Genmodificerede ris kan være på markerne om fem år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Genmodificerede ris kan være på markerne om fem år

Nu er der under fem år til de længe ventede genmodificerede gyldne ris, der indeholder vitamin A, står på markerne i Asien og kan hjælpe med at løse problemet med de mange fattige, der lider af mangel på vitamin A.

Det fortæller Gerard Barry, der er projektleder for det internationale risforskningsinsititut IRRI's projekt med de gyldne ris og koordinator for netværket på feltet.

»Risene bliver lige nu testet efter de internationale retningslinjer for biosikkerhed i Filippinerne og Bangladesh. Det vil tage nogle år at producere data og indsende det til myndighederne og få deres vurdering, men det vil tage mindre end fem år, før vi er færdige,« fortæller han over telefonen fra Filippinerne.

Ifølge WHO er der omkring 190 millioner børn, der er påvirket af mangel på vitamin A globalt, fordi det ikke findes i den mad, de har til rådighed.

Vitamin A styrker immunforsvaret, så vitamin A-mangel fører blandt andet til øget risiko for, at børnene dør af almindelige infektioner eller bliver blinde. Omkring 670.000 børn dør hvert år pga. vitamin A-mangel og 350.000 bliver blinde.

»Der er et meget bredt og stort indtag af ris blandt mange af disse mennesker, så disse ris kan hjælpe med at løse problemerne i mange lande og befolkninger. Vi vil forbedre det, som folk har adgang til, så man ikke skal have dem til at spise noget andet. Så vores job er, at forbedre risenes ernæringsprofil og dermed forbedre befolkningernes helbred,« siger Gerard Barry.

Tekniske udfordringer

Hvorfor har det taget så lang tid at få de gyldne ris ud på markerne?

»Den største udfordring har været teknisk. Da man først fik ideen for 25 år siden, forsøgte forskere først at sætte gener fra en almindelig jordbakterie og påskeliljer ind i risen, da blomstens farve tydede på, at den producerede masser af den orangefarvede beta-karoten, der bliver omdannet til vitamin A i kroppen. Og det lykkedes at ændre den kemiske pathway i riskornet, så det kunne akkumulere beta-karoten. Det var et utrolig videnskabeligt gennembrud i 2000, men niveauerne af vitamin A var ikke høje nok.«

De gyldne ris blev opfundet af professor Ingo Potrykus fra Institute for Plant Sciences ved Swiss Federal Institute of Technology og professor Peter Beyer fra University of Freiburg i Tyskland. De gav deres opfindelse som en gave til fattige landmænd i udviklingslande.

Deres opfindelse har man siden arbejdet videre med ved hjælp af støtte fra organisationer, det offentlige og den private sektor, og i 2005 lykkedes det endelig at øge niveauet dramatisk med omkring 20 gange ved at bruge gener fra majs og en almindelig jordmikroorganisme, der sammen får produceret beta-karoten i riskornet.

Siden er der blevet arbejdet videre for at sikre, at effekten, som i første omgang var opnået i en amerikansk risvariant, også kunne opnås i almindelige asiatiske risvarianter og at det forblev stabilt over flere generationer.

»Nu ved vi, at det virker lige så godt i de asiatiske varianter, så nu er arbejdet gået ind i faserne med udvikling af de endelige variationer og sikkerhedsvurderinger af frø og planter i forhold til miljø, fødevarer og foder.«

Støtter brug af GMO
Har modstanden mod GMO ikke været et problem?

»Disse lande støtter brugen af moderne bioteknologi, da de anerkender, at der er et problem med mangel på vitamin A, som ikke bliver fuldstændig løst med de nuværende indsatser. Reglerne i disse lande er videnskabeligt baserede og regeringerne er interesserede i at se på sikre løsninger til at løse manglen på vitamin A på lang sigt.«

Projektet har en humanitær licens, så frøsælgere vil kun kunne få deres normale pris for disse ris, og der er ikke noget stort firma, der vil tjene på, at de fattige asiater køber vitamin A-ris.

»Vi håber, at det vil blive et meget bæredygtigt og foretrukket risprodukt med bedre næringsværdi både for landmænd samt frø- og kornsælgere.«

Gerard Barry fortæller, at de ikke ville kunne opnå det samme uden genmodificering, da der ikke findes risplanter, der naturligt har de nødvendige niveauer af beta-karoten.

Hvad mener landmændene i Asien om brugen af GMO?

