Genmodificeret maraton-mus giver håb for ældre med svage muskler
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Genmodificeret maraton-mus giver håb for ældre med svage muskler

Gamle mennesker får svage muskler, sådan har det altid været. Og det fører ofte til, at de falder og brækker knogler. Men nu er der et begrundet håb om, at det bliver muligt at udvikle medicin, som holder musklerne i god form på trods af alderen.

Et hold gen-forskere fra den polytekniske læreanstalt EPFL i Schweiz og Salk Instituttet i Californien har nemlig udviklet en gruppe laboratorie-mus, som har betydeligt bedre muskler end deres normale slægtninge. Og den metode, forskerne har valgt, giver løfter om bedre livskvalitet til ældre mennesker - om nogle år.

Desuden er det særdeles spændende forskning for utålmodige atleter, som ønsker store sportsresultater i en fart - uden at bruge nogen af de kendte, forbudte doping-stoffer.

Musenes supermaraton-løber har fået en medfødt gen-defekt i vuggegave af schweiziske forskere. Den har ingen naturlig håndbremse på sin muskelopbygning, og det gør den til et løbe-naturtalent. Håbet er, at styring af den samme celle-receptor en dag vil kunne hjælpe ældre mennesker med at holde deres muskler i god form. (Foto: Wikipedia)

Det modsatte af væksthormon

Forskerne havde held til at skrue ned for en ganske bestemt celle-receptor, NCoR1, på muskelcellerne, og resultatet blev, at musene løb hurtigere og næsten dobbelt så langt som andre mus, før de viste tegn på træthed.

En celle-receptor er populært sagt en form for kodet hun-stik, som sidder på alle kropscellers overflade. Hver receptor reagerer kun på ganske bestemte molekyler, som kommer forbi. Molekylerne skal passe perfekt i receptoren som en nøgle. Hvis nøglen passer, giver receptoren en produktionsordre ind i cellen, at et bestemt arveanlæg skal udtrykkes i form af en produktion af proteiner, hormoner eller andet.

Den nævnte cellereceptor, NCoR1, som gjorde hele forskellen, påvirker muskelopbygningen på den måde, at den virker som en naturlig produktions-bremse. Så ved at 'slukke' for receptoren, svarede det til at fjerne håndbremsen på muskelcellernes vækst. En mere almindelig tankegang ville være at 'trykke på speederen' for eksempel med væksthormon. Men at fjerne en bremse har altså en lignende virkning.

Under mikroskop kunne man se, at musenes muskler udviklede sig bedre, så de blev større og mere tætte i strukturen. Og muskelcellerne indeholdt en hidtil uset mængde af mitokondrier, cellernes indre kraftværk.

Og tilsyneladende er der overhovedet ingen negative bivirkninger ved at lukke af for NCoR1-receptoren.

Fedt-celler kunne også styres

Det næste skridt var at gøre samme forsøg med musenes fedt-celler, det såkaldte adipøse væv, som man i dag ved, producerer hormoner. Forskerne fjernede altså produktions-bremsen på det brune fedtvæv - det var den samme receptor, der skulle slukkes.

Ikke overraskende medførte det, at musene blev meget fede, for nu var der ingen naturlig bremsemekanisme på udviklingen af fedtceller. Men det mærkelige var, at disse mus ikke fik type 2-diabetes, som fede mus ellers får.

De samme to forsøg blev nu udført på nematoder, en rigt varieret art af rundorm. Og de reagerede på præcis samme måde som mus. Derfor antager forskerne, at NCoR1-receptoren kan styres på ensartet måde i mange forskellige dyrearter.

Konklusionen på forsøgene er, at styring af NCoR1 ser ud til at være en ufarlig måde at styre muskelvækst på. Så hvis det kan vises, at mennesker reagerer på samme harmløse måde som mus og nematoder, så vil der være en idé i at fremstille medicin til mennesker, som hæmmer NCoR1-receptoren. Og så bliver det måske sjovere at blive gammel.

De to forskningsresultater er nu publiceret i seneste udgave af tidsskriftet Cell.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra EPFL
Forskningsartikel om muskelcellerne
Forskningsartikel om fedtcellerne

Var det ikke noget vi allerede har hørt om for 5 år siden? Nu er det jo desværre ikke alle posetive forsøg, man direkte kan overføre fra mus til menneske.

  • 0
  • 0

fungerede som en tyveårigs; men da han løftede kassen brækkede han armene, for hans knogler var som en 70 årigs.
Han blev kvalt, da han løb en 5 kilometer. Hans lunger kunne ikke følge med.:-)

  • 0
  • 0

Lasse Bunck :
Tror du tænker på myostatin?? Det protein der regulerer muskelvæksten. Det kan man fjerne så musklerne vokser og vokser.
En genfejl der er avlet til de belgiske "Belgian Blue" kvæg som er mega muskel køer.

  • 0
  • 0