hullcleaning er relativt lille,

og det kan der være mange forskellige årsager til, et tænkt eksempel: Hullcleaning koster 50. Samlet brændstofbesparelse ved hullcleaning: 100. Ekstra omkostning ved at skibet ligger stille en dag grundet hullcleaning: 60. Så kan det bedre betale sig at sejle uden hullcleaning grundet besparelse på 10, men miljøet betaler regningen. Hæves brændstofprisen med 20 kan hullcleaning godt betale sig, deraf "Brændstoffet må være for billigt".

..jeg har mit "indtryk" fra intern kenskab.

Og ja, jeg er helt enig i at det burde være i rederiernes interesse. Bare fordi det er det rigtige, er det ikke ens betydende med det bliver prioriteret.

Hej Henning Petersen

Jevons paradoks tilsiger at det næppe vil reducere udledninger af drivhusgasser.

William Stanley Jevon har skrevet meget fornuftigt, men typisk fornuftigt i sin tid, det kommer jeg tilbage til. Wiki har en fin artikel om The Coal Question, som er grundlaget for Hennings betragtning ovenfor.

William Stanley Jevon kommer på bagkant af Thomas Malthus, hvis man tager de to herrers legacy:

Thomas Malthus: Befolkningstallet stiger og det kommer til at gå ad helvede til.

William Stanley Jevon: Vi løber tør for kul og det kommer til at gå ad helvede til.

Fik de ret?

Og det er så her jeg tænker på Klimabenægternes: Vi kan ikke bruge fossile brændsler og det kommer til at gå ad helvede til.

Man kan glæde sig over billigere transport, men Jevons paradoks tilsiger at det næppe vil reducere udledninger af drivhusgasser.

Potentialet for teknikken afhænger naturligvis af om man sparer mere energi ved air lubrication end man bruger på at producere luftboblerne!</p>
<p>

Det er bedst ved høj sejlhastighed og lav dybdegang. For opdriften af boblerne (som ikke er den dominerende effekt), er uafhængig af dybden, men det er kompressionsarbejdet ikke.

Udover artiklen, på mig, virker lidt som en reklame. Savner jeg også noget viden om, hvordan det mere specifikt virker, hvordan de omtalte fordele/besparelser reelt opnås.</p>
<p>

Overfladefriktion er et produkt af hastighedsgradienten i sejlretningen fra overfladen ud i vandet (dV_x/dy) i anden potens - hvilket teknologien ikke ændrer noget ved - gange med densiteten af fluiden. Og ved at luftboblerne fortrænger noget af vandet i grænselaget, reducerer de den effektive densitet af fluiden, hvori hastighedsgradienten optræder. Der er naturligvis også en lille opdrift af boblerne, men det bliver nok så rigeligt opvejet af omkostningerne ved at komprimere til ca. 1-2 barg for at overvinde det statiske tryk ved bunden plus tryktabet udgennem oscillatoren.

PS: Jeg er ikke sikker på dette er den dominerende effekt, men det var hvad der slog mig og blev "verificeret" ved opslag i min fluiddynamikbog.

Utroligt at læse sådan en artikel i Ingeniøren, 10 år efter at en dansk virksomhed startede på at levere udstyr til det formål på kommerciel basis!

Mon ikke det siger en del om erhvervsklimaet her i landet at nogle få udvalgte virksomheder har mediernes og politikernes bevågenhed og derudover aner man ikke hvad der foregår og er i øvrigt også ligeglad. Og selvfølgelig har virksomheden ikke længere produktion i Danmark!

Potentialet for teknikken afhænger naturligvis af om man sparer mere energi ved air lubrication end man bruger på at producere luftboblerne!

(Jeg har ikke kigget i arkivet for at se om der skulle have været omtale dengang, men umiddelbart husker jeg det ikke)

Det er min fornemmelse at Interessen for hullcleaning er relativt lille, selv for vores egen Maersk, som jo nok burde være lidt grønnere end de fleste.

Det er i høj grad i rederiernes interesse at holde skroget rent, da de reducerer fuelforbruget og dermed udgifterne. Der er nok en grund tal at skibe males med særlige bundmalinger af forskellig type afhængig af skibet generelle hastighed.

Udover artiklen, på mig, virker lidt som en reklame. Savner jeg også noget viden om, hvordan det mere specifikt virker, hvordan de omtalte fordele/besparelser reelt opnås.

Og, som Brian nævner ovenfor, hvor kritisk rengøring af skroget er.

...formoder det forudsætter er skroget er rimelig glat, dvs. uden gevækster, muslinger og hva' har vi, som relativt hurtigt kommer på skroget. Bliver skroget ikke renset tit (hullcleaning) hjælper disse bobler nok ikke. Og i det hele taget er det nok hér man skal sætte ind først! Når man er nået dertil hvor ens skiber "altid" er glatte, så kan man begynde at kigge på bobler. Det er min fornemmelse at Interessen for hullcleaning er relativt lille, selv for vores egen Maersk, som jo nok burde være lidt grønnere end de fleste. Brændstoffet må være for billigt.