Gennembrud: Forskere omdanner hudceller til stamceller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gennembrud: Forskere omdanner hudceller til stamceller

Amerikanske og japanske stamcelleforskere har formået at ændre gevaldigt på traditionelle hudceller, så de efterfølgende ligner de embryonale stamceller. De kan derfor udvikle sig til samtlige 220 forskellige celletyper i kroppen.

»Selvom denne teknik endnu er i sit tidlige stadie, så kan den meget vel vise sig at være lige så vigtig som de første udvindinger af embryonale stamceller for ni år siden,« siger stamcelleforsker dr. Lyle Armstrong, International Centre for Life, University of Newcastle, UK, til BBC News.

De opsigtsvækkende resultater bliver offentliggjort i de videnskabelige tidsskrifter Science og Cell.

Værdifuld ny kilde til stamceller

Opdagelsen har vakt stor opsigt, eftersom de embryonale stamceller er de mest interessante typer stamceller med det største udviklingspotentiale. De kaldes pluripotente. Men indtil nu har den eneste kilde til disse været celler i de embryonale stadier, altså de allertidligste fostrestadier. Derfor har kilden været noget begrænset.

Den japanske forskningsgruppe fra Kyoto University brugte hudceller fra voksne mennesker, såkaldte fibroblaster, som er forholdsvis lette at dyrke i laboratoriet. Cellerne fik tilsat en cocktail af fire forskellige proteiner, der kontrollerer gen-funktionen.

Resultatet af denne dyrkning er celler, der ikke er identiske, men minder meget om de embryonale stamceller. Cellernes potentiale viste forskerne ved at bruge cellerne til at dyrke hjerne- og hjertevæv. Efter dyrkning i 12 dage begyndte hjertecellerne at pulsere som hjerteslag, skriver BBC News.

Personlige stamceller giver bedre behandlingsmuligeder

Den amerikanske forskningsgruppe opnåede tilsvarende resultater, dog blev hudcellerne dyrket med en lidt anderledes kombination af gen-kontrollerende proteiner.

»De dannede celler gør alt det, embryonale stamceller gør. Det kommer til at ændre forskningsområdet fuldstændigt,« siger leder af forskningsgruppen professor James Thomson, University of Wisconsin-Madison.

Udover at være en ny kilde til de potente stamceller, så åbner teknikken ligeledes op for bedre behandlingsmuligheder, skriver BBC News. Eksempelvis en Parkinson-patient, der skal behandles med stamceller, kan selv donere hudceller, som kilde til stamcellerne. Fremgangsmåden minimerer risikoen for, at patienten efterfølgende afstøder stamcellerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

..men på grund af et åndsvagt dogme i det medicinske etablissement om at ignorerere anvendelsen af elektromagnetiske felter ifm. medicinsk forskning er denne viden blevet noget støvet.

I 70'erne dokumenterede Dr. Robert O. Becker, en ortopædisk kirurg i USA, at celler kan "nulstilles" til stamcelle stadiet ved at påvirke dem med en svag jævnspænding. Becker fandt at kroppen selv danner en svag jævnspænding i området hvor et sår opstår i kroppen og at denne jævnspænding igangsætter og styrer helingsprocesser.
Becker fik benbrud til at hele fuldstændigt i patienter som ellers var blevet dømt til amputation.
Senere kortlagde Becker et "ekstra" strømførende-nervesystem i kroppen der svarer til de "meridian-baner" som kinesisk akkupunktur er baseret på. Sjovt at selv for tusinder af år siden vidste man at den optimale medicin er en symbiose mellem energi og kemi. Alt dette er beskrevet i detaljer i Beckers bog "The Body Electric - electromagnetism and the foundation of life" som blev udgivet i 1985.
http://www.amazon.com/Body-Electric-Electr...

Se evt. her: "Electricity can spark regeneration"
http://www.the-scientist.com/news/display/...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten