Gennembrud i batteriforskning giver lynopladning på få sekunder

To forskere ved Massachusetts Institute of Technology i USA har i dag i forskerbladet Nature offentliggjort deres opdagelse af en kemisk proces, som forbedrer eksisterende lithium-ion batterier ganske betydeligt. Dermed er vejen banet for elbiler, hvis svageste punkt netop er batterierne.

Prototyper af batterierne kan oplades hundrede gange hurtigere end de tilsvarende, kommercielt tilgængelige lithium-ion batterier. Samtidig kan der spares noget af batterimaterialet, så fremtidige batterier kan gøres mindre med samme kapacitet.

Hvis en moderne mobiltelefon eller en bærbar computer fik sådan et batteri, ville de kunne oplades på få sekunder.

Batterier til bærbare computere vil kunne oplades på få sekunder, når MIT's nye overfladebehandling af lithium-ion batterier bliver industrialiseret og kommer ud på markedet. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

Tunneller i batteriet får ioner på lynarbejde

De to forskere, Byoungwoo Kang og Gerbrand Ceder, undersøgte, hvordan de ladede ioner bevæger sig i lithiummaterialet. Og derved opdagede de, at ionerne bevægede sig så hurtigt, at det ikke kunne være det, der begrænsede ledningsevnen. Den næste opdagelse var, at ionerne bevæger sig ned i nanoskopiske "tunneler", og at det var vejen hen til tunnelindgangene, som tog tid og bremsede processen.

Derpå gik de i gang med at finde ud af, om der kunne skabes en overflade med flere tunnelindgange. Og det kunne der.

Den bedste type lithium-ion batteri i dag er en forholdsvis dyre lithium-kobolt-oxygen blanding. Men den har det problem, at den kan blive termisk ustabil, og dermed risikerer den at bryde i brand, hvis den belastes hårdt.

Derfor valgte de at arbejde videre på en anden type, nemlig lithium-jern-fosfat blandingen, som har langt bedre termiske egenskaber og derfor kan belastes hårdt. Desuden er den billigere og mere miljøvenlig. Men denne batteritype har det problem, at det tager længere tid at lade op.

Lithium-jern-fosfat batterier (LiFePO4) kendes på markedet i dag. De bruges for eksempel i håndværktøj fra DeWalt.

Ledningsevne blev øget med 10 millioner gange

Forskerne fandt frem til en metode, der øgede batterimaterialets ledningsevne med 10 millioner gange. Samtidig er batteriets holdbarhed forbedret, så det tåler flere op- og afladninger, før det bliver slidt. Det skete ved at overtrække batterimaterialet med en glaslignende lithium-fosfat blanding, som gav en langt mere porøs overflade.

En lille battericelle, som normalt kan oplades og aflades på seks minutter, kan med den nye teknik gøre det samme på 10-20 sekunder.

Dermed bliver lithium-jern-fosfat batterier med ét slag en brugbar teknologi til elbiler.

Det bedste er, at de materialer, der er i brug, er de samme, som industrien bruger på lithium-jern-fosfat batterier i dag. Det er kun fremstillingsprocessen, der ændres.

Dermed er vejen kort for en hurtig produktudvikling og kommercialisering.

Lynopladning kræver forstærket elnet

Gerbrand Ceder siger endda, at den nye viden giver mulighed for, at der kan findes andre kemiske behandlere med lignende eller endnu bedre egenskaber til ultrahurtige batterier.

Det eneste problem, der forudses lige nu, er at almindelige boligers elnet ikke vil kunne klare en hurtig opladning af et bilbatteri. Så enten skal husenes elnet forstærkes, eller også skal hurtige opladninger kun ske på el-servicestationer.

Gerbrand Ceder har sin egen hjemmeside på MIT, men i skrivende øjeblik er sitet ikke tilgængeligt på grund af overvældende interesse. (se link neden for)

Forskningsartiklen kan læses i dagens trykte udgave af Nature.

Dokumentation

Natures pressemeddelelse
MIT's pressemeddelelse
Artikel i Eurekalert
Artikel i Scientific American
Gerbrand Ceders hjemmeside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

ja kan man så finde måde lade dem op med lyn så ville vi kunne lave super energi samlere overalt blot med højte tårne.

  • 0
  • 0

Et hurtigt kig under min gamle bærbare viste et batteri med en kapacitet på 80 WH. Det er rimelig stort for en bærbar, så det ligger nok i den høje ende af intervallet 10-20 sekunder.. altså 20.

80 WH = 80 * 60 * 60 = 288.000 W sekunder. På 20 sekunder giver det en ladeeffekt på 14,4 kW...

Hvor stor kapacitet bør et gennemsnitligt bilbatteri have?

  • 0
  • 0

Det går den rigtige vej, og det er jo en glædelig nyhed. Der er dog flere problematikker der skal løses, da energimængden der skal overføres ikke står mål med de fysiske forhold. Kabler, termineringer, konvertere og ikke mindst kapaciteten på forsyningsnettet skal optimeres, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at reducere ladetiden betydeligt. Det bliver spændende at se hvad de kommende år har at byde på.

  • 0
  • 0

Et el-bilbatteri? - Lad os sige, at bilen skal kunne køre 300 km på en opladning. Det kræver en kapacitet på 60-70 kWh. En tre-fase-gruppe med 16 A sikringer kan levere op til ca 18 kW, hvis man "presser citronen". Altså skal der lades i 3-4 timer, hvis batteriet er fladt. Og så er det helt ligegyldigt, om batteriet kan tåle en hurtigere opladning - altså derhjemme! Derimod kan en dertil indrettet offentlig ladestander naturligvis dimensioneres til endnu hurtige opladning, hvis man vil betale for det.

  • 0
  • 0

Vile en øget spænding ikke være skadelig opholde sig i man har vist allerede påvist der opstår skader ved opholde sig tæt på højspændingskabler.

  • 0
  • 0

Lad os håbe det holder vand i de næste udviklingsfaser..

Opladning om natten derhjemme med behersket effekt der ikke overbelaster boligkområdernes elforsyning, og mulighed for lynladning på strækningen når behovet er en længere strækning end batteriernes rækkeevne..

  • 0
  • 0

Ole: For det første er det strømmen (ikke spændingen), der udsender et magnetfelt, og 16 ampere er aldeles ufarlig. Du sidder jo ikke på ledningen hele natten - hver nat!

  • 0
  • 0

Det bedste ved "opfindelsen", er vel, at den meget større ledningsevne (mindre modstand) medfører mindre tab i batteriet - både ved op- og afladning. Så der er flere gevinster her.

  • 0
  • 0

Vile en øget spænding ikke være skadelig opholde sig i man har vist allerede påvist der opstår skader ved opholde sig tæt på højspændingskabler.

Næppe, du tager jo heller ikke skade hver gang der er tordenvejr over dit hoved, og der snakker vi om endnu højere spændinger. Hvis vi skulle være bekymrede over magnetfelterne som omstår i nærheden af spændinger skulle jo også være bekymret for at leve på en stor magnet.

  • 0
  • 0

Vile en øget spænding ikke være skadelig opholde sig i man har vist allerede påvist der opstår skader ved opholde sig tæt på højspændingskabler.

Vil du ikke henvise til noget dokumentation for det?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Rolf: Jordens magnetfelt er både svagt og konstant. Og de tænkte skadelige virkninger fra magnetfelter, gælder kun for vekselfelter, der jo inducerer hvirvelstrømme i kroppen, hjertet og hjernen... med frekvensen 50 Hz. Martin: Jeg dummede mig lidt, da jeg glemte, at strømmen, der skal oplade batterierne, jo leveres ved lavere spænding og derfor større (ensrettet) strøm. - Skal vi gætte på op imod 100 amp. - Men selv denne strøm, der nok er delvis udglattet, menes ikke at være farlig for helbredet. Derimod skal stikforbindelserne være af høj kvalitet, da der ellers er fare for ophedning - og evt. brandfare. - Og det gælder jo også i bilens egne ledningsforbindelser.

  • 0
  • 0

Grønne vindmølle-optimister (dem er der rigtig mange af!) kalkulerer med, at el-billernes batterier skal bruges som backup for vindmøllernes meget store effekt-variationer. Er der en stærkstrøms-sagkyndig, der kan fortælle alle os andre, hvordan forbindelsen mellem elnettet til bilerne skal indrettes, så effekten kan overføres i begge retninger? - Da switchmode- og transformator/enstrettere - mig bekendt!! - ikke virker "den anden vej", bliver det vel ensretning og vekselretning plus måske en transformator??? - Pris og virkningsgrad efterlyses! Og så skal det jo kunne styres af en intelligent elmåler.

