Genmodificerede træer giver os langt mere biobenzin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Genmodificerede træer giver os langt mere biobenzin

Amerikanske forskere har genmodificeret poppeltræers indhold af stoffet lignin, som er det kemiske stof, der giver planter evnen til at stå oprejst. Nu er det langt lettere at udnytte træets sukkerindhold. Det kan ifølge Newscientist føre til produktion af mere miljøvenlig biobrændsel og andre produkter udvundet af træ.

Sædvanligvis er det ellers lidt af en opgave at få træet til at afgive sine værdifulde indholdsstoffer. Eksempelvis må papirindustrien først koge træmassen i kaustisk soda i timevis på 170 grader bare for at nedbryde ligninen.

Læs også: Dansk træpille-bonanza med bind for øjnene: Det er alt andet end CO2-neutralt

Det skyldes lignin, som giver træet sin styrke. Men forskere på University of Wisconsin-Madison har fundet et gen hos urten Chinese Angelica, som ændrer produktionen af lignin og gør det lettere at nedbryde.

Genet har forskerne med John Ralph i spidsen sat ind i et poppeltræ, skriver de i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science. På den måde kan de udvinde næsten dobbelt så meget sukker som fra et almindeligt poppeltræ.

Ændringen er et afgørende fremskridt i forsøget på at producere billigt og effektivt biobrændsel, mener Jay Keasling fra Lawrence Berkeley National Laboratory i Californien:

»Det er helt essentielt, at vi har en biomasse, der er klar til at blive nedbrudt, så vi nemt kan udvinde sukkeret og bruge det til brændstof,« siger han til Newscientist.

Mere brændstof per hektar jord

Biobrændstoffer har længe været spået til at være afløseren til fossile brændsler som olie. Men biobrændstof bliver samtidig ofte kritiseret for at optage landbrugsjord, som ellers kunne være blevet brugt til at dyrke fødevarer på. Meget af brændstoffet bliver i USA produceret af majs, men med den nuværende teknologi kan man kun udvinde olie fra den let omsættelige del af planten, mens resten går til spilde.

Læs også: Rapport: Biodiesel fordobler prisen på planteolie

Med John Ralphs teknik kan man nu også udvinde komponenterne til brændstoffet fra den faste del af en plante, som i dag ellers er værdiløs. Dermed kan de genmodificerede planter producere mere brændstof per hektar land end eksisterende afgrøder.

Lav risiko for GM-spredning

Det kan virke farligt, at genetisk modificere en så essentiel del af en plantes biologi. Men risikoen er lav, mener Ronald Sederoff fra North Carolina State University, fordi poppeltræer ikke selv lagde mærke til ændringen, så de modificerede træer vil ikke have nogen fordel i forhold til deres naturlige artsfæller eller potentiale til at sprede sig eller ødelægge naturen.

»Der er ingen grund til at tro, at det på nogen måde er farligt eller virker invasivt,« siger Ronald Sederoff til Newscientist.

Læs også: Kritikere om skrottet skat: Nu vil vi fortsætte med at fyre løs med brænde og træpiller

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Herre Jemini
Forskerne tager fejl gang på gang på gang (I øvrigt er den slags betalte af store monopolvirksomheder).
Verdens problemer løses kun hvis vi mennesker forbruger mindre, smartere og bliver langt færre her på jordkloden.

  • 8
  • 11

Forskerne tager fejl gang på gang på gang

Det gør de jo nok. Men sådan helt rent logisk, så vil jeg nu også tænke, at hvis man fjerner det, der gør at træerne har sin styrke, så kan vi jo nok finde på måde at dyrke det på - f.eks. ved at stamme det op af noget, mens det næppe af den grund vil klare sig bedre ude i den fri natur - tværtimod. Så på den måde tror jeg nok de har ret. Men om de så kender HELE sammenhængen i det de gør, kan man jo så godt stille spørgsmålstegn ved. Men det gør vi jo heller ikke, når vi hælder mia. af tons CO2 ud hvert år, så lige her var risikoen måske værd at tage.

  • 1
  • 0

>>fordi poppeltræer ikke selv lagde mærke til ændringen>>- og det betyder rent videnskabeligt, hvad? Lægger GMO (Gen Modificerede Organismer) virkelig mærke til, at de er genmodificerede... I så fald er her nok et problem med mindst forsøgsdyr.

Derimod kan man frygte at diverse bark-/borebiller mflr vil bemærke ændringen, måske? Så der vil komme angreb af disse skadedyr/svampe, i stedet for- eller de knækker måske lettere i blæsevejr. Med deraf følgende tab- og angreb af skadedyr/svampe.

Men det er selvfølgelig rigtigt, at hvis lignignet er genmodificeret, så er det ikke en fordel for planter i blæsende områder, men måske kan man så se en art "krybende -bævreasp"- i slægt med poppel, som ukrudt- måske endda især i blæsende områder.

"Stormpoplen" ;-) Jeg har selv popler som læhegn mod vest, og de hører ikke til en sort, der let danner rodskud, men nogen popler gør! Og pileborerlarven går gerne i både pil, hestekastanje og poppel. Det er en stor larve, så man er ikke i tvivl!

Det lyder som nogen ret skråsikre (og lettere mærkværdige) udtalelser, man kan kun håbe, de ved, hvad de taler om!

Mvh
Tine- der hader sjusket sprogbrug

  • 3
  • 2

Tine
Den ændring der er i træets kemi er at en æter binding i lignin molekylet er blevet byttet ud med en ester binding. Efter alt at dømme er funktionaliteten den samme, dvs. træerne ikke er til at skelne fra almindelige træer. Der er tilsyneladende heller ingen ændringer i forhold til skadedyr eller trænedbrydende svampe. Men det kræver selvfølgelig undersøgelser over længere tid før man kan være sikker på dette.

  • 11
  • 5

Men, hvad hjælper det, når vores lovgivning effektivt sætter en stopper for biobrændstoffer i tanken som f.eks. E85 2g og ligger brandskatter på nye teknologier, som kan reducere forbruget?

Kommer man så endelig videre end staten så er forsikringsselskaberne en forhindring for mere effektive motorer, da mere effektive motorer selvfølgelig yder mere - det er jo tuning, uha!

Det er efterhånden trættende at høre om geniale forskere og smarte opfindere, som har løsningerne - Men, selv de samme politikere, som konstant rejser til klimamøder verden rundt, vedtager lovgivning som effektivt sætte en stopper for brugen af teknologierne.

PS. Og andre kan hænge sig i stavefejl - i stedet for at fokuserer på budskabet.
Det skal nok hjælpe på klimaet.

  • 4
  • 2

Kan mikroorganismer nedbryde den ændrede lignin?

Slutproduktet for nedbrydning af lignin er humus, der har stor betydning for jordens frugtbarhed. Hvad vil der ske med jorden under en sådan energiskov? Ved høst efterlades der vel en del grene.

  • 2
  • 2

Tre særskrivninger og vage fakta (efter alt at dømme, tilsyneladende, ikke til at skelne fra almindelige (og dog med andre bindinger))

Hold nu op med at hakke på dem, der rent faktisk bidrager med noget faktuelt interessant her i debatten.

Som forsker er det helt naturligt at anvende den slags formuleringer, hvis man ikke har statistisk belæg for mere bombastisk sprogbrug. Især i Claus tilfælde, hvor han blot forsøger at forklare andres forskningresultater. Og tak for det.

  • 12
  • 1

Hvor meget CO2 vil papirindustrien spare hvis de kan forkorte kogetiden? Det lyder i artiklen som en meget energi tung proces.

  • 3
  • 0

Hvis du mener at menneskeheden ikke må lege Gud, så går du ind for at afskaffe vaccinationer, penicillin,Ppiller, reagenglasbørn, hjerte og nyreoperationer, ikke at forglemme Downs syndrom aborterne.........og ikke skåne de som truer os.

Moral er godt. Dobbeltmoral er dobbelt så godt:)

  • 10
  • 0

......tænke eller ønske at gavnligt genmodificerede planter kunne modificeres til at være istand til at overleve på steder hvor der er ørkener eller steder hvor ingen andre afgrøder generes som meget øde øer.

  • 6
  • 3

Carsten,

Det er svært at give et eksakt svar på. Det kommer meget an på om det er en kemisk eller mekanisk papir proces. Endnu er der heller ikke lavet tilstrækkeligt med undersøgelser over procesegenskaberne for træ med en ny type lignin. Et kvalificeret gæt er, at besparelsen i energiforbrug ligger mellem 15-50%. det betyder i forhold til CO2 at en energimæssigt tilsvarende mængde træ/biomasse vil kunne anvendes til andre formål, da papirindustrien anvender biomasse/sidestrømme som brændsel.

  • 9
  • 0

@Claus

Tak for opklaringen!

(Jeg skal vist lige genopfriske min viden om biokemi for at være helt med, det er lidt længe siden ;-) )


Absolut caprice: (eller OT) Man kan også læse lidt om træ og problemer med sukkeret i Flemming Junckers "Men morsomt har det været". Hans problem var dog, at få styr på, at det ikke blev til karamel i gulvbrædderne.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Hvor klogt er det lige at arbejde med at ændre en plantes stofskifte ? Særligt når planten er vindbestøvet og er kendt for at kunne krydse med andre arter inden for slægten, er sandsynligheden for at sådan en gensplejsning bliver godkendt i EU rimelig lille. EU har tidligere afvist at godkende en gensplejset afgrøde, som havde fået ændret på stofskiftet - eller rettere - virksomheden kunne ikke løfte dokumentationskravet i forbindelse med risikovurderingen og derfor blev ansøgningen trukket tilbage. Ansøgningen blev ikke blot trukket i EU, men planten blev trukket helt fra markedet også i USA og Japan hvor den allerede var godkendt. Så den næste nyhed vi skal have fra denne forsker er vel så, at han forurettet beklager at de nu har solgt patentet til en amerikansk virksomhed.
For, i guds eget land er de langt fremme med at gensplejse træer, herunder også poppel. I USA er man ikke bekymret over at gener spreder sig til nærtstående arter - det er jo kun gode gener vi splejser ind.
Venlig hilsen, Klaus

  • 1
  • 1

Klaus

Jeg kan godt se dit argument. Men kan man ikke vende det om og sige at fordi gener bliver spredt er det ikke det samme som at de bliver udtrykt. Problemerne med f.eks roundup resistens skyldes ikke gener fra GMO planter, men naturlig selektion blandt ukrudsarter fordi man sprøjter alt for meget med det samme middel.

  • 3
  • 1

Men, hvad hjælper det, når vores lovgivning effektivt sætter en stopper for biobrændstoffer i tanken som f.eks. E85 2g og ligger brandskatter på nye teknologier, som kan reducere forbruget?

Helt enig, det virker fuldstændigt vanvittig at nye teknologier som er/kan være gavnlige for miljøet skal belægges med afgifter. Men det hænger vel sammen med at dels er vores politikere grådige, dels så skal prisen på miljøvenlige biler sænkes væsentligt og benzinprisen øges tilsvarende før danske billister vil skifte deres benzindrevne bil ud. For så længe prisen på en miljøvenlig er så høj som den er, og benzinen så forholdsvis billig, ja så vil danske billister ikke skifte.

[quote]Kommer man så endelig videre end staten så er forsikringsselskaberne en forhindring for mere effektive motorer, da mere effektive motorer selvfølgelig yder mere - det er jo tuning, uha!

Enig, og igen er det et spørgsmål om grådighed fra forsikrings-selskabernes side; men er de ikke efterhånden begyndt at sætte priserne i relation til NCAP-vurderingerne med hensyn til sikkerheden? Så en bedre karakter (mere sikker bil) er billigere i præmie end en dårligere karakter (mere usikker bil).

Det er efterhånden trættende at høre om geniale forskere og smarte opfindere, som har løsningerne - Men, selv de samme politikere, som konstant rejser til klimamøder verden rundt, vedtager lovgivning som effektivt sætte en stopper for brugen af teknologierne.

Her synes jeg ikke at det "efterhånden" er trættende, men allerede ER trættende med politikernes tåbelige reaktioner på løsninger der kan være til gavn for miljøet. Officielt vil Danmark jo gerne være et mere grønt land, både mht. udledning af CO2 og mere bogstavelig talt (eks. loven om fredskove), hvilket kan ses med investeringen i vindteknologi, og her ville det virkelig blive markeret med en ændret lovgivning som favoriserer miljøvenlige biler og teknologier, samt naturligvis motiverer folk til at skifte.

  • 0
  • 0

Kan mikroorganismer nedbryde den ændrede lignin?

Slutproduktet for nedbrydning af lignin er humus, der har stor betydning for jordens frugtbarhed. Hvad vil der ske med jorden under en sådan energiskov? Ved høst efterlades der vel en del grene.

Jeg er bange for der nok skal være en bakterie som kan nedbryde den modificerede lignin. Det ville ellers være genialt hvis rodsystemet kunne levere en "carbon capture" service samtidig med at at de overjordiske dele leverede brændstof.

Rent bortset fra ovenstående, må man selvfølgelig kræve at der gøres rede for den biologiske nedbrydning i forbindelse med godkendelsen. I værste fald kunne der jo dannes forurenende stoffer.

  • 0
  • 0

I betragtning af at man også bruger træ til at fyre i kraftværker, er det så nødvendigt og smart at kunne omdanne det til mere komplicerede brændstoffer, når det giver større tab.
Teknikken er da interessant, men er det meget nødvendigt set i et lidt større perspektiv?
Uanset hvad, så kan vi ikke erstatte al fossil afbrænding med biomasse, men selvfølgelig kunne man også begynde at bruge fødevarer i rigtig stor stil, og så kunne man lave fødevarer ud af de fossile brændstoffer. Så begynder det rigtig at ligne Ebberød bank.

  • 2
  • 0

Claus Madsen

Nedbrydningen af lignin sker ved oxidation. Det være sig direkte med enzymer (hvidmuldssvampe) eller indirekte ved hjælp af Fenton kemi (brunmuldssvampe). Reaktionerne er uspecifikke i forhold til aromatiske molekyler, og for den ændrede lignin som der her omtales, er der ikke set nogen forskel sammenlignet med den u-modificerede lignin. Lignin er også kendetegnet ved, at der såvidt man ved, ikke er nogen organismer som spiser det. Det bliver nedbrudt af mikroorganismer, men det er for at få adgang til carbonhydraterne.

  • 2
  • 0

Claus Madsen

Nej, der vil dannes samme type nedbrydningsprodukter. Den binding man har modificeret fra en æter til en ester binding sidder mellem de enkelte enheder i lignin polymeren (beta-O-4 og alfa-O-4 bindinger) . Det betyder at nedbrydningsprodukterne er oligomerer med samme type struktur som for al anden lignin. Der kan ikke dannes nogen type af molekyler som ikke allerede nu findes naturligt ved nedbrydning af træ/biomasse.

  • 1
  • 0

Hej.

Jeg kan sagtens se, at der er flere spændende genslejsede organismer med "gode" GMO-egenskaber. Og i fremtiden vil nogle GMO-organismer, som tilsyneladende har geniale nye egenskaber, udfordre GMO-modstanderenes tankegang og idealer.

Men alligevel er jeg modstander af det meste gensplejsning i havbrug, landbrug og skovbrug. Mine begrundelser kan man læse andetsteds.

Jeg mener, at Lars Nielsen er inde på det rigtige, når han siger, at mennesket ikke bør lege Gud. Og det er jo det, som man gør ved gensplejsning.

Jeg er også - stort set - enig med Richard H. Sørensen, når han ordret skriver: "Verdens problemer løses kun hvis vi mennesker forbruger mindre, smartere og bliver langt færre her på jordkloden".

Gensplejsning er en kunstig proces, når mennesket udfører den.

Så jeg er ikke positiv med den gensplejsede GMO, som der tales om i denne artikel.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 1

For så vidt enig i overbefolkningen.

Det er egentligt lægevidenskabens skyld og var tænkt som en hjælp til at afskaffe mennerskers lidelse med slemme sygdomme. Bagsiden er befolkningsforøgelser af betydeligt omfang.

Det giver så andre gener overlevelsesmuligheder. Religiøse fanatikere får større publikum.

Så husk at uanset hvad vi gør så er der risiko for uventede følger, men det må vi vel leve med.

Det er jo heller ikke uden risiko at vore børn får bedre og bedre uddannelse.

  • 0
  • 0