Genmutation gør alting meget værre for pesticidramte gartnerbørn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Genmutation gør alting meget værre for pesticidramte gartnerbørn

Forhøjet blodtryk, forstyrret fedtudvikling og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Det er nogle af de skadelige effekter af pesticid-eksponering, og det er blandt andet de lidelser, som børn med en mutation i PON1-genet er i større fare for at udvikle end andre mennesker.

Læs også: Hver tiende dansker er ekstra sårbar over for giftig kemi

Tilbage i 2012 fik forskning udført af lektor og ph.d. i miljø­medicin ved SDU Helle Raun Andersen en del offentlig opmærksomhed, da den påviste, at børn af kvinder, der havde været udsat for pesticider, udviklede skader senere i livet.

(Klik for at forstørre) Illustration: Nanna Skytte/Lasse Gorm Jensen

De såkaldte gartnerbørn fik spalteplads i alle medier, men hvad der ikke fik nogen opmærksomhed, var, at den del af børnene, der havde genmutationen, udviklede flere af de skadelige effekter end de andre børn.

»De har en lavere fødselsvægt, og så ophober de mere fedt indtil skolealderen. Og man ved, at denne her form for vækst kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme,« siger Helle Raun Andersen og tilføjer, at børnene med genmutationen også udvikler en øget resistens over for det vægtregulerende hormon leptin.

»Det vil resultere i, at hjernen ikke får besked om, at nu skal man altså ikke spise mere.«

Viden om gener hober sig op

Da Helle Raun Andersen begyndte at undersøge sammenhængen mellem genmutation og konsekvenser af eksponering for pesticider, regnede hun ikke med at finde noget. Hun havde blot hørt om studier, der viste en sammenhæng mellem mutationen og hjerte-kar-sygdomme, og hun besluttede sig for at inddrage det i undersøgelsen af børnene.

»Jeg tænkte egentlig på det som en vild idé, men så slog det ud på alle de her parametre. Det er overraskende,« siger hun.

(Klik for at forstørre) Illustration: Nanna Skytte/Lasse Gorm Jensen

I den senere tid har studier kædet udbredte genmutationer sammen med både øget optag af plastblødgørende phthalater, øget følsomhed over for kviksølv og altså også pesticider.

Det har fået flere forskere til at kræve grænseværdierne sænket over hele linjen, da man ikke har noget overblik over, hvor mange genmutationer der påvirker effekterne af hvilke stoffer, og derfor mener forskerne ikke længere, at grænseværdierne er sikre.

Læs også: Forskere: Vi tillader for høje doser giftig kemi

40 pct. af befolkningen har en mutation i PON1-genet, der er kædet sammen med effekterne af pesticider. PON1-genet koder nemlig for et enzym, der er med til at omsætte stoffer fra organofosfat-pesticider, der bruges i landbrug og gartneri.

Enzymet mindsker stoffernes effekt på kroppen, men ifølge Helle Raun Andersen kender man endnu ikke den præcise grund til, at genmutationen gør folk mere sårbare. En teori er dog, at den gør det vigtige enzym mindre effektivt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten