Genmodificeret kartoffel er totalt immun over for skimmelsygdom
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Genmodificeret kartoffel er totalt immun over for skimmelsygdom

Efter tre års forsøg er det lykkedes britiske forskere at frembringe en kartoffel, der ikke bliver ramt af den frygtede sygdom kartoffelskimmel. Det er sket ved at indsætte et gen fra en vild sydamerikansk kartoffel i den godt udbredte kartoffelsort Desiree.

Genet får Desiree til at skrue så meget op for sit naturlige forsvar, at ingen af forskernes 600 kartoffelplanter fik skimmel trods perioder med høj varme og masser af fugt, der fik andre planter til at bukke under i stort antal, skriver BBC.

Kartoffelskimmel er en hadet sygdom blandt landmænd, der er nødt til at sprøjte op til 15 gange om året for at holde sygdommen på afstand. Herhjemme står fungicidforbruget i kartofler for 23 procent af det samlede fungicidforbrug, selvom kartoffelarealet kun udgør 1,8 procent af landbrugsarealet. Og brugen af fungicider i kartoffelmarker har været stigende gennem de seneste mange år. I 1992 sprøjtede man kun 4 til 5 gange om året, men allerede i 2005 og 2006 sprøjtede man mellem syv og ni gange, og den udvikling er kun fortsat.

Europa får ingen gavn af egen forskning

I 170 år har landmænd i Nordeuropa kæmpet mod kartoffelskimmel, der i dag koster landbruget 45 milliarder kroner årligt, så interessen for at komme sygdommen til livs er enorm. Herhjemme har forskere ved Aalborg Universitet også arbejdet på at skabe en modstandsdygtig kartoffel og har indsat gener fra kartoflens nære slægtning kartoffelplanten.

Læs også: Danske forskere udvikler superkartoffel

De danske forskere forudså dog udfordringer med at få en genmodificeret kartoffel godkendt i EU, og de ser deres forskning som en inspiration for landmænd til at selv forædle deres kartofler i den rigtige retning.

Samme udfordring ser de britiske forskere. De forventer, at der vil gå mellem otte og ti år, før deres kartoffel kan blive godkendt i EU, hvis det da nogensinde sker. Derfor har de givet det amerikanske firma Simplot licensen til deres teknologi.

»Det er uheldigt, at amerikanske landmænd skal være de første til at høste frugterne af det arbejde, som de europæiske skatteborgere har finansieret,« siger professor Jonathan Jones fra Sainsbury Laboratoriet i Norwich.

Smagen er endnu ukendt

Den genmodificerede Desiree-kartoffel udviklede dobbelt så mange spirer i det britiske forsøg. Økonomiske analyser viser, at selvom landmændene skal betale en meget høj pris for at få fat i genmodificerede læggekartofler, så vil det kunne betale sig, fordi de sparer store summer på sprøjtegifte.

En særlig udfordring ved kartoffelskimmel er dog, at den hele tiden finder nye måder at angribe kartoffelplanter på. Derfor forventer briterne, at deres Desiree-kartofler med tiden bliver angrebet, og de arbejder på at indsætte en hel pakke af modstandsdygtige gener i kartoflen, så de øger sandsynligheden for, at den kan beholde sine forsvarsmekanismer over lang tid.

Ifølge forskerne er planterne gjort sterile og kan ikke sprede sig i naturen. Derfor bliver de heller ikke groet i form af frø, men i form af læggekartofler.

Hvordan en gensplejset Desiree-kartoffel smager, er endnu uvist, fordi forskerne ikke har lov til at smage GM-arter. Men de er overbeviste om, at gensplejsningen ikke påvirker smagen. I så fald vil smagen stadig være lidt smøragtig og perfekt til pommes frites.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Derfor forventer briterne, at deres Desiree-kartofler med tiden bliver angrebet...

Det ville jo være fantastisk hvis man med GMO kunne gøre fx kartofler (og andre afgrøder) resistente over for diverse sygdomme / skadedyr en gang for alle, og så var det problem løst. Ovenstående citat viser imidlertid det det ikke er tilfældet - man løser ikke noget problem, man køber blot lidt tid. Herefter "tilpasser" sygdommen / skadedyret sig den nye afgrøde, og vi er tilbage hvor vi kom fra. Dette "våbenkapløb" tror jeg er en af grundende til at mange er skeptiske overfor GMO.

  • 7
  • 11

Hvis sygdommen / skadedyret tilpasser sig den nye afgrøde er det nærliggende at antage den ny egenskab kan ende med øget sygdom / skadedyr påvirkning i andre afgrøder.
For virksomheder der basere sig på fødevare patenter er det kun en fordel.

  • 5
  • 6

@ Erik Bresler m.fl.:
"Hvis sygdommen / skadedyret tilpasser sig den nye afgrøde er det nærliggende at antage den ny egenskab kan ende med øget sygdom / skadedyr påvirkning i andre".
Det GMO- modstandere her beskriver som noget de tror er forbundet med GM-planter er såmænd det der hver dag foregår i naturen og det som alm. planteforædlere bruger hovedparten af deres tid og ressourcer på.
Hovedparten af alle nye kornsorter der kommer på markedet og dyrkes i Danmark udmærker sig ved at indeholde et nyt resistensgen, der erstatter en stribe af "nedbrudte" resistensgener, som var til stede/virkede i tidligere sorter.
Det gælder også de kornsorter som anvendes i økologisk jordbrug.

Hvorfor deltage i en debat om noget man end ikke har en helt basal indsigt i og viden om?
Vi er trods alt i en debat på ing.dk, hvor man burde delagtiggøre andre i sin viden og ikke i sin uvidenhed.

  • 12
  • 5

Kære Finn
Man kan bære både sin uvidenhed og sin viden med større eller mindre elegance.
Jeg synes f.eks. Erik Bresler bærer sin uvidenhed bedre end andre - der burde vide bedre - bærer deres viden.
Venlig hilsen
Klaus

  • 3
  • 6

Herhjemme har forskere ved Aalborg Universitet også arbejdet på at skabe en modstandsdygtig kartoffel og har indsat gener fra kartoflens nære slægtning kartoffelplanten.

Mon ikke der mangler korrekturlæsning? Der skulle nok stå ".. kartoflens nære slægtning tobaksplanten."
Ellers kan jeg ikke se hvilken nyhedsværdi, forskerne i Aalborg har præsteret.

Ifølge forskerne er planterne gjort sterile og kan ikke sprede sig i naturen. Derfor bliver de heller ikke groet i form af frø, men i form af læggekartofler.

Nu har de nye kartoffelsorter altid været "klonet" ved at lægge de rodknolde der dannes. At den er steril, betyder bare at den ikke er tilbøjelig til at sætte bær(der jo er giftig og derfor ikke bruges). En "glemt" kartoffel kan sagtens spire året efter, hvis den ikke er blevet ødelagt af frost, insekter eller snegle.

  • 2
  • 3

Hej.

Jeg er imod den nye plante. Den burde forbydes i hele verden. Jeg er nemlig ikke den store tilhænger af gensplejsning i landbrug eller dyrebrug.

Men som jeg skrev i en anden tråd på Ingeniøren, er jeg tilhænger af gensplejsning, hvis det kan gøre nogle planter mere modstandsdygtige overfor frost, tørke samt meget salt i vandet.

I det såkaldte lysegrønne landbrug har gensplejsede dyr og planter kun begrænset berettigelse. Det er i hvert fald min mening.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 1
  • 8

@ Klaus Sall og Erik Bresler:
"Man kan bære både sin uvidenhed og sin viden med større eller mindre elegance"

Det kan jeg helt tilslutte mig. Sjældent har jeg set noget så uskønt og uelegant som det tæppebombardement med uvidenhed som en række tilsyneladende totalt fanatiske og forstenede GMO - modstandere optræder med i den ene GMO-debat efter den anden her på ing.dk. Når GMO-modstanderne rigtigt kommer i gang kommer der nærmest noget hadefuldt over indlæggene. Smukt er det på ingen måde.

Man skal vidst være temmelig ekstrem i sine anti-GMO-holdninger for kunne betegne det som "elegant".

Nu kommer de sædvanlige "copy & paste" - "indlæg" fra "Projekt Smørhul" også her og så mangler vi bare kopi-indlæggene fra landmanden der hader Monsanto og GMO, kopi-indlæggene fra den Klaus der hader GMO-fordi han elsker "økologien", men heldigvis er denne kartoffel lidt svær at forbinde med Monsanto eller få indpasset i de sædvanlige Youtube-videoer og vandrehistorier fra Nettet, som disse folk normalt underbygger deres anti-GMO-"argumentation" med og linker til.

Den slags er ødelæggende for et hvert debatforum og på et tidspunkt må nogen påpege det så de pågældende tænker sig bare lidt om inden de delagtiggør os andre i deres umådelige uvidenhed.

Deres indlæg kan jo ikke en gang gavne den sag de tror de fremmer.
Der er tale om destruktivitet og ødelæggelse af en debat, der kunne være sagligt funderet og udviklende.

  • 8
  • 4

@ Michael
Jo. Det kan jeg nemt leve med og respektere. Det jeg ikke forstår er at I GMO-modstanderne vil bestemme at jeg ikke må vælge de ofte meget sundere og mere miljøvenlige GM-sorter og -fødevarer ...
Specielt vil gerne have mulighed for at købe cornflakes og andre majsprodukter til mine børn lavet af de GM-majs, der indeholder meget lavere koncentration af stoffer der fremkalder kræft, stoffer der ødelægger immunforsvarssystemet og meget lavere koncentration af stoffer der fremkalder infertilitet og barnløshed, men de produkter forhindrer anti-GMO- lobbyister mig i at kunne købe til trods for at verdens førende eksperter indenfor sundhed og miljø har godkendt dem ...

  • 8
  • 3

Er GMO ikke teknisk set det samme som at skabe nye arter?

Jeg er bekymret for problemet med invasive arter, som er stigende! Nu kan vi se frem til en fremtid med en masse nye syntetiske arter oveni, hvor ingen ved hvilken indflydelse de vil få på økosystemet. Problemet er, at vi ikke ved om vi har et problem, og at vi er parate til at risikere alt, hvis der er penge nok i det... Det er det, der er bekymrende!

Uvidenhed er netop det essentielle her, Finn, fordi det er muligt og relativt let at genmodificere en art til specielle egenskaber, men det er helt umuligt at påvise hvilken indflydelse den vil få på miljøet.

  • 4
  • 5

Når GMO kommer ud i naturen, vil den som alt andet blive en del af denne og dermed optræde i cocktail sammenhænge. Disse sammenhænge er ukendte, især på sigt. Tilhængere siger at naturen selv optræder i sådanne sammenhænge, præcis, og her har jeg større fidus til naturen end til vores pillen ved naturen, den har trods alt vist sig aldeles overlegen gennem 3,8 mia. år.

  • 3
  • 4

Jeg er imod den nye plante. Den burde forbydes i hele verden. Jeg er nemlig ikke den store tilhænger af gensplejsning i landbrug eller dyrebrug.

Er det så ikke her der burde følge et velræssoneret og faktabaseret argument for hvorfor du er imod!

Fireårige børn kan være imod GMO, hvis deres forældre har lært dem at være det. Men hvis ikke modstanden er baseret i indsigt i området, så er den jo værdiløs.

  • 5
  • 3

Du har ganske ret Rasmus. Europæiske Fødevare Sikkerheds Autoritet EFSA forvalter forsigtighedsprincippet på den måde, at når de finder problematiske forhold ved en GMO, som der ikke er tilstrækkelig entydig dokumentation for, så tillader de GMO-afgrøden. Dog kan de så stille særlige krav til overvågning af afgrøden, med henblik på at vurdere effekten i praksis på længere sigt.
Det kan se fornuftigt og rationelt ud, for hvis der viser sig at være et problem, så kan man jo stoppe salget af afgrøden.
Men det forudsætter at afgrøden - og dermed problemet - forsvinder når man stopper salget.
EFSAs tilgang til forsigtighedsprincippet bygger på den del af GMO-tilhængernes oprindelige skønsang om at GMO-gener ved hjælp af de rette tiltag IKKE ville sprede sig til andre sorter og IKKE sprede sig til nærtstående vilde arter, således at de nye gener IKKE ville etablere sig permanent i økosystemet.

Forudsætningen om at generne ikke ville sprede sig, dannede det rationelle grundlag for at det ville være muligt at stoppe eller tilbagekalde den kunstige gensekvens.
Nu hvor det efterhånden er veldokumenteret at "de rette tiltag" ikke er tilstrækkelige til at sikre at generne ikke spreder sig til andre sorter og til vilde slægtninge er det rationelle grundlag for denne tilgang forsvundet for en række afgrøders vedkommende.

Derfor vil en besindelse på vor uvidenhed om geners styring og udtryk i planter og dyr, for mig at se, føre til det rationelle valg ikke at tillade GMO-afgrøder på friland.
Dette står selvfølgelig i klar kontrast til den modsatte - forblændelse af egen viden, hvorfra der ikke er nogen problemer med GMO - Overhovedet - OG hvis det skulle vise sig et problem - så ændrer vi bare på argumentation, sådan at det alligevel nok ikke er et problem.

Jeg har skrevet en hel del mere om GMO her: http://www.okologi.dk/forbruger/hvorfor-oe..., hvor der er en hel del links til referencer og videre læsning.
Venlig hilsen, Klaus

  • 5
  • 5

Invasive arter er absolut det aller-største miljøproblem vi har i Danmark. Tag blot elmesygen, minermøl der dræber kastanjetræerne, økologernes udspredning af bakterier der dræber sommerfugle, askens visnesyge der dræber asketræerne, egens visnesyge som kommer til Danmark med biobrændsel men endnu ikke har spredt sig til egetræerne (så vidt man ved), bjørneklo der kvæler sjældne planter i engområder og de kløverarter der bl.a. bruges i økologisk jordbrug og som etablerer sig og kvæler de hjemhørende planter på kvælstoffattige jorde i naturen. Blot en enkelt af disse plager har ændret hele naturen betydeligt på få år og betyder at vore børn ikke kommer til at opleve den mangfoldige natur vi i forældregenerationen er vokset op i.

Problemerne med invasive arter vedrører ikke de højtforædlede GM-planter (og slet ikke dem det skal sprøjtes, gødes intensivt og passes og plejes for at klare sig), men derimod typisk robuste og halvvilde plantearter, der kan vokse i naturen.
Dvs. den type planter man gerne vil basere det økologiske jordbrug på - dvs. plantesorter der ikke skal sprøjtes og alligevel klarer sig fint på markerne - og i naturen.
Specielt det økologiske jordbrugs anvendelse og udspredning af levende invasive insektdræbende/ sommerfugledræbende bakterier er et kæmpeproblem og kan udrydde de sidste sjældne og fredede sommetfuglearter og dermed alt det planteliv hvor disse sommerfugle er nødvendige for bestøvningen.

Klaus Sall linker tankevækkende nok til en økologi-hjemmeside, som "dokumentation" for sine anklager mod GM- planter. Ikke ligefrem troværdig og uvildig "dokummentation" i denne sammenhæng. Det er jo velkendt at økologisk jordbrug har store økonomiske interesser i at sætte GM-afgrøder i et dårligt lys. Det fremmer salget af Ø-mærkede produkter, dom bl.a. markedsføres som GMO-fri.

Det kunne være interessant at få oplyst om Klaus Sall også selv er involveret i eller har økonomiske interesser i økologisk jordbrug og dermed har økonomiske interesser i at tegne et ufunderet skræmmebillede af GM-afgrøder i denne sammenhæng, hvor problemet ikke er GM-afgrøderne, men den slags robuste afgrøder og plantearter man bruger i det økologiske jordbrug ...

Det økologiske jordbrugs ret hensynsløse anvendelse og afhængighed af plantearter, insektdræbende bakterier mv, som er eller kan blive invasive arter, er en af hovedårsagerne til at jeg selv er hørt op med at dyrke mit lille landbrug efter de statsautoriserede "økologiske principper"

  • 8
  • 6

Specielt vil gerne have mulighed for at købe cornflakes og andre majsprodukter til mine børn lavet af de GM-majs, der indeholder meget lavere koncentration af stoffer der fremkalder kræft, stoffer der ødelægger immunforsvarssystemet og meget lavere koncentration af stoffer der fremkalder infertilitet og barnløshed,


@Finn Okkels
De skadelige stoffer, du her omtaler må vel formodes at stamme fra sprøjtemidler eller andre kemikalier, som planterne eller majsen er blevet behandlet med. For jeg har da ikke hørt om den slags effekter fra ubehandlet majs.
Men du kan vel give os en reference? - Og helst på mindre end 10 liniers tekst!
(Ikke fordi jeg er modstander af GMO, hvis det bliver udført ordentligt!)

  • 5
  • 1

Finn, jeg har økonomiske interesser som rådgiver både inden for økologisk og konventionel landbrugsproduktion og markedsudvikling.

I det GMO-oplæg jeg henviste til ovenfor, og som jeg ikke blot henviser til men også er forfatter til, har jeg beskrevet en bred vifte af de forbehold jeg har over for GMO. Om spredning af GMO gener nævner jeg også myten at "GMO-gener ikke vil sprede sig i naturen", som GMO fortalere engang brugte; en myte som visse personer - imod det der burde være bedre vidende - fortsat spreder:

"Mange forskere har været af den opfattelse, at GMO-krydsninger hurtigt ville blive udkonkurreret og uddø i den vilde natur, fordi de gener, de bærer, medfører en belastning af deres stofskifte. De seneste års forskning har vist, at tingene kan være betydelig mere komplicerede."

På nedenstående link kan man læse hele mit indlæg om spredning af gener og finde en del links til at grave sig ned i den videnskabelige dokumenation.
http://www.okologi.dk/forbruger/hvorfor-oe...
Venlig hilsen, Klaus

  • 3
  • 5

Til Jan: Jeg bruger ca. halvdelen af min tid på produktudvikling og til at rådgive konventionelle mælkeproducenter og konventionelle smågrise-, og slagtesvineproducenter til at komme fri af lugt og indklima-problemer, der skyldes ammoniak producerende bakterier. Den teknologi jeg produktudvikler på og rådgiver om er ikke godkendt til økologisk produktion.

Der findes langt bedre, hurtigere, mere produktive og avancerede bud på udvikling af nye sorter end GMO-teknologien. Nogle af disse teknologier har jeg skrevet om her: http://www.okologi.dk/forbruger/hvorfor-oe...
GMO teknologien er en udmærket laboratoriemetode til at teste et specifikt gen.
Venlig hilsen, Klaus

  • 3
  • 0

Historien med Desiree kartoflen der får indsat et ekstra gen, hvorefter den kan patenteres, peger på et af de etiske problemer som GMO-industrien står med.
I Europa har man ret til at videreudvikle på andre virksomheders sorter. Det betyder at den samlede genpulje som findes i de europæiske sorter er et fælleseje, som konstant kan anvendes til udvikling af nye sorter. Når en ny sort opfylder en række krav til blandt andet egne karakteristika, genetisk stabilitet mv. kan den markedsføres. Andre virksomheder kan så krydse videre på de fremskridt der er gjort på denne sort etc. Man kan f.eks. se Desirees oprindelse og karakterisering her: http://www.kartoffelafgiftsfonden.dk/karto...

Spørgsmålet er om man har ret til at tage ejendomsret til sådan et fælles genpuljeprojekt. Den nye GMO-afgrøde bygger jo netop på en kombination af den veletablerede sort og den ekstra gensekvens. Man kunne måske forsøge at afklare hvordan sådan en GMO-sort skal betale gælden til det fælles udviklingsarbejde tilbage ?
Venlig hilsen
Klaus

  • 4
  • 2

@ Søren Rosendal Jensen
Der er skrevet et hav af artikler om disse ekstremt sundhedsskadelige stoffer som visse GM-afgrøder kunne beskytte os imod. Det er bl.a. påvist at vi i Europa har et højere niveau i blodet af disse ekstremt sundhedsskadelige stoffer end det sundhedsmyndighederne betragter som sikkert. Der altså ikke tale om enkelt-problemer hvor en afgrøde ikke har været dyrket korrekt. Og pesticider er der desværre heller ikke tale om - almindelige pesticider der må bruges i Danmark er millioner af gange MINDRE sundhedsskadelige end de værste af disse mykotoksiner som visse GM-afgrøder har et meget reduceret indhold af.

Se her:

http://www.planteforskning.dk/artikler/mad...

og

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16779644

  • 5
  • 4

Jeg nægter at tro på, at noger laver cornflakes af majs med mycotoxiner, hvadenten de er kommet ved forkert dyrkning eller ved uhensigtsmæssig opbevaring efter høst.
Så den dér med dine børn og giftige cornflakes må du længere ud på landet med.

  • 3
  • 6

@ Klaus Sall
Du har simpelthen ikke sat dig ind i hvordan man forædler kartofler. Det du skriver er rendyrket vrøvl fra ende til anden.
Man kan med traditionelle forædlingsmetoder ikke krydse et gen ind i en bestemt kartoffelsort.
Er man interesseret i at bruge de gener der er i kartoffelsorten Desiree krydser man bare Desiree med den sort man vil krydse den med. Det kan enhver frit gøre.
Det man ikke må er at dyrke kartoffelsorter som andre ejer uden at betale forædlerafgift. Det gælder både GM-sorter og konventionelle sorter.
Piratkopiering er ligesom indenfor musik- og filmindustrien forbudt og en hovedårsag til at planteforædlingsvirksomheder lukker og dermed at udviklingen af mange små afgrøder går i stå. Mærkeligt nok skal planteforædlere også leve af noget ...
Alm. sortsrettigheder gælder uendeligt, mens et patent gælder i 20 år.
Dvs om 20 år kan alle frit bruge og kopiere det gen der er i den skimmelresistente kartoffel i nye GM-kartofler.
Patentbeskyttede sorter kommer således alle til gode, mens dette ikke gælder sorter beskyttet med traditionelle sortsrettigheder. De traditionelle sorter ejer forædleren så længe vedkommende ønsker det - dvs så længe han tjener penge på sorten ...

  • 6
  • 4

@ Søren
Som du vil se her, er der rigtig mange faktorer, der afgør om der kommer mycotoxiner i f.eks. majs: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23750911 . Denne artikel viser også at det for en af de værste mycotoxiner aflatoxin kan være svært at dokumentere at gensplejsede afgrøder der indeholder Bt-toxin overhovedet har nogen effekt på forekomsten af aflatoxin.

Både det konventionelle GMO-fri og det økologiske landbrug har derfor en større værktøjskasse at gribe ned i for at reducere problemet med mycotoksiner, der som Finn skriver kan være et alvorligt problem.
GMO-fortalere vil gerne gøre GMO-afgrøder til at fremstå som den eneste ene og lyksalige ende på mycotoxiner - hvilket du selvfølgelig har helt ret i ikke er korrekt, f.eks. kan hurtig nedtørring af afgrøden efter høst have langt større betydning for mængder og typer af mycotoxiner end hvad der før høst er sket på marken.
Venlig hilsen, Klaus

  • 3
  • 4

Kære Finn - du er åbenlyst ikke i stand til at forstå det jeg skriver. Jeg vil derfor afholde mig fra at kommentere alle de misforståelser, som du mistolker mit tidligere indlæg med, da det blot vil føre til yderligere misforståelser.
Venlig hilsen, Klaus

  • 4
  • 6

@ Klaus Sall vedr mykotoksiner.
De mykotoksiner jeg omtaler er Fusarium-toksiner og de dannes altså ude i marken - dem reducerer hurtig nedtørring ikke. Hurtig nedtørring ville selvfølgelig betyde at dit økologiske jordbrug ville have en løsning på dette alvorlige problem, men det hjælper ingenting i denne sammenhæng. Debatten bliver meget mere meningsfuld når den er baseret på korrekte oplysninger fremfor misinformationer ...
Grunden til at visse GM-majssorter har et meget lavere indhold af disse ekstremt skadelige stoffer er at GM-sorterne ikke angribes af insekter der borer de huller som Fusarium-svampen bl.a. bruger når den inficerer majsplanten.
Alt det er beskrevet i et hav af videnskabelige artikler. Der er således ikke tale om partsindlæg fra folk, der som f.eks. du har økonomiske interesser i økologisk jordbrug ( som du selv anfører du har) og de dermed forbundne interesser i at skabe mistillid til GM-afgrøder.
Det mistillids-cirkus holder du ganske godt i gang ...

  • 6
  • 4

@ Finn
Kan vi være enige om at du i ingen af de to indlæg som ligger før mit indlæg ovenfor har nævt Fusarium ?
Kan vi også være enige om at Fusarium kun er en ud af mange toksiner ?

Du glemte vist at nævne at jeg også har økonomiske interesser i konventionel landbrug ?

Vedr. mistillid til GMO
Med hensyn til mistillid til GMO, vil jeg blot nævne at den bliver større og større jo flere fortalere for GMO jeg møder - fordi de næsten konsekvent kun beskriver den del af dokumentationen som er til fordel for GMO.

Når min omfattende gennemgang af EFSAs brug af videnskabelig dokumentation og deres myndighedsforvaltning på GMO-området og ser at de systematisk udelader eller underspiller væsentlig information, så skaber GMO fortalere selvfølgelig systematisk deres egne GMO skeptikere.

Da jeg for alvor begyndte at grave i GMO-afgrøder for lidt over tre år siden var jeg egentlig ikke særlig negativ over for GMO. Jeg er bare blevet mere og mere skeptisk jo mere jeg har gravet i dokumentationen.
Min mistillid til GMO er derfor evidensbaseret.
Venlig hilsen, Klaus

  • 4
  • 3

@ Jan - det gik lidt hurgtig, der skulle have stået Fusarium-toksiner - beklager. eller rettere så skulle der have stået at Fursarium kun er en af flere forskellige toksinproducerende svampe
Venlig hilsen, Klaus

  • 2
  • 0

Jeg nægter at tro på, at noger laver cornflakes af majs med mycotoxiner, hvadenten de er kommet ved forkert dyrkning eller ved uhensigtsmæssig opbevaring efter høst.
Så den dér med dine børn og giftige cornflakes må du længere ud på landet med.

Du kan benægte fakta alt det du vil. Så frit er landet trods alt stadig.

Experts from the Nordic countries (Denmark, Norway, Sweden, Finland and Iceland) have carried out an evaluation of fumonisins.[..........]FB1 was found in about half of the corn flakes, corn snack and popcorn (not popped) samples, whereas FB2 was seen to a lesser extent. Both FB1 and FB2 were found in 75% or more of the corn flour, tacos and polenta samples.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11304031

Som Finn vist allerede har forklaret, så findes der et insekt som gnaver sig ind og "slår lejr" i toppen af majskolberne. Det giver rigtig meget svamp og dermed toxiner som lækker nedad i kolben.

Gæt selv hvorfor majskolber sommetider sælges med toppen skåret af....

Insektet er vanskeligt at bekæmpe med pesticider fordi det er beskyttet inde i kolben, men Bt-majsen af resistent.

  • 4
  • 1

Den skimmelresistente kartoffel uden GMO findes allerede på markedet: Sarpo Mira - udviklet af Savari Trust: http://sarvari-trust.org/
Sarpo Mira fås i øvrigt også i Danmark: http://www.danespo.com/R%C3%B8de-sorter.as....
Sarpo Mira har givet rimeligt entydigt gode dyrkningsresultater i forsøg også i Danmark.
Venlig hilsen
Klaus

Tak for linket Klaus. Den vil jeg da overveje hvis jeg engang får plads i køkkenhaven til dedikerede mos-kartofler.
Dine links illustrerer også meget godt fordelene ved transformationsteknologien (GMO).

Man har ifølge dine links brugt 40 år på at krydse dyrkede kartofler med vilde og står nu med en udkogende men resistent kartoffel.

Vha. transformationsteknologien var man på bare 3 år klar med en resistent udgave af en eksisterende topsort. Det vil altså sige, at man i langt højere grad kan bevare de sorter vi kender og holder af.
Tænk engang at kunne dyrke skimmelresistente aspargeskartofler. Jeg er klar.

Den forskellige modtagelse som "Sarpo Mira" og Desiree+ får, udstiller GMO'fobernes tynde argumentation.
Her er altså tale om to kartofler, som begge har fået et nyt gen fra vilde kartofler. Måske er det endda det samme gen. Ihvertfald er det samme type. Genet er blot blevet overført på to forskellige måder. Man kan altså ikke med nogen rimelighed hævde at de påvirke økosystemerne forskelligt.

En særlig udfordring når man har vilde kartofler med i forædlingen, er at sikre sig mod for høje niveauer giftstoffet solanin. Her er transformationsteknologien klart mere sikker, da man kun overfører selve resistensgenet og ikke nabogener som evt. kan være involveret i at regulere solanin niveauet.

  • 3
  • 3

@ Klaus Sall "Min mistillid til GMO er derfor evidensbaseret"

Det er ærgeligt at den form for "evidens" GMO-modstandere har præsenteret os for her i debatten ikke som udgangspunkt er baseret på videnskabelig dokumentation.

Hvis GMO- modstandere tror man kan argumentere med det man har set i Youtube-videoer og læser i vandrehistorier fra Nettet eller hos organisationer der har økonomiske interesser i at være imod GMO, kan jeg godt forstå deres mismodighed og mistillid, for bruger alle den slags "argumenter" kan alle jo påstå og kræve hvad som helst. Det kommer der ingen konstruktiv debat ud af.

Den slags bruger de internationalt førende eksperter som vurderer GM-afgrødernes sundhed og sikkerhed heldigvis ikke. De bruger den videnskabelige dokumentation som lige siden oplysningstiden har skabt grobunden for det velfærdssamfund som vi lever i i dag. Præsteskabets præk, påstande og undertrykkelse er i den forbindelse elimineret, men hele tiden står nye præsteskaber på spring til at præke som vinden blæser og deres "Gud" dikterer dem, men heldigvis er det indtil videre et mindretal der savner en lokal dansk udgave af "Vogternes Råd", men vi ser dem dog blandt GMO-modstanderne her i debatten. Det Økologiske Råd citeres ofte i danske medier og vi kender rådets smagsdommeres holdninger til alt fra GMO, leverpostejmadder, biler, overvægt, kul, fiberholdige boller, atomkraft, bordsalt, underbukser og børnelegetøj.

Forædlingsfirmaer der vil have en ny GM-plante på markedet ofrer hundreder af millioner af kroner på at tilvejebringe de data som myndighederne/eksperterne kræver. Så enorme ressourcer og kæmpemæssige udgifter kan naturligvis kun verdens allerstørste firmaer afholde, men så kommer økologer fra projektgruppe Småt Er Godt og Enfoldighed Er Endnu Bedre og påpeger at så store firmaer gør dem "bange" - og andre GMO-modstandere vil diskutere om det kan være rigtigt at alle andre ikke frit kan bruge de gener som det har kostet disse enorme summer at få godkendt. Da det tager lang tid at forædle en ny plantesort vil patentet på et gen i en GM-plantesort give indtægter i 5-10 år. I de ret få år skal patentet føre til større indtjening end de hundreder af millioner kroner det har kostet at vise at planten er sundhedsmæssig og miljømæssig sikker - samt at udvikle planten.

GMO-modstanderne her i debatten ved tydeligvis ikke hvordan planteforædling foregår. Man tror traditionelt forædlede planter er "naturlige" og ved ikke at de indeholder massevis af unaturlige gener eller gen-kombinationer hvis "cocktail-virkninger" man aldrig har undersøgt.
Folk der ved hvordan kartoffelforædling foregår ved at man kun kan tilføre de gammelkendte kartoffelsorter nye gener ved at gøre brug af genteknologi - ellers ødelægges kartoffelsortens egenskaber simpelthen. Den smag og konsistens mv en bestemt kartoffelsort har er det umulig at genskabe i et traditionelt forædlingsprogram, hvor nye resistensgener indkrydses sammen med massevis af andre gener i en helt uforudsigelig, unaturlig og uafprøvet "gen-cocktail". Faktisk optræder også epigenetiske egenskaber i kartoffelsorter, som ikke nedarves i traditionelle forædlingsprogrammer men kan bevares når man tilfører et bestemt gen ved brug af genteknologi.
Så enten må man droppe de gode gamle kartoffelsorter og den kombination af sikkerhed, smag og konsistens de har, leve med at de skal sprøjtes meget ofte (eller bliver syge og visner ned) - eller også må man tilføre dem nye gener ved brug af genteknologiske metoder.

Som jeg tidligere har været inde på er det mest naturødelæggende problem her i landet, at der vedvarende indføres invasive arter, hvoraf invasive mikroorganismer (usynlige) er langt de værste. Listen over sådanne mikroorganismer, der må bruges i det økologiske jordbrug er desværre lang. Den slags kan sygdomsresistente GM-afgrøder mindske eller hjælpe til at stoppe brugen af.

En kartoffelskimmelresistent kartoffel vil have meget forbedrede overlevelsesmuligheder, og derfor er det vigtigt at den af forskerne er gjort steril (som den herværende) og ikke kan formere sig ved frø.
Enkelte knoldformerede og indførte plantearter som f.eks jordskokker kan (meget langsomt) etablere sig i naturen i Danmark (de tåler modsat kartoffel frost), så derfor er det vigtigt at det påvises at den nye kartoffelsort ikke kan overleve i naturen. Det kan bl.a. ske ved at man får afklaret, at den ny kartoffelsort under de forhold, der findes i naturen, dør ud om vinteren (hvilket er sandsynligt, da kartofler som bekendt dræbes hvis de udsættes for frost).

Alt det bliver rutinemæssigt og meget grundigt undersøgt i forbindelse med GM-planter, men tror nogen at den kartoffelsort (resultat af en unaturlig krydsning), som Klaus Sall reklamerer for i sit første indlæg allerførst i denne debattråd og som ifølge Klaus Sall er kartoffelskimmelresistent, er blevet undersøgt for om den kan brede sig i naturen? Den er ikke
gjort steril før den blev sendt på markedet og har derfor meget større risiko end den nye GM-kartoffel for at kunne blive invasiv, idet frø jo bl.a. er frostfølsomme planters overvintringsform.

Vi kan altså her se hvor ansvarlig man arbejder med GM-afgrøderne og hvordan man er helt ligeglade med om der er alvorlige konsekvenser for naturen ved den kartoffelsort, som GMO-modstanderen Klaus Sall reklamerer for her i debatten.

Jeg synes det svært at forstå GMO-modstandere, der optræder på den måde, men måske vil de ikke forstås og måske er deres mission blot at skabe ufunderet mistillid til GM-afgrøderne? Der er mange politiske og private økonomiske interesser i GMO-modstanden og nogle miljøorganisationers indtægter er nærmest helt afhængige af, at der løbende kan skabes mistillid til GMO-afgrøder og -produkter.

Personligt betragter jeg fremkomsten af den nye kartoffel og den nye GM-majs (med meget lavere indhold af ekstremt sundhedsskadelige stoffer) som vigtige i den velstand, det velfærdssamfund og den videnbaserede nye samfundsmodel politikerne håber på opstår, men takket være GMO-modstandernes hærværksaktioner, uvidenhed og intense lobbyisme bliver det nok ikke i Danmark.
Det er ellers den slags, der har gjort danske genteknologi-virksomheder som Novozymes og Novo Nordisk til nogle af verdens førende virksomheder - og iøvrigt de danske virksomheder, der værdisættes allerhøjest og som skaber nye arbejdspladser i Danmark ...

Jeg har på denne baggrund svært ved at dele GMO-modstandernes pessimistiske og forstenede livs- og verdenssyn.

Tillykke til de lande (og deres miljø), der får gavn, velstand og glæde af denne nye kartoffelsort.

  • 4
  • 5

Hej Jens.

Jeg har taget 2½ uddannelser. Den ene er den 3½ årige uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom. Derudover har jeg taget nogle kurser i ernæring og fysiologi på 2 universiteter.

Derfor har jeg lidt indsigt i DNA, RNA m.m. i den MENNESKELIGE organisme.

I min uddannelse og mine kurser i ernæring lærte vi ikke særlig meget om gensplejsning.

Men jeg ved selvfølgelig godt, hvordan gensplejsningen fungerer.

Jeg er imod de fleste former af gensplejsning af flere grunde.

Dels skal vi passe på med at lege Gud, som jeg har skrevet i en anden tråd på dette debatforum. Vi er nemlig inde og påvirke det inderste inde i planter og dyr. Det bryder jeg mig ikke om. Dette er et FØLELSESMÆSSIGT argument. ( Jeg er ikke religiøs ).

Dels kan gensplejsning være en meget unaturlig og meget kunstig proces, når mennesker udfører den. Det er i hvert fald min mening.

Dels er der måske nogle af de problemer ved gensplejsning, som dele af miljøbevægelsen samt debattører snakker og skriver om. Jeg er ikke nødvendigvis enig med disse dele af miljøbevægelsen og disse debattører i alt, hvad de siger. Måske har tilhængerne af genplejsning også ret i nogle af deres synspunkter. Det er jo svært at sige.

Jeg er som sagt tilhænger af gensplejsning, hvis det kan gøre planter mere modstandsdygtige overfor tørke og kulde samt for meget salt i vandet.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 1
  • 1

Grunden til at visse GM-majssorter har et meget lavere indhold af disse ekstremt skadelige stoffer er at GM-sorterne ikke angribes af insekter der borer de huller som Fusarium-svampen bl.a. bruger når den inficerer majsplanten.


Nu har jeg tygget lidt på det, du skriver. Så vil jeg spørge: Bruger man europæisk majs til corn-flakes?
Den danske majs bruges så vidt jeg ved til kreaturfoder. Den får vist aldrig mulighed for at nå og blive moden - en smule går måske til til menneskeføde i ret umoden form.
Endelig, findes den slags insekter, som borer i kernerne overhovedet i Europa? Hvad hedder de?
Du bedes kun svare på det jeg har spurgt om - og i kort form uden udenomssnak!

  • 1
  • 2

Nu har jeg tygget lidt på det, du skriver. Så vil jeg spørge: Bruger man europæisk majs til corn-flakes?
Den danske majs bruges så vidt jeg ved til kreaturfoder. Den får vist aldrig mulighed for at nå og blive moden - en smule går måske til til menneskeføde i ret umoden form.
Endelig, findes den slags insekter, som borer i kernerne overhovedet i Europa? Hvad hedder de?

Nu er det jo en anden stivelsesholdig plante denne artikkel omhandler.
Der er lidligere linket til artikkel om denne GM-majs:
http://ing.dk/artikel/omstridt-gm-majs-gli...

Som det fremgår i artikkelen, så bliver den ikke aktuel i Danmark. Skadedyret, der er invasiv, har udbredelse fra sydlige Polen ned til Grækenland og vestpå indtil Frankrig.
Skadedyret er "Western corn rootworm" (Diabrotica virgifera virgifera).

  • 1
  • 1

Nej. Finn taler om "European corn borer" (jeg kender ikke det danske navn).
Der findes Bt-majs mod begge skadedyr.

Ostrinia nubilalis er heller ikke et problem i Danmark. Men der hvor majs dyrkes til modenhed er den et problem. Det er i central-europa til sydeuropa. Desuden et problem i USA, hvor den har været indslæbt for over 100 år siden.
http://en.wikipedia.org/wiki/European_Corn...

Denne artikkel bekræfter Finn: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18537120

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten