Om fem til ti år.
Inden for den årrække forventer forskere fra University of Texas Medical Branch, at lægevidenskaben - medmindre der dukker uforudsete komplikationer op - er i stand til at transplantere kunstige lunger ind i mennesker.
Optimismen næres af et forskningsmæssigt gennembrud publiceret i Science Translational Medicine.
Her har forskerne dokumenteret, hvordan man kan dyrke kunstige griselunger i et vækstmedium og transplantere dem ind i grise, uden at det livsvigtige organ bliver frastødt.
Allerede efter to uger kunne forskerne endda konstatere, at grisenes kroppe tog vel imod de kunstige lunger og begyndte at udvikle væv og blodkar til den kunstige lunge.
»Vi så ingen tegn på lungeødem, som normalt er tegn på, at blodkredsløbet(i lungen red.) ikke er modnet nok. De kunstige lunger fortsatte med at udvikle sig efter transplantationen uden infusioner af vækstfaktorer. Kroppen leverede alle de byggesten, som de nye lunger fik brug for,« siger Joan Nichols, professor i medicin og underdirektør ved Galveston National Laboratory i en pressemeddelelse.
Gennembruddet kommer på et tidspunkt, hvor antallet af personer som globalt set står på venteliste efter nye lunger er stigende, mens antallet af transplantationsegnede organer er faldende.
Sammen med kollegaen Joaquin Cortiella stod Joan Nichols i 2014 bag den første kunstige lunge. Men disse lunger blev frastødt ved test i grise.
Grisene døde eksempelvis efter få timer blandt andet på grund af ophobning af væske i lungernes væv. Men nu har forskerne formået at forbedre metoden, så ingen af de i alt fire forsøgsgrise oplevede gener ved de kunstige lunger.
Læs også: Griseorganer rykker nærmere
To måneder var den længste tid, som forskerne observerede og lod en gris leve med en normal lunge og en kunstig lunge indopereret. Forskere betoner, at der skal flere forsøg til, før de kan teste, at de kunstige lunger er stabile nok til at lade forsøgsgrisene trække vejret udelukkende med en kunstig lunge frembragt i et vækstmedium i et laboratorium.
For at kunne producere en kunstig lunge, er der brug for et gitter, som kan opfylde en lunges strukturelle behov i et vækstmedium.
Her tyede forskerne til et støttende gitter fra lungen fra en donorgris. Nedsænket i en blanding af sukker og opløsningsmidler i form af detergenter, stoffer hvis molekyler er opbygget af vandskyende kulbrinterest og grupper, der er vandsøgende, blev alle celler og blod i donorlungen opløst. Tilbage var proteinerne som udgjorde et lungeformet gitter – men altså uden selve organet.
I hvert tilfælde med forsøgsgrisene udtog forskerne individuelle lungeceller fra disse forsøgsgrise for at kunne producere en kunstig lunge med nøjagtig samme vævstype som dens vært.
Lungegitteret - nu med individuelt parrede lungeceller - blev herefter nedsænket i en såkaldt bioreaktor – et vækstmedium indeholdende en nøje afstemt cocktail af vækststoffer og stamceller.
Og vupti! 30 dage senere var der kunstig lunger klar, som grisenes indre system ej frastødte i forsøgsperioden.
»Vores ultimative mål er en dag at give nye muligheder for de mange mennesker, som venter på en organtransplantation,« lyder det fra Joan Nichols. professor i medicin og underdirektør ved Galveston National Laboratory