  • 0
  • 0

Man kunne lave et husstands batteri.

Det kan stå og oplade via elnettet, solceller, hjemmevindmøllen o.l.

Ved behov for hurtig opladning overføre energi fra husstands batteriet til elbilens batteri ved store strømstyrke.

Og væk var problemet med overbelastning.

  • 0
  • 0

@Peter Herløv:

....og mulighed for lynladning på strækningen

Fair crack of the whip, Peter - det er MIT domæne du vader rundt i!!:)

@Holger:

Er der en stærkstrøms-sagkyndig, der kan fortælle alle os andre, hvordan forbindelsen mellem elnettet til bilerne skal indrettes, så effekten kan overføres i begge retninger? - Da switchmode- og transformator/enstrettere - mig bekendt!! - ikke virker "den anden vej", bliver det vel ensretning og vekselretning plus måske en transformator??? ..

Det er 'ikke et problem' Holger. Tog og trolleybusser kan sende bremseenergien tilbage i luftledningerne. De bruger bedst jævnstrøm - sige omkring 750 V?

Det er ligeledes vejen frem med elektrisk landtransport. Luftledningerne kan levere den rå styrke, som er nødvendig for tunge lastvogne. Hvor der er brug for flere amperer bruges blot større, eller flere, sko.

Det manglende led i 'opladningsbanen' har altid været hurtig opladning. Denne batteriopbygning er simpelthen den bedste nyhed siden 'sliced bread'.:)

mvh knud

  • 0
  • 0

Dette må da være ret dårligt nyt for både Dong Energy og Californiske "Project Better Place" med deres planer om hundredvis af batteriskifte stationer rundt om i landet. Ikke meget pointe i det projekt hvis fremtidens elbiler kan lades helt op på under et minut!!!

Lad os hvad de gør for at stoppe udviklingen af den slags batterier...

  • 0
  • 0

Et el-bilbatteri? - Lad os sige, at bilen skal kunne køre 300 km på en opladning. Det kræver en kapacitet på 60-70 kWh. En tre-fase-gruppe med 16 A sikringer kan levere op til ca 18 kW, hvis man "presser citronen". Altså skal der lades i 3-4 timer, hvis batteriet er fladt. Og så er det helt ligegyldigt, om batteriet kan tåle en hurtigere opladning - altså derhjemme! Derimod kan en dertil indrettet offentlig ladestander naturligvis dimensioneres til endnu hurtige opladning, hvis man vil betale for det.

Den store showstopper for hurtigladning ! Hvis man tænker sig en løsning med "husstandsbatteri" som en anden debattør har nævnt eller evt, at man virkelig har NOK effekt til rådighed i sin ladestation:

75 kWh, og vi kan vel næppe forestille sig, at DC spændingen på bilen er over 400V ? =>, at vi skal have overført 187.5 Ah. Hvis det skal virke "mindre generende" end en benzintankning i dag, må det vel ikke tage mere end 2 minutter => en strøm på 5.625 ampere - det er altså nogle MEGET kraftige stik/kabler, vi taler om her. - med mindre jeg har regnet forkert ;o))

Så mon ikke batteriskift stadig har en fremtid ?

  • 0
  • 0

Bent Andersen: Jeg har aldrig set en Switchmode powersupply, der kan begge veje..?? Og en ensretter kan i hvert fald slet ikke. Knud: Nej, det er muligvis et mindre problem i et jævnstrømsnet! Sten: Et husstandsbatteri, der står klar til lynladning af bilen, lyder da genialt, men det kræver jo et batteri, der er (omtrent) lige så stort som det i bilen (men måske knap så dyrt, da det jo gerne må være tungere!). Dyr løsning, men effektiv, da den jo også kan udnytte den billige vind-overløbs-takst. - Og måske trække de hårde hvidevarer og håndværktøjet i dagtimerne?

  • 0
  • 0

det kan du få her troels. http://www.next-up.org/pdf/00-07-03sum_da.pdf

Ole, jeg har lige skimmet linket... jeg ser en pokkers masse påstande om farerne, men 1) Der er ingen beskrivelse af HVAD farerne består i (hvordan det er skadeligt) 2) Der er ingen kilder til undersøgelser der påviser at det er skadeligt. 3) Der er ingen konkrete forfattere, hvorfor man ikke kan undersøge hvad de ellers har beskæftiget sig med 4) Organisationen der har dokumentet liggende (next-up) lader til at være en organisation der vil forsøge at beskytte os mod elektromagnetisk stråling 5) Der står faktisk ikke engang i dokumentet hvem der har betalt for at få det udført

dokumentet er tilsyneladende forfattet til EU af 2 universiteter (hhv. fysik- og biofysik afdelinger) midt i alt 3G-hysteriet, hvor undersøgelser ustandesligt påviste at det enten var eller ikke var farligt...

Beklager, men med almindelig kildekritik kan jeg ikke umiddelbart have meget tiltro til det...

Bemærk i øvrigt at det er ikke-ioniserende EMR dokumentet omhandler...

Wiki har efter min mening en lidt mere neutral tilgang... http://en.wikipedia.org/wiki/Electromagnet...

Der er ingen konkrete beviser, men en god håndfuld undersøgelser der antyder at der måske kan være lagtids effekter... De eneste konkrete beviser går på de termiske effekter (aka du bliver kogt hvis du stikker hovedet ind i en tændt mikroovn)

Men sådan helt ontopic: fantastisk nyhed! det er jo ikke fordi det er voldsomt vigtigt om det tager 10 sek eller 2 minutter at oplade mobil/computer, men i forhold til de timer der bruges nutildags, vil det være en stor forbedring af mobiliteten - og så lige ganske kort efter nyheden om at der ikke skete kvantespring i batteriudvikling ;)

  • 0
  • 0

Lad os hvad de gør for at stoppe udviklingen af den slags batterier...

De sætter hurtigladestationer op ved siden af byttemaskinerne.

DONG kommer til at levere strømmen lige meget hvad.

Project better places formål er at fremme elbilen. Batteribytte er blot deres vision for hvordan det kan gøre på kort sigt. De har formodentlig hele tiden kalkuleret med at der vil komme bedre batteriteknologi som muliggør hurtigladning. Der findes jo også andre der har demonstreret hurtigladning af lithium-ion batterier.

  • 0
  • 0

Har nogen funderet over det fremtidige elbehov hvis elbilerne bliver en succes, og over hvor strømmen skal komme fra. Skal det være vindkraft? I februar i år ydede den 2430 MW store vestdanske vindmøllepark i gennemsnit 469 MW, og i de 13 døgn fra og med den 4. februar til og med den 16. februar var gennemsnitsydelsen 230 MW. Til sammenligning er landtransportens effektforbrug i øjeblikket ca. 7000 MW, dog i hele Danmark.

Begrib det dog. Reduktion af det fossile energiforbrug forudsætter rigelig, stabil og billig elproduktion. Altså atomkraft.

  • 0
  • 0

Når elbiler bliver en succes vil det naturligvis skabe behov for yderligere udbygning af elforsyning på den ene eller anden måde. Men mon ikke ikke det vil ske på flere fronter end a-kraft.

Men man glemmer ofte at der ud over co2 spørgsmålet er en række afledte fordele ved elbildrift. Mange indbyggere i byerne ville med garanti blive glade for at slippe for den støj, os og partikelforurening som hærger byerne idag.

  • 0
  • 0

Et hurtigt kig under min gamle bærbare viste et batteri med en kapacitet på 80 WH. Det er rimelig stort for en bærbar, så det ligger nok i den høje ende af intervallet 10-20 sekunder.. altså 20.

80 WH = 80 * 60 * 60 = 288.000 W sekunder. På 20 sekunder giver det en ladeeffekt på 14,4 kW...

Hvor stor kapacitet bør et gennemsnitligt bilbatteri have?

Det er ikke noget problem med så høj en effekt. Problemet er snarere kablerne - de bør nærmest være superledere ;-)

Udfordringen løses ved at ladestationer udstyres med - LiFePO4 akkumulatorer som f.eks. er blevet ladet om natten af f.eks. vindmøller. I løbet af få sekunder overføres energien til bilen akkumulator!

  • 0
  • 0

Det er ikke noget problem med så høj en effekt. Problemet er snarere kablerne - de bør nærmest være superledere ;-)

Udfordringen løses ved at ladestationer udstyres med - LiFePO4 akkumulatorer som f.eks. er blevet ladet om natten af f.eks. vindmøller. I løbet af få sekunder overføres energien til bilen akkumulator!

Elektrisk tog/bil/metro skal blot køre henover en elektrisk sliske, som tager ca. 9 sekunder at passere, for at oplade køretøjets akkumulator.

Slisker med passende skinne/vej-intervaller burde være nok.

  • 0
  • 0

De der ikke har behov for mere end en opladning i døgnet, vil nok vælge at lade langsomt om natten billigt, og det vil være de fleste.

Lynladning vil blive dyrt at bruge, i hvert fald til at starte med, og det vil kun komme til at forekomme på servicestationer, da de der har brug for at lynlade, i de fleste tilfælde, ikke vil være i nærheden af deres hjem.

  • 0
  • 0

Grønne vindmølle-optimister (dem er der rigtig mange af!) kalkulerer med, at el-billernes batterier skal bruges som backup for vindmøllernes meget store effekt-variationer.

Når man ikke aner hvilken lagringspris elselskaberne vil betale for batterislitagen for elbines batteri, er spørgsmålet ikke særlig relevant. Jeg kender ingen batteriteknologier som kan lagre 1 kWh for mindre end et par kroner for den akkumulatorcellestørrelse der kan blive interessant for elbiler. Dertil kommer infrastrukturomkostninger for at gøre processen mulig!

  • 0
  • 0

"Prototyper af batterierne kan oplades hundrede gange hurtigere end de tilsvarende, kommercielt tilgængelige lithium-ion batterier. Samtidig kan der spares noget af batterimaterialet, så fremtidige batterier kan gøres mindre med samme kapacitet."

Det er jo meget revolutionerende! Normal gælder at det man vinder på gyngerne, taber man på karusellen. En celle består i pricippet af plader med et aktivt materiale OG "ledningsmateriale" (i sintrede plader er leningsmaterialet integreret i pladen). Normalt er det sådan, at man må affinde sig med en lavere effekt, hvis man optimerer kapaciteten, og omvendt!

  • 0
  • 0

Nu er det jo ikke blot ledningerne, men også ladere og BMS (batteristyring/balancering) der skal kunne håndtere de store effekter, og samtidig skal sikkerheden omkring systemet være meget stram for ikke at risikere ulykker. Det vil tage noget tid før dette er muligt, uden et stort og klodset system i bilen.

Men når den samlede teknologi er på plads betyder det enden for køretøjer med forbrændingsmotor på langt de fleste områder.

  • 0
  • 0

Nu er det jo ikke blot ledningerne, men også ladere og BMS (batteristyring/balancering) der skal kunne håndtere de store effekter, og samtidig skal sikkerheden omkring systemet være meget stram for ikke at risikere ulykker. Det vil tage noget tid før dette er muligt, uden et stort og klodset system i bilen.

Det er ikke ledninger til cellernes poler der er problemet, men pladernes strømledingsevne; det aktive materiale er jo ikke ret meget værd, hvis elektronerne ikke kan komme til og fra i en fart! Problemet er lidt specielt for akkumulatorer med sintrede plader gitterplader.

  • 0
  • 0

Til Søren

Man må antage at hovedparten af alle elbiler vil blive ladet om natten - det er kun enkelte, som er på langtur, som vil behov for en lynopladning.

Vi har i Danmark 2 mio privatbiler, som i flg. Danmarks statistik kører i gennemsnit 17000 km om året - det er under 50 km om dagen. En elbil der har kørt 50 km skal bruge 0,2 x 50 kWh for at lade op, idet det koster ca. 200 Wh fra stikkontakten at køre en kilometer. Dvs. 10 kWh.

2 mio biler som hver trækker 10kWh det er 20 mio kWh eller 20.000 MWh antager vi at vi lader fra kl 24 til 07 så bliver det 2857 MW som elnettet skal levere hver time natten igennem.

Hvis man ser på elnettet belastning gennem døgnets 24 timer, så er det sådan at vi i dag tiden bruger omkring 6000 MW med en top mellem 18 og 19 på 6500 MW, hvor i mod i perioden fra 24 til 7 falder forbruget til omkring 3000 MW - så vi behøver faktisk ikke extra elværkskapacitet - selv hvis vi erstattede samtlige personbiler med elbiler så vil vi have strøm nok.

mht til lynladning, så kunne man tænke sig at lynladeren havde en stor kondensator/batteri, som blev ladet langsomt op og så afladet over i elbilens batteri når lynladningen finder sted.

I øvrigt er der mange gode oplysninger i energinet.dk's nye rapport om vindmøller og elbiler

http://www.energinet.dk/NR/rdonlyres/F5A54... mvh Per Praëm

  • 0
  • 0

Der er et par stykker, der stadig tror/mener/påstår, at det er muligt at blive enige om et bytte-batteri-system og få det op at stå på under 10 år. For biler af 30-40 forskellige fabrikater, flere hundrede modeller og størrelser, og hvor der mig bekendt ikke er en eneste model på vej! Det er kun lavet som computer-animation, og det er der nogen, der forveksler med virkeligheden. - De har jo selv set det! Nej, de fleste opladninger vil foregå hjemme - stille og roligt - og mest om natten. Og så ladestationer ved tankstationer, indkøbscentre, parkeringshuse og måske ved S-tog-stationer, hvor der kan oplades på "en kop kaffes tid", eller mens man køber ind. Og hvis man er på langfart og ikke kører i hybridbil.

  • 0
  • 0
  • De har jo selv set det!

Well; vi søger med lys og lygte for en måde at slå oserne på.

Omstillingen fra benzin/diesel til elektrisk er ikke en selvstarter, som de gamle dages omsilling fra heste til forbrændingsmotorer.

Otto'erne hverken prutter/sparker/æder/tisser/affører eller smutter den vej, de selv har mest lyst til. Dette nye batteri har dog en kæmpestor fordel i forhold til Otto: med opladningsbaner og (automatiske) ladestationer på parkeringspladser behøver 'chaufføren' ikke at 'fylde på'.

Altså, der er derfor ikke grund til at have store batterier ombord. Mange af de nye specialkøretøjer behøver kun en 'smidgeon' af et batteri.

Den 'fair new world' synes at blive en eventyrhave, hvor hvert levende menneske har mindst et lille elektrisk køretøj. Den store familiebils dage er ved at være talte.

mvh knud

  • 0
  • 0

Per: Dit regnestykke er fint, og resultatet godt. Dit forslag om lynladning hjemmer er en god ide, men den er nævnt og kommenteret højere oppe.

  • 0
  • 0

over at læse om alle de gode idéer og forslag der kommer på banen. Jeg fornemmer at jeg ikke er den eneste der næsten ikke kan vente på at udnytte mine polytekniske evner til at hjælpe den universelle evolution i den 'rigtige' bæredygtige, miljø- og menneskevenlige retning! :-)

Der bør være priser der afspejler udbud og efterspørgsel på elmarkedet, som der er på alle velfungerende markeder. I el-prisen bør ligeledes (i højere grad) være indregnet miljøbelastningen (CO2, partikler, afskaffelse af affald, mv.). Dette vil gøre de mindre miljøbelastende produktionsformer mere attraktive og måske gøre det rentabelt at have et husstandsbatteri, f.eks. i en coop-løsning.

Idéen med opladning af elbilen på P-pladsen er rigtig god. Og det kan ske helt automatisk, bilen identificerer sig selv og pengene trækkes automatisk fra ejerens/brugerens konto. Det KAN da bare ikke være nemmere.

Så er der bare tilbage at få lagt en miljøafgift på biler i byen så det bliver gratis at køre i elbil, mens gamle diesel el. benzin biler uden filter/katalysator bliver bon'et hårdt. Chip-tunede dieselbiler bør have klippet pladerne, eller i det mindste tvinges til at køre med et stort skilt bagpå hvor der står "Jeg giver dig astma for min fornøjelses skyld!" ;-)

Nu glæder jeg mig bare til der kommer en anvendelig infrastruktur - så skal jeg være blandt de første el-bilister! :-D

  • 0
  • 0

Ikke skidt - hvis altså de kommer i mål med fremstillingsprocessen.

Batteriet bliver nærmest en kondensator ... bedste opladningsteknik vil være et tilsvarende batteri på ladestationen, som oplades langsomt fra elnettet (f.eks. i løbet af nogle minutter). Når vi andre kører til ladestationen er det "bare" at skyde de der 200 ampere af i nogle sekunder.

  • 0
  • 0

Nogen der tilfældigvis ligger inde med noget info om hvordan denne teknologi klarer komplet afladning som lithium batterier jo ellers ikke er særligt glad for?

Jeg ved at alm. jernfosfat batterier er væsentligt bedre til de dype afladninger end den første generation af li-ion og lipo celler, men de tager stadigvæk skade af det i længden.

  • 0
  • 0

Til Per Praem. Danmarks brutto- og nettoeffektforbrug er i gennemsnit ca. 27 GW og ca. 21 GW. Biomasse og affald vil kunne levere ca. 5 GW ved forbrænding, altså noget mindre netto. Energibesparelser? I 40 år har vi ikke kunnet reducere vort energiforbrug, trods fordrivelse af en lang række energitunge industrier til Asien, så jeg er skeptisk. Vindmøllerne yder ca. 0,8 GW i gennemsnit. Godt 75% af vindmøllekapaciteten findes i Vestdanmark. 2430 MW ultimo 2008. I 2008 var vindkraftens gennemsnitsydelser i Vestdanmark som vist herunder

MW        

Jan 1093 Feb 956 Mar 806 Apr 299 Maj 233 Jun 598 Juli 369 aug 469 sep 381 okt 682 nov 772 dec 445 Middel 591

Skal vi gøre os uafhængige af fossile brændsler har vi biomasse, vind, sol, måske geotermi og bølgekraft til rådighed. + Atomkraft.

Solenergi kan måske med fordel spille en større rolle i boligopvarmningen. Geotermi fungerer på Island, under meget anderledes forudsætninger end vore. Det er meget usikkert om geotermi vil kunne spille en rolle i Danmark. Bølgekraft ikke er ikke kommet ud over drømmestadiet.

Elektricitet kun kan opbevares i meget begrænset omfang, selv med to millioner batteridrevne biler til rådighed. I hvert fald ikke i et omfang der vil kunne modsvare variationerne i ovenstående talkolonne. Og da slet ikke hvis vort gennemsnitsbehov på mindst 10-15 GW skulle dækkes ved vindkraft.

I løbet af ca. 30 år, fra ca. 1960-1990 lykkedes det Frankrig at gøre elproduktionen uafhængig eller næsten uafhængig af fossil energi. (75-80% kernekraft og 25-20 % vandkraft.) Frankrigs kuldioxidudledning per indbygger er ca. 60% af den danske. Tilsvarende gælder for Sverige, dog ca. 50 % vandkraft og ca. 50 % kernekraft I løbet af 30 år er det med store omkostninger lykkedes os at producere 24% af det vestdanske elektricitetsforbrug ved vindkraft. (Vestdanmark 2008). Men fradrager man den effekt, der har måttet eksporteres – beregnet for hvert af årets 8784 timer finder man, at den Vestdanske vindkraft kun udgør 14% af elforbruget.

Jeg kiggede i den af dig nævnte rapport fra Energinet.dk om indfasning af vindkraft. Som det er vanligt i den branche: meget om hvad man kan tænke sig – eller rettere om hvad de politiske herrer og måske navnlig damer ønsker, at folk tænker sig. Og meget lidt om hidtil registrerede fakta. Det kan ikke undre

  • 0
  • 0

Ville det ikke være lettere, med den nuværende batteriteknologi, at udstyrer motorvejene med et sporvogns-lignende system hvor elbilerne kunne trække strøm ved længere ture (og eventuelt betale gennem road-pricing). Til kortere ture i byerne, eller til og fra motorveje kan relativt små batterier bruges med en rækkevidde på 50-100 km...

Bare en tanke..

  • 0
  • 0

Dette gør med et slag elbiler væsentligt billigere. Det problem jeg mest hører for når jeg snakker med folk om min elbil er dens begrænsede rækkevidde.

De fleste forslag jeg hører om hvad en elbil skal kunne er at den skal have en rækkevidde på 300+ km hvilket jeg iøvrigt betragter som totalt spild af penge. Med en pris på batterier der hurtigt nærmer sig prisen på bilen er denne nyhed en velsignelse.

Kan bilen lades på et par minutter ser jeg det tilstrækkeligt med en rækkevidde på 100 - 150 km. Dette vil betyde halv pris på batterierne og dermed væsentligt billigere elbiler. Skal man på langtur ser jeg det som overskueligt at skulle holde 10 minutters pause for hver 150 km.

At betale en formue for de ekstra 200 km's rækkevidde der kun bruges et par gange om året er da helt vanvittigt

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten