Et skud med bittesmå fedtklumper pakket med CRISPR-redigerede celler – og du er på benene igen. Sådan er det gået for en række patienter med den uhelbredelige sygdom amyloidose, der langsomt nedbryder kroppen.
En af patienterne er den 65-årige irer Patrick Doherty, som godt vidste, hvad der havde ramt ham, da han for halvandet år siden begyndte at få svært ved at trække vejret ved selv små gåture.
Hans far var nemlig år forinden død af netop amyloidose, der er en arvelig sygdom, som ved en fejlmutation får levercellerne til at producere en slags sammenklappet protein eller æggehvidestof kaldet transthyretin (TTR). Langsomt med sikkert begynder det at forurene kroppen ved at aflejre sig overalt, også på nerver og hjertet.
I et interview med den amerikanske nyhedsstation NPR fortæller Patrick Doherty, at han har det fantastisk kort tid efter indsprøjtningen med CRISPR-redigerede celler:
»Jeg taler med jer fra toppen af mit hus. Jeg har taget trapperne for at komme herop. Det ville normalt have gjort mig forpustet. Jeg er ovenud lykkelig,« lyder det.
Patrick Doherty er en af kun tre patienter med amyloidose, der har fået den eksperimenterende behandling i form af en høj dosis, som er udviklet af forskere fra University College London i samarbejde med biotek-firmaet Regeneron og startup-virksomheden Intellia.
Behandlingen ser ud til at være et afgørende gennembrud for brugen af CRISPR. Det har fået niveauerne af TTR til at falde med mellem 80 til 96 procent hos patienterne efter 28 dage, fremgår det af studiet, der er udgivet i The New England Journal of Medicine.
Det er især det voldsomme fald i niveauerne af TTR, der har fået flere forskeres øjne op for metodens muligheder, herunder Kirian Musunuru, der er professor i medicin ved University of Pennsylvania og er specialist i CRISPR.
Hun mener, at så voldsomme fald indikerer, at de CRISPR-redigerede celler må have omprogrammeret stort set alle fejlramte leverceller.
»Det er simpelthen et home-run,« lyder det i biotekmediet, Biopharmadive, der har en ret udmærket beskrivelse af teknologien bag.
Det er første gang, det er lykkedes at programmere celler til selv at opspore og reparere bestemte områder i kroppen, i dette tilfælde muterede leverceller.
CRISPR har været brugt til at kurere andre sygdomme som f.eks. seglcelleanæmi og talassæmi. CRISPR bliver også forsøgt i forbindelse med øjensygdomme, men indtil videre har det kun været muligt ved at sprøjte CRISPR-redigerede celler direkte ind i de celler, som skal repareres, eller trække cellerne ud af patienten for at behandle dem og sende dem tilbage igen.
I tilfældet med Amyloidose-behandlingen har forskerne fremstillet små fedt-partikler, der er pakket med to forskellige RNA; en mRNA med det kodede CAS-protein, som klipper i DNA, og en guide-RNA, der er modereret til at finde genet, der koder for TTR.
Når den lille genredigerede pakke, som der er skudt milliarder af ind i patienternes blodbaner, finder frem til generne i leverceller, så klipper CAS-proteinet genet i stykker. Efterfølgende reparerer cellen det ødelagte gen, men på en måde, der forhindrer produktionen af TTR.
Der findes forskellige former for medicin, som kan holde niveauerne af TTR nede, men medicinen skal gives løbende og er i nogle tilfælde ekstremt dyr, ligesom der kan være bivirkninger i form af blodpropper eller svigtende nyrer. I nogle tilfælde er lægerne også nødt til at supplere behandlingen med steroider.
Hvis CRISPR-behandlingen, som går under navnet NTLA-2001, viser sig at virke, så er det muligt, at der slet ikke er behov for gentagne indsprøjtninger – men omvendt holder forskerne nu også vejret for at se, om CRISPR-pakkerne nøjes med at klippe i de skadede leverceller, eller om de vil lave utilsigtet ravage i patienterne.
Forud for forsøgene på mennesker har forskerne studeret effekterne af NTLA-2001 nøje i laboratorier, hvor de for eksempel har udsat leverceller for meget høje doser af CRISPR-pakkerne. Her har der ikke vist sig bivirkninger som f.eks. kræftudvikling.
Til gengæld kan det forventes, at patienterne vil være nødt til at skrue op for deres indtag af A-vitaminer, da netop TTR bliver brugt til at transportere A-vitamin rundt i kroppen.
De første forsøg har hovedsageligt haft til formål at finde en passende dosis at give patienterne, og foruden de tre nævnte patienter har yderligere tre modtaget behandling med mindre doser af NTLA-2001. Her faldt TTR-niveauerne kun med 52 procent.