»Landmændene har taget godt imod de bl.a. herbicidtolerante GM-majs, der er til rådighed her. Landmændene har set fordelene ved dem, og forstår den værdi GM-afgrøder har for deres familie, miljøet, indkomsten og for foder og fødevaresikkerhed for deres lande.«

Testes grundigt

Er det helt sikkert, at der ikke er nogen risiko ved disse genmodificerede ris?

»Før dette produkt bliver frigivet til landmænd og forbrugere vil det være blevet vurderet efter internationale reglementer af myndighederne. Og først efter at de har sagt, at det er lige så sikkert som konventionelle ris, vil det blive frigivet.«

Herudover er beta-karotenen i risene præcis den samme som i andre fødevarer.

Forskerne arbejder desuden videre på at tilføje endnu flere gode egenskaber til risene i forhold til alt fra modstandsdygtighed over for sygdomme til, at de er gode at koge. Håbet er, at genet for beta-karoten blot bliver en ny egenskab, som risavlere vil inkludere i deres arbejde med at udvikle nye risvarianter.

Når risene er blevet frigivet vil organisationen Helen Keller International (HKI), der arbejder for at modvirke blindhed og fejlernæring, vurdere, om risene har en virkning i forhold til vitamin A-mangel.

Dokumentation

Læs mere hos IRRI

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Godt at blive opdateret på den gyldne ris. Det er jo frustrerende at det skal tage så lang tid at få den ud og arbejde, men det lyder jo til at gå den rigtige vej.

Det er også godt at høre, at de relevante regioner nu selv tager teten med afprøvning og videre forædling.

Når behovet er dækket ude i verden håber jeg man vil eksportere lidt til Europa også. De er jo flotte. Jeg kunne godt bruge dem i f.eks. min salat.

  • 0
  • 0

Enig. Det er glædeligt at der langt om længe kommer GM-afgrøder, som ikke kobles til noget med pesticider og upopulære multinationale virksomheder.

Giv os mulighed for at købe gyldne ris i Europa. Jeg vil gerne købe dem.

Hvis man ikke vil have dem, kan man nemt vælge dem fra - medmindre man er blind.

  • 0
  • 0

Enig. Det er glædeligt at der langt om længe kommer GM-afgrøder, som ikke kobles til noget med pesticider og upopulære multinationale virksomheder.

Det er der skam masser af allerede f.eks.:

En dansk bonde i Argentina fortalte for lidt siden her på sitet, at al RoundupReady soyafrø, der bruges i Argentina - og det er meget - dyrkes lokalt og uden afgift til Monsanto, der havde glemt at patentere det i Argentina, før nogen købte noget i USA og dyrkede det i Argentina.

Alle frøfirmaer har givet moratorium for licensafgifter i alle ulande - mens de jo nødvendigvis må betale for de frø, der er F1-hybrider.

En stærkt nyttig kogebanan - plantain - der ikke angribes af en svamp, der er ved at udrydde bananen i Centralafrika, er udviklet af et lille ideelt institut i Uganda. - Museveni tillader den blot ikke distribueret pga. frygten for "troldom", som han har lært af europæerne.

Der er mangfoldige gange fundet (ulovligt) Bt63-ris i kinesiske risprodukter i EU - til trods for, at den ikke dyrkes nogen steder officielt!!
- Som vi sagde i min ungdom mht. forbudet mod hamp, fleinsopp osv:
"Forby rusmidler - forby naturen at gro" :-). Når noget er tilstrækkeligt ønsket, hjælper forbud ikke.

Mvh Peder Wirstad

I øvrigt mener jeg:
"Den eneste måde, hvorpå man effektivt kan stoppe en uvane eller et uønsket produkt, er at få en mere tilfredstillende vane og at at finde et bedre produkt."

  • 0
  • 0

[quote]Hvis man ikke vil have dem, kan man nemt vælge dem fra - medmindre man er blind.

Og du garanterer der ikke dannes hybrider med rigtig ris ude i naturen, så jeg ikke kan fravælge dette produkt?[/quote]

Ris er mig bekendt selvbestøvende. Desuden høstes ris ikke i naturen, men fra marker.

Det Inga mente var nu nok, at man altid vil kunne kende den gyldne ris.

Dine pinlige kommentarer om A vitaminmangel er det vist overflødigt at kommentere.

  • 1
  • 0

Det Inga mente var nu nok, at man altid vil kunne kende den gyldne ris.

Yep. Man er ikke i tvivl, hvis man har købt en pose gyldne ris. Skulle det ske, at der havner nogle riskorn fra et parti gyldne ris i en anden slags ris, er de gyldne riskorn til at få øje på.

Mht. evt. krydsning, så er den tilførte egenskab dominant, så også her vil man kunne skelne mellen GMO og ikke-GMO med det blotte øje.

  • 0
  • 0

Nej, at genet er dominant betyder bare at det kommer til udtryk uanset om planten er homo- eller heterozygot.

Til sammenligning er brune øjne dominante over blå øjne. Dvs. man får brune øjne uanset om man kun har anlæg for dette eller om man har anlæg for begge øjenfarver.

Selvom begge forældre har brune øjne kan de få et barn med blå øjne pga. skjulte anlæg for dette. Det sker tilgengæld ikke den anden vej rundt.

På samme måde er det let at holde f.eks. såsæd fri for gyldne ris, fordi genet ikke kan springe en generation over.

Sådan kort forklaret.

  • 0
  • 0

Med fare for at jeg misforstår dig, så kan det umuligt være godt at den tilførte egenskab er dominant, for det må uvægerligt betyde at "naturlig" ris (i mangel af bedre ord) i overvejende grad vil arve den tilførte egenskab ved krydsning med GM risen og dermed udkonkurrere "naturlig" ris hen over tid.

Du har misforstået mig. Jeg beklager at jeg har skrevet min kommentar så den kan misforstås.

Den gule farve i gyldne ris nedarves på samme måde som brune øjne hos mennesker. Hvis man er heterozygot mht. øjenfarve, dvs. at man har genotype brun/blå, så får man brune øjne.

Dominans i denne sammenhæng betyder altså ikke ikke, at individer, som har genet, har en konkurrencemæssig fordel. Det betyder blot at man altid kan se om afkommet har fået genet fra en af sine forældre.

  • 0
  • 0

Heldigt for dem de nu kan få deres vitamin A og for os andre er det jo godt der er økologi :)

  • 0
  • 0

Heldigt for dem de nu kan få deres vitamin A og for os andre er det jo godt der er økologi :)

Der er ikke noget i vejen for at de gyldne ris kan dyrkes efter økologiske dyrkningsprincipper, men man bør efter min mening udvikle en integreret produktionsform, der er så bæredygtig som muligt.

Ud over at give nye rissorter flere vitaminer og mineraler og mere protein i kernerne, skal de være resistente overfor sygdomme og være konkurrencedygtige overfor ukrudt.

Så kan der spares på Safran i risen. Men ellers er gulerødder også sundt.

De mennesker, som vil få størst gavn af de gyldne ris, har næppe råd til gulerødder. Kød og grønsager er luksusvarer for de fleste af de mennesker, som lider af mangelsygdomme.

  • 0
  • 0

[quote]Heldigt for dem de nu kan få deres vitamin A og for os andre er det jo godt der er økologi :)

Der er ikke noget i vejen for at de gyldne ris kan dyrkes efter økologiske dyrkningsprincipper, men man bør efter min mening udvikle en integreret produktionsform, der er så bæredygtig som muligt.
[/quote]

Nej, men de kan aldrig få det danske Ø mærke. Økologi i dansk sammenhæng handler vist mere om forbrugernes ømme tæer end miljø og bæredygtighed.

Iøvrigt skal alle GMO fødevarer mærkes. Den eneste ekstra "sikkerhed" Ø-mærket giver er, at dyrene end ikke har fået GMO foder.

  • 0
  • 0

Nej, men de kan aldrig få det danske Ø mærke. Økologi i dansk sammenhæng handler vist mere om forbrugernes ømme tæer end miljø og bæredygtighed.

Iøvrigt skal alle GMO fødevarer mærkes. Den eneste ekstra "sikkerhed" Ø-mærket giver er, at dyrene end ikke har fået GMO foder.

Nej, Ø-mærket kan de ikke få, uanset om de blev dyrket efter de samme metoder som økologisk ris.

At følge et regelsæt, som belv fastsat for en del år siden, er ikke nødvendigvis det mest bæredygtige, for det fremmer ikke implementering af ny viden.

Hvis gyldne ris skal sælges i Europa, bør man forklare præcist, hvordan sorten er lavet. Ligeledes bør man forklare præcist, hvordan risene er dyrket og hvorfor, og man bør redegøre for dyrkningsmetodens betydning for udledning af methan, lattergas og CO2.

Jeg er sikker på, at der findes forbrugere, der interesserer sig tilstrækkeligt for fødevareproduktion, til at de gider at læse en informativ tekst frem for blot at kigge efter Ø-mærket.

  • 0
  • 0

Inga:

Der er ikke noget i vejen for at de gyldne ris kan dyrkes efter økologiske dyrkningsprincipper, men man bør efter min mening udvikle en integreret produktionsform, der er så bæredygtig som muligt.

Ja og nej!

Da rekombinant DNA-teknoplogi begyndte at vise, hvilke enorme muligheder, der var for at udnytte dette til en bedre økologisk landbrugsdrift, foreslog mange af os økologer - bl.a. jeg og Finn Okkels - at det skulle godkendes til brug.

"Økologi" i form af et varemærke er imidlertid styret af en organisation (International Federation of Organic Agriculture Movements) der har stor lighed med Vatikanet, og i lighed med den organiserede katolicisme er alt forbudt, der ikke direkte er tilladt, hvorfor det skal op på de jævnligt afholdte "konventer" - der dog - åbenbart for at kunne få statsstøtte i demokratiske lande - kaldes " IFOAM's Scientific Conference", og på den 12. sådanne i 1999 stemte 600 udvalgte delegater mod nogensinde og i noget tilfælde at bruge planter, dyr eller driftmidler, hvor der var anvendt GM-teknik i fremstillingen.

I alle den slags kvasividenskabelige bevægelser - der reelt er religiøse sekter - er det i praksis umuligt at indføre nye og mere liberale regler.
Eneste løsning er at lave en moderne økologisk bevægelse, der netop vil bruge moderne videnskabsmetoder til at gøre produktion og påvirkning af miljøet mere bæredygtigt.
- Da støder man så på det problem, at det kan "alle" tilslutte sig.

Den realistiske løsning er, igen og igen at fortælle medier og befolkning, at "Den Statsautoriserede Økologi" er en kvasikirke, og at den støtte, der gives til den, i stedet burde gives i støtte til at udvikle bedre metoder og belønne dem, der bruger dem.

Mvh Peder Wirstad

  • 2
  • 0

Hvorfor? Bla fordi det store forkromede GMO problem stadig spøger: Der er reel fare for at de udsatte GMO arter vil opføre sig som det vi kender som "invasive arter". Hvis man ikke ved noget om hvad invasive arter kan skabe af ravage i naturen, ja så kan jeg kort opsumere det med, at de kan skabe økologisk kollaps og udrydde flere af de plante-fødevarer vi kender i dag. Skaden vil være irreversibel. Der er mange bekymringer over GMO som er værd at bide mærke i, men dette er nok den væsentligste og den som er nemmest at forstå for de fleste lige umiddelbart. Kina har for nyligt netop forbudt GMO på disse baggrunde. Det er ikke for sjov.

  • 0
  • 0

Alt det mærkningshalløj - som økoekspert i indkøb, blev jeg selv forleden taget i røven og tog en pose boller med et grønt mærke - var al kost økologi var al mærkning overflødig!
Men vi må leve med mærkningen, og med risikoen for at træde i spinaten.

  • 0
  • 0

Så må det vel også være fair at kræve detaljeret information om hvordan og hvorfor de almindelige ris er som de er. Dem har vi jo også avlet på og selv valgt til og fra alt efter hvilke evner der var gavnlige. Forskellen er at vi med GMO checker hvad der bliver ændret i DNA mens tidligere metoder blot brugte en murehammer til at rode rundt i DNA og så testede vi på fx udbytte om vi havde haft succes.

Ændring af DNA er ikke noget nyt. Ændring af DNA præcist som vi ønsker det er noget nyt.

  • 0
  • 0

...en genvej til total kontrol, for store mafiaagtige firmaer. Her på Java kan de fattige bønder ikke engang bestemme hvad slags ris de putter i jorden, som engang har været deres egen jord, nu eges den af frøproducenterne, på grund af frøenes høje pris. De er blevet lønslaver på deres eget jord. Brug af egne frø er ikke tilladt, de skal købes af de store frøfirmaer... Hvad fanden sker der her på kloden i profittens navn ? Det er på tide at genmodificere politiker og firmabosser, så at dollartegnene i deres øjne forsvinder til fordel for en menneskelig tankegang...

  • 0
  • 0

Og så var det vi lige prøvede at læse artiklen igen, især den del om den humanitære aftale der sikre at priserne på nye frø holdes på samme niveau som de gamle...

  • 0
  • 0

...måske DU skulle læse mit sidste indlæg én gang mere, der står ganske tydeligt: ...så jeg tvivler at noget bliver ændret... hvad mon det betyder ?

  • 0
  • 0

Jamen så er der jo ingen ko på isen, hvis vi aligevel ikke skal tage artiklen for gode vare kan du slappe helt af for det er slet ikke GMO. Jeg ved godt det står i artiklen, men det skal du ikke tage for højtideligt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten