tekniske chef Torben Johansen har han svært ved at se, hvorfor netop Marmorkirken skulle udgøre en større ingeniørteknisk udfordring end andre af de stationer, selskabet allerede har etableret på den eksisterende metrolinje.
»Ved Kongens Nytorv station gik vi også meget tæt op ad Magasin. Vi bruger sekantpæle til at etablere væggene i stationskassen, så der ikke er fare for sammenstyrtning eller indtrængen af grundvand, når vi fræser stationsrummet ud. Det er fuldstændig standard,« siger Torben Johansen.
Ved Marmorkirken skal kassen til stationen etableres bare en halv meter fra yderkanten af kirkens fundament. Derfor har Metroselskabet valgt at etablere kassen ved at støbe sekantpæle frem for at anvende spunsvægge. Sekantpælemetoden er mere sikker end de traditionelle spunsvægge, der bankes eller vibreres ned i undergrunden.
Artiklen fortsætter efter grafikken
Man skaber først de metertykke underjordiske betonvægge med sekantpælevæg, inden man graver selve stationskassen ud.
Væggene er vandtætte, hvilket er vigtigt, da kirkens fundament består af et trægitter, som kan rådne, hvis grundvandsspejlet falder, og der kommer ilt til træpælene. Men for en sikkerheds skyld etablerer Metroselskabet også et net af vandrør omkring kirken, så man enten kan dræne eller pumpe vand ind under kirken, og dermed holde grundvandsstanden konstant.
En måler registrerer døgnet rundt bevægelser i vandstanden. For at sikre stabiliteten af de to tunnelrør til linjeføringen borer man kanaler ned i 30 meters dybde og afstiver kalken med cement.
Minimale revner
Umiddelbart lyder afstanden på en halv meter mellem stationskassen og kirkens fundament ikke af meget. Men Marmorkirkens fundament var oprindelig beregnet til en større kirke, og derfor er der 6,2 meter fra ydergrænsen af kirkens fundament ind til bygningens begyndelse ved sakristiet. Derudover er der 15 meter ind til de bærende søjler under kirkekuplen. Og her har Metroselskabet brugt computerberegninger til at beregne tryk og stabilitet.
»Vi har udarbejdet modeller af påvirkningerne af jorden under arbejdet. De viser, at påvirkningerne maksimalt vil give revner i kirken på 0,13 mm. Ved normalt anlægsarbejde accepterer man 0,2 mm«, fortæller Johansen.
Denne artikel blev oprindeligt bragt den 27. februar 2009. Den bringes igen i forbindelse med Metro Cityringens åbning den 29. september 2019.
